Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2022, at den vedvarende energiproduktion i Svendborg Kommune skal øges til 145 hektar solceller og seks større vindmøller. På den baggrund skal der træffes beslutning om igangsættelse af planlægning for vindmøller og solenergianlæg.

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. december 2022 at udvide rammen for sol- og vindenergiplanlægning til 145 hektar solenergi og 6 vindmøller á 150 m, hvoraf tre af vindmøllerne er Broholmmøllerne, hvor planlægningen er i gang. Herudover er det besluttet at mindre borgerdrevne solenergianlæg prioriteres uden for den besluttede ramme for vind- og solenergi.

Der har været gennemført to ansøgningsrunder, hvor interesserede opstillere af hhv. solenergi og vindmøller har kunne indsende ansøgninger. Fristen for sol- og vindenergiansøgninger udløb hhv. d. 5. september 2022 og d. 20. januar 2023. Der er modtaget 11 solenergiansøgninger på i alt ca. 700 hektar solenergi, hvoraf 350 hektar vurderes at leve op til kriterierne og 4 vindenergiansøgninger. Der er meddelt administrativt afslag til 5 solenergiansøgninger og 1 vindenergiansøgninger på baggrund af de besluttede kriterier for prioritering, herunder en planfaglig vurdering af natur-, kyst- og landskabsmæssige hensyn. Indkomne ansøgninger er resumeret i bilag 1 (Bilag 1, Oversigt over indkomne sol- og vindenergiansøgninger) og ansøgninger i fuld længde fremgår af bilag 2 (Bilag 2, Indkomne ansøgninger).

Den 23. januar 2023 blev der afholdt et borgermøde, hvor de indkommende ansøgninger blev præsentereret for offentligheden. Ca. 200 borgere mødte op til en debat og drøftelse om borgerinddragelse, udmøntningen af minimum 40 % lokalt medejerskab, opmærksomhedspunkter i den kommende planlægningsproces, biodiversitet og generelle bekymringer for vedvarende energianlæg. Inputs fra borgermødet vil blive præsenteret for projektansøgere i den kommende planlægningsproces. Ligeledes vil administrationen medtænke inputs fra borgermødet i den kommende borgerinddragende planlægningsproces. Opsamlingen fra drøftelserne mellem politiker og borger fremgår af bilag 3 (Bilag 3, Opsamling fra borgermødet d. 23.01.23)   

Vurdering af ansøgninger

Administrationen har vurderet de indkomne ansøgningerne med afsæt i de opstillede ansøgningskriterier. Herunder udbud af minimum 40% til lokalt medejerskab, indpasning i landskab, og for solenergianlæg placeringen uden for arealer med naturbeskyttelsesinteresser og kystnærhedszone, mens der for vindmølleprojekter bl.a. er vurderet på mulighed for direkte linje til Svendborg Fjernvarme samt naboer inden for fire gange vindmøllehøjde. Rammen på 145 ha solenergi og 6 større vindmøller fordeles på 2-3 projekter.

På den baggrund anbefaler administrationen, at der igangsættes en forudgående høring for hybridprojektet ved Høje Dong og solenergiprojektet syd for Højlundsvej, Gudbjerg samt en nærmere undersøgelse af placering af ca. 25 hektar solenergi i forbindelse med Svendborg Fjernvarmes nuværende og kommende produktionsanlæg. De tre indstillede projekter, er de projekter, der vurderes at opfylde de opstillede kriterier bedst.
 

Projektønske: Hybridprojekt ved Høje Dong.

Projektgruppen ønsker at etablere et hybridprojekt bestående af ca. 60 hektar solceller og tre vindmøller á 150 meter, beliggende øst for Svendborgmotorvejen. Projektet er beliggende i landzone fordelt på matrikel nr. 19d, 13 g, Lunde By, Lunde, 4d, Dongs Højrup By, Kirkeby, 1e, Kokkenborg, Lunde og 5c, Dongs Højrup By, Kirkeby.
 

Administrationen anbefaler at igangsætte foroffentlighedsfase for planlægningen af ca. 60 hektar solenergi og tre vindmøller á 150 m på baggrund af hybridprojektets placering i et robust landskab med tilknytning til eksisterende tekniske anlæg, herunder gårdanlæg med siloer, højspændingsmaster og Svendborg Motorvejen. Det vurderes, at solenergianlægget kan indpasses i omgivelser og landskabet i kombination med etablering af nye beplantningsbælter. De tre ansøgte vindmøller á 150 meter overholder bufferzone på fire gange møllens højde til nærmeste nabo, idet der er indgået aftale om opkøb af en enkelt bolig indenfor bufferzonen.

Projektejer er indstillet på at udbyde minimum 40 % andele til lokale borgere, forsyningsvirksomheder og andre virksomheder i kommunen. Projektejer har nedsat en arbejdsgruppe med Svendborg Fjernvarme med henblik på nærmere undersøgelse af muligheden for en direkte linje.

Det er administrationens overordnede vurdering at hybridprojektet ved Høje Dong bedst indfrier de opstillede kriterier. Herunder at sol- og vindenergi kan placeres i sammenhæng udenfor arealer med nævneværdige naturbeskyttelsesinteresser.

Illustration af hybridprojekt ved Højde Dong.

Projektønske: Solenergiprojektet syd for Højlundsvej, Gudbjerg.

Projektejer ønsker at etablere et 60 hektar solenergianlæg i landzone fordelt på matr. 8a, 7a og 6e, Gudbjerg By, Gudbjerg.
 

Administrationen anbefaler at igangsætte foroffentlighedsfase for planlægningen af ca. 60 hektar. Solenergianlægget ønskes etableret i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i form af to eksisterende vindmøller á 80 m. Det vurderes at solenergianlægget kan indpasses i omgivelserne og landskabet, på grund af en tilbagetrukket placering fra Ørbækvej, Lakkendrupvej og Gudbjerg By. Det ansøgte projekt afskærmes i overvejende grad af de eksisterende naturlige beplantningsbælter langs markerne. Projektejer er indstillet på at udbyde minimum 40 % andele til lokalt medejerskab i form af lokale borgere, forsyningsvirksomheder og andre virksomheder i kommunen.

Illustration af solenergiprojekt syd for Højlundsvej, Gudbjerg.

Projektønske: Nærmere udpegning af ca. 25 hektar solceller til Svendborg fjernvarmes produktionsenheder.
 

Svendborg Fjernvarme ønsker dels at omstille til en grønnere produktion og dels at udvide fjernvarmeområdet i Svendborg by. I forbindelse med ønsket om at udvide fjernvarmen til en større del af byen har Svendborg Fjernvarme behov for at opføre en ny produktionsenhed, beliggende i eller omkring erhvervsområde øst.
 

Der er ønske om at etablere solenergianlæg til fjernvarmeproduktionen i forbindelse med både den kommende produktionsenhed og den eksisterende produktion på Bodøvej. Solenergianlæggene ønskes placeret i en maksimal afstand af 1,5-2 km fra produktionsenhederne ved Bodøvej og erhvervsområde øst eller alternativt i sammenhæng med en direkte linje med vindmøllestrøm.

Projektejer ønsker at igangsætte en proces for nærmere udpegning af egnede arealer.

Næste skridt

I foroffentlighedsfasen skal projektejer i dialog med de lokale borgere om deres forslag og ideer til projekterne, så borgernes ideer kan indgå i en nærmere kvalificering af projekterne. Efter foroffentlighedsfasen vil kommunalbestyrelsen få forelagt de indkomne ideer og forslag, og der vil skulle tages stilling til igangsættelse af den videre planlægning for projekter. Det forventes, at kommunalbestyrelsen vil træffe beslutning i juni 2023.
 

Øvrige sol- og vindenergiansøgere

Der igangsættes på nuværende tidspunkt ikke planlægning for de resterende sol- og vindenergiansøgere, der helt eller delvist opfylder kriterierne. De resterende sol- og vindenergiansøgere vil blive orienteret om dette. Hvis der på et senere tidspunkt politisk bliver truffet beslutning om at udvide rammen, vil ansøgningerne kunne genoptages.

Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen fra

elforbruget væsentligt.

Plan- og Lokalsamfundsudvalg

Økonomiudvalg

Kommunalbestyrelse

Frigivelse af rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til kommunal understøtning af Infrastrukturplan Skovparken

Kommunalbestyrelsen godkendte i juni 2022 Skema A på 42 mio. kr. til realisering af en Infrastrukturplan med tryghedsskabende forbedringer i SAB’s afdeling 14, Skovparken.

Infrastrukturplanen er første fase i realiseringen af en større vision for udviklingen af sociale og kulturelle tilbud, mødesteder og udfoldelsesmuligheder til gavn for hele Svendborgs østlige bydel.

I sammenhæng med Infrastrukturplanen blev der, i samarbejde mellem SAB og Svendborg Kommune, indarbejdet et ambitiøst oplæg, hvor der foreslås etablering af et nyt offentligt byrum, som et stort fælles opholds-, lærings- og aktivitetsområde, der både indbyder til benyttelse af Nymarkskolens elever og lærere, beboerne i Skovparken og den øvrige by og bydels beboere. Det er et ideoplæg, som nu skal videreudvikles.

Den videre arbejdsmetode tænkes at være ”Proces som strategi”. Der skal være plads til midlertidighed, at udforske mulighedsrum og være eksperimenterende. Der skal langsomt skabes synlighed og interesse i lokalområdet, og ønsker, ideer og vilje skal tilvejebringes gennem inddragelse af borgere, foreninger, skolen, offentlige institutioner og andre lokale aktører. Alt dette også for at danne baggrund for at søge kommunal og  ekstern finansiering.

Som første midlertidige indsats vil Kultur og Fritid forsøge at skaffe et 3-årigt projekt ”Kunst på banen”, som Kunstfonden udbyder, til området, og hvis mål er at nå borgere, der normalt ikke bruger kulturtilbud. Sideløbende hermed løftes blikket, og Plan udarbejder en bydelsanalyse for den østlige bydel med det formål at udpege udfordringer og overordnede muligheder, både socialt, fysisk og organisatorisk.

Der er nedsat en tværkommunal styregruppe samt arbejdsgruppe til at stå for udvikling af Nymarkskolen, Skovparken og Østre Bydel. Politisk vil de enkelte fagudvalg eje egne delprojekter.

Kunst på banen

Statens Kunstfond tilbyder et treårigt partnerskab for kommuner, som ønsker at udvikle kunst- og kulturoplevelser i samspil med borgere, lokale kulturinstitutioner og kunstnere. Målet er, at flere oplever, at kunst og kreative udfoldelser gør en forskel. For den enkelte, for fællesskabet og for lokalsamfundet. Indsatsen strækker sig over perioden 2023-2025. Kunstfonden ønsker derfor at etablere ambitiøse samarbejder, der tager udgangspunkt i den enkelte kommunes politiske og sociale virkelighed. Samlet har fonden afsat 11,2 mio. kr. til indsatsen. Der stilles krav om kommunal medfinansiering til projektledelse, aktiviteter, kunstproduktion mv.

Fokus vil være på at udvikle og gennemføre lokalt forankrede og relevante kunstoplevelser af høj kvalitet for børn, unge og voksne i et geografisk afgrænset område. Fx i en by, en bydel eller en landsbyklynge, hvor offentlige kunst- og kulturtilbud ikke opleves som tilgængelige i borgernes hverdag. Svendborg Kommune påtænker at ansøge om et partnerskab med Statens Kunstfond, da det vil give mulighed for at udvikle konkrete erfaringer med, hvordan kreative processer, kunst og kultur kan tilføre værdi til borgernes hverdag - og dermed til samfundet generelt. Indsatsen i Svendborg ønskes fokuseret omkring det almene boligområde Skovparken samt Nymarkskolen. Indsatsen skal skabe kunst- og kulturoplevelser af høj kvalitet for børn, unge og voksne, i et område hvor kunst-og kulturtilbud ikke er let tilgængelige. 

Som led i det mulige partnerskab indgår Svendborg Kommune samarbejdsaftaler med udvalgte kulturinstitutioner, som har kompetencer og interesse for at bidrage aktivt til udviklingen og realiseringen af projektet som helhed. Yderligere påtænker Svendborg Kommune bredt at involvere kommunes kulturaktører i udviklingen af indsatsen, hvis der opnås partnerskab med Statens Kunstfond.

Proces for udvælgende af partner-kommuner

Alle kommuner kan indsende en ansøgning senest den 23/02- 2023. Seks kommuner bliver udvalgt til samtale i marts 2023 for at drøfte fokusområder og muligheder for samarbejde med Kunstfonden. Det endelige udvalg af tre kommuner sker marts/april 2023.

Bydelsanalyse

En bydelsanalyse skal med et visionært og strategisk udgangspunkt se på bydelen som en helhed af mange faktorer. Analysen stiller spørgsmål som: hvor skal vi hen med vores bydel? Hvad er vores muligheder og vores udfordringer? Hvilke særlige potentialer kan udviklingen baseres på, og hvem skal løfte den? En efterfølgende opsamling og konklusion søger at svare på spørgsmålene og skabe en samlet retning inklusiv mulige handlinger for de næste års udvikling af Svendborgs østlige bydel.

Processen forventes af forløbe i følgende faser:

Fase 1:  Vision og afklaring af mål

Fase 2:  Analyse og vidensopbygning

Fase 3:  Opsamling af retning og mulige handlinger

Plan er tovholder på bydelsanalysen, som vil blive udarbejdet i samarbejde med en ekstern rådgiver. Bydelsanalysen vil, også undervejs i forløbet, indeholde forslag til prøvehandlinger og danne grundlag for områdets fremtidige kommune- og lokalplanlægning.

Økonomiudvalget

Indstillingen blev godkendt.
 

Der var afbud fra René Haahr (V). Som stedfortræder deltog Mette Kristensen (V).

Godkendelse og offentliggørelse af lokalplanforslag 671 for et nyt boligområde ved Grønnedal.

Baggrund

Svendborg Kommune er blevet kontaktet af ejeren af Grønnedal 13, med et ønske om at få ændret dele af den gældende lokalplan 566. Ændringerne omfatter placering af friarealer og en ændring således, at området kan bebygges kun med parcelhuse. Derudover ønskes justeringer af lokalplanens bestemmelser for bl.a. byggelinje og minimums grundstørrelse.

Oversigtskort over lokalplanområdet for Grønnedal.

Nuværende planforhold

Området er i lokalplan 566 udlagt til overvejende tæt-lav bebyggelse (rækkehuse) samt maksimalt 1/3 del åben-lav bebyggelse (parcelhuse). Friarealernes placering i lokalplan 566 er principielle, hvilket betyder de skal placeres omtrent som vist i lokalplanen og dermed ikke kan imødekomme ejers ønske til udstykning af området.

Ændringerne kan derfor kun gennemføres ved udarbejdelse af en ny lokalplan.

Processen frem til nu

Planlægningsprocessen blev påbegyndt i september 2021, hvor Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede at igangsatte planlægningen og vedtog nedenstående principper:

• Der planlægges for, at området fremover kun kan udnyttes til åben-lav bebyggelse. Ejers ønske kan imødekommes, da området fortsat vil fremstå varieret.
• Der fastlægges nye grønne friarealer. De nuværende friarealer er ikke hensigtsmæssigt placeret og er større end kommuneplanens krav om 80 m2 pr. bolig. Friarealerne skal fortsat være med til at gøre området attraktivt.
• Minimumsgrundstørrelsen hæves fra 800 m2 til 1.000 m2. Ny rækkehusbebyggelse i området har medvirket til en mere tæt bebyggelse, hvorfor større grunde her vil kunne medvirke til at åbne området op.
• Landskabet skal bevares og bebyggelsen skal indpasses i landskabet. Lokalplanområdet er udpeget som sårbart kystlandskab og terrænet er skrånende ned mod kysten. Der er fokus på bevaring af landskabet og på at boligerne tilpasses landskabet og derved fremstår som et harmonisk bosætningsmiljø.

Lokalplanforslag 671 er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående principper, med undtagelse af et mindre område som udover åben-lav bebyggelse også kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse i form af ét dobbelthus efter ejers ønske. Administrationen anbefaler at imødekomme ejers ønske herom. Lokalplanforslag 671 er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Lokalplanforslag 671).

Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastlægger at området kan anvendes til åben-lav boligbebyggelse i form af enfamiliehuse, mens en mindre del af området derudover også vil kunne anvendes til tæt-lav boligbebyggelse i form af dobbelthuse. Området skal udstykkes i større grunde for at sikre en mindre tæt bebyggelse af området og samtidig give mulighed for at større private friarealer kan anlægges fx som haver eller "naturgrunde".

Derudover fastlægges placering af adgangsvejen og fælles opholdsarealer som skal placeres i tilknytning til tilstødende friarealer udlagt i lokalplan 566, så de får en samlet rekreativ kvalitet.

For bedst mulig indpasning i landskabet indeholder lokalplanen bestemmelser om, at bebyggelse på skrånende terræn skal udformes og placeres så parcellens niveauforskelle optages i bebyggelsen. Der må for lokalplanområdet generelt ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 m og uden brug af støttemure – dette gælder til enhver tid. Ved etablering af kælder med garage, må der dog terrænreguleres for kældernedkørslen til garagen. For anlæg af boligvejen er det også nødvendigt at terrænregulere yderligere, hvorfor der må ske terrænregulering op til +/- 1,0 m og med brug af støttemure på op til 1,0 m som skal begrønnes.

Bebyggelsens omfang og placering

Ny bebyggelse ned mod Grønnedal kan opføres i 1 etage med en bygningshøjde på op til 5 m. Lokalplanen fastlægger en byggelinje mod Grønnedal 5 m fra skel som har til formål at give afstand til eksisterende regn- og spildevandsledning og til den lavere beliggende nabobebyggelse mod øst. Byggelinjen er således reduceret fra 8 til 5 m fra lokalplan 566, som var fastlagt under hensyn til regn- og spildevandsledningen som ikke var etableret på daværende tidspunkt.

Byggegrunde mod vest kan opføres i 1½ etage med en bygningshøjde på op til 7,5 m. Der er her lagt vægt på, at der med lokalplan 671 kun kan opføres maksimalt 2 boliger som ligger placeret op mod en mindre private skov i landzone, hvor afstanden til boligerne øst for Grønnedal er mindst 50 m.

Miljøscreening

Lokalplanen er screenet i henhold til ’Lov om miljøvurdering af planer og programmer’. Det er administrationens vurdering, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes en væsentlig indvirkning på miljøet.

Det videre forløb

Efter Plan- og Lokalsamfundsudvalgets behandling af lokalplansforslaget offentliggøres planforslaget i mindst 4 uger sammen med afgørelsen om der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Der afholdes ikke borgermøde i høringsperioden, da der er tale om en ændret planlægning for et mindre område som også i dag er udlagt til boligbebyggelse.

Efter høringen vil der ske en behandling af indkomne høringssvar, hvorefter sagen vil blive fremlagt til politisk behandling.

Ændring af områdets planlægning til større boliggrunde vil medføre en øget udledning af CO2, da området i dag er ubebygget. Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen på langt sigt.

Der forventes øget udledning til opvarmning og el. Området er ikke forsynet med fjernvarme, hvorfor opvarmning typisk vil skulle ske via varmepumper eller lignende anlæg. I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen derfor ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Produktion af byggematerialer til opførsel og anlægsarbejder i forbindelse med en realisering af boligområdet indebærer udledning af CO2.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 27. september 2022 at igangsætte en foroffentlighedsfase for ændring af plangrundlaget for Svendborg Bycenter. På baggrund af foroffentlighedsfasen skal der tages stilling til igangsættelse af det videre planarbejde for Svendborg Bycenter.

Baggrund

Ejer ønsker at modernisere Svendborg Bycenter og skabe mere liv i bycenteret og bymidten. Ejer vil derfor om- og tilbygge bycenteret så det kan rumme det eksisterende butikscenter i stueplan, boliger, en dagligvarebutik, et integreret parkeringshus og et mindre erhvervsareal.

Oversigtskort hvor Svendborg Bycenter er fremhævet.

En realisering af projektet kræver, at der udarbejdes og vedtages et nyt plangrundlag i form af kommuneplantillæg og lokalplan.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendte den 27. september 2022 at igangsætte en forudgående høring på 4 uger, for at indkalde offentlighedens idéer og forslag til ejers projektønske. Høringsperioden fandt sted i perioden fra den 30. september til og med den 31. oktober 2022. Der blev i høringsperiode afholdt et borgermøde.

Eksisterende plangrundlag

Den eksisterende kommuneplanramme udlægger området til centerområde uden mulighed for boliger. Den maksimale bebyggelsesprocent er 200% med en maksimal bygningshøjde på 11,5 m. I alt må der opføres 16.000 m² butikker. Den maksimale butiksstørrelse for en dagligvarebutik må være 1.500 m² og for udvalgsvarebutikker 2000 m².

Den gældende lokalplan 527 udlægger området til butikker, restaurant, klinikker, kontorer, kulturelle formål, service og undervisning.

Projektforslag

Siden Plan- og Lokalsamfundsudvalget fik fremlagt ejers projektmateriale i september 2022, har ejer og administrationen arbejdet konstruktivt med at tilpasse projektet med afsæt i de administrative anbefalinger, der blev fremlagt på udvalgets møde i september. De tidligere administrative anbefalinger er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4 – tidligere administrative anbefalinger).

Ejer har efterfølgende fremsendt et tilpasset projektmateriale, som er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Svendborg Bycenter projektmateriale).

Projektforslaget består af bycentrets stueetage, der fastholdes og moderniseres mens førstesalen rives ned. I forlængelse af centret mod nordvest rives Tinghusgade 35 ligeledes ned. Oven på stueetagen opføres der nye ca. 16.000 m² bebyggelse indeholdende ca. 95 boliger, en dagligvarebutik på 1.800 m² med indgang fra Tinghusgade som også vil få direkte forbindelse ned i det eksisterende butikscenter, et integreret parkeringshus på 5.679 m², hvoraf en del er beliggende i kælderkonstruktion og et mindre erhvervsareal 295 m².

Det nye byggeri varierer i 4-5 etager med en bygningshøjde på maks. 18,5 m. Ejer ønsker et byggeri med overvejende fladt tag og at enkelte bygningsdele har taghældning. Ejer ønsker, at byggeriet gives en pudset overflade i mørkgrå/sort og at de overordnede bygningskroppe beklædes med ophængte tegl og skifer i flere farver. Facaden mod gården ønskes hovedsageligt beklædt med træ.

De bevaringsværdige bygninger langs Vestergade ønskes bevaret til fortsat erhvervsanvendelse, ejer ønsker dog at sammenbygge de bevaringsværdige bygninger med det nye byggeri i stueetagen og dermed inddrages det bagvedliggende gårdrum.

Projektforslaget er ikke færdigbearbejdet i forhold til det arkitektoniske udtryk, men viser det ønskede omfang og indretning af byggeriet.

Forudgående høring

Der er i den forudgående høring indkommet 11 høringssvar. De indsendte høringssvar kan ses i deres fulde længde i bilag 2 (Bilag 2 – Høringssvar i fuld længde.)

Høringssvarene omhandler følgende emner:

1. Positiv over for ombygning af bycenter
2. Utilfreds med højde/etageantal/skyggegener
3. Utilfreds med udtrykket af det nye bycenter
4. Påpeger vigtigheden af det kreative miljø for området omkring Vestergade
5. Efterspørger bæredygtigt byggeri
6. Begrønning af facader
7. Bekymring for parkering og trafikbelastning
8. Ønsker ikke en fritlægning af Tinghusgade.
9. Ønsker baghuset og baggården bevaret

Derudover er det et ønske fra naboejendommen (retsbygningen) om at blive omfattet af den nye lokalplan, så retsbygningen for mulighed for op til to nye etager oven på rundbue-tilbygning. Det ønske anbefales ikke imødekommet, da ønsket ikke har sammenhæng til ændringen af bycenteret og derfor ikke håndteres i denne planlægning.

På baggrund af de indkomne høringssvar, er det administrationens anbefaling, at emnerne i punkt 1-7 tages til efterretning i den videre planlægning. Ønskerne i punkt 8 og 9 imødekommes som udgangspunkt ikke i den videre planlægning. Behandlingen af høringssvarene fremgår af hvidbogen (Bilag 3 – Hvidbog).

Principper for ny bebyggelse

I ejers videre bearbejdning af projektmaterialet, er materialet blevet mere detaljeret, der er foretaget en arealopgørelse, en indledende trafikanalyse og de arkitektoniske greb er blevet synliggjorte. På den baggrund har administrationen tilpasset de tidligere administrative anbefalinger og udarbejdet nye anbefalinger til principper for den nye bebyggelse. En detaljeret beskrivelse af principperne samt en redegørelse for administrationens nye anbefalinger fremgår af bilag 5 (Bilag 5 – Kvalitetssikringskatalog - principper for den nye bebyggelse).

Administrationen anbefaler, at der for den fremadrettede planlægning fastsættes følgende principper for den nye bebyggelse:

1. De to udpegende bevaringsværdige bygninger beliggende Vestergade 24-26 skal bevares. En sammenbygning med bycenteret mod nordøst skal holdes i stueplan.
2. Tagene skal mod Vestergade indeholde min. 25% tag med tagældning, mod Voldgade og Tinghusgade skal tagene indeholde min. 10% med taghældning. Mod gårdhaven skal der være en variation af tage med og uden taghældninger.
3. Facadefremspring må ikke væsentligt tage kigget til Sankt Nicolai Kirke set fra den nordvestlige del af Tinghusgade samt de bevaringsværdige bygninger set fra den sydøstlige del af Vestergade.
4. Altaner skal være franske altaner eller halvt inde liggende.
5. Facadematerialer skal overvejende bestå af naturmaterialer som skifer og træ, eller tegl. Facaden på parkeringshuset skal fremstå med et sidste facadelag bestående af lameller, riste eller lignende lette påbygninger. Disse skal fungere som vederlag for en kommende begrønning.
6. Før det kan tillades at udnytte den fulde højde, skal det dokumenteres at der kan sikres de nødvendige dagslysforhold i boligerne. Her skal husdybderne også tages i betragtning.
7. Byggeriet skal i stueetagen fremstå åbent og primært transparent. Der skal som min. være 3 offentlige indgange i gadeplan.
8. Der skal være variation i bebyggelsesvolumnerne, med forskudte facadelinjer og mindre bygningskroppe.
9. Der skal være variation i byggeriets højder, med fastsatte koter herfor.
10. Der gives mulighed for op til 7.200 m² detailhandel. Butikker må placeres i stueplan og på 1. sal.
11. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 230 %.
12. Varelevering må ikke ske fra Vestergade
13. Udearealer skal indbyde til ophold. Gårdrummet skal være offentligt tilgængeligt, også uden for centerets åbningstid.

Udbygningsaftale

Ejer foreslår, at der indgås en udbygningsaftale. En realisering af projektet vil betyde at der skal foretages ændringer på Tinghusgade for at afvikle trafikken til og omkring centeret trafiksikkert og for at skabe den nødvendige plads til varelevering. De konkrete ændring af Tinghusgade kendes endnu ikke, men vil blive belyst sideløbende med udarbejdelse af lokalplanen.

Den videre proces

Efter udvalgets igangsættelse af arbejdet, vil administrationen sammen med ejer udarbejde forslag til et kommuneplantillæg, et lokalplanforslag og et forslag til en udbygningsaftale. Planforslagene vil tage afsæt i de fastsatte principper for ny bebyggelse. Kommunalbestyrelsen skal godkende forslagene, hvorefter de offentliggøres og er i høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal endeligt vedtage planerne og skal samtidig vurdere om der er høringssvar som giver anledning til ændringer af planerne inden de vedtages.

En realisering af det ønskede byggeri vil samlet set have en væsentlig CO2-påvirkning, da bygningsmassen øges og dermed vil forbruget af varme og el stige.

Området er forsynet med fjernvarme med tilslutningspligt. På nuværende tidspunkt vil ændringen påvirke CO2-udledningen negativt for kommunen som geografisk område, da fjernvarme og el endnu ikke produceres CO2-neutralt. Det antages, at både fjernvarme fra Svendborg Fjernvarme og el i DK vil blive produceret CO2-neutralt senest i 2030, hvilket gør, at de langsigtede konsekvenser for CO2-udledningen fra bygningsmassen kan vurderes som ikke væsentlige.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Økonomiudvalg

Kommunalbestyrelse

Beslutning om ansøgning om dispensation for anlægsarbejder indenfor fredninger og beskyttelseslinje ved Ørkild Slots Voldsted og Øverste Ørkilds Mølle i forbindelse med klimatilpasning af Kobberbækken.

Den tidligere igangsatte lokalplanlægning for området ved Øverste Ørkilds Mølle, Nyborgvej 25, kan ikke komme videre før der er sket en afklaring ift Kobberbækkens fremtidige tracé, herunder de fredninger og den beskyttelseslinje, som området er dækket af.

Kommunalbestyrelsen er ved temamøde den 20. december 2022 orienteret om de klimabetingede udfordringer ved Kobberbækken og et dispositionsforslag for klimatilpasning af Kobberbækken, som i foråret vil komme til politisk behandling.

Kobberbækken med dens tilløb af Trappebækken giver i dag problemer med oversvømmelser af områder ved Ørkildsgade, Grusvig og ved Ørkilds Øverste Mølle. Med tiltagende klimaforandringer øges disse problemer i fremtiden. Med baggrund i de skader som oversvømmelserne afstedkommer er det administrationens vurdering, at der er behov for en samlet indsats, der fjerner eller reducerer risikoen ved oversvømmelser ifm. kraftig regn og skybrud. En samlet indsats vil omfatte Kobberbækken på en strækning helt fra Ørkild Borgs Voldsted til udløbet i Svendborg Havn.

Den primære årsag til oversvømmelserne er, at de nederste knap 400 m af Kobberbækken er rørlagt og at rørlægningens dimension er for lille til at afvikle vandgennemstrømningen ved kraftig regn og skybrud. Dertil kommer hindringer i form af opstemninger af Kobberbækken både ved Øverste og Nederste Ørkilds Mølle.

Den oplagte løsning er at frilægge den rørlagte nedre del og samtidig fjerne opstemningerne – med andre ord at genskabe det naturlige forløb og give plads til vandet. Disse ændringer er behandlet i et dispositionsforslag udarbejdet for Svendborg Kommune, se bilag 2: ”Bilag 2: Klimatilpasning ved genåbning af Kobberbækken.” Dispositionsforslaget viser, at der ved gennemførelse af et anlægsprojekt ud over klimatilpasning også vil kunne opnås en række andre gevinster i form af forbedret biodiversitet, øget bynatur og rekreative muligheder samt endelig en øget værdi af byggeretter, herunder for det kommunalt ejede godsbaneareal.

Ved Øverste Ørkilds Mølle berører ændringerne ifm en klimatilpasning to fredninger og en beskyttelseslinje:

• Fortidsmindefredning 411734: Ørkild Slots Voldsted. Projektet berører kun fortidsmindefredningen ved en justering af bundkoterne i Trappebækken. Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed.
• 100 m-fortidsmindebeskyttelseslinje omkring Ørkild Slots Voldsted. Projektet berører beskyttelseslinjen i form af en regulering af mølledammen til en forskydning mod øst. Herved reduceres mølledammens areal fra knap 3.000m2 til omkring 2.400m2. Derudover ændres Kobberbækkens forløb på engen øst for voldstedet, fra en næsten ret linje til et slynget forløb. Svendborg Kommune er myndighed og Slots- og Kulturstyrelsen klageberettiget.
• Arealfredning 01266.00: Ørkilds Møller, Ørkild Slot. Projektet berører arealfredningen som nævnt ovenfor ved en justering af bundkoterne i Trappebækken. Derudover berøres arealfredningen af Kobberbækkens ændrede forløb over engen øst for voldstedet, som nævnt ovenfor. Fredningsnævnet for Fyn er myndighed.

Klimatilpasningsprojektet og fredninger og beskyttelseslinje som projektet berører, er nærmere beskrevet og illustreret i bilag: ”Bilag 1: Klimatilpasning af Kobberbækken ved Øverste Ørkilds Mølle.”

I området ved Ørkild Borgs Voldsted og Ørkilds Øverste Mølle vil en afklaring af eventuelle udfordringer i forhold til fredninger og beskyttelseslinje være en nødvendig forudsætning for det samlede klimatilpasningsprojekt samt for atter at igangsætte lokalplanlægning for ejendommen Nyborgvej 25.

Da der kan forventes en ikke ubetydelig sagsbehandlingstid i forbindelse med fredningssager anbefaler administrationen, at Svendborg Kommune nu, og inden beslutning om det samlede Kobberbækprojekt, afsender ansøgninger til de nævnte myndigheder om dispensation for fredninger og beskyttelseslinje.

Ikke relevant

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Beslutning om frigivelse af anlægsmidler for Geohavneparken 2023

Aktuelt arbejdes der med konceptet for Geohavneparken og herefter udarbejdelse af et dispositionsforslag, som vil kunne benyttes i forbindelse med fundraising. I denne proces sker der inddragelse af interessenter og borgere. Det budgetterede beløb for 2023 vil skulle benyttes til ekstern rådgivning samt gennemførelse af interessentinddragelse.

Ikke relevant

Indstillingen blev godkendt.

 René Haahr (V) var fraværende. Som stedfortræder deltog Mette Kristensen (V).

Der orienteres om høringssvar, indkommet i forbindelse med en forudgående høring vedrørende planlægning for et nyt blandet bolig- og erhvervsområde ved Kullinggade 29, Svendborg – planlægning for nyt blandet bolig- og erhvervsområde.

Høringen forløb i perioden fra den 14. november 2022 til og med 2. januar 2023. Høringen er offentliggjort i samme periode på Svendborg Kommunes hjemmeside og til og med den 23. december 2022 på ’Plandata.DK’. Der blev afholdt borgermøde den 5. december 2022 med ca. 60 deltagere.

Der er kommet 41 høringssvar som generelt har fokus på:

• områdets trafikforhold,
• områdets skala og tæthed,
• områdets karakter og arkitektur og
• områdets sammenhæng og offentlige adgang.

Desuden er der fokus på områdets overordnede anvendelse og den politiske proces for udarbejdelsen af planlægningen.

Hovedtemaer i høringssvar er opremset herunder i tilfældig rækkefølge:

1. Offentlig adgang til boligområdet
2. Skala og tæthed
3. Trafikforhold
4. Områdets karakter
5. Områdets arkitektur
6. Politisk behandling og proces (herunder valg af anvendelse)
7. Kullinggade som byrum
8. Sammenhæng
9. Fredet bebyggelse og kulturarv
10. Bæredygtighed
11. Boligudbud
12. Det gode bolig-liv i Svendborg
13. Bynatur
14. Risiko for sætningsskader ved pilotering

Den videre proces:

På baggrund af bygherres ønsker, administrationens analyser og borgernes kommentar og ideer udarbejdes anbefalinger til planlægningens grundlæggende principper, der skitserer de overordnede rammer for projektet. Anbefalingerne behandles politisk i forbindelse med igangsætning af planlægningen.

Emnerne er opsamlet i resumé i Bilag 1(Bilag 1. Høringsnotat forfase) og alle høringssvar er samlet i Bilag 2 (Bilag 2. Høringssvar samlet).

Ingen bemærkninger.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

På baggrund af beslutning om at afsætte godt 10 mio. kroner til områdefornyelse i Hesselager, er der nedsat en lokal følgegruppe samt været afholdt en lokal workshop som opstart på processen. Administrationen orienterer om forløbet og den videre proces.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 27. september 2022, punkt 3, at frigive 10,56 mio. kr. fra landsbyfornyelsespuljen 2021 til områdefornyelse og eventuel bygningsbevaring i Hesselager. Beløbet omfatter 60 % medfinansiering fra den statslige pulje til landsbyfornyelse.

På baggrund af beslutningen har administrationen været i dialog med lokalrådet Gudmekongens Land, som har ledt til dannelsen af en lokal følgegruppe i Hesselager. Følgegruppen består af 10 borgere, som repræsenterer forenings- og erhvervslivet, og der indgår også en ungerepræsentant i gruppen. Følgegruppen er suppleret med en repræsentant fra lokalrådet samt kommunens projektleder.

I samarbejde med følgegruppen har administrationen dels udarbejdet en foranalyse af Hesselager (Bilag 1 – Foranalyse, Områdefornyelse i Hesselager) dels en digital platform til lokal borgerdialog. Platformen, hesselager.svendborg.dk, er åben for alle, men ved personlig registrering er det muligt at komme med input og bemærkninger undervejs i processen. Platformen har i løbet af januar måned fået omkring 100 aktive brugere, hvilket sammenholdt med Hesselagers størrelse på under 800 borgere vidner om et stort engagement og interesse i områdefornyelsen.

For at sikre lokalsamfundet inddragelse i områdefornyelsen blev der afholdt KICK OFF lørdag den 21. januar på Stokkebækskolen i Hesselager. Mødet var en stor succes med deltagelse af omkring 80 engagerede borgere. Dagen var tilrettelagt med oplæg og tematiserede cafésnakke samt særskilte værksteder for børn og unge. Efterfølgende blev der åbnet en digital ”idébank”, hvor borgerne efter inspiration fra oplæg og snakke lagde deres idéer til områdefornyelsen ind på den digitale platform. Efter en fernisering af de i alt 72 indkomne idéer blev mødet rundet af med fællesspisning. På mødet var der desuden en håndfuld borgere, som meldte sig til at indgå i fremtidige arbejdsgrupper, som skal understøtte områdefornyelsen.

Lokalområdet har mulighed for lægge flere idéer ind på den digitale borgerplatform indtil den 18. februar (Bilag 2 – Indkomne idéer på hesselager.svendborg.dk pr. 26. januar 2023). Indtil videre tegner der sig et billede af, at områdefornyelsen blandt andet skal fokusere på at forskønne og trafikoptimere Østergade, at optimere det lokale stinet samt skabe udendørs og indendørs væresteder, hvor man kan mødes på tværs og danne nye fællesskaber.

Administrationen vurderer allerede nu, at der i forbindelse med forskønnelse af Østergade kan være behov for støtte til privat bygningsrenovering eller andre tiltag, som generelt forskønner byen og samtidig understøtter kulturarven i Hesselager.

De kommende måneder vil administrationen i samarbejde med den lokale følgegruppe og nedsatte arbejdsgrupper udarbejde et forslag til program for områdefornyelsen. Programmet vil skitsere, hvilke indsatser områdefornyelsen skal omhandle og beskrive økonomien herunder omkostninger til anlæg og efterfølgende drift. Programmet vil også beskrive ønsker til potentiel medfinansiering fra eksterne parter, samt belyse hvordan indkomne forslag og idéer, som falder uden for rammen af områdefornyelsen, eventuelt kan løftes i andet regi. På KICK OFF blev det aftalt, at lokalsamfundet bliver indkaldt til et nyt stormøde i foråret for at drøfte retning og indhold i programmet, førend det forelægges til politisk behandling.

Brug af landsbyfornyelsesmidlerne er betinget af et politisk godkendt områdefornyelsesprogram. Administrationen sigter derfor efter at forelægge et program til politisk godkendelse før sommerferien, så realisering af beskrevne projekter kan igangsættes i efteråret 2023. Kommunen har 5 år til at omsætte landsbyfornyelsesmidlerne til konkrete projekter.

Som led i områdefornyelsen vil der med udgangspunkt i Klimahandleplan 2022 blive undersøgt potentielle klimagevinster.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

• Orientering om temadrøftelse i udvalgsformandsgruppen
• Orientering om møde vedr. regional udviklingsplan
• Orientering om bygherreønske for ændring af lokalplan 523

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Kommende større sager:

Forventede sager til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 7. marts:
Forslag til lokalplan ved Efterskolevej

Retningslinjer vedr. LED-skærme

Budgetprocedure

Udviklingsstrategi

Orienteringen blev taget til efterretning.

 René Haahr (V) var fraværende. Som stedfortræder deltog Mette Kristensen (V).