Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Bidrag til Svendborg Kommunes budgetpublikation samt præcisering af budgetforligets besparelser, tilbagekøb og restramme til disposition.

Bidrag til Service og Økonomi, som er Svendborg Kommunes budgetpublikation, er udarbejdet for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets område.

Bidraget indeholder beskrivelser af politikområder, mål for 2024, beskrivelser af de økonomiske rammer samt nøgletal jævnfør bilag. (Bilag 1. Service og Økonomi 2024 – PLU).

Den samlede budgetpublikation for alle udvalg behandles på Økonomiudvalgets møde i december og bliver herefter tilgængelig på kommunens hjemmeside.

På udvalgets møde den 7. november blev budgetforliget 2024 drøftet på baggrund af forligets besparelser, tilbagekøb og restramme til disposition. Hertil er der kommet en præcisering, som er vedlagt som bilag. (Bilag 2. Budget 2024 for PLU – præcisering).

Ikke relevant.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har besluttet, at lokalplansønsker prioriteres politisk to gange årligt, henholdsvis juni og december med efterfølgende offentliggørelse af den prioriterede rækkefølgeplan. Sagen forelægges med henblik på udvalgets 2.årlige prioritering.

Prioritering af lokalplaner

Prioriteringen af lokalplaner sker i henhold til de i juni 2022 vedtagne kriterier se Bilag 1 (Bilag 1. prioriteringskriterier):

1. Lokalplaner i overensstemmelse med Kommuneplan 2021-2033 og lokalplaner som følge af politisk prioriterede projekter eller målsætninger (børnehaver, plejecenter, VE-anlæg e.l.)
2. Understøttelse af erhvervsvirksomheder
3. Lokalplaner hvor der er behov for tilretning af eksisterende kommuneplanramme
4. Lokalplaner der forudsætter nyudlæg i kommuneplanen
5. Bevarende lokalplaner

Der er siden seneste prioritering af lokalplaner i juni 2023 blevet foretaget grundsalg i henholdsvis Tankefuld og på Graaesvej med henblik på udarbejdelse af lokalplan for boligområder begge steder. Grundet den aktuelle ressourcesituation i planafdelingen anbefales, at der ikke igangsættes yderligere lokalplaner i december 2023, men at prioritering og igangsætning af nye lokalplaner foretages næste gang i juni 2024.

Af hensyn til transparens overfor de bygherrer, der afventer igangsættelse af deres lokalplansønsker, anbefaler administrationen, at disse lokalplansønsker prioriteres indenfor hver af kategorierne, jævnfør Bilag 2 (Bilag 2: Oversigt over lokalplaner). Rækkefølgen vil efter den politiske prioritering offentliggøres på kommunens hjemmeside, dog med forbehold for, at rækkefølgen kan ændres på baggrund af akutte behov for omprioritering, f.eks. ved akut behov for udbygning af dagtilbud eller plejehjemspladser.     

Plan- og Lokalsamfundsudvalget

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 27.06.2023 planlægning for et boligprojekt ved Kullinggade med afsæt i fire grundlæggende principper for områdets udvikling.

Udvalget skal tage stilling til om de tidligere besluttede principper for planlægning for blandet bolig og erhverv på Kullinggade 29 skal fastholdes sammen med administrationens øvrige anbefalinger til planlægningen eller om bygherres ændringsønsker skal imødekommes. 

Kommunalbestyrelsen har på møde den 27. juni 2023 igangsat planlægning for boliger ved Kullinggade 29, Baagøe og Riber, med afsæt i fire grundlæggende principper for områdets udvikling.
 

Principperne er udarbejdet på baggrund af analyser af omgivelserne, det modtagne skitseprojekt og de indkomne høringssvar fra den forudgående høring, der foregik fra den 14. november 2022 til den 2. januar 2023.

Principperne er retningsgivende for den ønskede udvikling i området, og fungerer dermed som ramme for kommune- og lokalplanlægning af området. Der planlægges for fortætning af et markant og centralt beliggende kulturmiljø, med væsentlig indflydelse på Svendborgs karakteristiske havnemiljø.

Ændringsønsker

Bygherre har efterfølgende udtrykt ønsker til revision og ændringer af de politisk vedtagne principper. Bygherre har redegjort for sine forventninger til den kommende planlægning, herunder også de krav som bygherre stiller hertil, hvis byggeriet skal gennemføres. En række af disse krav er i strid med de politisk vedtagne principper og kan således ikke honoreres administrativt, men vil kræve fornyet politisk beslutning.

Bygherre ønsker beslutning om nedenstående ændringer til underprincipperne for de fire hovedprincipper.

I det følgende er redegjort for de politisk vedtagne principper, bygherres ændringsønsker og administrationens bemærkninger og anbefalinger.

Der er ikke udarbejdet fornyede anbefalinger til samtlige underprincipper, men alene de hvor bygherres ønsker er i umiddelbar konflikt med de politisk vedtagne principper. Øvrige forhold behandles og drøftes i dialog med bygherre og dennes rådgiver.

Bygherres ønsker fremgår med kursiv.

1. Indretning af lokalplanområdet med gode adgangsmuligheder og udsyn til og fra vandet

1.1.   Området skal indrettes, så der skabes gode forbindelser til og fra det omliggende byområde, udsyn til og fra områdets kulturmiljø og attraktioner, så Kullinggade 29 bidrager til kvalitets- og oplevelsesrige forbindelser i lokalområdet.

1.2.   For at understøtte sammenbindingen af byens historiske centrum og Svendborg havn samt understøtte intentionerne om en sammenhængende forbindelse langs vandet, skal der sikres passager fra Kullinggade til promenade langs havnefronten.

Bygherres ønsker:

-         Ad 1.1: Forbindelse mellem Kullinggade og ”Den Blå Kant”, sker via sti mellem De Gule Pakhuse

-         Ad 1.2: Der skal ikke etableres to forbindelser ved siden af hinanden, der skal etableres en forbindelse mellem De Gule Pakhuse, men anerkender at der skal skabes en visuel forbindelse.

Administrationens bemærkninger:

Jf. kommuneplanrammen for området skal der skabes en sammenhængende forbindelse via Ribers Plads til vandet, samt lokalplanlægges for en offentlig adgang langs kysten.

For at tilgodese kulturmiljøet, bør pakhusene fritlægges, med mulighed for bevægelse rundt om de fredede bygninger, i sammenhæng med den fredede pladsdannelse og samtidig sikre fysisk og visuel nærhed til vandet.

Administrationens anbefaling

Ad. 1.1 og 1.2:

-         At der, udover nordlig adgang til de fredede pakhuse, etableres en gående offentlig adgang syd for den italienske villa og syd for de gule pakhuse.

2. Tilpasning af ny bebyggelse til lokalområdet eksisterende skala og kontekst

2.1    Ny bebyggelse må i højde og bredde ikke bryde væsentligt med den eksisterende ”skyline” af Svendborg og må derfor i sin form og sit udtryk ikke virke dominerende på området.

2.2    Bebyggelsens højde må være op til kote 18,7 svarende til 4 etager (jf. tidligere politisk besluttede principper).

2.3    Nyt byggeri skal aftrappes mod vandsiden for at sikre et varieret udtryk. Der skal i planlægningen sikres hensyn til boligernes indretning og omgivelser i forhold til støj og dagslys.

Bygherres ønsker:

-         Ad 2.1: Højde fastholdes til kote 19,3 m, der indpasser sig iht. Svendborg skyline som angivet på Svendborg Kommunes kortbilag med rotunden som kote 20,0 og Det Gule Pakhus på kote 20,5. Der bør desuden indlægges 0,5 m som tolerance i lokalplan, da der er tale om indledende skitser.

-         Ad. 2.2: Aftrapning sker ved at kote 19,3 m falder til hhv. kote 18,15/ 14,95 m, samt færdig gulvkote 3,0 m.

-         Ad 2.3: Dagsberegninger er indeholdt i detailprojektering

Administrationens bemærkninger

Ny bebyggelses påvirkning af landskabet skal vurderes i forbindelse med planlægning i den kystnære del af byzonen. Bebyggelser skal vurderes i forhold til højde, placering og volumen, for at sikre at denne ikke bryder væsentligt med Svendborgs eksisterende "skyline", ligesom det er vigtigt at områdets kulturmiljø respekteres, så områdets særegne historie fremtidssikres.

Ny bebyggelse bør derfor tilpasse sig eksisterende bebyggelse og topografi, hvorfor der anbefales en aftrapning med regulering af bebyggelsens tag- og gulvhøjder samt terrænet, så der sikres en visuel sammenhæng og glidende fysisk overgang fra boligområdet til eksisterende fredede bebyggelse og vandsiden.

Administrationens anbefaling

Ad. 2.1 og 2.2:

-         For at sikre en visuel aftrapning af byggeriet, bør punkthuse mod vandsiden have en lavere højde målt fra terræn, end punkthuse mod Kullinggade.

3. Ny bebyggelse tager udgangspunkt i lokalområdets eksisterende karakter, formsprog og udtryk

3.1  Bebyggelsen skal referere til den eksisterende bebyggelse på ejendomme i materialitet og taghældning. Der skal derfor være saddeltag med høj taghældning mod Kullinggade og lav hældning mod vandsiden.

3.2  Byggeri mod Kullinggade må højst være 2 etager med udnyttet tagetage, svarende til 12,5 meter.

3.3  Husdybde mod Kullinggade skal tilpasses eksisterende og tilstødende bebyggelsers skala og udtryk.

3.4  Kullinggades eksisterende karakter med en opbrudt facadelinje skal videreføres med en kantzone der varierer i bredden, så der opnås en facadelinje med forskydninger langs Kullinggade.

3.5  Altaner på bebyggelsen mod Kullinggade skal integreres i bebyggelsen og holdes på egen matrikel.

Bygherres bemærkninger og krav

-         Ad 3.1: Dette er sket via de forslag der er fremlagt på politisk niveau.

-         Ad 3.2: Dette er vi enig i, dog bør der indlægges 0,5 m tolerance på højden i den endelige lokalplan

-         Ad 3.3: Dette er vi enig i, dog måles husdybden fra facade til facade. Karnapper og frontispice indgår ikke i husdybden.

-         Ad 3.4: Ingen bemærkninger. Er opfyldt i fremsendte forslag.

-         Ad 3.5: Det er afgørende for bebyggelsens udtryk, at der gives mulighed for udenpå hængte altaner. Delvist udkraget udover matrikelskel

Administrationens bemærkninger

Ny bebyggelse bør respektere det eksisterende kulturmiljø, samtidig med at der skal sikres mulighed for en nyfortolkning af områdets klassiske arkitektur, variation og sammensathed.

Ny bebyggelse bør fastholde bydelens karakter, fx i vinduesudtryk, i form af saddeltage med rytterkviste såvel som bebyggelsens højde og dybde.

Administrationens anbefaling

Ad 3.3:

-         Administrationen anbefaler at den eksisterende lokalplan 290 for Facader og skilte i udgangspunktet følges for bebyggelse i Kullinggade da dennes hensigt er at tilpasse ny bebyggelse til gadens eksisterende karakter og skala. Der anbefales mulighed for bygningsdybder på op til 11 meter, dog med mulighed for mindre bygningsfremspring.

Såfremt en bygningsdybde på 10 meter fraviges, bør der er af hensyn til dagslysforhold og ophold sikres vinduer i facade mod mindst to verdenshjørner i hver boligenhed.

4. Indretning af lokalplanområdets byrum med velfungerende infrastruktur og velfungerende friarealer

4.1  Områdets udvikling må ikke forringe fremkommeligheden i og omkring Kullinggade. Lokalområdets infrastruktur skal sikre gode færdselsmuligheder for gående og cyklende til og fra lokalplanområdet.

4.2  Indretningen skal sikre tilstrækkelige friarealer til bynatur, ophold, parkering, affaldshåndtering mv jf. kommuneplanens retningslinjer.

4.3  Der skal tages hensyn til den Italienske Villa, så dennes toneangivende rolle fastholdes.

4.4  For at sikre en levende facade mod promenade ved vandet, må terrændæk i bebyggelse mod promenade højest være 1,3 meter over terræn.

Bygherres bemærkninger og krav

Ad 4.4 - Projektet tager udgangspunkt i FG (færdigt gulvniveau) ved vandet i kote 3,0.

Administrationens bemærkninger:

Ved en bymæssig fortætning skal antallet af nye boliger og erhvervsarealer tilpasses den mængde trafik som lokalområdet kan bære. Ny bebyggelse skal samtidig gives gode fri- og opholdsarealer i et samspil med byens grønne og blå strukturer.

Indretningen af området bør derfor indeholde opholdsarealer med gode vind- og dagslysforhold i og udenfor boligerne. Der bør således være særlig opmærksomhed på at sikre regulære, opholdsegnede arealer med rekreativ karakter, der gør dem anvendelige til ophold, leg og andre rekreative aktiviteter.

Administrationens anbefaling

Ad 4.1:

-         At der sikres tilstrækkelige parkeringsforhold i området, henset til byggeriet vil bevirke nedlæggelse af parkeringspladser i Kullinggade

Ad 4.2:

-         At lokalplanen, på baggrund af vind og solanalyser samt kommuneplanens retningslinjer, redegør for en hensigtsmæssig arealdisponering ved indretning af friarealer til bynatur, ophold, parkering, affaldshåndtering samt stiforhold mv.

-         At lokalplanen stiller krav om adgang til affaldsbeholder indenfor maksimalt 70 m fra boliger

Ad 4.4:

-         At gulvplan i ny bebyggelse mod vandet højest være 1,3 meter over eksisterende terræn (kote 1,2) med en gulvkote på 2,5 meter for herved at sikre en visuel sammenhæng mellem det planlagte stiforløb og det fremtidige terrænniveau.

-         At der sikres en passende terrænbearbejdning, med henblik på at opnå en glidende og naturbaseret overgang mellem delområderne. 

5. Øvrige ønsker:

Bygherre har følgende yderligere ønsker til planlægningen:

1. At der minimum kan etableres 9.500 m2 etagemeter byggeri.
2. At parkeringsnormen reduceres.
3. At der tillades en minimumskote på 3,0 meter, herunder at ny bebyggelse fritages for andel i højvandssikring.

Administrationens bemærkninger:

Ad 1.

-         Antallet af etagemeter kan først endeligt opgøres i forbindelse med planforslaget endelige udformning, da etagemeterantallet er afhængig af tilstrækkelige udearealer, parkeringspladser, nødvendig infrastruktur, bygningshøjder- og dybder mv. 

Ad 2:

-         Projektforslagets adgang til lokalplanområdet kræver nedlæggelse af offentlige parkeringspladser på Kullinggade, ligesom vejens indretning skal kunne håndtere den forventede fremtidig trafikmængde. Konsekvenser ved nedlæggelse af p-pladser og reduktion af p-norm er endnu ikke afdækkede.

Ad 3.

-         Jf. pkt. 4.4 anbefales det at maksimumkote for gulvniveau i ny bebyggelse mod vandet fastlægges til 2,5 meter, således at lokalplanområdet sikres mod havvandsstigninger jf. den politisk vedtagne sikring af Søndre Havn.

Eventuel bidragsfordeling i forbindelse med højvandssikring for Søndre Havn er endnu ikke politisk behandlet. Der forventes politisk behandling primo 2024.

I forhold til at fastholde eller imødekomme bygherres bemærkninger til det fremtidige byggeri, vurderes der ikke væsentlige forskelle i CO2-regnskabet. Planlægningen forholder sig overordnet ikke til projektforslagets CO2 aftryk, da byggeloven danner grundlag herfor. Dog kan planlægningens krav til grønne og blå arealer påvirke bebyggelsens aftryk.

Kommunalbestyrelsen

LAG SØM har ansøgt Svendborg Kommune om at stille en pulje til rådighed for mellemfinansiering af LAG-midler uddelt til almennyttige formål i Svendborg Kommune. Det skal besluttes om ansøgningen skal imødekommes. 

LAG SØM har fremsendt ansøgning om en forlængelse af tidligere aftale om mellemfinansiering af LAG SØMS projekter for perioden 2023-2027.
  

LAG SØM er en forkortelse for Den Lokale Aktionsgruppe for Syd-, Øst- og Midtfyn og dækker Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner.  
 

Baggrund for ansøgningen om mellemfinansiering er, at tilskudsmodtagerne er udfordret af, at tilskuddet fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram er bagudbetalt. Det betyder i praksis, at tilskudsmodtagerne skal bære udgiften indtil tilskuddet, udbetales efter afslutning og godkendelse af regnskabet. Konsekvensen er, at sådanne projekter ofte ikke kan gennemføres på grund af manglende likviditet i en eventuel anlægs- og forberedelsesfase.  
 

Mellemfinansieringen gælder for en ramme på op til 1 mio. kr., hen over LAG SØM’s projektperiode fra 2023-2027, og kan kun benyttes i de tilfælde, hvor projektholder ikke har andre lånemuligheder. Det er især de frivillige foreninger, som kan være udfordret i forhold til ikke at have økonomi til at lægge ud for et projekt indtil tilskud modtages, ligesom de også kan have vanskeligheder ved at låne i banken.  

Lovgrundlag 

Juridisk set kan mellemfinansiering, jævnfør kommunalfuldmagten, kun ske i forhold til foreninger og institutioner, som der almindeligvis kan ydes tilskud til. Administrationen sørger i forbindelse med udbetalinger af forskudsbeløb at sikre sig transport i udbetalinger af LAG midlerne fra Erhvervsstyrelsen således, at der ikke er risiko for tab i forbindelse med udbetaling af forskudsbeløbet.  
 

LAG SØM forventer at kunne uddele 3,1 mio. årligt til job- og vækstskabende erhvervsudvikling og aktiviteter, der forbedrer rammevilkårene i landdistrikterne. Som noget helt særligt kan der gives støtte til etablering og udvikling af virksomheder. Foreningen vil særligt arbejde inden for følgende tre overordnede temaer med underlæggende aktiviteter:  

• Oplevelser for turister og borgere  
• Fremtidens nye fynske jobs, herunder netværk og vidensdeling  
• Fremtidens fællesskaber

Økonomiudvalget.

Der skal navngives en ny vej inden for lokalplan 535 for et boligområde ved Egensevej i Ollerup. Sagen forelægges til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets beslutning i forbindelse med valg af nye vejnavne.

I forbindelse med udstykning af enklave 4 og 5 i lokalplan 535, vil det være hensigtsmæssigt at tildele de nye udstykninger et nyt vejnavn for at opnå en mere overskuelig adressering i området. Enklaverne 1, 2, 3 og 6 er adresseret til vejnavnet Søbakkerne. Da de fire enklaver er beliggende på hver sin side af en fordelingsvej, er enklave 1 og 2 adresseret med lige husnumre, mens enklave 3 og 6 er adresseret med ulige husnumre. Den nuværende husnummerering i området stiller krav til henvisningsskilte for at gøre det muligt at navigere rundt i området og finde hen til, hvor man skal hen. At fortsætte den hidtidige nummerering til enklave 4 og 5, vil blot gøre det mere forvirrende at navigere rundt i området.

Ejer af ejendommen og administrationen er blevet enige om at navngive den nye boligvej til ”Sødalen”. Området ligger nedenfor Søbakkerne og arealet er let dalende.

Ikke relevant

Plan og Lokalsamfundsudvalget

Ærø kommunes planer om indkøb af nye, el-drevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen orienteres om den forventede proces med at udarbejde et grundlag for en fremtidig politisk beslutning.

Ærøfærgerne besejler aktuelt ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg med to dieseldrevne tvillingfærger (L50 m x B13 m).

Ærøfærgerne ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger (forventeligt L69,5 m x B17 m), hvor bilkapaciteten øges fra 42 til ca. 67. Besejlingsfrekvensen fastholdes. Dertil ønsker Ærøfærgerne at optimere landanlæggene således, at færgerne kan tømmes og fyldes lige så effektivt som i dag. Deres ønsker omfatter bl.a. et større opmarchareal på op til 95 bilenheder (67 bilenheder med reservation + 28 bilenheder i ”chancekøen”), hvor der i dag er plads til 60 bilenheder i opmarcharealet (42 bilenheder med reservation + 18 bilenheder i ”chancekøen”). Hertil ønsker Ærøfærgerne et areal til billetterings-/indslusningssystem umiddelbart før opmarcharealet.

Ovenstående afstedkommer derfor et ønske fra Ærøfærgerne om ændrede fysiske forhold i Svendborg Havn. Derudover afstedkommer projektet ændringer på Ærøskøbing Havn og evt. på dele af sejlruten. Disse forhold er ved at blive undersøgt og ikke beskrevet i denne sag.

Svendborg Kommune arbejder selv med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. Den nye færge forventes at blive med samme kapacitet som den nuværende færge.

Svendborg Kommune har med udviklingsplanen Fremtidens Havn, 2014 en målsætning om at være ”Porten til Øhavet” og herunder fastholde Svendborg Havn som færgehavn, hvilket også er nævnt som en af kommunens styrker i kommunens udviklingsplan ”Fra mere til bedre”, 2023.

Dog giver ønsket om den øgede bilkapacitet set fra Svendborgs side dilemmaer i spændet mellem på den ene side at forblive en stærk færgehavn med forbindelser til Øhavet og på den anden side at udvikle havnen med øget fokus på rekreative arealer, fremtidig klimatilpasning og forbedrede forbindelser for gående og cyklister langs havnen.

Svendborg Kommune har derfor gennem løbende dialog med Ærø Kommune igangsat undersøgelser for at skabe det rette politiske beslutningsgrundlag for Kommunalbestyrelsen om Svendborg kan imødekomme Ærøs ønsker til øgede arealer til færgetrafikken. Der vil blive udarbejdet en beslutningssag senere, når beslutningsgrundlaget er tilvejebragt.

Analyser om afledte konsekvenser ved de nye færger:

Der er igangsat en juridisk vurdering med en konkret definition af modtagepligten i henhold til Havneloven.

Der er igangsat udarbejdelse af relevante analyser for at belyse, hvilke konsekvenser de nye færger vil have for Svendborg Havn. Der er foreløbigt igangsat overordnede trafikanalyser ved den øgede biltrafik til og fra havnen. Derudover udarbejdes konkrete forslag til fremtidig indretning af Havnepladsen inkl. økonomisk overslag på forandringerne. Forslag udarbejdes i sammenhæng med den øvrige udvikling på havnen, herunder trafikforbedringer og klimatilpasning. Der er behov for at anvende eksterne konsulenter til at udarbejde analyserne.

Administrationen har foretaget en indledende screening af hvilke scenarier, der er relevante at arbejde videre med herunder alternative placeringer af færgelejerne. Her er konklusionen, at sejlforholdene ikke anses som tilstrækkelige til at tilføje færgesejlads i østhavnen i sammenhæng med de nuværende aktiviteter. Derfor fokuserer de konkrete forslag dels på scenarier, hvor de nuværende færgelejer fastholder deres placering, dels på scenarier med mulighed for at flytte de eksisterende færgelejer sammen for at udnytte evt. synergieffekter ved enten at udvide kajarealet ud i søterritoriet ud fra Honnørkajen eller udvidelse af Havnepladsen ud i søterritoriet ud for Det Gule Pakhus. Se Bilag 3. (Bilag 3. Indledende screening af scenarier for fremtidens færger på Svendborg Havn).

Dog er det et opmærksomhedspunkt at alle scenarier, hvor færgelejet for Højestenefærgen flyttes, vil have en vis risiko for ikke at kunne holde tidsplan og økonomi for realisering af den nye Højestenefærge, da projektet får nogle indbyggede afhængigheder af projektet om de nye Ærøfærger.

Miljøvurdering:

Færgeprojektet skal screenes for om der skal udarbejdes en miljøvurdering jf. Miljøvurderingsloven. Det er Trafikstyrelsen, der vil være den overordnede myndighed for miljøvurderingsprocessen. Det omfatter i første omgang en screening, som laves ud fra Ærø’s ønsker til størrelse af færge og bilkapacitet. Hvis screeningen udløser krav om en miljøvurdering, vil Svendborgs kommunalbestyrelse skulle godkende hvilke forudsætninger, der skal indgå i vurderingen herunder forandringer på Svendborg Havn. Den nye Højestenefærge, dens landanlæg og lade infrastruktur skal ligeledes screenes jf. miljøvurderingsloven. Ønsker man at samle de to færgelejer, vurderes det sandsynligt at Trafikstyrelsen vil behandle begge udskiftninger, som et samlet projekt i miljøvurderingsprocessen.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Kommunalbestyrelsen

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:

Administrationen:

Kommende større sager:
Forventede sager til Plan- og Lokalsamfundsudvalgets møde den 9. januar 2024:
 

Endelig vedtagelse af lokalplan for Broholm Vindmøller

Endelig vedtagelse af lokalplan for fjernvarme i Lundeborg

Orienteringen blev taget til efterretning.