Punkt 2 Budget 2024 - Service og Økonomi - Plan- og Lokalsamfundsudvalget inkl. budgetpræcisering
Beslutningstema
Bidrag til Svendborg Kommunes budgetpublikation samt præcisering af budgetforligets besparelser, tilbagekøb og restramme til disposition.
Indstilling
Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget,
- At følgende bidrag fra Plan- og Lokalsamfundsudvalgets område til den samlede budgetpublikation for 2024 godkendes.
- At der tages stilling til, hvorledes udvalget disponible ramme præciseres og udmøntes.
Sagsfremstilling
Bidrag til Service og Økonomi, som er Svendborg Kommunes budgetpublikation, er udarbejdet for Plan- og Lokalsamfundsudvalgets område.
Bidraget indeholder beskrivelser af politikområder, mål for 2024, beskrivelser af de økonomiske rammer samt nøgletal jævnfør bilag. (Bilag 1. Service og Økonomi 2024 – PLU).
Den samlede budgetpublikation for alle udvalg behandles på Økonomiudvalgets møde i december og bliver herefter tilgængelig på kommunens hjemmeside.
På udvalgets møde den 7. november blev budgetforliget 2024 drøftet på baggrund af forligets besparelser, tilbagekøb og restramme til disposition. Hertil er der kommet en præcisering, som er vedlagt som bilag. (Bilag 2. Budget 2024 for PLU – præcisering).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse.
Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget.
Beslutning i Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 05-12-2023
Indstillingen blev godkendt.
Udvalget besluttede, at der senere tages stilling til udmøntning af den disponible ramme.
Rene Haahr (V) var fraværende.