Generelt om underretning

Generelt om underretning

Uddelegering af underretningspligten.

Underretningspligten efter § 153 er en personlig pligt, og hvis man vurderer, at det er nødvendigt at foretage en underretning af hensyn til barnet, er der pligt til dette. Enhver er således ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring.
Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at lade underretningerne gå gennem ledelsen, således at lederen på skolen, institutionen m.v. er den, der i alle tilfælde underretter de sociale myndigheder. Hvis det er aftalt, at det er lederen på skolen, der underretter, vil dette dog ikke fritage den oprindelige underretter for et ansvar, hvis lederen vælger ikke at underrette. Underretningspligten må således aldrig tilsidesættes.
Underretningspligten er som nævnt en personlig pligt. Pligten til underretning er dog ikke ultimativ. Det skal først vurderes om pågældende gennem sin tjeneste har rimelig mulighed for i tide at afhjælpe vanskelighederne.
Når nogen virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde sin pligt, som tjenesten eller hvervet medfører eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han/hun med bøde eller hæfte. Dette følger af straffelovens § 156. Straffen kan i særlige tilfælde
forhøjes, hvis den pågældende tidligere er fundet skyldig i en efter det fyldte 18. år begået strafbar handling.


Udveksling af oplysninger det tværfaglige SSD (Social, Sundhed og Dagtilbud) samarbejde
– særlig undtagelse fra de almindelige bestemmelser om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i § 49.a i serviceloven:
Servicelovens regler om SSD-samarbejdet

Fra 1. januar 2011 er der indført en ny bestemmelse i servicelovens § 49 a.
Bestemmelsen giver mulighed for at udveksle oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold.
SSD-samarbejdet er det tværfaglige samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud.
Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra forældrene, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.
Bestemmelsen omfatter de myndigheder og fagpersoner, der indgår i det tværfaglige SSDsamarbejde.
Formålet er, at den tidlige og forebyggende indsats over for børn og unge ikke svækkes unødigt af, om det er muligt at indhente samtykke i den indledende, afklarende indsats over for et bestemt barn eller en ung. Servicelovens § 49 a skal således sikre, at du som fagperson kan føle dig sikker på, hvornår du må udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige samarbejde.


Servicelovens § 49.a.
Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver indenfor området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige
omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.
Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved
et opfølgende møde.
Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.«

Hvem er omfattet af det tværfaglige SSD-samarbejde?
SSD-samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem socialforvaltning (herunder PPR), skole, sundhedspleje og dagtilbud.
Du har mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet efter servicelovens § 49 a, hvis du er ansat i:

  • En kommunal forvaltning, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge. Eksempelvis socialforvaltningen og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR).
  • En skole eller en skolefritidsordning.
  • Den kommunale sundhedstjeneste som sundhedsplejerske eller læge.
  • Et kommunalt dagtilbud (dagpleje, vuggestue/daginstitution, fritidshjem).
  • En selvejende eller en privat institution eller friskole, som løser opgaver for en kommune inden for social- og undervisningsområdet. Derimod er fx klubtilbud, spejderklubber og sportsforeninger ikke omfattet af SSD-samarbejdet.

Tandlæger, tandplejere og privatpraktiserende læger er heller ikke omfattet af SSD-samarbejdet.

Forsøg først at indhente samtykke
Før du udveksler fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke, skal du forsøge eller have overvejet muligheden for at indhente et samtykke fra forældrene.
Du skal forsøge at indhente et samtykke, både når forældrene – og evt. barnet eller den unge – vælger at deltage i det tværfaglige møde, og når de vælger ikke at deltage.
Et samtykke sikrer, at forældrene og evt. den unge ved og er indforstået med, hvilke oplysninger, der skal drøftes på mødet, og hvad formålet med mødet er. Samtidig sikrer samtykket, at fagpersonerne på mødet får de bedst mulige betingelser for at drøfte problemerne.

En ret - ikke en pligt
Servicelovens § 49 a giver dig mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke. Du er dog ikke forpligtet til at benytte dig af denne mulighed – hverken som myndighed eller som fagperson.
Det betyder, at du kan vælge ikke at videregive fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSDsamarbejde, selvom du har ret til det.

Hvilke oplysninger kan udveksles i SSD-samarbejdet uden samtykke?
Du har mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger om ”rent private forhold” vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder. Rent private forhold kan fx. være oplysninger om helbredsmæssige forhold eller væsentlige sociale problemer, eksempelvis at der er vold i familien. Men du kan også udveksle oplysninger om barnets eller den unges udvikling eller adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og oplysninger om forholdene i det konkrete barns eller unges hjem.

Skal der laves referat af en drøftelse
En tværfaglig drøftelse i SSD-samarbejdet i medfør af servicelovens § 49 a sker med det formål på et tidligt tidspunkt at afdække, om en bekymring for et barn eller en ung skal føre til en underretning og en særlig støtte til barnet eller den unge. Når der sker en tværfaglig drøftelse,
vil der derfor som udgangspunkt ikke være oprettet en sag på barnet eller den unge.
Men hvis der er tale om en afgørelsessag, vil der være notatpligt efter offentlighedslovens regler. Det følger desuden af en almindelig retsgrundsætning, at en myndighed skal sørge for, at der gøres notat, hvis der foretages ekspeditioner af væsentlig betydning for behandlingen af en sag, hvis de ikke i øvrigt fremgår af sagens akter. Det gælder uanset, om der er tale om en
afgørelsessag.
Det vil således være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der skal tages notat af drøftelsen.
SSD-modellen er inspireret af SSP(social, skole og politi) -modellen. Der gælder også særlige regler for udveksling af oplysninger i SSP-samarbejdet. SSP-samarbejdet er det tværfaglige samarbejde mellem skoler, socialforvaltninger og politi med henblik på at forebygge kriminalitet.
Skal der laves referat af en drøftelse Drøft muligheden for at benytte undtagelsesbestemmelsen efter servicelovens § 49.a. på tværfaglige møder i skolefora og småbørnsfora og husk at vi som udgangspunkt altid kommer længst i samarbejde og dialog med de involverede forældre og børn og unge.

Du kan læse nærmere om SSD samarbejdet i pjecen ” Dialog om tidlig indsats ”- udarbejdet af KL`s juridiske kontor og COK – pjecen kan downloades på Servicestyrelsens hjemmeside.