Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsesmedlem Dorthe Ullemose (O), ønsker følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 28. februar 2023:

”Forslag om at fastholde store bededag som fortsat fridag for kommunens ansatte.

Indstilling:

Dansk Folkeparti indstiller til kommunalbestyrelsen, at kommunens ansatte fortsat skal kunne holde fri store bededag.

Sagsfremstilling: Folketingets flertal – bestående af regeringspartierne – forventes snart at afskaffe store bededag som en hellig- og fridag. Forslagsstillerne betragter dette som et stort angreb på dansk kultur, eftersom store bededag kendes mere end 250 år tilbage og i sin tid skabtes som en sammenføjning af en stribe bededag. Dagens formelle navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og har i århundreder ligget fjerde fredag efter påske som én af i alt tre faste- og bededage, der indførtes af Roskilde Biskop Hans Bagger. At afskaffe en sådan tradition, er ifølge forslagsstillerne helt forkert.

Men også måden, hvorpå regeringen har grebet sagen an på, påkalder sig kritik for sin manglende inddragelse af både kirke og fagbevægelse. Københavns Biskop har gjort det gældende, at indgrebet strider mod kirkens bekendelsesgrundlag, ligesom fagbevægelsen betragter indgrebet som et af de største attentater på den danske model siden september-forliget 1899.

Den folkelige modstand mod afviklingen af store bededag har ligeledes været meget markant, og har i skrivende stund samlet mere end 400.000 underskrifter på initiativet https://bevarstorebededag.dk/

Der er mange traditioner knyttet til store bededag. Det er en stor konfirmationsdag, ligesom det traditionelt også er en familiedag, hvor man allerede aftenen før samles om hvederne. Også rundt i landet har man sine traditioner. Eksempelvis i København, hvor det at gå tur på volden (Christianshavns Vold) for at høre kirkeklokkerne er en lokal tradition, der kan føres tilbage til 1747, da Vor Frue Kirke fik et nyt klokkespil.

Der er således tale om et stort og voldsomt forslag med stor betydning for dansk kultur og modstand fra brede kredse i samfundet.

Kommunalt ønsker Dansk Folkeparti derfor at sikre så meget af store bededag, man kan. Med vedtagelsen af nærværende forslag fastholdes således store bededag lokalt, således at kommunalt ansatte som skolebørnene holder helt fri – naturligvis undtaget kommunens kritiske beredskab, der blandt andet i påkrævede tilfælde sikrer borgernes velfærd og kommunes fortsatte drift.”

Opgørelse over udbetalt vederlag og honorar for 2022 forelægges til efterretning og offentliggørelse.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 16 e offentliggøre størrelsen af udbetalt vederlag eller honorar til kommunalbestyrelsesmedlemmer, som efter valg eller forslag af kommunen, udfører andre erhverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg.

Tilsvarende gælder for ansatte i den kommunale administration, som efter valg eller forslag af kommunen udfører et sådan hverv.

Opførelsen over udbetalt vederlag for 2022 er vedlagt som bilag.

Ingen bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen

Der er behov for reparation af beton- og stålspuns på Frederikskaj på Frederiksø. Der søges derfor om en anlægsbevilling.

Svendborg Havn har i de sidste 3-4 år udbedret en del faldhuller på Frederikskaj på Frederiksø, så værftet Ring Andersen har kunnet opretholde deres brug af kajen.

På grund af de gentagne faldhuller i belægningen på Frederikskaj er der foretaget en dykkerundersøgelse af kajstrækningen på det nordligste hjørne af Frederiksø.

Denne undersøgelse konkluderer, at betonspunsen er utæt i samlingerne, og at der mangler bagfyldsmateriale under belægningen i hele det nordlige hjørne, da materialet er skyllet ud.

Ligeledes er der en stålspuns, som er gennemtæret under daglig vande, som skal lappes. Se Bilag 1 - Dykkerundersøgelse af betonspuns på Frederiksø.

For opretholdelse af kajens nuværende funktion er det nødvendigt at foretage fugning af utæthederne i betonspunsen, lave en forstøbning, foretage lapning af stålspuns og genopfylde materialer under granitbelægningen.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen godkendes og indstillingen vedrørende finansiering og bevilling anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Afbud: René Haahr (liste V), stedfortræder Jesper Ullemose (liste V).

Godkendt.

Afbud fra Pia Dam (A). Som stedfortræder deltog Claus Krossteig (A).

Svendborg Kommune har fået tildelt 7,587 mio. kr. i støtte fra den statslige Kystpulje til et kystbeskyttelsesprojekt ved Søndre Havn. Projektet indgår i ”Den Blå Kant” og i kommunens Klimahandleplan. Sagen forelægges med henblik på dels en orientering om tilskuddet og håndteringen af den manglende finansiering til det fulde projekt samt den kommende proces, dels en principbeslutning om at igangsætte projektet hurtigst muligt.

Miljøministeriets pulje til kystsikring på i alt 150 mio. kr. er blevet fordelt mellem i alt ti kommuner. Svendborg Kommune har søgt 21,3 mio. kr. og fået tilsagn om ca. 7,6 mio. kr. som dog maksimalt må udgøre 25% af de reelt afholdte anlægsudgifter ekskl. moms. (Bilag 1: Tilsagn om tilskud, Stormflodsbeskyttelse af Søndre Havn, Svendborg Kommune.)

Det fulde projekt er for nuværende budgetteret til i alt 47,66 mio. kr. jævnfør anlægsoverslaget. (Bilag 3. Anlægsoverslag Søndre Havn). Kommunalbestyrelsen har afsat i alt 26,4 mio. kr. til projektet fordelt med henholdsvis 3 mio. kr. i budget 2022, 16,6 mio. kr. i 2024 og 6,8 mio. kr. i 2025.

Beløbene forventes at være overvejende lånefinansierede. Svendborg Kommune skal inden d. 1. marts sende en skriftlig accept af tilsagnsbrevet for at være berettiget til støtte.

Administrationen vil herefter undersøge mulighederne for at reducere projektomkostningerne ved at se på, om dele af projektet kan justeres. Kystdirektoratet skal jævnfør ”Bekendtgørelse om tilskud fra pulje til diger og anden kystbeskyttelse” godkende enhver ændring af projektet, for at vurdere om projektet forsat er berettiget til støtte. Her vil Kystdirektoratet lægge vægt på, at projektet stadig er en helhedsorienteret løsning med samme risikoreduktion (beskyttelse til kote 2,5) og at der anvendes kendte metoder til kystbeskyttelse. Ved en reducering af det samlede projekt, må det forventes at støttebeløbet ligeledes reduceres, så det lever op til kravet om at udgøre maksimalt 25 % af anlægsudgifterne. Administrationen vil derfor udarbejde et revideret projekt og budgetforslag og afklare den afledte drift til det kommende budget for 2024. Administrationen vil desuden undersøge, om der findes muligheder for at søge andre, eksterne puljer, fonde eller lånemuligheder.

Projektet

Højvandsbeskyttelsen består af flere forskellige elementer tilpasset stedet og bymiljøet. Det er bl.a. højvandsmure med integrerede siddemuligheder ved Forskerparken, to højvandsmoler med sluseport og fodgængerbro, en højvandsmur etableret i eksisterende kajkant foran det gule pakhus, en beredskabsløsning med watertubes over Havnepladsen og en højvandsmur, som aftager ind i terrænet i Skt. Peders Stræde. De to sidstnævnte elementer, beredskabsløsningen og højvandsmuren ind i terrænet vil være midlertidige løsninger indtil de næste etaper af den samlede løsning for Svendborg havn etableres. Det bemærkes at projektmateriale og anlægsoverslag i forbindelse med ansøgningen ikke omfatter finansiering til en gangbro langs den indre kajkant, men alene en ydre gangforbindelse over vandet kombineret med stormflodsbeskyttelse. Se bilag 2 der beskriver projektet, som har opnået støtte. (Bilag 02 Søndre Havn – Projektbeskrivelse)

Bidragsfordeling

Det er som udgangspunkt en grundejers eget ansvar at sikre sin ejendom mod havoversvømmelse

En kommune kan beslutte at gennemføre et kommunalt fællesprojekt, der sikrer flere ejendomme mod havoversvømmelse. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen fastsætte bidragspligt for de ejendomme, som opnår beskyttelse mod havoversvømmelse eller anden fordel.

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet politisk beslutning om grundejerne skal pålægges bidrag. Det bliver imidlertid en del af det fremtidige arbejde at opstille mulige og konkrete bidragsfordelingsmodeller, som kan drøftes med berørte borgere og virksomheder inden, der træffes endelig politisk beslutning om dette.

Proces for realisering

Tidsplanen for realisering af projektet afhænger af en endelig afklaring af økonomien i projektet herunder spørgsmålet om bidragsfordeling.

Projektet skal igennem en miljøvurdering og have tilladelse jf. kystbeskyttelsesloven og herunder igennem diverse høringsperioder. En vigtig del af denne proces bliver en grundig borgerinddragelse, der starter allerede i foråret 2023 med henblik på at alle berørte naboer og resten af kommunens borgere får mulighed for at høre om og komme med forslag til projektet. Selve anlægsfasen forventes først at være i 2025-26.

Foreløbig, overordnet realiseringstidsplan:

-          Indhente udtalelse fra Kystdirektoratet jf. Kystbeskyttelsesloven (februar-marts 2023)

-          Undersøgelse af mulighederne for at reducere projektomkostningerne ved at se på, om dele af projektet kan justeres (forår 2023)

-          Borgerinddragelse – åben for alle med særlig invitation via e-boks til de ejere af fast ejendom der bliver beskyttet af projektet (forår 2023)

-          Det konkrete anlægsbudgetforslag besluttes med vedtagelse af budget 2024 (efterår 2023)

-          Projektforslag/myndighedsprojekt inkl. rådgiverudbud (2023-24)

-          Miljøscreening og udarbejdelse af miljøvurdering inkl. flere høringsperioder (2023-24)

-          Afgørelse om projektet jævnfør kystbeskyttelsesloven (ultimo 2024)

-          Politisk beslutning om projektet kan godkendes jævnfør miljøvurderingsloven (ultimo 2024)

-          Udbudsprojekt og entrepriseudbud (2025)

-          Anlægsperiode (2025-26)

-          Afslutning af projekt herunder afrapportering til kystdirektoratet (2026)

Tilsagn om tilskud fra Miljøministeriet er betinget af, at det tilskudsberettigede projekt er afsluttet og dokumentation indsendt senest d. 23. januar 2028.

Anlægsprojektet vil medføre en CO2-udledning. Det er på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som stedfortræder deltog Lars Erik Hornemann (V)

Administrationen har modtaget dagtilbudsområdets børnetalsprognose pr. 1. december 2022, som marginalt opjusterer antallet af 0-2-årige og 3-5-årige i 2023.

Administrationen forventer, at pladsgarantien fortsat kan imødekommes i 2023. Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget skal træffe beslutning om finansiering af driftsudgifter. Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om ændring af forældrebetalingen i 2023.

Forventet antal 0-2-årige og 3-5-årige fastsættes ved den årlige befolkningsprognose pr. 1. januar og dagtilbudsområdets tre børnetalsprognoser pr. 1. april, 1. august og 1. december.

Befolkningsprognosen og børnetalsprognoserne anvendes til at beregne demografi og til at vurdere om der skal foretages kapacitetsmæssige justeringer. Børnetalsprognosen pr. 1. august 2022 er anvendt i budget 2023, hvor dagtilbudsområdet er tilført midler til demografi og udbygning af dagtilbudspladser som følge af stigende børnetal.

I efteråret 2022 blev udmøntning af budget 2023 for alle tilbudstyper fastsat med afsæt i forventet antal indmeldte børn og børn på venteliste jævnfør dagtilbudsområdets fagsystem. I udmøntning af budget 2023 er der udmøntet budget til flere 0-2-årige og 3-5-årige end indregnet i demografien. Årsagen er, at der i 2023 er flere børn i fagsystemet i efteråret 2022 end forventet i børnetalsprognosen pr. 1. august 2022. 

Som følge heraf blev Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget på mødet den 9. november 2022 orienteret om, at administrationen forventede, at børnetalsprognosen pr. 1. december 2022 ville vise en stigning i antal 0-2-årige og 3-5-årige i 2023 sammenlignet med børnetalsprognosen pr. 1. august 2022.

Administrationen har modtaget børnetalsprognosen pr. 1. december 2022, som forventer 15 flere 0-2-årige og otte flere 3-5-årige i 2023 end børnetalsprognosen pr. 1. august 2022. Årsagen er en højere dækningsgrad blandt de 0-2-årige og en højere nettotilflytning for de 3-5-årige.

Til trods for at der er pres på kapaciteten af særligt dagpleje- og vuggestuepladser vurderer administrationen, at pladsgarantien kan imødekommes i 2023 med 15 flere 0-2-årige og otte flere 3-5-årige.

Med pres på kapaciteten af dagpleje- og vuggestuepladser er det vanskeligere at tilbyde den ønskede dagpleje- eller vuggestueplads. Dette har medført at flere forældre takker nej til den tilbudte dagpleje- eller vuggestueplads. Som følge heraf har administrationen indlagt en større risikovillighed i visiteringen af dagpleje- og vuggestuepladser, som helt konkret betyder, at hvor det tidligere blev indregnet at ca. 25 forældre takker nej til den tilbudte plads i de månedlige visiteringer så indregnes det i dag, at ca. 45 forældre takker nej til den tilbudte plads i de månedlige visiteringer svarende til ca. 35 pct. af børnene på venteliste.

Frem mod Børnetalsprognose og kapacitet 2023-2027, som forelægges Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 10. maj 2023, forventer administrationen, at der ikke skal udbygges med yderligere vuggestue- eller børnehavepladser end de allerede etablerede i 2022 og planlagte i 2023 og 2024.

Hvis der konstateres flere 0-2-årige i 2023 end forventet i børnetalsprognosen pr. 1. december 2022, kan der – hvis der ikke kan ansættes dagplejere - tilvejebringes flere vuggestuepladser i Svendborg by ved at anvende de midlertidige vuggestuepladser i Byparken 45 indtil de nyetablerede vuggestuepladser i Vesterlunden Kernehuset og i det nye børnehus på Thurø tages i brug i foråret 2024.

Ingen bemærkninger

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som stedfortræder deltog Lars Erik Hornemann (V)

Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 27. september 2022 at igangsætte en foroffentlighedsfase for ændring af plangrundlaget for Svendborg Bycenter. På baggrund af foroffentlighedsfasen skal der tages stilling til igangsættelse af det videre planarbejde for Svendborg Bycenter.

Baggrund

Ejer ønsker at modernisere Svendborg Bycenter og skabe mere liv i bycenteret og bymidten. Ejer vil derfor om- og tilbygge bycenteret så det kan rumme det eksisterende butikscenter i stueplan, boliger, en dagligvarebutik, et integreret parkeringshus og et mindre erhvervsareal.

Oversigtskort hvor Svendborg Bycenter er fremhævet.

En realisering af projektet kræver, at der udarbejdes og vedtages et nyt plangrundlag i form af kommuneplantillæg og lokalplan.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget godkendte den 27. september 2022 at igangsætte en forudgående høring på 4 uger, for at indkalde offentlighedens idéer og forslag til ejers projektønske. Høringsperioden fandt sted i perioden fra den 30. september til og med den 31. oktober 2022. Der blev i høringsperiode afholdt et borgermøde.

Eksisterende plangrundlag

Den eksisterende kommuneplanramme udlægger området til centerområde uden mulighed for boliger. Den maksimale bebyggelsesprocent er 200% med en maksimal bygningshøjde på 11,5 m. I alt må der opføres 16.000 m² butikker. Den maksimale butiksstørrelse for en dagligvarebutik må være 1.500 m² og for udvalgsvarebutikker 2000 m².

Den gældende lokalplan 527 udlægger området til butikker, restaurant, klinikker, kontorer, kulturelle formål, service og undervisning.

Projektforslag

Siden Plan- og Lokalsamfundsudvalget fik fremlagt ejers projektmateriale i september 2022, har ejer og administrationen arbejdet konstruktivt med at tilpasse projektet med afsæt i de administrative anbefalinger, der blev fremlagt på udvalgets møde i september. De tidligere administrative anbefalinger er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4 – tidligere administrative anbefalinger).

Ejer har efterfølgende fremsendt et tilpasset projektmateriale, som er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Svendborg Bycenter projektmateriale).

Projektforslaget består af bycentrets stueetage, der fastholdes og moderniseres mens førstesalen rives ned. I forlængelse af centret mod nordvest rives Tinghusgade 35 ligeledes ned. Oven på stueetagen opføres der nye ca. 16.000 m² bebyggelse indeholdende ca. 95 boliger, en dagligvarebutik på 1.800 m² med indgang fra Tinghusgade som også vil få direkte forbindelse ned i det eksisterende butikscenter, et integreret parkeringshus på 5.679 m², hvoraf en del er beliggende i kælderkonstruktion og et mindre erhvervsareal 295 m².

Det nye byggeri varierer i 4-5 etager med en bygningshøjde på maks. 18,5 m. Ejer ønsker et byggeri med overvejende fladt tag og at enkelte bygningsdele har taghældning. Ejer ønsker, at byggeriet gives en pudset overflade i mørkgrå/sort og at de overordnede bygningskroppe beklædes med ophængte tegl og skifer i flere farver. Facaden mod gården ønskes hovedsageligt beklædt med træ.

De bevaringsværdige bygninger langs Vestergade ønskes bevaret til fortsat erhvervsanvendelse, ejer ønsker dog at sammenbygge de bevaringsværdige bygninger med det nye byggeri i stueetagen og dermed inddrages det bagvedliggende gårdrum.

Projektforslaget er ikke færdigbearbejdet i forhold til det arkitektoniske udtryk, men viser det ønskede omfang og indretning af byggeriet.

Forudgående høring

Der er i den forudgående høring indkommet 11 høringssvar. De indsendte høringssvar kan ses i deres fulde længde i bilag 2 (Bilag 2 – Høringssvar i fuld længde.)

Høringssvarene omhandler følgende emner:

1. Positiv over for ombygning af bycenter
2. Utilfreds med højde/etageantal/skyggegener
3. Utilfreds med udtrykket af det nye bycenter
4. Påpeger vigtigheden af det kreative miljø for området omkring Vestergade
5. Efterspørger bæredygtigt byggeri
6. Begrønning af facader
7. Bekymring for parkering og trafikbelastning
8. Ønsker ikke en fritlægning af Tinghusgade.
9. Ønsker baghuset og baggården bevaret

Derudover er det et ønske fra naboejendommen (retsbygningen) om at blive omfattet af den nye lokalplan, så retsbygningen for mulighed for op til to nye etager oven på rundbue-tilbygning. Det ønske anbefales ikke imødekommet, da ønsket ikke har sammenhæng til ændringen af bycenteret og derfor ikke håndteres i denne planlægning.

På baggrund af de indkomne høringssvar, er det administrationens anbefaling, at emnerne i punkt 1-7 tages til efterretning i den videre planlægning. Ønskerne i punkt 8 og 9 imødekommes som udgangspunkt ikke i den videre planlægning. Behandlingen af høringssvarene fremgår af hvidbogen (Bilag 3 – Hvidbog).

Principper for ny bebyggelse

I ejers videre bearbejdning af projektmaterialet, er materialet blevet mere detaljeret, der er foretaget en arealopgørelse, en indledende trafikanalyse og de arkitektoniske greb er blevet synliggjorte. På den baggrund har administrationen tilpasset de tidligere administrative anbefalinger og udarbejdet nye anbefalinger til principper for den nye bebyggelse. En detaljeret beskrivelse af principperne samt en redegørelse for administrationens nye anbefalinger fremgår af bilag 5 (Bilag 5 – Kvalitetssikringskatalog - principper for den nye bebyggelse).

Administrationen anbefaler, at der for den fremadrettede planlægning fastsættes følgende principper for den nye bebyggelse:

1. De to udpegende bevaringsværdige bygninger beliggende Vestergade 24-26 skal bevares. En sammenbygning med bycenteret mod nordøst skal holdes i stueplan.
2. Tagene skal mod Vestergade indeholde min. 25% tag med tagældning, mod Voldgade og Tinghusgade skal tagene indeholde min. 10% med taghældning. Mod gårdhaven skal der være en variation af tage med og uden taghældninger.
3. Facadefremspring må ikke væsentligt tage kigget til Sankt Nicolai Kirke set fra den nordvestlige del af Tinghusgade samt de bevaringsværdige bygninger set fra den sydøstlige del af Vestergade.
4. Altaner skal være franske altaner eller halvt inde liggende.
5. Facadematerialer skal overvejende bestå af naturmaterialer som skifer og træ, eller tegl. Facaden på parkeringshuset skal fremstå med et sidste facadelag bestående af lameller, riste eller lignende lette påbygninger. Disse skal fungere som vederlag for en kommende begrønning.
6. Før det kan tillades at udnytte den fulde højde, skal det dokumenteres at der kan sikres de nødvendige dagslysforhold i boligerne. Her skal husdybderne også tages i betragtning.
7. Byggeriet skal i stueetagen fremstå åbent og primært transparent. Der skal som min. være 3 offentlige indgange i gadeplan.
8. Der skal være variation i bebyggelsesvolumnerne, med forskudte facadelinjer og mindre bygningskroppe.
9. Der skal være variation i byggeriets højder, med fastsatte koter herfor.
10. Der gives mulighed for op til 7.200 m² detailhandel. Butikker må placeres i stueplan og på 1. sal.
11. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 230 %.
12. Varelevering må ikke ske fra Vestergade
13. Udearealer skal indbyde til ophold. Gårdrummet skal være offentligt tilgængeligt, også uden for centerets åbningstid.

Udbygningsaftale

Ejer foreslår, at der indgås en udbygningsaftale. En realisering af projektet vil betyde at der skal foretages ændringer på Tinghusgade for at afvikle trafikken til og omkring centeret trafiksikkert og for at skabe den nødvendige plads til varelevering. De konkrete ændring af Tinghusgade kendes endnu ikke, men vil blive belyst sideløbende med udarbejdelse af lokalplanen.

Den videre proces

Efter udvalgets igangsættelse af arbejdet, vil administrationen sammen med ejer udarbejde forslag til et kommuneplantillæg, et lokalplanforslag og et forslag til en udbygningsaftale. Planforslagene vil tage afsæt i de fastsatte principper for ny bebyggelse. Kommunalbestyrelsen skal godkende forslagene, hvorefter de offentliggøres og er i høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal endeligt vedtage planerne og skal samtidig vurdere om der er høringssvar som giver anledning til ændringer af planerne inden de vedtages.

En realisering af det ønskede byggeri vil samlet set have en væsentlig CO2-påvirkning, da bygningsmassen øges og dermed vil forbruget af varme og el stige.

Området er forsynet med fjernvarme med tilslutningspligt. På nuværende tidspunkt vil ændringen påvirke CO2-udledningen negativt for kommunen som geografisk område, da fjernvarme og el endnu ikke produceres CO2-neutralt. Det antages, at både fjernvarme fra Svendborg Fjernvarme og el i DK vil blive produceret CO2-neutralt senest i 2030, hvilket gør, at de langsigtede konsekvenser for CO2-udledningen fra bygningsmassen kan vurderes som ikke væsentlige.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Økonomiudvalg

Kommunalbestyrelse

Indstilles. Liste Ø var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som stedfortræder deltog Lars Erik Hornemann (V)

Ankestyrelsen har ved henvendelse af 14. december 2022 anmodet Kommunalbestyrelsen redegøre for, ”hvordan kommunalbestyrelsen sikrer, at der er fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3 stk. 2, herunder offentliggørelse af frister på beskæftigelsesområdet.”

Der skal på den baggrund træffes beslutning om, indholdet af Svendborg Kommunes redegørelse.

Ankestyrelsen har ved henvendelse af 14. december 2022 anmodet Kommunalbestyrelsen redegøre for, ”hvordan kommunalbestyrelsen sikrer, at der er fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3 stk. 2, herunder offentliggørelse af frister på beskæftigelsesområdet.”

Redegørelse skal efter aftale fremsendes til Ankestyrelsen senest 14. marts 2023.

Svendborg Kommune er den 5. december 2022 ligeledes blevet kontaktet af Folkebevægelsen #enmillionstemmer. Bevægelsen gør opmærksom på, at ikke alle lovpligtige sagsbehandlingstider fremgår af kommunens hjemmeside.

Siden henvendelserne har administrationen gennemgået hele området og konstateret, at der ikke var fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer.

Desuden anføres der på hjemmesiden en anden metode til beregning af sagsbehandlingstiden end den som Ankestyrelsen anvender.

Administrationen får på udvalgsmøderne i februar og marts måned behandlet og fastsat de manglende frister og de vil efterfølgende blive offentliggjort på Svendborg Kommunes hjemmeside.

Sideløbende med gennemgangen og opdateringen af fristerne er der fastsat en ny procedure, der skal sikre, at eventuelle nye ny ansøgningsparagraffer der skal offentliggøres, bliver offentliggjort.

De enkelte direktørområder vil derudover løbende vurdere på, om de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er realistisk, eller om fristerne skal revideres, i de tilfælde hvor sagsbehandlingsfristerne ikke kan overholdes.

Direktionen foreslår følgende udtalelse sendt til Ankestyrelsen:

”Svendborg Kommune offentliggør de af kommunen fastsatte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 på kommunens hjemmeside. Ankestyrelsens henvendelse af den 14. december 2022 og en samtidig henvendelse fra Folkebevægelsen #enmillionstemmer har givet anledning til, at kommunen har gennemgået de på hjemmesiden offentliggjorte frister. Gennemgangen har vist, at der ikke var fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer.

Svendborg Kommune vil i februar og marts måned fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for de områder, hvor de manglende.

Svendborg Kommune har samtidig fastsat nye procedurer for, hvorledes man fremover sikre, at der er fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer efter retssikkerhedslovens § 3 stk. 2, herunder offentliggørelse af frister på beskæftigelsesområdet.

Proceduren er som følger:

Direktionssekretariatet overvåger retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, men henblik på at sikre, at evt. nye områder kommer til de enkelte direktørområdernes kendskab.

Efterfølgende sikre direktørområderne vedligeholdelse af fristerne og får politisk godkendelse af tidsfrister på eksisterende samt eventuelt ny ansøgningsparagraffer.

Det er overladt til de enkelte direktørområder at fastsætte procedurer for, hvordan de vil vurdere på om de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er realistisk eller om fristerne skal revideres, i de tilfælde hvor sagsbehandlingsfristerne ikke kan overholdes.

Svendborg Kommune skal beklage, at ikke har været fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer. Det er dog kommunens opfattelse, at der er rettet op på forholdene og taget passende foranstaltning for at sikre en fremtidig overholdelse af reglerne om fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister.”

Ingen.

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Afbud fra Pia Dam (A). Som stedfortræder deltog Claus Krossteig (A).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.

Efter beredskabslovens § 25, påhviler det Kommunalbestyrelsen at udarbejde en plan for kommunens beredskab, herunder den almene vandforsyning. Planen skal revideres mindst én gang i hver valgperiode og skal sendes til Beredskabsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal godkende ”Beredskabsplan for den almene vandforsyning 2023”.

Efter beredskabslovens § 25, påhviler det Kommunalbestyrelsen at udarbejde en plan for kommunens beredskab, herunder for den almene vandforsyning. Planen skal revideres mindst én gang i hver valgperiode og skal efter Kommunalbestyrelsens godkendelse sendes til Beredskabsstyrelsen. Til forskel fra den overordnede beredskabsplan, er beredskabet for vandforsyningsområde forankret i kommunen og ikke i Beredskab Fyn. Dette skyldes, at det er kommunerne, der har ekspertisen på vandforsyningsområdet.

Vandforsyningen er en kritisk infrastruktur, og kommunen skal derfor sørge for, at der forligger en plan for, hvordan der hurtigst muligt genskabes den bedst mulige forsyning. Unormal vandforsyning kan for eksempel være en længerevarende afbrydelse af vandforsyningen eller at vandkvaliteten ikke overholder kvalitetskravet i drikkevandsbekendtgørelsen.

Beredskabsplan for den almene vandforsyning 2023

Administrationen har opdateret beredskabsplanen for den almene vandforsyning 2023, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Beredskabsplan for den almene vandforsyning 2023).

I forhold til den nuværende beredskabsplan, er der i den nye plan et større fokus på, at hændelser så vidt muligt afhjælpes i et samarbejde mellem vandværket og forvaltningen eller kommunes miljøvagt. Det er vandværkerne, der har ekspertisen med hensyn til vandforsyningen. Beredskab Fyns hovedopgave er brandslukning og krisestyring.

Beredskabsniveauet vil løbende blive evalueret i forbindelse med en situation med unormal vandforsyning, og de relevante parter bliver varslet og indkaldt efter behov. Udvikler en hændelse sig til en decideret krisesituation vil kommunens overordnede beredskabsplan bliver aktiveret og krisestaben indkaldt.

De fleste vandværker er forbundet med et nabovandværk og vil kunne få rent vand i tilfælde af, at vandet er blevet forurenet. Derudover kan der ved bakterieoverskridelse udstedes en kogeanbefaling. Styrelsen for Patientsikkerhed bliver inddraget, hvis der er problemer med vandkvaliteten.

Der har den seneste tid været meget fokus på, hvordan vandforsyningen vil blive påvirket i tilfælde af brownouts (varslede strømafbrydelser). Som udgangspunkt er skadevirkningen som følge af en to timers afbrud af vandforsyningen begrænset. Det er dog vigtigt, at sådanne hændelser vil blive klaret med mindst mulig gene for forbrugerne. Derfor er der nu indført en instruks, som tager udgangspunkt i brownouts situationer.

Fremadrettet proces

Beredskabsplan for den almene vandforsyning 2023 tager udgangspunkt i den nuværende plans opbygning og vil ligesom den eksisterende plan blive lagt, så den er tilgængelig ved en hver situation.

En beredskabsplan er en dynamisk plan, som optimeres løbende på baggrund af evalueringer af de aktuelle hændelser. Planen vil blive sendt til Beredskab Fyn for kommentering og deres eventuelle anbefalinger vil blive indarbejdet. Vandværkerne vil også blive forlagt planen og få lov at komme med forslag til indholdet.

I tilknytning til den overordnede plan for indsatsen ved unormal vandforsyning, bør de enkelte vandværker have en selvstændig beredskabsplan. Denne lokale beredskabsplan beskriver, hvordan vandværket helt konkret kan afhjælpe de forskellige hændelser og hvem de skal kontakte for at få hjælpen.

Der er et enkelt privat vandværk, der ikke har udarbejdet en lokal beredskabsplan endnu. Administrationen har i forbindelse med opdatering af den overordnede plan kontaktet det pågældende vandværk, og de er indforstået med, at de skal have udarbejdet en beredskabsplan.

Ingen ændring i forhold til nuværende beredskabsplan.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som stedfortræder deltog Lars Erik Hornemann (V)

Plan- og Lokalsamfundsudvalget igangsatte den 8. november 2022 udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt alment bofællesskab i Vejstrup med udgangspunkt i en konkret placering. På baggrund af den offentlige forudgående høring, skal der nu tages politisk stilling til den videre proces for planlægningen af et nyt alment bofællesskab i Vejstrup.

Baggrund

Initiativet til bofællesskabet kommer fra Svendborg Andels-boligforening (SAB) i samarbejde med foreningen Bofællesskabet i Vejstrup.

Med budgetforliget i 2023 besluttede man politisk at give grundkapitalindskud til etablering af et alment bofællesskab i Vejstrup. Plan- og Lokalsamfundsudvalget igangsatte på den baggrund den 08. november 2022 udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt alment bofællesskab i Vejstrup med udgangspunkt i en forudgående høring.

Administrationen har forud for den forudgående høring, gennemført en tværfaglig screening af mulige placeringer i Vejstrup, med afsæt i muligheden for at realisere et bofællesskab på 20-24 boligenheder. Screeningen førte til en anbefaling af, at der arbejdes videre med en del af matrikel 2d, Vejstrupgaard, Vejstrup, som ligger i landzone og ikke er udlagt til boligformål.

Forslag til placering af nyt bofællesskab, på baggrund af tværfaglig screening i samarbejde med SAB. Kortet viser sammenhængen til de eksisterende kommuneplanlagte områder. 

Opsamling på forudgående høring

Forslag til placering af det nye bofællesskab har været fremlagt i forudgående høring i perioden d. 10.11.2022 - 23.12.2022, hvor alle har haft mulighed for at kommentere på placeringen, trafikale opmærksomhedspunkter, kommentarer til sammenhængen til naboejendomme, idéer til udformning af byggeri eller lignende. Der blev afholdt borgermøde som en del af høringsprocessen, hvor der var stort fremmøde.

Der er indkommet 32 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene er samlet og kommenteret af administrationen i bilag 1 (Bilag 1, Hvidbog – forudgående høring bofællesskab i Vejstrup).

Som det fremgår af hvidbogen, er der både kritik af den aktuelle placering i forhold til nabohensyn, landskabet, nye udlæg i landzone, inddragelsesprocessen, bekymring for øget trafik, antallet af boliger mv.

Derudover er der flere positive tilkendegivelser og opbakning til et alment bofællesskab i Vejstrup. På trods af en generel opbakning til et alment bofællesskab i Vejstrup, appellerer flere til, at der findes en anden placering for at sikre, at der ikke opstår lokal splittelse blandt borgerne i lokalområdet.

Høringssvarene findes i deres fulde længde i bilag 2 (Bilag 2, høringssvar i fuld længe – forudgående høring bofællesskab i Vejstrup).   

Den videre proces

Administrationen vurderer ikke at der på baggrund af den forudgående høring er planmæssige forhold som giver anledning til, at der afsøges nye placeringer i Vejstrup. Den forslåede placering vurderes at være den mest oplagte placering i Vejstrup til udformning af et sammenhængende bofællesskab med 20-24 boliger med større fælles fri- og opholdsarealer. Placeringen er valgt i relation til landskabet, bystruktur, kystnærhed, lugtkonsekvenszone fra husdyrbrug, trafikafvikling mv.

Såfremt det vælges at arbejde videre med den aktuelle placering, vil den videre planlægning igangsættes med afsæt i de indstillede principper. 

Hvis det besluttes at igangsætte en ny afsøgning af placeringer, vil administrationen i samarbejde med SAB planlægge en ny proces, hvor det anbefales, at der også undersøges alternative placeringer udenfor Vejstrup.

Administrationen anbefaler ikke, at der pt arbejdes videre med yderligere udlæg i kommuneplanen til fremtidig byudvikling. Det anbefales, at man afventer realiseringen af det aktuelle bofællesskab, med fokus på at vurdere om der er behov for yderligere udlæg.

Salg på ekspropriationslignende vilkår

Der er indgået en frivillig betinget købsaftale mellem Svendborg Andels-Boligforening og grundejer. Grundsælger ønsker at sælge på ekspropriationslignede vilkår.

Dette er principielt muligt, da planlovens hjemmel er ikke begrænset til offentlige formål, men også omfatter tilfælde, hvor ekspropriationen sker til fordel for en tredje part– under forudsætning af, at der er tale om almene, planlægningsmæssige interesser i arealafståelsen. Det vurderes, at et alment boligbyggeri har en sådan karakter.

Såfremt, der i sidste ende ikke kan indgås en frivillig aftale mellem de to parter, dvs. grundejeren i Vejstrup og Svendborg Andels-Boligforening, kan Kommunalbestyrelsen beslutte at gennemføre projektet ved hjælp af ekspropriation. Hjemmel til ekspropriationen vil i så fald være den endeligt vedtagne lokalplan, som besluttes igangsat via denne dagsorden. I forbindelse med lokalplanens endelige politiske vedtagelse skal Kommunalbestyrelsen aktivt tage stilling til hvorvidt den er indstillet på at træffe en beslutning om ekspropriation til gennemførelse af projektet, i det omfang det ikke på det tidspunkt er muligt at indgå en frivillig aftale mellem grundsælgeren i Vejstrup og Svendborg Andelsboligforening, der ønsker at realisere projektet.

Størstedelen af lokalplanområdet ligger udenfor kollektivt varmeforsyningsområde i gældende varmeplan. Der forventes at blive etableret bæredygtig varmeforsyning i form af jordvarme, varmepumper, solceller eller lignende

Kommunalbestyrelsen.

Sagen blev behandlet efter punkt 1.

Man stemte først om model B.

For stemte: 5 (Ø og B)

Imod stemte: 23 (A, C, F og V)

Undlod: 1 (O)

Man stemte derefter om model A.

For stemte: 23 (A, C, F og V)

Imod stemte: 5 (Ø og B)

Undlod: 1 (0)

Der indkaldes til en dialogbaseret workshop inden borgermødet om lokalplanen.

Afbud fra Pia Dam (A). Som stedfortræder deltog Claus Krossteig (A).

Lars Erik Hornemann (V) var fraværende.