Økonomiudvalget

Dialogmøde mellem forsyningsselskabet Svendborg Kraftvarme s formandskab og Økonomiudvalget.

Som led i Svendborg Kommunes ejerpolitik s krav om dialog og samarbejde mellem bestyrelserne og byrådet, afholdes dialogmøde mellem formandskabet (bestyrelsesformand, næstformand og direktør for Svendborg Kraftvarme) og Økonomiudvalget.

Dialogmødet afholdes af en halv times varighed.

Mødedagsorden tager afsæt i ejerpolitikkens generelle forventninger til selskaberne indenfor:

• Økonomisk ansvarlighed
• Miljømæssig ansvarlighed
• Social ansvarlighed.
• Takster
• Øvrige aktuelle forhold

Direktøren introducerer med et oplæg om selskabets aktiviteter i relation til ejerpolitikken med fokus på det kommende budget.

Ingen.

Økonomiudvalget.

Garantiprovision for lån

Der har været løbende dialog mellem Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. og Svendborg Kommune omkring størrelsen af kommunens provision for evt. garanti for fjernvarmeinvestering.

Kommunens revisor BDO har i notat af 26. april 2018 og senere i notat af 15. maj 2020 konkluderet, at kommunens skal opkræve en garantiprovision 3,8% ved etablering af forbrugerejede varmeværker, hvilket er gældende for Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. Notaterne er vedlagt som bilag.

På denne baggrund har Advokatfirmaet Energi & Miljø i brev af 8. september 2020 på vegne af Ollerup Vester Skerninge Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. (i det følgende omtalt som Fjernvarmeselskabet) rettet henvendelse til Svendborg Kommune vedr. kommunens dialog med Fjernvarmeselskabet om garantiprovision på selskabets lån. Brevet er vedlagt som bilag.

I forbindelse med sagen har Energi & Miljø blandt andet fra Fjernvarmeselskabet modtaget en kopi af ovennævnte notat fra BDO. Notatet indeholder efter Energi & Miljø s opfattelse nogle misforståelser af de rammer, der er for kommuners adgang til stille kommunal lånegaranti efter statsstøtteretten.

Efter Energi & og Miljø s vurdering må EU Kommissionens seneste meddelelse vedrørende kommunal lånegaranti og statsstøtte fra juli 2016 forstås således, at kommunerne har adgang til at garantere for 100 % af fjernvarmeværkers lånebeløb, og har adgang til at stille garanti for fjernvarmeværker uden at stille krav om garantiprovision. Advokatfirmaet forslår følgende:

”På vegne af Fjernvarmeselskabet skal jeg foreslå, at Svendborg Kommune for eksempel via de kommunale tilsynsmyndigheder får afklaret muligheden for at give garanti for 100 % af lånebeløbet uden at opkræve garantiprovision, idet jeg går ud fra, at kommunen er indstillet på, at den årlige garantiprovision vedrørende lånet nedsættes, hvis en kommende afklaring af lovgrundlaget giver mulighed herfor.

Der pågår pt. et tværministerielt arbejde, hvor det er ved at blive klarlagt inden for forsyningsområdet, hvilke aktiviteter, der er naturlige monopoler og hvilke aktiviteter, der er konkurrenceudsat. Arbejdet har været i gang i tre år, men endnu uden resultat. Det kan derfor være vanskeligt, at afvente udvalgets endelige redegørelse.

Endelig er der også den mulighed, at Svendborg Kommune finder ovenstående tilstrækkeligt som grundlag for at kunne give Fjernvarmeselskabet garantitilsagn for 100 % af lånebeløbet uden opkrævning af garantiprovision. Herved ville kommunen kunne understøtte det prisværdige lokale initiativ der er gjort i Ollerup Vester Skerninge Ulbølle for at sikre borgerne klimavenlig opvarmning.”

Administrationen har sendt brevet til høring ved BDO, og har den 30. september 2020 i e-mail modtaget svar om at notatet fra Energi & Miljø som udgangspunkt ikke ændrer deres opfattelse.

BDO uddyber med følgende:

”Kommissionens meddelelse fra 2016 om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1 er ganske rigtigt en meddelelse som nærmere definerer hvornår der kan foreligge statsstøtte, hvor meddelelsen fra 2008 har karakter af en vejledning i fastsættelsen af garantiprovisionen.

I notatet fra Energi & Miljø lægges til grund, at en kommune lovligt kan stille en vederlagsfri garanti for en fjernvarme forsyning, da fjernvarmeforsyninger efter advokatens fortolkning af Kommissionens meddelelse fra 2016 udgør et naturligt monopol, hvortil der lovligt kan ydes støtte. Der argumenteres i notatet for at det naturlige monopol er bundet op på projektbekendtgørelsen:

”Når et projekt for fjernvarmeforsyning er godkendt indtræder der en forsyningspligt for fjernvarmeselskabet fra det tidspunkt, hvor stik er ført frem til ejendommen. I tillæg hertil har fjernvarmeselskabet en pligt til at føre stik frem til en ejendom senest 5 år efter projektgodkendelsen.

Fjernvarmeselskabers forsyningsforpligtigelse er modstykket til, at fjernvarmeselskabet er et naturligt monopol.”

Det er imidlertid vores opfattelse, at en fjernvarmeforsyning ikke kan anses at udgøre et naturligt monopol, herunder allerede fordi fjernvarmen eksisterer sideordnet til en række individuelle varmeløsninger, eksempelvis men ikke udelukkende el, sol- og jordvarme. Endvidere må det lægges til grund, at der ikke længere kan pålægges forbrugere tilslutnings- eller forblivelsespligt til fjernvarmeforsyninger. En nyetableret fjernvarmeforsyning kan således efter vores opfattelse ikke anses at udgøre et ”naturligt monopol”. Fjernvarmeforsyningen kan imidlertid – i det omfang den er det prisbilligste alternativ – i visse tilfælde anses at udgøre et ”naturligt valg” for den enkelte forbruger. I tilknytning til foranstående bemærkes at der, efter vores opfattelse, kan være tale om konkurrenceforvridning såfremt en fjernvarmeforsyning bliver det prisbilligste alternativ når den etableres med afsæt i en ikke-markedskonform finansieringsmulighed.

Det skal videre bemærkes, at Kommissionens meddelelse fra 2016, pkt. 7.2.3 indeholder en række sektor specifikke angivelser af hvornår der efter Kommissionens opfattelse kan være tale om støtte. Kommissionen har konkret behandlet energi, samt vand- og spildevand. Der er ikke taget stilling til fjernvarme.

I notatet fra Energi & Miljø opfordres til at Svendborg Kommune afklarer hvorvidt Ankestyrelsen vil være af den opfattelse, at Svendborg Kommune vederlagsfrit kan stille garanti for Ollerup Vester Skjerning Ulbølle Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.

Vi skal henvise til at Ankestyrelsen den 2. oktober 2017 tog stilling til Ærø Kommune ikke kunne stille vederlagsfri garanti for en række forbrugerejede fjernvarmeforsyninger https://ast.dk/filer/tilsynet/7.pdf

Vi skal videre henvise til Ankestyrelsens vurdering i Mariagerfjord-sagen fra 1. september 2017 https://ast.dk/filer/tilsynet/6.pdf, som hviler på den samme forudsætning, nemlig at Ankestyrelsen lægger til grund, at der ikke lovligt kan stilles en vederlagsfri garanti

”

Svaret fra BDO er efterfølgende sendt til Fjernvarmeselskabet og er vedlagt som bilag.

Direktionen anbefaler på baggrund af ovenstående at

enten forelægges spørgsmålet om garantiprovision de kommunale tilsynsmyndigheder

eller revisionens linje om garantiprovision fastholdes.

Fastsættelse af garantiprovision har ikke i sig selv CO2-konsekvenser, men konsekvenserne ligger i selve projektgodkendelsen.

I den nuværende projektgodkendelse til fjernvarmeværket er der beregnet en nedgang i  CO2 udledning fra 4.600 ton CO2/år til 1.250 ton CO2/år i forhold til de nuværende varmeforsyninger i området og er baseret på en varmeproduktion fra flis og varmepumper (cirka 1/3 af varmeproduktionen) med et naturgasfyr som back-up.

Der er i øjeblikket planer i fjernvarmeselskabet om at ændre projektet til en varmeforsyning baseret på 100 % varmepumper med naturgasfyr som back-up. Dermed vil CO2 udledningen falde yderligere i forhold til det godkendte projektforslag.

Sagen forelægges for tilsynsmyndighederne.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 2017.29 for et boligområde ved den tidligere amtmandsvilla på Tvedvej 2.

Baggrund

Ejer af Tvedvej 2 har anmodet Svendborg Kommune om et nyt plangrundlag for den tidligere amtmandsvilla og den omkringliggende park.
 

Det nye plangrundlag skal give mulighed for, at villaen kan indrettes med lejligheder, og at der kan opføres nye etageboliger i parken.

Kort over planområdet

Processen frem til nu

• Teknik- og Erhvervsudvalget igangsatte forudgående høring d. 9. maj 2019, som blev gennemført i perioden 29. maj til 10. juli 2019, inklusiv borgermøde.
• På baggrund af den forudgående høring besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget d. 7. november 2019, at igangsætte udarbejdelse af planforslag, dog med en reduktion af bebyggelsesprocenten fra ca. 60 til ca. 50 %.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 6. februar 2020, at prioritere planlægningen for Tvedvej 2 med et tillæg til den nuværende kommuneplan 2017-2029 og en ny lokalplan.
• Byrådet igangsatte offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg 2017.25 og af lokalplanforslag 656 d. 30. juni 2020.

Generelt om høringen

Den offentlige høring blev gennemført i perioden 7. juli til 6. september 2020
 

Der er modtaget i alt 11 høringssvar fra:

1. Bygningsstyrelsen/Fyns Politi
2. Svendborg Museum (2 svar)
3. Arkitekturrådet
4. Danmarks Naturfredningsforening Svendborg
5. Socialafdelingen, Svendborg Kommune
6. Grev Schacks Vej 20
7. Grev Schacks Vej 24
8. Tvedvej 7/Kongebakken 26/Grev Schacks Vej 16
9. Kongebakken 26 (2 svar)

De fulde høringssvar er vedlagt som bilag 2 (bilag 2, Tvedvej 2 – Samlede høringssvar).

På baggrund af den offentlige høring af forslag til kommuneplantillæg 2017.25 og de indsigelser der er modtaget vurderer administrationen, at kommuneplantillæg 2017.25 (bilag 1, Kommuneplantillæg 2017.25 – boligområde) kan endeligt vedtages – og at lokalplanen bearbejdes i forhold til de bemærkninger der er modtaget.
 

Høringssvar vedr. kommuneplantillæg

De fleste bemærkninger refererer til den videre planlægning og udarbejdelse af lokalplan.

Der er modtaget følgende bemærkninger til kommuneplantillægget eller planlægningen generelt:

1. Bygningsstyrelsen/Fyns Politi: er kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.
2. Svendborg Museum:  henviser til tidligere høringssvar ifm. den forudgående høring. Derudover gør museet opmærksom på at der er mere på spil end æstetik og påpeger at amtmandsboligen er opført af amtmanden grev Brockenhuus-Schack som har haft en meget stor betydning for byens udvikling. Mener at amtmandsboligen og parken signalerer i dag den betydning som amtmanden har haft.

Derudover er museet kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.

3. Arkitekturrådet: er kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.
4. Danmarks Naturfredningsforening Svendborg: stiller forslag om maksimalt 3 etagers bebyggelse.
5. Socialafdelingen, Svendborg Kommune: er kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.
6. Grev Schacks Vej 20: giver opbakning til boliger i amtmandsboligen, men er imod at der skal bygges boliger i fire etager i parken. Mener parken skal bevares.
7. Grev Schacks Vej 24: stiller spørgsmål til, hvor meget højere Amtmandsboligen bliver.
8. Tvedvej 7 m.fl.: Er utilfreds med høringsprocessen som de ønskede forlænget med 4 uger grundet sommerferien. Stiller forslag om maksimalt 2 etagers bebyggelse, da det svarer til bebyggelse i området. Ønsker ikke projektet og ønsker den oprindelige kommuneplanramme bevaret.

Derudover er de kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.

9. Kongebakken 26: er utilfreds med høringsprocessen som de ønskede forlænget med 4 uger grundet sommerferien.

Derudover er de kommet med bemærkninger til lokalplanforslaget.

Bemærkninger til høringssvar

Administrationen har følgende bemærkninger til høringssvarene vedr. kommuneplantillæg nr. 2017.25:
 

Historisk betydning

Administrationen er opmærksom på ejendommens historiske betydning. Med undtagelse af tillæggets generelle byggeretsgivende kommuneplanramme som giver mulighed for at indrette boliger og opføre bebyggelse i parken i op til fire etager, så afklares bevaringsværdige forhold i den efterfølgende planlægning og lokalplan.
 

Etageantal

Bebyggelsesplanens disponering muliggør villaens fortsatte markante position i bebyggelsen. Kommuneplantillægget giver mulighed for bebyggelse i fire etager.  Den nye bebyggelse skal underlægge sig højden på amtmandsvillaen. Den præcise placering af bygninger og disse højder i parken, fastlægges i lokalplanen.

Højde, amtmandsboligen

Amtmandsboligen er i forvejen tre etager og planlægges ikke forhøjet, om end der er i projektforslaget er vist større vinduer til eksisterende attikaetage (tagetage).
 

Høringsproces

Det er administrationens vurdering, at en høringsfrist på otte uger er passende i forhold til offentlighedens mulighed for at komme med høringssvar. 
 

Fastholdelsen af oprindelig kommuneplanramme

Fastholdelse af den oprindelige kommuneplanramme, vil være ensbetydende med at det ønskede boligprojekt ikke kan gennemføres.

Det er administrationens anbefaling på baggrund af ovenstående bemærkninger, at kommuneplantillæg 2017.25 (bilag 1, kommuneplantillæg 2017.25 – boligområde) vedtages uden ændringer.

Proces for vedtagelse af kommuneplantillæg

Ved beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2017.25 (bilag 1, Kommuneplantillæg 2017.25 – boligområde) offentliggøres kommuneplantillægget med en klagefrist på 4 uger. 

Administrationen bemærker, at hvis kommuneplantillægget ikke vedtages endeligt, vil ændringer til kommuneplanrammen for Tvedvej 2 tidligst kunne indarbejdes i forbindelse med den igangværende kommuneplanrevision. Kommuneplanrevisionen forventes endeligt vedtaget i maj 2021.

Videre proces for lokalplanen

Der er ved den offentlige høring af lokalplanforslag 656 modtaget bemærkninger og indsigelser om følgende overordnede emner:

-          Indbliksgener mod politiet og til øvrige naboer – særligt fra altaner og vinduer.

-          Placering af sekundær bebyggelse.

-          Ind-og udkørselsforhold.

-          At der skal værnes yderligere om den bevaringsværdige amtmandsbolig – særligt omkring nye altaner, døre og vinduer.

-          Bebyggelse i fire etager er for højt.

-          Ønske om hæk mm. mod Skovbrynet 1-3

-          Opbakning om boliger i amtmandsvillaen.

-          Ønsker parken bevaret.

-          Ønsker flere træer bevaret.

Opmærksomhedspunkterne fra høringen af lokalplanforslaget vil blive vurderet og om muligt indarbejdet i lokalplanen.
 

Administrationen bemærker, at hvis der foretages væsentlige ændringer ift. det hørte lokalplanforslag, så kan der efter planloven være krav om fornyet høring.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen på langt sigt.
 

Området er forsynet med fjernvarme, med tilslutningspligt. Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, da fjernvarmen endnu ikke er CO2-neutral. Det antages, at fjernvarmen vil være CO2-neutral inden 2030, hvilket gør, at langsigtede konsekvenserne for CO2-udledningen vurderes ikke væsentlige.
 

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Byrådet.

Indstilles. Liste Ø og O var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 2017.29 for et boligområde ved den tidligere søfartsskole.

Baggrunden for udarbejdelse af et nyt plangrundlag for Kogtved Søfartsskole er en henvendelse fra en privat bygherre, som ønsker at omdanne søfartsskolen til et bofællesskab. Omdannelsen skal ske ved genanvendelse af eksisterende bevaringsværdige bygninger, samt opførelse af ny bebyggelse i området.
 

Området er i dag omfattet af kommuneplanramme 02.01.C2.128 ”Blandet bolig- og erhvervsområde Kogtvedvænget”. Den sydlige del af grunden er omfattet af lokalplan nr. 553, som er vedtaget for at sikre en landskabsbevaring for dele af Rantzausmindekysten og friholder således den sydlige del af grunden for bebyggelse.

Processen frem til nu:

7. november 2019: Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede, at området kunne ændres fra blandet bolig- og erhverv til boligområde med mulighed for etageboliger i maks. 2½ etager.

6. februar 2020: Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede, at prioriterer planlægningen for Kogtved Søfartsskole.
 

6. marts 2020: Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede at igangsætte en forudgående høring for ændring af plangrundlaget.
 

10. marts til 1. april 2020: Forudgående høringen.
 

Der var 7 høringssvar til projektet, herunder et svar fra bygherre, som har afledt et aftaleudkast, for at kunne gennemføre projektet.
 

26. maj 2020: Byrådet besluttede, at der udarbejdes forslag til Kommuneplantillæg og en lokalplan baseret på de 8 punkter i ”Aftaleudkast, Kogtved”, som var bilag til dagsordenpunktet d. 26. maj 2020. Punkterne i ”Aftaleudkastet, Kogtved” erstatter derved de 8 punkter principper/pejlemærker, som var nævnt i dagsordenpunktet til mødet d. 26. maj 2020. Byrådet besluttede, at bebyggelsesprocenten fastlægges til 35 %.
 

Principper som er beskrevet i ”Aftalegrundlag for Kogtved” og vedtaget af Byrådet, indarbejdes og fastlægges via bestemmelser i lokalplan ”LP 660 Boliger ved Kogtved Søfartsskole”.
 

Følgende principper for planlægningen skal overholdes og aftaleudkastet er i overensstemmelse med bygherres ønsker for området:

1. Indkørsel skal ske fra alléen. Der holdes størst mulig afstand til allé-træerne.
2. Den nye bebyggelse må ikke placeres sydligere end 15 meter fra hovedbygningens facade.
3. Den nye bebyggelse skal underordne sig hovedbygningens volumen.
4. Højden på nyt byggeri må ikke overstige topkoten på hovedbygningen.
5. Bygningsdybden må ikke overstige 10,5 m.
6. Materialerne i ny bebyggelse skal primært være tegl på facader og tage.
7. Der skal etableres mindst 1,5 parkeringsplads pr. bolig.

7. juni til 7. september: Høring af kommuneplanændringen
 

Følgende tre principper fra ”Aftaleudkastet, Kogtved” er indarbejdet i Kommuneplantillægget ”2017.29 Boliger ved tidligere Kogtved Søfartsskole” og bliver til kommuneplanramme 02.01.B.046.
 

Området kan anvendes til boligområde med mulighed for:

• Bygge etageboliger i max. 2½ etager,
• Bebyggelseshøjden skal underlægge sig hovedbygningen.
• Bebyggelsesprocenten er max. 35%.

Bestemmelser om materialevalg og øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser, præciseres i den videre lokalplanlægning.

Høringssvar af kommuneplantillægget:

Der er modtaget 5 høringssvar i høringsperioden.

Høringssvarene omhandler flere af de principper (1-7), som er blevet fremlagt i forbindelse med den forudgående høring.

Høringssvarene omhandler højden på byggeriet, høj bebyggelsesprocent, byggelinje, boligblokke som skærmer for søfartsskolen, bevaring af allé-træer, øget trafik, ændret udsigt, skyggevirkning og den offentlige adgang til vandet.

Et resumé af høringssvarene med bemærkninger er vedlagt som bilag 1: Hvidbog Kommuneplantillæg 2017.29 Kogtved Søfartsskole og høringssvarene er vedlagt som bilag 2: ”Samlede høringssvar Kogtved Søfartsskole”.

Opmærksomhedspunkter fra høringen til den videre planlægning:

Principperne 1-7 vil blive indarbejdet i lokalplan ”LP 660 Boliger ved Kogtved Søfartsskole”.

Opmærksomhedpunkterne fra høring af kommuneplantillægget vil blive vurderet og om muligt indarbejdet i lokalplanen.

Det videre forløb:

Udarbejdelsen af et forslag til lokalplan påbegyndes først efter godkendelsen af kommuneplantillægget. Forslag til lokalplan 660 for Kogtved Søfartsskole, skal ligeledes godkendes politisk, inden det sendes i offentlig høring.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen på langt sigt.
 

Området er forsynet med naturgas, dog uden tilslutningspligt. Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, særligt ved valg af naturgas som opvarmning. Det forventes, at naturgas inden 2030 vil blive udfaset til fordel for vedvarende energikilder. Vælges varmepumper som opvarmningskilde vurderes CO2-udledningen ikke væsentlig, da elnettet antages at være CO2-neutral inden 2030.
 

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Byrådet

Indstilles. Liste Ø var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Byrådet godkendte den 31.03.2020 forslag til den videre proces, for forslag og idéer modtaget i den forudgående høring.
 

I forbindelse med godkendelse af forslag til den videre proces den 31.03.2020, blev det besluttet, at forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 skulle behandles i to omgange i Teknik- og Erhvervsudvalget, inden vedtagelse i Byrådet.
 

Nærværende dagsorden er således 1. behandling i Teknik- og Erhvervsudvalget, hvor udvalget skal gennemgå og behandle forslag til ændringer til den kommende Kommuneplan 2021 – 2033.

1. behandlingen i Teknik- og Erhvervsudvalget oversendes til godkendelse i Økonomiudvalget.

Baggrund

Kommuneplanen er det redskab byrådet har til at beskrive, hvordan kommunen fysisk skal udvikles de næste 12 år, både i forhold til nye boligområder, erhverv, natur, offentlige formål mv. Med kommuneplanen fastlægger byrådet hvilke konkrete mål og retningslinjer, der er for kommunens fysiske udvikling og samtidig fastlægges rammerne for hvordan byer og landområder må anvendes og bebygges.
 

Revideret tidsplan for Kommuneplan 2021 – 2033

Administrationen anbefaler, at revidere tidsplanen for Kommuneplan 2021 – 2033, så 2. behandlingen af forslag til kommuneplanen udskydes fra november til december 2020, og at Byrådet således først udsender kommuneplanforslaget i høring efter dets møde i december.
 

Baggrunden er, at Corona restriktionerne siden foråret har gjort det vanskeligere at mødes med de mange interessenter, både internt og eksternt, som har bidraget til udarbejdelsen af kommuneplanen. Dette har kompliceret og forsinket arbejdet væsentligt, da kommuneplanrevisionen er meget afhængig af samarbejdet med mange forskellige interessenter, herunder både borgere, grundejere, projektudviklere, organisationer, myndigheder mv.

Som en konsekvens af den reviderede tidsplan, vil den offentlige høring gennemføres i 8 uger i januar og februar 2021. Det vil dermed også sikre, at juleferien ikke optager en del af høringsperioden.  
 

Se den reviderede tidsplan for Kommuneplan 2021 – 2033 i bilag 2 ”Tidsplan, Kommuneplan 2021 - 2033”.
 

Den reviderede tidsplan har ingen konsekvenser for den øvrige planlægning og fremadrettede proces, og vil ikke få konsekvenser for den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033, der fortsat forventes at være maj 2021.
 

Politisk inddragelse og proces

Nedenfor ses overblik over den politiske inddragelse og proces, indtil nu:
 

Ændringer til Kommuneplan 2021 – 2033

På baggrund af den beskrevne proces har administrationen udarbejdet forslag til ændringer til Kommuneplan 2021 – 2033.
 

De enkelte ændringsforslag er beskrevet i hvidbogen, som er vedhæftet i bilag 1 (Jf. bilag 1. ”Hvidbog, 1. behandling af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033”.)
 

Hvidbogen behandler de forslag og ideer, som Svendborg Kommune har modtaget i forbindelse med forhøringen til Kommuneplan 2021 – 2033, samt administrative rettelser foretaget undervejs i planprocessen.
 

Ændringsforslagene er et resultat af en lang proces, med inddragelse af det politiske niveau, styrelser, borgere, grundejere, projektudviklere, lokale foreninger og organisationer, relevante fagområder i Svendborg Kommune mv.

Ændringsforslagene er opdelt i nedenstående temaer:

• Bosætning og byudvikling

De eksisterende boligudlæg og boligrækkefølgeplanen er tilpasset med fokus på

Svendborg bymidte, Svendborg havn og Tankefuld som de primære byudviklingsområder. Der er sket en generel oprydning, hvor uaktuelle udlæg, der ikke forventes realiseret er tilpasset eller taget ud af kommuneplanen, for at give plads til nye muligheder.

Det er kommet større fokus på lokalområderne i forhold til bosætning og byudvikling. Lokalområder med potentiale for øget bosætning er prioriteret. Der er fastholdt mulighed for nye boliger i alle lokalområder, men i et mindre omfang. De aktuelle boligudlæg vil i højere grad stemme overens med boligbehovet, hvilket giver et mere retvisende billede af den aktuelle situation, og vil give større fleksibilitet i den kommende planperiode. Ændringer og prioriteringer er foretaget i overensstemmelse med Byrådets Bosætningsstrategi 2019. 

• Mobilitet

Der er i den nye kommuneplan arbejdet med en ændring i fokus fra trafik – og infrastruktur til mobilitetsplanlægning, hvilket er et effektivt middel til at gøre transporten grønnere, sundere og mere effektiv og sikre mindre forurening, reduceret trafikstøj, fleksible transporttilbud, mere attraktive bymiljøer, sundere borgere mv. Der er tilføjet nye målsætninger og retningslinjer, som skal understøtte en omstilling til en bæredygtig og CO2 neutral mobilitet.  
 

Derudover er der arbejdet med at revidere p-normerne, for at imødekomme nogle af de udfordringer, som har været i forbindelse med de seneste byomdannelse – og fortætningsprojekter.

• Erhverv og Turisme

Kommuneplan 2021 – 2033 er tilpasset ny lovgivning indenfor planlægningen af detailhandel. Den ny lovgivning giver mulighed for større butiksudlæg blandt andet i lokalcentrene, hvor den maksimale butiksstørrelse ændres fra 1000m² til 1200m².
Administrationen anbefaler at der udlægges et nyt aflastningsområde til større udvalgsvarebutikker, idet Svendborg Storcenter er fuldt udbygget. Dette skal være med til at understøtte den gode detailhandelsstruktur i Svendborg.

I kommuneplanen er produktionserhverv blevet udpeget og der er udlagt et konsekvensområde rundt om produktionserhvervene, for at skabe hensyn til virksomhedernes virke i forhold til planlægningen rundt om. Der gives mulighed for udlæg af to nye dagligvarebutikker, der skal være med til at understøtte den fremadrettede byudvikling. 
 

I forbindelse med temaet turisme, har der været fokus på at indarbejde og understøtte arbejdet med Geoparken Det Sydfynske Øhav.
 

• Diverse

De fleste ændringer under dette tema, er mindre tilpasninger til eksisterende foreningsformål, institutioner og øvrige offentlige formål.
 

• Arealeffektivisering

I forbindelse med den igangværende arealeffektivisering af kommunale bygninger, ændres plangrundlaget for disse ejendomme, sådan at de fremadrettet kan frasælges og anvendes til boligformål, lokale samlingssteder, forsamlingshuse mv.

Læsevejledning til hvidbogen fremgår af indledningen til selve hvidbogen.  

Hvidbogen kan også tilgås i en digital kortversion. Tryk her!

Vejledning til brug af den digitale kortversion findes bagerst i den fysiske hvidbog. Se bilag 1 ”Hvidbog, 1. behandling af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033”.

Der er derudover udarbejdet en række uddybende baggrundsnotater for henholdsvis Tankefuld, detailhandel og parkeringsnormer, som er vedhæftet i bilag 3. (Jf. Bilag 3. ”Baggrundsnotater”).

Fremadrettet proces

Som beskrevet ovenfor, er det politisk besluttet, at forslag til Kommuneplan 2021 - 2033 behandles i to omgange i Teknik- og Erhvervsudvalget inden vedtagelse i Byrådet.

Fremadrettet politisk proces:

På baggrund af nærværende dagsorden og beslutning, og efterfølgende behandling i Økonomiudvalget, vil administrationen tilpasse forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, som efterfølgende sendes til 2. behandling i Teknik – og Erhvervsudvalget, med oversendelse til Økonomiudvalget og Byrådet.
 

Ved 2. behandlingen skal det samlede forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 godkendes og sendes i offentlig høring. 

Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 sendes i offentlig høring i januar og februar 2021, hvor borgere, grundejere, organisationer, myndigheder mv. kan kommenterer og komme med indsigelser til forslaget. Der afholdes ligeledes borgermøder i denne offentlighedsperiode. Nærmere detaljer herom forelægges i forbindelse med 2. behandling af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033.

Kommuneplan 2021 – 2033 danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Økonomiudvalget

Godkendt.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Som en del af den igangværende konsolideringsproces af turismefremme på Fyn, skal Svendborg Kommune træffe beslutning om, hvordan turismeområdet skal organiseres lokalt i Svendborg, således, at kommunen sikrer, at erhvervsfremmeloven efterleves og turisterhvervet styrkes yderligere.

Som følge af erhvervsfremmeloven undergår organiseringen på turismeområdet i 2020 en forandring gennem en konsolidering. Man går fra 80 fælleskommunale og kommunale turismeorganisationer til 15-25 turistdestinationsselskaber i Danmark. På Fyn er Destination Fyn i proces med konsolideringen, og Svendborg Kommune er via de fællesfynske aftaler medejer af turismedestinationensselskabet.

Jf. aftalen mellem KL og Erhvervsministeriet skal et turismedestinationsselskab have det overordnede ansvar for destinationsudviklingen i et område og være den operatør, der varetager den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner.

Det betyder, at Svendborg Kommune ikke fremover kan yde direkte tilskud til lokale organisationer, der arbejder med turismeservice- og fremme.
 

Der er to mulige løsninger for lokalt at varetage turismeserviceopgaven på det operative niveau. Enten ved, at kommunen hjemtager opgaven, der så løses i kommunalt regi, eller at Destination Fyn indgår en underentreprenøraftale med en lokal operatør, der så varetager opgaverne.

De afledte konsekvenser og muligheder udløst af turismekonsolideringen, er blevet indgående drøftet af SvendborgEvent, Destination Fyn og Erhvervskontoret med henblik på at finde løsningsmuligheder, der både kan tilgodese kravene i lovgivningen og det fælles ønske om at skabe mest mulig værdi for turisterhvervet og turisterne.

Sammen med ovenstående og Teknik- og Erhvervsudvalget er den mulige fremtidige organisering på turismeområdet blevet drøftet på en workshop d. 30/6-2020, hvor der var bred enighed om, at Svendborg Kommune skal være ”den lokale enhed” jf. Den Fynske Model, og dermed dem, som varetaget det strategiske arbejde både på det fælles fynske niveau og i forhold til projekter samt det taktiske samarbejde. Ligeledes blev der udtrykt opbakning til, at Erhvervskontoret er kontraktholder med Destination Fyn, og at der indgås en underentreprenøraftale mellem Destination Fyn og SvendborgEvent om at varetage udvalgte turismeserviceopgaver på det operative niveau lokalt i Svendborg.

Detaljer om opgave- og ansvarsfordelingen samt mål og resultater fastlægges i det kommende samarbejde om aftalegrundlaget, som forventes at forløbe efter følgende tidsplan:

Ingen direkte afledte væsentlige konsekvenser

Indstillingen godkendt og fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse.