Teknik- og Miljøudvalget

Orientering om konkurrenceudsættelse og brug af interne/eksterne konsulenter jf. Økonomiudvalgets tilkendegivelser fra mødet den 18. januar 2022.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der i forbindelse med drøftelser om budgetproceduren for budget 2023 efterspurgt en status om prisafprøvning/konkurrenceudsættelse og om brugen at interne/eksterne konsulenter.

Der har igennem mange år været arbejdet på en øget professionalisering af kommunens køb af varer og tjenesteydelser således, at der sikres en løbende konkurrenceudsættelse på områder der løses af private aktører. Dette med det formål at sikre de nødvendige aftaler til rette pris og kvalitet. I vedlagte bilag 1 (Bilag 1. Budgetanalyse konkurrenceudsættelse) er der givet en status på arbejdet hermed.

På Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2022 blev der desuden efterspurgt en status for kommunens brug af interne/eksterne konsulenter. Afledt af budgetforliget for 2019 vedtog Økonomiudvalget den 11. december 2018 ”Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter”.

Retningslinjerne betyder for alle direktørområder, at påtænkt køb af eksterne konsulenter over 150.000 kr. i såvel drifts- og anlægssager skal forelægges til godkendelse i det enkelte fagudvalg, samt at Økonomiudvalget hvert år får forelagt en rapport over kommunens konsulentforbrug. I vedlagte bilag 1 (Bilag 2. Budgetanalyse insourcing og outsourcing af konsulentydelser) er der kortfattet beskrevet om kommunens brug af interne/eksterne konsulenter, samt analyse af kommunens 5 største konsulentkøb i 2021 med en kort begrundelse for købet.

Indenfor Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) er store dele af driften konkurrenceudsat.

På rengøringsområdet er cirka 1/3 del af opgaven udbudt til private aktører. 2/3 dele varetages in-house. Forholdet mellem privat og kommunal rengøring er senest godkendt i økonomiudvalget i februar 2021 jf. bilag 3 (Bilag 3. Genudbud på rengøringsområdet). Dette skete i forbindelse med genudbuddet af rengøring.    

CETS udbyder håndværkeropgaver over 75.000 kr., og prisafprøver de mindre. Området har ikke in-house håndværkerteams. Interne håndværkere vil, efter en analyse, forventeligt kunne generere en besparelse.  

Kontrakten vedr. drift og vedligehold af grønne arealer (HedeDanmark kontrakten) sendes i udbud nu. Af samme grund ligger udbudsprocenten på over 70% i afdelingen Trafik og Infrastruktur. Al drift er udbudt på området (veje, grønne områder, etc.)

Ingen kendte.

Orienteringen taget til efterretning.

Jf. budgetproceduren for budget 2023 samt Økonomiudvalgets beslutning den 19. april skal udvalget finde besparelsesforslag for 3,368 mio. kr. til den videre budgetproces. Forslag skal fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Forslag til udmøntning af besparelsesramme for 2023

Som led i årets budgetproces, drøftede udvalget på dets møde den 5. maj 2022 mulige besparelseforslag.

Udvalget skal nu beslutte, hvilke besparelsesforslag indenfor driftsbudgettet, der skal fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i årets budgetforhandlinger. Følgende forslag vedlægges som bilag:

• Reduceret rengøring på skoler og dagtilbud (Bilag 1. Reduceret rengøring på skoler og dagtilbud).
• Temperaturnedsættelse i kommunale bygninger (Bilag 2. Temperaturnedsættelser i kommunale bygninger).
• Gratis parkering i 1 time i parkeringszone 2 (Bilag 3. Gratis parkering i 1 time i parkeringszone 2).
• Betalingsparkering i parkeringszone 2 (Bilag 4. Betalingsparkering i parkeringszone 2.)
• Ændring af parkeringszonestatus for Frederiksgade og Jessens Mole, samt udbygning af parkeringspladser på Jessens Mole (Bilag 5. Ændring af parkeringszonestatus for Frederiksgade og Jessens Mole, samt udbygning af parkeringspladser på Jessens Mole).
• Reduktion af driftsrammen til parkering (Bilag 6. Reduktion af driftsrammen til parkering).
• Reduktion af rådighedsramme til Almen skolebuskørsel (Bilag 7. Reduktions af rådighedsramme til Almen skolebuskørsel).

Endelige besparelsesforslag sendes i høring i perioden den 18. august frem til 7. september.

Driftstema og udfordringer

Økonomiudvalget har på møde den 19. april 2022 yderligere defineret rammen for udvalgenes arbejde med temaer. Hvert udvalg kan fremsende temaer vedr. udfordringer og demografi samt to ekstra forslag for serviceudgifter. Evt. temaer vedr. udfordringer skal ved vurdering om fremsendelse ses i sammenhæng med udvalgets rammestyring og dermed finansieringsmuligheder indenfor udvalget.

• Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. februar 2022, at driften på 0,1 mio. kr. af grønne arealer uden naturpotentiale på Tipsvænget 19, overgår til budgetforhandlingerne for 2023 (Bilag 8. Drift af grønne arealer uden naturpotentiale på Tipsvænget 19).
• Svendborg Kommune har som størstedelen af landets kommuner oplevet en øget udgift, forbundet med arbejdsskader og bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES-bidrag) og tendensen ser ikke ud til at falde. Udfordringerne ligger hovedsagelig på områderne AES-Bidrag og Løbende ydelser jf. vedlagte bilag (Bilag 9. Arbejdsskader m.m).
• Stigende energipriser hvor der skal indgås nye prisaftaler på indkøb af el og gas. Det nuværende prisniveau indikerer markant højere priser end det budgetterede niveau. Prisaftalerne vil dække hele organisationen Svendborg Kommune jf. vedlagte bilag (Bilag 10. Stigende energipriser).

Anlægstema

I forlængelse af udvalgets møde den 5. maj og Økonomiudvalgets beslutning den 18. maj 2022 vedlægges følgende anlægstema til drøftelse og eventuelt fremsendelse til Økonomiudvalget. 

• Vedligeholdelse af havnens bygninger (Bilag 11. Vedligeholdelse af Havnens bygninger).

Ikke relevant.

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalgets opgaver fremgår af den godkendte styrelsesvedtægt for valgperioden 2022-2025. For praktiske formål fastlægges en mere præcis arbejdsdeling mellem det politiske og det administrative niveau ved hjælp af en kompetencefordelingsplan. Administrationen har udarbejdet forslag til ændringer i den gældende kompetencefordelingsplan. Den reviderede kompetencefordelingsplan skal derfor godkendes.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. januar 2022 godkendte udvalget en kompetencefordelingsplan der tilstræber en arbejdsdeling, hvor de løbende opgaver løses i administrationen, mens de principielle sager afgøres politisk.

Siden kompetencefordelingsplanen blev godkendt i januar, er der kommet et øget fokus på varmeforsyning, og omstillingen til mere bæredygtige varmeløsninger. For at kunne følge med den øgede efterspørgsel på varmeprojekter, anbefaler administrationen nogle tilføjelser indenfor varmeforsyningsloven til den gældende kompetencefordelingsplan, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Teknik- og Miljøudvalget - revideret kompetencefordelingsplan 2022).

Herudover anbefaler administrationen, at kompetencefordelingen vedrørende indgåelse af lejekontrakter til kommunale formål ændres, således at det indstilles til Kommunalbestyrelsen, jf. lånebekendtgørelsen.

Ingen

Teknik- og Miljøudvalget

Kommunalbestyrelsen har som DK2020 kommune og med tilslutning til Fyn2030 forpligtiget sig til at hele kommunen senest i 2050 er både klimaneutral og klimarobust. Udkast til Klimahandleplan 2022 er kommunens første samlede bud på de klimaindsatser, der skal til for at nå de ambitiøse mål. Udkast til Klimahandleplan 2022 fremlægges til godkendelse forud for fremsendelse til forhåndsvurdering hos den grønne tænketank Concito. Den endelige vedtagelse af Klimahandleplan 2022 sker på Kommunalbestyrelsens møde i september 2022.

Klimahandleplan 2022 er Svendborg Kommunes første samlede plan for, hvordan kommunen kan bidrage til at forhindre yderligere klimaforandringer og forberede borgere og erhvervslivet på fremtidens vådere, varmere og vildere vejr.  

Da byrådet i 2020 tilsluttede sig det landsdækkende klimapartnerskab DK2020 og efterfølgende i 2021 tilsluttede sig Fyn2030, forpligtede de sig til at udarbejde, vedtage og implementere en klimahandleplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Det betyder, at hele kommunen skal være klimaneutral og robust over for konsekvenserne af klimaforandringerne senest i 2050. Nærværende udkast til klimahandleplan er blevet til på den baggrund. Den sætter således retningen for Svendborg Kommunes langsigtede klimaindsats frem mod 2050. Bilag 1 (Bilag 1: Udkast til Klimahandleplan 2022).

Med klimahandleplanen sætter Kommunalbestyrelsen rammerne for, hvad kommunen selv kan bidrage med, og hvad borgere og virksomheder kan gøre. Kommunens egen drift, står kun for ca. 2% af den samlede lokale CO2-udledning. Og som udgangspunkt har den enkelte grundejer, ansvaret for at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra regnvand og stigende havvand. Indfrielse af klimamålene, kræver derfor en omfattende og fælles indsats, ikke kun fra kommunen, men også fra virksomheder, institutioner, foreninger og borgere – og naturligvis et godt samarbejde mellem alle aktører. 

Den sværeste opgave ligger forude: at gøre planen til virkelighed. Også her er der brug for at borgere og virksomheder løfter sammen med kommunen. Klimahandleplanen peger derfor på en række indsatser som kommunen selv skal stå for og indsatser som skal videreudvikles og implementeres i tæt samarbejde med lokale aktører og borgere.

Mål for klimaindsatsen

Svendborg Kommune har som DK2020 kommune, i regi af Fyn2030, i Klima- og Energipolitikken samt i Kommuneplanen tilsluttet sig overordnede mål og flere delmål for klimaindsatsen.

I forbindelse med udarbejdelsen af Klimahandleplan 2022, har administrationen udarbejdet forslag til flere del- og sektormål. Mål for indsatser og handlinger der skal være nået primært i 2030 på vejen frem til de overordnede mål i 2050. Der er tale om konkrete mål for reduktion af drivhusgasser indenfor områderne: Energi, transport og mobilitet, landbrug og skovbrug samt affald. Desuden er der opstillet mål for klimarobusthed i forhold til klimatrusler fra primært vand, men også varme og tørke. Målene vil tjene som vigtige milepæle, og gøre det muligt i fremtiden at måle på hvor godt det går med implementering af indsatserne. Målene er beskrevet i udkast til klimahandleplanen i de to afsnit: mål for klimaneutralitet, og mål for klimarobusthed.   

Principper for prioritering af klimaindsatserne

Indsatserne prioriteres efter deres potentiale for CO2-reduktion og klimatilpasning, men også i forhold til andre faktorer såsom bredere gevinster og merværdi, dvs. når en klimaløsning samtidig bidrager til bedre sundhed, mindre luftforurening, øget biodiversitet osv.

Principper for prioritering af indsatser har tidligere været præsenteret for fagudvalg. Det er sket på Miljø- og Naturvalgets møde den 7. december 2021 og Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. januar 2022. Siden har administrationen foretaget en yderligere redigering af de principper der ligger til grund for udvælgelse af indsatserne. Principperne indgår i en samlet vurdering, og de er ikke angivet i prioriteret rækkefølge, se figur 1.

Figur 1: Principper for prioritering af klimaindsatser

Klimaindsatser

Hvor klimahandleplanen skitserer den overordnede vej til klimarobusthed og klimaneutralitet med bl.a. en oversigt over klimaindsatser, giver indsatskataloget en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte indsatser, der skal til for at nå i mål. Bilag 2 (Bilag 2: Udkast til indsatskatalog).

Kataloget indeholder hvilke delmål de bidrager til, hvilken effekt og merværdi de har, hvilke aktører der kan medvirke, og hvad de kræver i form af ressourcer, økonomi m.m.

Der er tale om i alt 49 indsatser, der til sammen bringer Svendborg Kommune så tæt på målene som muligt ud fra de virkemidler og teknologier, der er inden for rækkevidde i dag, og de udfordringer, som er kendte og skal håndteres. Foruden de indsatser, som allerede er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, eller som borgere og virksomheder selv tager initiativ til, kræver det en række nye indsatser at nå i mål. Derfor indeholder indsatskataloget både indsatser, som allerede er i gang, og indsatser, som endnu ikke er vedtaget politisk.

Indsatskataloget tjener dermed først og fremmest som grundlag for kommunens videre arbejde med de enkelte indsatser de kommende år.  Ved behandling af udkast til klimahandleplanen tilslutter kommunalbestyrelsen sig, at der tages afsæt i de beskrevne indsatser.

Oplysning, engagement og samskabelse

Rigtig mange borgere, virksomheder og lokalsamfund ønsker at være aktive deltagere i den grønne omstilling.  Det engagement vil kommunen arbejde målrettet for at styrke. Borgere, virksomheder og lokalsamfund vil blive inddraget i beslutninger omkring den grønne omstilling og de vil blive oplyst med viden, som i højere grad kan klæde dem på til at træffe klimavenlige valg. Endelig vil Svendborg Kommune facilitere og understøtte borgerdrevne tiltag i det omfang, det er muligt. 

Som en del af udviklingen af klimahandleplanen har Svendborg Kommune arbejdet aktivt med partnerskaber, og det arbejde skal fortsættes. Både ved integrering af den grønne omstilling i eksisterende samarbejder og ved at etablere nye partnerskaber eksempelvis med erhvervslivet og i fælles fynske partnerskaber. Nye partnerskaber kan både være partnerskaber, som Svendborg Kommune medvirker til at etablere lokalt i kommunen og eventuelt deltager i, og partnerskaber, som opstår uden kommunens deltagelse. 

Kommunes arbejde med oplysning, engagement og samskabelse vil ske dels i tilknytning til de enkelte indsatser, dels mere overordnet via workshops, temauger, oplysningskampagner m.m., hvor det er relevant og har effekt.

Opfølgning og revision af Klimahandleplan 2022

I udkast til Klimahandleplan 2022 er der beskrevet, hvordan administrationen foreslår, at der følges op på indsatserne. Det sker bl.a. ved at opgøre CO2-udledningen for kommunen som virksomhed og som geografisk enhed. Og ved at opdatere risikokortlægninger og lave årlige opfølgninger på fremdrift og effekt af de indsatser, der arbejdes med at realisere.

Klimahandleplanen er den første version i rækken – men bliver ikke den sidste. Administrationen forslår at klimahandleplanen revideres hvert fjerde år, hvor der kan skrues både op og ned for de forskellige indsatser, afhængigt af hvor langt der er til de fastsatte mål, og hvordan konteksten udvikler sig.  

Politisk proces

Efter behandling og vedtagelse af udkast til Klimahandleplan 2022 foretager den grønne tænketank Concito en såkaldt forhåndsvurdering. Det vil sige en vurdering af om planen forventes at leve op til kravene for certificering som DK2020kommune. Selve certificeringen sker i oktober måned af C40 Cities efter at klimahandleplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i september måned. C40 Cities er et bynetværk af klimaambitiøse storbyer, og som i Danmark er blevet tilpasset klimaarbejdet i kommunerne i det landsdækkende projekt DK2020.

Den certificerede klimahandleplan vil danne grundlaget for de kommende års politiske drøftelser og beslutninger for implementering af klimaindsatser. Det vil f.eks. dreje sig om prioriteringer, rækkefølgen af nye indsatser, bevilliger af ressourcer til konkrete handlinger under indsatserne, indgåelse af samarbejder både lokalt og sammen med de andre fynske kommuner m.m. Bilag 3 ( Bilag 3:Tidsplan)

CO2-reduktion

De foreslåede indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune markant på både virksomhedsniveau (det vil sige Svendborg Kommune som organisation) og geografisk niveau. En væsentlig forudsætning er naturligvis, at indsatserne bliver gennemført. Sker det vil udledningen af drivhusgasser være reduceret med godt 70 % i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 er beregnet til en reduktion på 84% i forhold til 1990. Estimatet for 2050 indeholder udover klimahandleplanens indsatser også en forudsætning om at al transport er baseret på vedvarende energikilder. For at opnå klimaneutralitet i 2050, er der især brug for yderligere indsatser indenfor landbruget.

Implementering af indsatserne vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.

Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Mikael Hansen (A) deltog ikke under behandlingen af punktet.

Anbefales, idet de enkelte partiers forbehold og bemærkninger fremføres i Økonomiudvalget.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (F) var fraværende.

Godkendt.

Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Det daværende Teknik- og Erhvervsudvalg blev på møde den 9.12.2021 orienteret om muligheden for at aktivere selskabet Svendborg VE A/S med henblik på at selskabet kan stå for driften af en række varmepumper, som er opstillet i bygninger ejet af Svendborg Kommune.

Administrationen har efterfølgende undersøgt mulighederne for indgåelse af en råderetsaftale mellem Svendborg Kommune og Svendborg VE A/S om drift af varmepumper i kommunens bygninger.

I budgetforliget for 2021 blev det - som et led i indsatsen for at nå kommunens klimamål - besluttet, at muligheden for at aktivere selskabet Svendborg VE A/S (datterselskab af det kommunalt ejede Svendborg Forsyning A/S) skulle undersøges.

Der er udarbejdet et notat fra BDO, som redegør for de juridiske og økonomiske rammer for aktivering af selskabet. I dette notat anbefalede BDO, at kommunen bevarer ejerskabet til de nuværende varmepumper, men at varmepumperne stilles til rådighed for Svendborg VE A/S, som i modsætning til kommunen vil have mulighed for at opnå refusion af elafgiften på den indkøbte el.

I Varmeforsyningsloven er der hjemmel til at en kommune kan drive store varmepumper (effekt større end 250 kW). Der er derimod ikke umiddelbart en hjemmel i varmeforsyningsloven til at en kommune kan drive små individuelle varmepumper (effekt under 250 kW) via et selskab. Kommunen har derfor forespurgt Ankestyrelsen om kommunen kan etablere og drive 58 små individuelle varmepumper i et selskab med begrænset ansvar.

Ankestyrelsen har den 3. november 2021 besvaret kommunens henvendelse. Ankestyrelsen vurderer, at Svendborg Kommune med hjemmel i kommunalfuldmagten kan etablere og drive individuelle varmepumper via selskabet Svendborg VE A/S og samtidig bevare rådigheden over selskabet.

Administrationen har udarbejdet et notat, som beskriver fordele og ulemper ved drift af varmepumper i et kommunalt ejet selskab herunder muligheden for at selskabet kan få refunderet elafgiften på den indkøbte el jf. bilag 1 (Bilag 1 – Notat om individuelle varmepumper)

I forbindelse med etablering af råderetsaftalen vil der være behov for en klart defineret ansvarsfordeling mellem Svendborg VE A/S og Svendborg Kommune. Det forventes, at det i forbindelse med indgåelsen af en råderetsaftale vil være nødvendigt med en indkøringsperiode med fokus på sikker drift. I indkøringsperioden kan der indhøstes erfaringer omkring driften af varmepumperne og snitfladerne mellem kommunen og selskabet kan afklares. I dette forløb vil der blive foretaget en evaluering af samarbejdet og snitfladerne, således at der på lang sigt etableres den mest hensigtsmæssige og optimale driftsform. Det må derfor forventes, at selskabet i indkøringsperioden vil have behov for at købe konkrete ydelser af kommunen,

Under forudsætning af at der opsættes det maksimalt mulige antal nye varmepumper, vil der ved udgangen af 2029 være opnået en årlig besparelse på sammenlagt 654 tons CO2.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

På grund af den nye situation på energiområdet har regeringen lavet ’Danmark kan mere II’, hvor der forventes at blive stillet krav til at kommunerne udarbejder strategiske varmeplaner for at sikre omstillingen til fælles varmeforsyninger. For at kunne leve op til de kommende krav og imødekomme borgernes behov for klarhed om deres fremtidige varmeforsyning forelægges sagen med henblik på at igangsætte udarbejdelsen af en strategisk varmeplan for Svendborg Kommune.

Baggrund

Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. september 2021 et prioriteret indsatskort, hvor administrationen vurderede, at der var områder med potentiale for fremtidig fjernvarmeforsyning og andre fælles varmeforsyninger jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Prioriteret indsatskort). Disse områder skulle i samarbejde med fjernvarmeværkerne analyseres i løbet af 2022, så der kunne udarbejdes en handlingsplan, der kunne realisere potentialet inden 2030.

Energikrisen og krigen i Ukraine har haft omfattende konsekvenser for den europæiske gasforsyning og særligt prisen på naturgas. Dette har affødt nationale udspil som ’Danmark kan mere II’ for varmeområdet, hvor det forventes, at kommunerne skal udarbejde strategiske varmeplaner i løbet af 2022. I udspillet ønskes det ligeledes, at borgere med olie- og naturgasfyr skal modtage et brev i 2022 med besked om, hvorvidt de kan forvente at få fjernvarme eller skal overveje alternative varmeløsninger som varmepumper.

På baggrund af denne udvikling vurderer administrationen, at den nuværende tilgang til varmeplanlægningen med det prioriterede indsatskort, ikke er tilstrækkelig til at opfylde de politiske ønsker for udfasningen af olie- og naturgasfyr. Desuden har administrationen siden vedtagelsen af det prioriterede indsatskort fået adgang til yderligere informationer fra analysen Varmeplan Danmark 2021 fra Aalborg Universitet. Administrationen forventer derfor at yderligere områder i Svendborg Kommune vil have et potentiale for fælles varmeløsninger, som bør prioriteres og undersøges.

Administrationen anbefaler derfor at igangsætte arbejdet med en strategisk varmeplan for Svendborg Kommune.

Det fremadrettede arbejde

Når Kommunalbestyrelsen har godkendt at igangsætte arbejdet med en strategisk varmeplan for Svendborg kommune, går administrationen i gang med at udarbejde planen. Administrationen forventer at den strategiske varmeplan kan godkendes i Kommunalbestyrelsen i løbet af 2022.

Fjernvarmeværkerne har efterspurgt hjælp til at afdække interessen for fjernvarme i de potentielle fjernvarmeområder. I samarbejde med fjernvarmeselskaberne vil administrationen derfor udsende spørgeskemaer til borgerne i de relevante områder.

Når den endelige strategiske varmeplan er godkendt, vil der blive lavet en opdatering af Svendborg Kommunes hjemmeside, så de relevante informationer og interaktive kort for varmeområdet er tilgængelige for borgere og aktører.

Der vil efter den endelige vedtagelse af den strategiske varmeplan blive lavet en årlig status for varmeforsyningen i Svendborg Kommune, så udvalget løbende orienteres om udviklingen i udfasningen af olie- og naturgasfyr.

Fortrængning af naturgas/oliefyr til fordel for andre varmeløsninger som fjernvarme, termonet, fælles/individuelle varmepumper m.m. vil reducere CO2-udledningen væsentligt.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Svendborg Kommune undersøger mulighederne for at forbedre miljøtilstanden i Det Sydfynske Øhav, samt deltagelse i det tværkommunale projekt, Liv i Lillebælt. Der orienteres om status på Svendborg Kommunes miljøindsats i Det Sydfynske Øhav og Lillebælt samt deltagelse i Liv i Lillebælt.

Baggrund

Miljøtilstanden i de indre danske farvande herunder Det Sydfynske Øhav og Lillebælt er ringe. Miljø- og Naturudvalget besluttede derfor på mødet den 8. juni 2021, at bede administrationen undersøge om Svendborg Kommune kunne indgå i et tværkommunalt samarbejde omkring etablering af stenrev i Det Sydfynske Øhav ved samarbejde med nabokommunerne og/eller ved at indgå i projektet Liv i Lillebælt, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Borgmestermøde den 3. marts 2021) og bilag 2 (Bilag 2. Liv i Lillebælt – præsentation til det politiske niveau).

Status på Svendborg Kommunes deltagelse i Liv i Lillebælt

Administrationen har siden juni 2021 deltaget i planlægningen af projektet Liv i Lillebælt, med henblik på at udvide det til også at omfatte Det Sydfynske Øhav og Svendborg Kommune.

På nuværende tidspunkt kan Svendborg Kommune ikke deltage i Liv i Lillebælt, da projektet ikke omfatter Det Sydfynske Øhav. Ledelsesgruppen for projektet Liv i Lillebælt har tilkendegivet, at de er positive overfor at udvide projektets geografiske afgrænsning til også at omfatte Det Sydfynske Øhav. Derved vil Svendborg Kommune have mulighed for at indgå i projektet på lige fod med de øvrige kommuner. Den endelig beslutning om at udvide projektet afventer en politisk beslutning i hver af de 11 kommuner i Liv i Lillebælt, samt en efterfølgende endelig politisk beslutning i Svendborg Kommune, om hvorvidt Svendborg Kommune ønsker at deltage i projektet. Administrationen forventer, at der i indeværende år tages endelig stilling til hvorvidt Svendborg Kommune kan deltage i Liv i Lillebælt.

Projekter i Liv i Lillebælt

Gennem Liv i Lillebælt søger kommunerne om finansiering hos VELUX-fonden til projekter og indsatser, der skal bevare de eksisterende naturkvaliteter og genskabe et farvand med en god natur- og miljøtilstand. DTU Aqua, som er et institut på Danmarks Tekniske Universitet, udarbejder i øjeblikket, på vegne af Liv i Lillebælt, et forprojekt der skal kvalificere de endelige projekter. Forprojektet skal bruges til at ansøge VELUX-fonden om midler. Administrationen forventer, at DTU Aqua afleverer deres forprojekt i juni 2022, hvorefter kommunerne kan ansøge om midler fra VELUX-fonden til realisering af projekter. Administrationen forventer at VELUX-fonden svarer på kommunernes ansøgningen i efteråret 2022. Efterfølgende ansættes der en fælles projektleder, og de første projekter forventes at kunne igangsættes omkring årsskiftet 2022-2023.

I regi af Liv i Lillebælt er det besluttet at oprette et netværk for fagpersoner. Netværket skal styrke vidensdelingen og samarbejdet omkring de konkrete anlægsprojekter i de enkelte kommuner. Det første møde blev afholdt i april 2022. Svendborg Kommune forventer at deltage i dette netværk.

Etablering af stenrev i Lillebælt

Liv i Lillebælts ledelsesgruppe er i tæt dialog med Miljøstyrelsen om at informere og koordinere marine indsatser i Lillebælt. Miljøstyrelsen er med en finanslovsbevilling fra 2021 på 11 millioner kroner allerede i færd med at planlægge etablering af stenrev i Lillebælt. Styrelsen har ikke skarpt defineret den geografiske afgrænsning af Lillebælt og er derfor ikke afvisende for også at inkludere Øhavet i deres planer. Miljøstyrelsen har desuden oplyst, at Lillebælt er udpeget som marin naturnationalpark. I den forbindelse forbydes trawlfiskeri og der skal etableres stenrev.

Det fremadrettede arbejde

Administrationen afventer i øjeblikket at kommunerne i Liv i Lillebælt træffer beslutning om hvorvidt Svendborg Kommune kan deltage i Liv i Lillebælt. Administrationen forventer at det sker inden udgangen af 2022, hvorefter Svendborg Kommunes kommunalbestyrelse skal træffe en endelig beslutning om Svendborg Kommunes deltagelse i projektet. Herefter vil Svendborg Kommune deltage i projektet på lige for med de andre kommuner.

Når det endelige tilsagn om fondsstøtte fra VELUX-fonden til konkrete anlægsprojekter er godkendt kan administrationen påbegynde planlægning og projektering af konkrete indsatser i farvandet ud for Svendborg Kommune. Administrationen forventer at arbejdet med de konkrete indsatser bliver igangsat primo 2023.

Når de konkrete lokale indsatser er planlagt og budgetteret, vil de blive fremlagt til politisk behandling.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Miljøudvalget.

Regeringens Handlingsplan for Cirkulær Økonomi fastlægger nogle handlinger der skal sikre, at målsætningen om en klimaneutral affaldssektor i 2030 opfyldes. En af disse handlinger er, at hver af landets kommuner senest januar 2023, skal have lavet en ny affaldsplan som lever op til den nationale affaldsplan. Administrationen har i samarbejde med Svendborg Vand og Affald udarbejdet et udkast til Svendborg Kommunes nye affaldsplan 2023-2034. Udkastet til Svendborg kommunes nye affaldsplan skal godkendes.

Svendborg Kommunes nye affaldsplan

Administrationen har sammen med Vand og Affald lavet et udkast til en ny affaldsplan for perioden 2023-2034, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Udkast til affaldsplan 2023-2034).

På Miljø- og Naturudvalgets møde den 28. september 2021 godkendte udvalget fire temaer, der danner de overordnede rammer for hvordan Svendborg Kommune arbejder med affald i den nye affaldsplans planperiode.

• Forebyggelse af affald
• Mere og bedre genanvendelse
• Sammen om affald
• Kommunen som virksomhed

Affaldsplanen beskriver også syv indsatsområder der præciserer hvilke områder Svendborg Kommune vil arbejde med i planperioden.

• Cirkulært iværksætteri og borgerinitiativer
• Genbrugsstationerne
• Byggeri og anlæg
• Kommunale institutioner
• Affald i private husstande
• Erhverv
• Affald i det offentlige rum

Hvert indsatsområde indeholder en beskrivelse af de handlinger og aktiviteter der skal laves de første seks år af planperioden for at leve op til affaldsplanens målsætninger. Affaldsplanen indeholder også en tidsplan for hvornår aktiviteterne forventes at skulle udføres. Ansvaret for de konkrete aktiviteter er fordelt mellem Svendborg Kommune og Vand og Affald.

Affald fra erhvervet

Som noget nyt vil Svendborg Kommune i den kommende planperiode arbejde aktivt med affald fra erhvervet. Ifølge den nationale affaldsbekendtgørelse skal erhvervet fra starten af 2023 udsortere i de samme 10 fraktioner som i de private husholdninger. Da der er tale om private aktører ligger dette udenfor Svendborg Kommunes ansvarsområde. I Svendborg Kommunes nye affaldsplan arbejdes der dog målrettet med at understøtte erhvervet i omstillingen til den nye ordning, da administrationen vurderer ar der er et stort potentiale i at komme godt fra start med den nye ordning.

Input fra borgere til den nye affaldsplan

Administrationen har i arbejdet med den nye affaldsplan inviteret borgerne i Svendborg Kommune til at komme med skriftlige input til den nye affaldsplan. Administrationen har modtaget 47 forslag til problemstillinger der ønskes adresseret i den nye affaldsplan samt forslag til konkrete handlinger. De 47 forslag falder indenfor 10 kategorier, som administrationen har taget til efterretning og indarbejdet i affaldsplanen i det omfang det har kunnet lade sig gøre, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Besvarelse af bemærkninger fra borgere i forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplan 2023-2034).

Det fremadrettede arbejde

Når udkastet til Affaldsplanen 2023-2034 er godkendt i Kommunalbestyrelsen, sender administrationen planen i otte ugers offentlig høring.

Efterfølgende indarbejdes eventuelle høringssvar i affaldsplanen, hvorefter planen forventes at blive endelig godkendt i Kommunalbestyrelsen i september 2022.

Ingen.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Der skal træffes beslutning om at godkende et forslag til revideret forretningsorden for Det Grønne Råd.

Det Grønne Råd er nedsat af kommunen som rådgivende organ inden for natur, miljø, friluftsliv, turisme og planlægning i det åbne land.

Svendborg Kommune nedsatte et Grønt Råd i 2007. Det skete i forlængelse af, at kommunerne overtog ansvaret for naturadministration og –forvaltning samt planlægning i det åbne land fra amterne. Der er udarbejdet kommissorium og forretningsorden for rådet. Gældende kommissorium og forretningsorden er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Kommissorium og forretningsorden 2018).

Rådet er et rådgivende organ og et forum til dialog og debat. Rådet beskæftiger sig hovedsageligt med emner inden for natur, miljø, friluftsliv, turisme og planlægning i det åbne land. Der afholdes fire møder årligt.

Rådet består i dag af repræsentanter for 17 erhvervsorganisationer/foreninger og grønne organisationer/foreninger samt en repræsentant for henholdsvis Naturstyrelsen, Naturturisme, kommunens Miljø- og Naturudvalg (formand), kommunens Teknik- og Erhvervsudvalg og administrationen.

Revideringen vedrører alene forretningsordenen. Der er ingen ændringer til kommissoriet. Forslaget kan ses på bilag 2 (Bilag 2. Forslag til Kommissorium og Forretningsorden for Det Grønne Råd i Svendborg Kommune juni 2022). Ændringerne er som følger:

• Afsnit 2. Sammensætning og kompetence. Listen over medlemsorganisationer er opdateret.
   
• Afsnit 5. Referat. Ordlyden er ændret og præciseret. Der er tilføjet en bestemmelse om, at i tilfælde af uenighed om referatet, kan ethvert medlem få sine egne bemærkninger ændret.

Ingen

Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, om de kan godkende den af Hundstrup Borgerforening foretagne kontrolmåling efter endt PCB-sanering, eller om der skal laves kontrolmålinger i samme omfang som de tidligere foretaget af administrationen.

I marts 2020 besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget, at der skulle indhentes priser på sanering og genetablering af del af bygningen, samt priser på nedrivning af den resterende del. Priserne blev indhentet på grundlag af målinger af PCB-niveau i bygningen. Målingerne er foretaget 12 forskellige steder i hele bygningen, jf. bilag 1 (Bilag 1. Rapport DMR 2. juni 2020).

I budgettet 2021 blev der afsat 2,7 mio. kr. til Filippahusets fremtidige anvendelse. Der blev politisk forelagt tre forskellige scenarier til udmøntning af anlægsrammen, hvoraf det ene scenarie var at overdrage ejendommen som beset til Hundstrup Borgerforening. Dette scenarie ønskede Hundstrup Borgerforening, og Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 29. juni 2021 at overdrage hele ejendommen som beset til Hundstrup Borgerforening samt at yde anlægsstøtte, svarende til den resterende del af anlægsrammen, til brug for foreningens egen-sanering af bygningen.

Følgende blev besluttet vedrørende anlægsstøtte:

• At der i forbindelse med overdragelsen til Hundstrup Borgerforening ydes anlægsstøtte svarende til restbeløbet af de afsatte anlægsmidler til foreningens egen-sanering af bygningen.
• At der laves en kontrolmåling af pcb-niveauet efter saneringen
• At et eventuelt overskydende restbeløb af de afsatte anlægsmidler efter foreningens egen-sanering af bygningen ydes som anlægsstøtte til at indhente det bygningsmæssige efterslæb, der er redegjort for i kommunens egen tidligere udarbejdede mangel/fejlliste

Ifølge købsaftalens bilag 29, er det et vilkår for udbetaling af anlægsstøtten, at der efter saneringen skal kunne dokumenteres, at PCB-niveauet er under 300 ng/m3 ved ophold 24/7 i bygningerne.

Hundstrup Borgerforening har fremsendt resultat af kontrolmåling til administrationen. Det fremgår heraf, at Hundstrup Borgerforening har fået foretaget en måling i det lokale i bygningen, som viste det højeste niveau af PCB i de målinger, som administrationen har fået foretaget. Den resterende del af bygningen er der ikke foretaget målinger i. Hundstrup Borgerforening har oplyst, at hele bygningen er saneret på samme måde som det lokale, hvor kontrolmålingen er foretaget, jf. bilag 2 (Bilag 2. Kontrolmåling Hundstrup Borgerforening) og bilag 3 (Bilag 3. Oversigt over placering af kontrolmåling Hundstrup Borgerforening). Kontrolmålingen viser, at niveauet er nedbragt til under 300 ng/m3.  Det er Hundstrup Borgerforening, der har været bygherre på saneringen, og Svendborg Kommune har derfor ikke ført tilsyn med saneringsarbejderne.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at lave en direkte sammenligning af niveauet af PCB i den samlede bygningsmasse, idet der er forskel på antallet af målinger. Det fremgår ikke af kontrolmålingen, om den er foretaget i henhold til samme metode som den, administrationen fik foretaget i 2020.

Ingen

Det godkendes at udbetale det overskydende restbeløb af de afsatte anlægsmidler efter foreningens egen-sanering af bygningen, idet udvalget anmoder om, at Hundstrup Borgerforening foretager en kontrolmåling med op til to målepunkter efter bygningens ibrugtagning. 

Svendborg Havn er under rivende udvikling.

Der er flere større projekter i gang eller under udvikling på Svendborg Havn. Her kan f.eks. nævnes nye byggerier på Nordre Kaj som Det Ny SIMAC, Svendborg Maritime Erhvervshus, parkering og nye, offentlige byrum samt et kommende uddannelsessted for University college Lillebælt (UCL).

For at kunne videreudvikle og realisere ”Udviklingsplanen for Svendborg Havn”, søges der om en frigivelse af rådighedsbeløbene for puljerne ”Svendborg Havn, analyse m.v.” og ”Midlertidige aktiviteter på Havnen”.

På kommunens budget er der afsat årlige midler til projektudvikling, i forlængelse af byrådets vedtagelse af ”Udviklingsplanen for Svendborg Havn”, i februar 2014.

Havneudvikling og analyser

Nærmere bestemt benyttes disse rammer til aflønning af ansatte plan- og projektmedarbejdere samt tilkøb af ydelser f.eks. analyser af juridiske, økonomiske og tekniske forhold, planlægning, projektudvikling, kommunikation og information.

Midlertidige aktiviteter

Med henblik på at øge havnens attraktivitet, at afprøve idéers bæredygtighed og at sikre bygninger mod forfald i perioder med tomgang, benytter Fremtidens Havn sig af midlertidige aktiviteter og anvendelser. Budgettet anvendes ikke mindst på aktiviteter, der skaber liv på havnen og understøtter afprøvningen af det daværende Byråds besluttede scenarie for fremtidens Frederiksø: Kulturkajen og maritime oplevelser. En del af midlerne anvendes som tildeling til projekter og aktiviteter, der søger støtte fra den tidligere politisk godkendte havnelivspulje. Der arbejdes desuden på at styrke midlertidige aktiviteter i andre dele af havnen.

Ikke relevant

Indstillingen blev godkendt.

Orientering om placering af et midlertidigt modulhus med 28 vuggestuepladser i Svendborg by.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets godkendte den 6. april 2022 indstillingen overfor Teknik- og Miljøudvalget om at søge en anlægsbevilling på 13,3 mio. kr. til etablering af 50 vuggestuepladser i Svendborg Kommune for at kunne opretholde pladsgarantien. Det fremgik af sagsfremstillingen, at det er muligt at etablere 18-22 vuggestuepladser ved udbygning af eksisterende børnehuse på Thurø, på Tåsinge og i Svendborg by. De resterende 28 vuggestuepladser blev foreslået etableret i et lejet/leaset modulhus i Svendborg by for en treårig periode. Administrationen ville arbejde på en placering af modulhuset og orientere Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, når en sådan var fundet. Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 7. april 2022 anbefalingen om en anlægsbevilling, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. april 2022.

Baggrund for et midlertidigt modulhus i Svendborg by

Modulhuset er midlertidigt, fordi det ikke er muligt at placere et modulhus med 28 vuggestuepladser ved eksisterende børnehuse i Svendborg by. Modulhuset er derfor nødt til at blive etableret som et selvstændigt børnehus. Dette er ikke i overensstemmelse med principper for tilpasning af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, besluttet af Udvalget for Børn og Unge den 6. juni 2012, hvor det fremgår, at alle børnehuse skal være integrerede børnehuse med vuggestue- og børnehavepladser.

Dernæst forventede administrationen allerede i april 2022 at den nye børnetalsprognose, forelagt Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 4. maj 2022, ville vise, at der er behov for flere dagtilbudspladser i blandt andet Svendborg by for at opretholde pladsgarantien og det politisk besluttede serviceniveau. Modulhuset skal derfor ses som en midlertidig løsning indtil permanente løsninger i Svendborg by kan tages i brug.

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 4. maj 2022 blev det besluttet, at der skal udarbejdes anlægstemaer til budget 2023 på vuggestue- og børnehavepladser i Svendborg by. Da der er brug for at modulhuset kan tages i brug hurtigst muligt, kan igangsætningen ikke afvente beslutning om permanente løsninger i Svendborg by. 

Placering af et midlertidigt modulhus i Svendborg by

Administrationen har sammen med repræsentanter fra børnehusene besigtiget mulige placeringer af et midlertidigt modulhus i Svendborg by. Der er enighed om, at modulhuset mest hensigtsmæssigt kan placeres ved Wandallsgården i Vestre Skoles distrikt, hvor Dagplejen i dag har heldagslegestue for dagplejere i Svendborg by.

Modulhuset bliver et selvstændigt børnehus med en pædagogisk teamleder placeret under dagtilbuddet Vesterlunden. Det forventes at modulhuset kan stå klar til at modtage børn og forældre primo 2023. Da modulhuset er lejet/leaset for en treårig periode forventes det, at modulhuset kan anvendes til og med 2025.

I foråret 2022 undersøgte administrationen muligheden for at ombygge det tidligere selvejende dagtilbud Børnegården Byparken, som i dag udgør et midlertidigt børnehus for ukrainske børn, som midlertidigt børnehus med 28 vuggestuepladser i stedet for etablering af et midlertidigt modulhus. Administrationen vurderede, at dette ikke var en hensigtsmæssig løsning, da børnehuset er placeret i det udsatte boligområde, hvor dispensationen om at tilbyde to pladser udløber ved udgangen af 2024. Børnehuset ville derfor kun kunne anvendes som midlertidig løsning i 2023 og 2024, som vurderes at være for kort tid i forhold til etablering af permanente løsninger i Svendborg by.

Ingen

Taget til efterretning.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (F) var fraværende.

Beslutning om den fremadrettede anvendelse af Rundbuehallen, Frederiksø 16E, 5700 Svendborg

Den nuværende model for Rundbuehallen – Den kommunale udlejningsmodel:

Rundbuehallen er en del af det tidligere Svendborg Værfts bygninger på Frederiksø og anvendes i dag til udlejning til kulturelle og sportslige arrangementer af vidt forskellig karakter. Hallen anvendes i dag bl.a. til Silverrudder, marked for streetfood, Rollos boksestævne, Sven-prisen og sommerkoncerter m.m.

Anvendelsen af Rundbuehallen har flere gange været politisk behandet. Senest har Byrådet i marts 2020 besluttet, at Rundbuehallen skal administreres efter den kommunale udlejningsmodel.

I denne model ligger, at hallen ikke udlejes, men bliver i fuldt kommunalt regi. Bookinger af arrangementer bliver fordelt af en bookinggruppe med deltagelse af SvendborgEvent, Kultur- og Fritidsafdeling samt Erhvervskontoret. Administrationen af bookinger foretages af Havnekontoret, der fører en åben kalender over bookede og ledige dage.

Hensigten med modellen har været at sikre, at hallen fortsat er hele byens eventsted således, at hensynet til kommercielle potentialer balanceres med øvrige hensyn.

Fordelen ved modellen er, at den er administrativt simpel og umiddelbart fair samtidig med maksimal kommunal indflydelse. Ulempen ved modellen er, at kommunen selv står for finansiering af udviklingen af hallen samt løbende vedligeholdelse af denne. Ligeledes må kommunen ifølge kommunalfuldmagten kun udleje overskudskapacitet og ikke arbejde for optimering af udlejning.

Den nuværende model sikrer således en fair og lige adgang til hallen, men den kan ikke underbygge ønsket om en større brug af hallen til glæde og gavn for Svendborg.

Ny model – udlejning til SvendborgEvent:

Administrationen har derfor arbejdet videre med en ny model, som bedre kan sikre en større brug af hallen, men med en samtidig bevaring af kommunal indflydelse samt fair og lige adgang for alle til brug af hallen.

Den nye model indebærer i korte træk, at Rundbuehallen på en tidsubegrænsede erhvervslejekontrakt udlejes til SvendborgEvent. I Erhvervslejekontrakten reguleres SvendborgEvents mulighed for at videreudleje hallen til forskellige arrangementer.

Udlejning til SvendborgEvent kan ske uden udbud. Det er dog et krav, at der skal betales en leje på markedsprisniveau. Her vil mæglervurdering blive indhentet med henblik på lejefastsættelse.

Administrationen har indhentet juridisk vurdering af den påtænkte udlejning. Notat om udlejning fra december 2021 og notat om modeller for opbygning af erhvervslejekontrakt fra februar 2022 fra ekstern advokat er vedlagt som bilag til nærværende dagsordenspunkt. Konklusionen er, at den påtænkte udlejning lovligt kan foretages, og at udlejning kan gennemføres uden udbud.

Fordelen ved udlejning til lige netop SvendborgEvent er, at Svendborg Kommune har udpeget eget medlem til bestyrelsen af SvendborgEvent. Herigennem kan indflydelse således udøves.

Ligeledes vil en udlejning til SvendborgEvent give mulighed for, at SvendborgEvent via fondsmidler kan udvikle hallen. Kommunen har til sammenligning kun afsat midler til vedligeholdelse af hallen.

SvendborgEvent vil også i modsætning til Svendborg Kommune have mulighed for at gå efter en større udlejning og brug af hallen ved f.eks. annoncering, da kravet om kun at udleje overskudskapacitet kun gælder for Svendborg Kommune.

Foreningen SvendborgEvents vedtægter er endvidere optimale i forhold til at varetage opgaven med videreudlejning af Rundbuehallen.

Foreningens formål, som er almennyttigt, er at øge kendskabet til Svendborg både nationalt og internationalt, herunder afholdelse af kulturelle og festlige begivenheder. Som medlemmer kan optages foreninger og offentlige institutioner, som erklærer at ville arbejde for foreningens formål.

I praksis understøtter SvendborgEvent således allerede i dag en lang række opgaver vedrørende koordination af kulturelle og sportslige begivenheder. Endvidere har foreningen ikke til formål at genere indtjening direkte til sine medlemmer og udbetaler således ikke overskud til medlemmerne.

Vurdering af udlejningsmodellen:

Det vurderes derfor, at udlejningsmodellen vil sikre en større brug og udvikling af hallen end under den nuværende kommunale udlejningsmodel. Samtidig bevarer kommunen indflydelse gennem plads i bestyrelsen hos SvendborgEvent. Den fair og lige adgang til hallen vil blive sikret gennem reguleringen af SvendborgEvents ret til at fremleje hallen til tredjepart.

Nærværende dagsordenspunkt vurderes ikke at have CO2-konsekvenser.

Erhvervs- og Turismeudvalget

Indstillingen godkendt.

Forslag fra udvalgets forperson til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 16. juni 2022:

Forslaget blev godkendt.

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

• Orientering om afholdt kendelsesmøde
• Orientering om modtaget henvendelse vedrørende trafikløsning ved Mølmarksvej

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen).

1. Afslutning på den landsdækkende kommunekonkurrence, Danmarks Vildeste Kommune
2. Orientering om påbud om retablering af forhold på Monnet efter opgravning
3. Orientering om ændring af åbningstider for de offentlige toiletter i Svendborg midtby

Kommende større sager:

Orienteringen tages til efterretning.