Årsberetning og regnskab 2014

Årsberetning og regnskab 2014

2014 var overordnet set præget af den nationale reformdagsorden. En dagsorden der handler om, hvorledes vi bedst fremtidssikrer vores velfærdssamfund. Og en dagsorden, der er båret af en erkendelse af, at vi kun kan bevare velfærdssamfundet, hvis vi tør forandre det.

Den nationale reformdagsorden manifesterede sig bl.a. i en folkeskolereform. Den største omlægning af folkeskolen i moderne tid. Vores udgangspunkt for reformarbejdet var næsten optimalt. Vi havde i forvejen en god folkeskole og havde reelt tyvstartet på reformen med vores fokus på inklusion, bevægelse og idræt, helhedsskole og kompetenceudvikling.

Vi var – og er – derfor på forkant. Men under alle omstændigheder, bliver der fortsat tale om et meget stort implementeringsarbejde i det kommende år. Det gælder også for dagtilbudsområdet, hvor vi har haft samme fokus, og hvor vi skal arbejde med idræt og bevægelse.

Det var også året, hvor vi åbnede Ungekontakten. Udgangspunktet var en erkendelse af, at vores mange gode indsatser ikke var tilrettelagt og organiseret ud fra de unges behov. Derfor en ”turn-around” for at skabe en indgang og bedre koordination. I det kommende år skal organisationsudviklingen følges op med en ny ungestrategi.

På ældreområdet fortsatte vi den markante omlægning af vores tilgang til pleje- og omsorgsopgaverne. Et stjerneksempel på innovation, hvor vi går nye veje. Det giver bedre livskvalitet for de ældre og kommunen sparer penge. Vi skal fortsætte ad den vej i det nye år. Og konceptet skal udbredes på social- og handicapområdet, hvor det giver mening.

På beskæftigelsesområdet stod reformerne næsten i kø. Og det forsætter ind i 2015. Vi får travlt med at implementere den nye beskæftigelsesreform.

2014 blev også året, hvor vi etablerede CETS (Center for Ejendomme og Teknisk Service). Her fulgte vi en trend, hvor store koncerner etablerer enheder, der arbejder professionelt med facility management. Målet er bedre og billigere udnyttelse af vores bygningsressourcer.

Svendborg Kommune s virke er hen over et regnskabsår mangfoldigt – nogle områder mere synlige end andre, hvor særlige områder som renovering af torvet og arbejdet med den grønne tråd, etablering af Fremtidsfabrikken, udvikling af havnen, Udvikling Fyn og ikke mindst kampen mod sociale dumping, kan fremhæves.

Regnskabsresultatet for den ordinære drift landede på et pænt overskud på 174,8 mio. kr., i forhold til det vedtagne budget på 120,6 mio. kr., hvilket endnu engang viser, at vi har styr på økonomien.

Kommunens anlægsudgifter var ekstra høje i 2014, da vi fik indhentet udskydelser fra tidligere år, hvorved det samlede resultat for det skattefinansierede område endte med et underskud på 27,8 mio. kr. i forholdt til et overskud i det vedtagne budget på 13,7 mio.

Det er vigtigt at huske på, at tallene i regnskabet ikke bare har dannet sig selv. Bag hvert enkelt lille tal i den omfattende regnskabspublikation ligger en fortælling om alle de overvejelser, beslutninger og handlinger, som i dagligdagen udføres af kommunens mange medarbejdere. Regnskabet er derfor, mere end noget andet, beviset på ansvarlighed, omhyggelighed og stor tilpasningsevne i en verden i hastig forandring.

 

Svendborg Kommune, den 21. april 2015

Lars Erik Hornemann, borgmester