Teknik- og Miljøudvalget

Dagsordenen godkendt med bemærkning fra et samlet udvalg om, at punkt 12 ændres fra et orienteringspunkt til et beslutningspunkt.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (Liste B).
 

Drøftelse af budget 2024 – herunder sparekatalog.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. marts 2023 blev budgetproceduren og sparerammerne for 2024-2027 forelagt. Udvalget havde desuden indledende drøftelser med anmodninger til administrationen om udarbejdelse af følgende materiale: 

• Overordnet økonomisk overblik på drift og anlæg m.m. vedlagt som bilag (Bilag 1. Overordnet økonomisk overblik på drift og anlæg m.m.).
• Afdelingernes brug af konsulenter i 2022 m.m. vedlagt som bilag (Bilag 2. Afdelingernes brug af konsulenter i 2022 m.m.).
• Konkret økonomisk overblik over Natur og Miljø, Trafik og Infrastruktur, Ejendomsservice og vedligeholdelsespuljen på anlæg vedlagt som bilag (Bilag 3. Konkret økonomisk overblik over Natur og Miljø, Trafik og Infrastruktur, Ejendomsservice og vedligeholdelsespuljen på anlæg).
• ECO-nøgletal for Veje og Natur og Miljø vedlagt som bilag (Bilag 4. ECO-nøgletal for Veje og Natur og Miljø).
• Plan for El og Gas indkøb - langsigtet vedlagt som bilag (Bilag 5. Plan for El og Gas indkøb - langsigtet).
• Status på arealforvaltning primo 2023 vedlagt som bilag (Bilag 6. Status på arealforvaltning primo 2023.).

Administrationen vil på mødet præsentere materialet. Der vil endvidere blive præsenteret foreløbige forslag til anlægstemaer fra Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Teknik- og Miljøudvalgets andel af besparelser udgør 5,558 mio. kr. i 2024 stigende til 9,998 mio. kr. i 2027.

Økonomiudvalget har besluttet, at fagudvalgene ikke kan fremsende ufinansierede driftstemaer til budgetdrøftelserne. Eventuelle udfordringer/uomgængelige temaer fremsendes senest på mødet i august. Anlægstemaer søges finansiereret indenfor kommunens eksisterende anlægsramme og fremsendes til budgetforhandlingerne senest efter møderne i juni.

Besparelseskatalog behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde senest i august, hvorefter forslagene sendes i høring i 14 dage. Udvalgets behandler indkomne høringssvar i september, og fremsender herefter forslagene ledsaget af eventuelle bemærkninger eller i prioriteret form til den videre budgetbehandling.

Vil fremgå af de enkelte besparelsesforslag.

Teknik- og Miljøudvalget.

Kommunalbestyrelsen blev på temamøde den 20. december 2022 orienteret om status for en genåbning af Kobberbækken. For at fremme lokalplanlægning for Nyborgvej 25, har Plan- og lokalsamfundsudvalget den 7. februar 2023 besluttet at ansøge Slots- og Kulturstyrelsen om dispensation for fredninger omkring Ørkild Voldsted som vil kunne begrænse muligheden for at gennemføre projektet i dette område, jf. bilag 2(bilag 2 – dagsordenspunkt, PLU 7.2.2023)

Sagen fremlægges med henblik på en principbeslutning om at fremme projektet, herunder at at godkende et forslag til dispositionsplan for genåbning af Kobberbækken og efterfølgende udarbejdelse af et budgettema, som muliggør udarbejdelse af et egentligt projektforslag og efterfølgende prioritering af anlægsmidler.

I forlængelse heraf skal det godkendes, at der igangsættes en bebyggelsesplan for arealudviklingen af Godsbanearealet.

Det samlede projekt ”Klimatilpasning ved genåbning af Kobberbækken” omfatter strækningen fra Ørkild Voldsted via Øverste og Nederste Ørkilds Møller, underføring under Nyborgvej, åbent tracé over det tidligere trælastareal og Godsbanearealet frem til udløb i Svendborg Havn lige vest for Den Blå Lagune.

Projektets formål

Projektets hovedformål er at sikre klimatilpasning af området. Projektet bidrager dermed til realisering af Klimahandleplan 2022 som en væsentlig indsats indenfor Robusthed – vand, som er den største klimatrussel i Svendborg Kommune.

En genåbning af Kobberbækken vil fastlægge rammerne for en kommende bebyggelsesplan for Godsbanearealet.  Årsagen er, at åbningen af Kobberbækken gennem området i tracé via trælast- og godsbanearealet – udover at sikre klimatilpasning - vil bidrage med væsentlig rekreativ værdi til kommende boliger.

Genåbningen udgør således det væsentligste åbningstræk for byudviklingen af godsbanearealet, som principielt angivet i Rammelokalplan 349 fra 2005, Udviklingsplanen Fremtidens Havn fra 2014, konkurrencen for Den Blå Kant fra 2017 og SIMAC-konkurrencen fra 2018.

Endelig vil projektet rumme muligheder for øget biodiversitet i området, hvorfor det er udpeget som et såkaldt signaturprojekt i Svendborg Kommunes kommende udviklingsstrategi.

Klimatilpasning

Baggrunden for projektet er, at Kobberbækken med dens tilløb af Trappebækken i dag giver problemer med oversvømmelser af områder ved Ørkildsgade, Grusvig og ved Ørkilds Øverste Mølle. Med tiltagende klimaforandringer øges disse problemer i fremtiden. Med baggrund i de skader som oversvømmelserne afstedkommer, er det administrationens vurdering, at der er behov for en samlet indsats, der fjerner eller reducerer risikoen ved oversvømmelser i forbindelse med kraftig regn og skybrud.

Den primære årsag til oversvømmelserne er, at de nederste knap 400 m. af Kobberbækken er rørlagt, og at rørlægningens dimension er for lille til at afvikle vandgennemstrømningen ved kraftig regn og skybrud. Dertil kommer hindringer i form af opstemninger af Kobberbækken både ved Øverste og Nederste Ørkilds Mølle.

Den oplagte løsning er at frilægge den rørlagte, nedre del og samtidig fjerne opstemningerne – med andre ord at genskabe det naturlige og oprindelige forløb og give plads til vandet. Disse ændringer er beskrevet i et dispositionsforslag udarbejdet af eksterne konsulenter for Svendborg Kommune, se bilag 2(Bilag 2: ”Dispositionsplan for klimatilpasning ved genåbning af Kobberbækken.”). Dispositionsplanforslaget understøtter således Klimahandleplanens indsats ”R2: Klimasikring af vandløb”.

Byudvikling - effekter og merværdi

Ved siden af den nødvendige klimatilpasning afleder dispositionsforslaget en række positive bi-effekter:

• Forøget biodiversitet - Svendborg Kommune er i henhold til de statslige vandplaner senest i 2027 forpligtet til at sikre god økologisk tilstand i Trappe- og Kobberbækken, hvilket forudsætter en genåbning.
• Styrket bynatur og forøgelse af byens rekreative værdier - en genåbning af Kobberbækken vil dels åbne mulighed for at skabe en ny grøn forbindelse mellem området ved Ørkild Voldsted og Svendborg bymidte og havn, dels forøge værdien af de friarealer der knyttes til en byudvikling på Godsbanearealet.
• Forøget værdi af byggeretter - En genåbning af Kobberbækken vil forøge værdien af de byggeretter, som kan sælges på Godsbanearealet (kommunalt) samt på det tidligere trælastareal (privat).

Omkostningerne for etapen hen over Godsbanearealet udgør 24 mio. kr. ud af et samlet anlægsoverslag på 51,4 mio. kr. til hele fritlægningen af Kobberbækken.

Alternativer

Samtidig med udarbejdelsen af dispositionsforslaget er der undersøgt mulige alternativer til en genåbning af Kobberbækken. Her er set på hvordan de rørlagte 400 m fra Nyborgvej til udløbet øst for Hudes Plads eventuelt kunne håndteres:

• Renovering af den eksisterende, slidte ledning, hvilket imidlertid ikke øger kapaciteten og dermed indebærer en fortsat risikofor oversvømmelser. Omkostning 4-6 mio. kr. ekskl. moms
• Ny klimatilpasset betonledning i eksisterende tracé. Omkostning 12-15 mio. kr. ekskl. moms (hertil kommer udgifter til erhvervelse og nedrivning af bygninger)
• Ny klimatilpasset betonledning udenom eksisterende bygninger. Omkostning 15-17 mio. kr. ekskl. moms.
• Ny klimatilpasset betonledning, tunneleret under eksisterende bygninger. Omkostning 20-22 mio. kr. ekskl. moms.

Disse alternativer giver imidlertid ingen af de ovenfor nævnte merværdier i form af forøget biodiversitet, styrket bynatur, forøgede rekreative værdier eller forøget værdi af byggeretter.

Både ved Øverste og Nederste Ørkilds Mølle er der undersøgt alternativer til det anbefalede tracé i dispositionsplanen. PLU godkendte den 7. februar 2023 et tracé vest om Øverste Ørkilds Mølle som grundlag for at ansøge om dispensationer for forskellige fredninger ved Ørkild. Dette alternativ samt det foreslåede tracé ved Nederste Ørkilds Mølle viste sig samlet set at indebære flest fordele og samtidig at være det mest økonomisk fordelagtige.

Ikke relevant

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

Godkende dispositionsplan for genåbning af Kobberbækken og godkende udarbejdelse af budgettema for projektforslag og anlægsmidler til klimatilpasning ved genåbning af Kobberbækken.

Ikke godkende at der igangsættes en bebyggelsesplan for arealudviklingen af Godsbanearealet, der tager udgangspunkt i genåbning af Kobberbækken. 

For stemte 1 medlem:          Liste Ø

Imod stemte 4 medlemmer:  Liste A og F

V undlod at stemme.

Man stemte om indstillingen:

For stemte 4 medlemmer:  Liste A og F.

Imod stemte 1 medlem:  Liste Ø.

V undlod at stemme.

Ø kunne ikke godkende indstillingen, idet man ikke finder forudsætningerne for bebyggelsesplanen tilstrækkeligt belyst.

Svendborg Kommune skal på baggrund af en ansøgning fra arbejdsgruppen Lundeborg Varme beslutte, hvorvidt der ønskes igangsat og finansieret en proces for et projektforslag vedrørende varmeforsyningen af Lundeborg baseret på etablering af en ny lokal fjernvarmecentral. Fjernvarmen baseres på en stor luft/vand varmepumpe med en gaskedel til spids- og reservelast.

Arbejdsgruppen Lundeborg Varme har d. 10. februar 2023 sendt en ansøgning til Svendborg Kommune om igangsættelse og finansiering af en projektforslagsproces for Lundeborg. Ansøgningen kan ses af bilag 1. (Bilag 1. Ansøgning fra Lundeborg Varme). Varmeanalysen for Lundeborg, som Svendborg Kommune fik udarbejdet af rådgivningsfirmaet Rambøll gennem Varmeplan 2030 kan ses af bilag 2 (Bilag 2. Varmeanalyse for Lundeborg).

Med de benyttede forudsætninger viser analysen positiv samfundsøkonomi ved fjernvarmeforsyning af Lundeborg baseret på en lokal fjernvarmecentral sammenlignet med individuelle varmepumper. Fjernvarmeproduktionen baseres på en 0,7 MW luft/vand varmepumpe med en 1,2 MW gaskedel til spids- og reservelast placeret i det nordlige Lundeborg ved siden af campingpladsen. Analysen viser et potentiale for en brugerøkonomisk besparelse ved fjernvarmeløsningen på ca. 10 % i forhold til scenariet med individuelle varmepumper. De faktiske bruger-, selskabs- og samfundsøkonomiske omkostninger vil være styret af en række faktorer som eksempelvis udviklingen i anlægspriserne, tilslutningen, renteniveauerne samt fremtidige el- og gaspriser.

I ansøgningen er det beskrevet, at arbejdsgruppen ønsker igangsat og finansieret en projektforslagsproces for fjernvarmeforsyning af Lundeborg. Såfremt der er behov for udarbejdelsen af en støjrapport i forbindelse med myndighedsbehandlingen i dette stadie, ansøges også om finansiering til dette.

Afklaring af behovet for støjberegning/støjrapport i forbindelse med placeringen af luft/vand varmepumpen vil ske i forbindelse med myndighedsbehandlingen af vvm-screeningen af fjernvarmeprojektet og miljøvurderingen af lokalplanen.

Arbejdsgruppen har underskrevne interessetilkendegivelser fra ca. 75 % af Lundeborgs husstande i forsyningsområdet.

Der er indgået aftale med lodsejer om køb af jord til placering af fjernvarmecentral, såfremt projektforslag og lokalplan godkendes.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har d. 7. februar 2023 igangsat arbejdet med et kommuneplantillæg og arbejdet for en lokalplan for det tekniske anlæg i form af en fjernvarmecentral og et solenergiområde.

Arbejdsgruppen har i deres ansøgning beskrevet, at de har planer om at stifte Lundeborg Varme A.M.B.A. i løbet af marts. Arbejdsgruppen har efterfølgende oplyst til Svendborg Kommune, at den stiftende generalforsamling er udskudt til april.  

Svendborg Kommune vurderer, at der er hjemmel til at finansiere en proces vedrørende et projektforslag, såfremt den lokale arbejdsgruppe har stiftet et a.m.b.a., jævnfør bilag 3. (Bilag 3. Horten notat om økonomisk bistand). Hvis Svendborg Kommune finansierer en proces vedrørende et projektforslag vil der indgås en aftale med Lundeborg Varme A.M.B.A., som sætter rammerne for finansieringen af projektforslagsprocessen. Herunder også rammerne hvis projektforslaget bliver viderebragt til energiklagenævnet. En projektforslagsproces omfatter udarbejdelsen af et projektforslag med beregning af bruger-, selskabs- og samfundsøkonomi samt emissionsberegninger ud fra en valgt teknisk løsning med en konkret anlægsplacering. Processen omfatter også VVM-screening og tekniske svar i en høringsproces hos de berørte parter og forsyningsselskaber. 

Hvis ansøgning om igangsætning og finansiering af projektforslagsprocessen imødekommes ønsker arbejdsgruppen også stillingtagen til kommunegarantistillelse for et fjernvarmeprojekt på op til 30 mio. kr. herunder med adgang til indledende 1,7 mio. kr. til udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af udbudsproces og efterfølgende myndighedsansøgning som miljøgodkendelse og byggetilladelse.

Stillingtagen til spørgsmålet om kommunegaranti vil skulle behandles særskilt af Økonomiudvalget, hvor betingelserne for kommunegarantien og niveauet for kommunegarantiprovisionen fastlægges.

Administrationen bemærker, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunen igangsætter og finansierer en proces vedrørende et projektforslag, hvis der ikke samtidigt er en positiv forventning om, at kommunen er villig til at stille kommunegaranti for varmeselskabets gennemførelse af en udbudsproces og derefter en kommunegaranti for anlægssummen. Den konkrete stillingtagen til kommunegarantistillelse af et projekt vil dog typisk kræve, at sagen er nærmere belyst gennem f.eks. et udarbejdet projektforslag.

Inden endelig godkendelse af et indsendt projektforslag vil kommunen kunne kræve projektforslaget revideret med udgangspunkt i, at fjernvarmeprojektet gennemføres uden kommunen som garantistiller. Fjernvarmeselskabet vil derefter skulle finansiere revisionen af projektforslaget og fremvise hvordan fjernvarmeprojektet kan finansieres uden kommunal garantistillelse. Dette må som udgangspunkt forventes at stoppe fjernvarmeprojektet og forhindre en godkendelse af projektforslaget. Dette kan være en nødbremse, hvis der på baggrund af det fremsendte projektforslag ikke længere er tiltro til projektet eller nye oplysninger og forudsætninger er kommet frem i lyset, der markant øger kommunens risici i projektet.

Ved projektforslaget ikke modtager en endelig godkendelse, vil området fortsat kunne søge tilskud til individuelle varmepumper. En indirekte konsekvens af et godkendt projektforslag, som ikke kan realiseres, er nemlig at området ikke kan søge tilskud til individuelle varmepumper frem til projektgodkendelsen eventuelt bortfalder gennem en fastsat tidsfrist i godkendelsen.

Svendborg Kommunes aktive involvering i processen vedrørende projektforslaget gennem finansiel støtte til udarbejdelsen af projektforslag og kommunegarantistillelse af udbudsproces vil understøtte målsætningerne i det EU-finansierede COHEAT-projekt. Projektet har til formål at understøtte omstillingen til grøn varmeforsyning og fremme energieffektivisering i landområderne. Her deltager Svendborg Kommune som investeringskommune.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for lokale fjernvarmeanlæg baseret på luft/vand varmepumper med gaskedler til spids- og reservelast forventes at reducere CO2-udledningen væsentligt. Den endelige CO2-konsekvens vil blive belyst i et projektforslag.

Kommunalbestyrelsen.

Administrationen har sammen med Vand og Affald udarbejdet et udkast til et nyt regulativ for husholdningsaffald (Bilag 1. Udkast til regulativ for husholdningsaffald). Udkastet til Svendborg Kommunes nye regulativ for husholdningsaffald skal i offentlig høring i fire uger. Udvalget skal godkende, at det foreliggende udkast sendes i høring.

Svendborg Kommunes Byråd godkendte i marts 2020 et nyt regulativ for husholdningsaffald i forbindelse med udrulningen af de nye affaldsordninger (mad/rest, pap/papir, glas/metal og farligt affald).

I 2021 godkendte Svendborg Kommunes Byråd et tillæg til regulativet for husholdningsaffald i forbindelse med nye krav om indsamling af øvrige affaldsfraktioner (plast, mad- og drikkekarton og tekstil).

Siden godkendelsen af Svendborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald og tillæg har der været flere situationer, hvor tvetydige formuleringer i regulativet har skabt situationer, hvor borgere har tolket regulativet anderledes end Vand og Affald.

D. 1. oktober 2022 trådte nye regler i kraft på genbrugsstationerne, som medfører strengere krav til håndtering af asbest.

Fra d. 31. december 2022 har en lovændring desuden medført, at Vand og Affald må indsamle genanvendeligt husholdningslignende affald fra virksomheder, hvis mængden svarer til, hvad der kommer fra en husstand.

Administrationen har derfor, i samarbejde med Vand og Affald, revideret formuleringen af flere afsnit i regulativet for at tydeliggøre indholdet samt for at leve op til ovenstående lovændringer.

Foruden det ovenstående har Administrationen bl.a. ændret følgende:

• krav til køreveje og adgangsveje
• ordningen for genbrugsbilen i landområder
• affaldsordninger på ikke-brofaste øer

Krav til køreveje og adgangsveje

Krav til kørefast belægning er ændret til at gælde ud til skel, hvor det før kun var gældende ved afhentning mere end to meter inde på matriklen.

Ved tømning af beholdere på private fællesveje i landzoner er kriterier for vejens bredde blevet præciseret.

Boliger på private veje i landområder med lange indkørsler skal stille affaldsbeholdere ud til matrikelskel eller betale for afhentning inde på grund.

Krav til vendepladser på private veje og private fællesveje er blevet tydeliggjort.

Genbrugsbilen

Vand og Affald har erfaret, at Genbrugsbilen ofte kører forgæves ned ad private fællesveje i landområder. For at minimere dette, stilles der nu krav til, at boliger på private fællesveje i landområder skal stille genbrugsting samt poser med hhv. plast-, mad- og drikkekarton- og tekstilaffald op til nærmeste offentlige vej på tømmedagen.

Derudover vil listen over genstande, som genbrugsbilen medtager, ikke fremgå af regulativet, men kun på Vand og Affalds hjemmeside. Dette vil sikre, at Vand og Affald løbende kan revidere listen og derved optimere ordningen.

Affaldsordninger på ikke-brofaste øer

Drejø, Skarø og Hjortø har deres egne affaldsordninger. Disse har ikke været beskrevet i det tidligere regulativ for husholdningsaffald. Der er derfor blevet tilføjet et bilag, hvori disse beskrives.

Forbedret, da genbrugsbilen ikke skal køre lige så langt.

Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at sagen oplyses yderligere forud for Kommunalbestyrelsens møde med hensyn til dels andre kommuners praksis for krav til køreveje og adgangsveje, dels konkretisering af disse kravene overfor borgerne.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (Liste B).

Denne orientering giver en status over administrationens arbejde på området: udledning af spildevand fra regnbetingede udløb. Orienteringen skitserer strategien for den fremtidige prioritering på området. Derudover præsenteres en overordnet plan for at få udledninger af spildevand lovliggjort med tilladelser.

Der er generelt et stort fokus på udledningen af spildevand fra renseanlæg og regnbetingede udløb fra kloaksystemet. Fokus retter sig mod miljøpåvirkninger af havet, søer og vandløb, samt om udledningerne har gældende tilladelser.

Udledningen af spildevand har eksisteret altid og det vil fortsætte sådan. Mængderne, typen og måden hvorpå spildevand udledes, ændrer sig dog hele tiden og vil fremadrettet ændre sig i takt med kommunens udvikling, kommunens spildevandsplanlægning og Vand og Affalds arbejde på området.

Kloakken og udledninger derfra

Der er grundlæggende to forskellige typer af kloaksystem, for allerede kloakerede områder i byerne. Fællessystemet og separatsystemet.

I fællessystemet løber husspildevandet og regnvandet i samme rør, og alt vandet føres til renseanlægget. Ved kapacitetsoverskridelser i kloakken er der overløb til vandløb, søer eller havet med husspildevand opblandet i store mængder regnvand, kaldet opspædet spildevand.

I separatsystemet løber husspildevandet i egne rør til renseanlægget og regnvandet fra veje, tage og andre befæstede arealer løber blandt andet via regnvandsbassiner til vandløb, søer eller havet. Se afsnit 1, bilag 1 (Bilag 1, Spildevand og regnbetingede udløb).

De regnbetingede udløb er for begge kloaksystemer registreret i Miljøstyrelsens database over punktudledninger (PULS). Udledningerne bliver årligt indberettet til PULS, og derfor er de udledte mængder af spildevand i Svendborg Kommune kendte og registrerede. Se afsnit 3, bilag 1 (Bilag 1, Spildevand og regnbetingede udløb).

Miljøpåvirkninger fra udledninger

I Svendborg Kommune er der miljømæssige udfordringer for både havet, søer og vandløb. Udfordringerne kommer fra udledningen af kvælstof, fosfor og miljøfremmede stoffer. Ifølge Miljøstyrelsen er udledningen af fx kvælstof på landsplan fordeles på forskellige kilder. Ca. 70% kommer fra landbruget. Ca. 20% findes naturligt, mens ca. 10% kommer fra spildevand. Af de 10% af kvælstofudledningen fra spildevand kommer kun ca. 0,6% fra de regnbetingede udløb fra fællessystemet. Se afsnit 2, bilag 1 (Bilag 1, Spildevand og regnbetingede udløb).

De samlede udledninger har miljømæssige konsekvenser for vandmiljøet. Det er fx iltsvind, høj algevækst, dårlige levevilkår for fisk og smådyr, reduceret vækst af ålegræs, tilførsel af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet, samt tabt badevandskvalitet.

Administrationen og Vand og Affald arbejder kontinuerligt på at reducere miljøpåvirkningen fra spildevand ved at indfri visionerne i Spildevandsplanen og implementere afkoblingsstrategien i Masterplanen for regn- og spildevand. Her skal specifikke områder i kommunen prioriteres og konkrete projekter igangsættes af Vand og Affald. Se afsnit 3, bilag 1 (Bilag 1, Spildevand og regnbetingede udløb).

Fælles visioner for Spildevandsplanen og Masterplanen for regn- og spildevand i 2040 er følgende:

• 50% af regnvandet i Svendborg by skal kobles af fælleskloakken.
• Regnvand i landsbyer skal som hovedregel være koblet af fælleskloakken.

Tilladelser til udledninger og administrative lovliggørelser

Udledninger af spildevand kræver tilladelse. Tilladelsesmyndigheden er gennem årene skiftet, fra landvæsenskommissionskendelser, til amterne og nu kommunerne. Det har medført, at mange af de gamle tilladelser er bortkommet eller udløbet. Sådan er det i mange af de danske kommuner, også her i Svendborg Kommune.

Administrationen har søgt efter tilladelser på lokale arkiver, elektroniske arkiver, Rigsarkivet og hos Miljøstyrelsen. Resultater af dette arbejde kan ses nedenfor og på bilag 2 (Bilag 2, Kort over udløb som mangler tilladelse).

I forhold til fornyelser af tilladelser til de regnbetingede udløb, har administrationen og Vand og Affald igangsat en 10-års plan. Dvs. at der skal gives ca. 20 tilladelser årligt de næste 10 år. Det vil betyde, at der principielt vil være udløb uden tilladelse i op til 10 år, mens processen med at lovliggøre udledningerne foregår.

Tilladelsernes rækkefølge prioriteres efter disse punkter:

• Udledninger med opspædet spildevand fra fælleskloakken.
• Udledninger som kan påvirke rekreative interesser og badevandskvalitet.
• Resterende regnbetingede udledninger.

Tilladelserne til de regnbetingede udløb, vil ikke i sig selv reducere de udledte mængder af spildevand væsentligt. I de fleste tilfælde, vil det ikke kræve ændringer i de eksisterende fysiske forhold eller i de udledte mængder, for at administrationen kan give en tilladelse. Det skyldes at udledningerne allerede overholder de gældende krav, men blot mangler den formelle tilladelse. Tilladelserne vil dog give administrationen mulighed for at sætte nye vilkår, sikre at informationen i PULS er korrekt, samt i øvrigt at overholde loven i forbindelse med udledningerne.

Arbejdet fremadrettet

Administrationen vil fremadrettet:

• Sikre at eventuelt kommende indsatser i Vandområdeplanerne bliver udført.
• Arbejde for at indfri visionerne i Spildevandsplanen.
• Arbejde videre på selve afkoblingsstrategien i Masterplanen for regn- og spildevand.
• Påbegynde arbejdet med de manglende tilladelser ud fra den beskrevne prioritering.
• Fortsætte med at sikre kvaliteten af data i PULS.

Påvirkningen af miljøet fra spilvandsudløb vil ikke forsvinde i fremtiden, men ved god planlægning og fokus på de ovenstående punkter, kan den reduceres. Dette vil dog tage lang tid at realisere i Svendborg Kommune, da store dele af kommunen er fælleskloakeret. Dertil skal investeringen i kloaksystemet også stå mål med hvor stor en del af fx kvælstoffet, der fjernes i forhold til den samlede udledning. Dvs. at der kan være tilfælde, hvor investeringen i kloaksystemet ikke umiddelbart står mål med miljøgevinsten.

Slutteligt skal det nævnes, at arbejdet i høj grad drejer sig om det lange seje træk. At det tager tid før resultaterne i vandmiljøet viser sig, og at resultaterne i vandmiljøet i høj grad også er afhængige af reducering af andre udledninger end fra de regnbetingede udløb.

Orienteringen har ingen konsekvenser i forhold til CO2.

Teknik- og Miljøudvalget.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. marts 2023, at mindreforbruget på ca. 11 mio. kr. fra regnskabet for 2022 skal tilgå anlægspuljen ”Vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse” i 2023.

Udvalget skal behandle frigivelsen af midlerne og disponeringen heraf.

Ved Teknik- og Miljøudvalgsmøde den 9. marts 2023 behandlede udvalget dagsordenens punkt nr. 12 ”Behov for bygningsinvesteringer” samt punkt nr. 13 ”Frederiksø og havnens bygninger”.

Det fremgik af sagsfremstillingerne, at budgetterne til bygningsvedligehold ikke kan dække en række nødvendige bygningsinvesteringer, hvorfor bygningskapitalen desværre løbende forringes.

Administrationen anbefaler, at ekstrabevillingen på ca. 11 mio. kr. anvendes til udvalgte projekter, som fremgik af bilagene til de ovennævnte sagsfremstillinger af 9.marts 2023, men som det på daværende tidspunkt ikke var muligt at anvise finansiering til. Derudover anbefaler administrationen, at tillægsbevillingen skal finansiere den nødvendige brandsikring af Ollerup Plejecenter, som behandles i et særskilt punkt på nærværende møde.

Det vurderes, at der ikke opnås en væsentlig CO2-reduktion ved de valgte opgaver.

Teknik- og Miljøudvalget

På anlægsbudgettet fra budgetforliget fra 2022 er der afsat 1 mio. kr. til nye aktiviteter som en del af arbejdet med indsatserne i Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022. Beløbet er i forbindelse med regnskab 2021 blevet periodiseret til 875.000 kr. i 2022. De resterende 125.000 kr. er overført til budgetåret 2023, hvor de efterfølgende er fremskrevet til 130.513 kr. Projekter for de resterende budgetmidler forelægges til godkendelse.

På flere områder er der foruden de budgetmidler, der omtales her, afsat særskilte budgetmidler til en række klimaindsatser. Det drejer sig f.eks. om budgetmidler til klimasikring af Svendborg Havn, udskiftning til flere kommunale elbiler og energirenovering af de kommunale bygninger. Hertil er der et driftsbudget på 396.977 kr. i 2023 til en række løbende klimaaktiviteter, mindre analyser og udredninger. Det drejer sig f.eks. om borgerinddragelse herunder afholdelse af dialogmøder, tilskud til energitjek af boliger, tilskud til Grønne Skoler, de årlige klimapriser m.m.

Denne frigivelsessag drejer sig alene om anlægsbudgettet på 1. mio. kr. fra budgetforliget for 2022 til gennemførelse af arbejdet med klimahandleplan DK2020. Beløbet er i forbindelse med regnskab 2021 samt budgettiltag for 2022 på Økonomiudvalgets møde den 22. marts 2022 blevet periodiseret til 875.000 kr. De resterende 125.000 kr. er overført til budget 2023, hvor de efterfølgende er fremskrevet til 130.513 kr.

Teknik- og Miljøudvalget frigav på udvalgsmødet den 5. maj 2022 følgende projekter indenfor rammebeløbet på 875.000 kr.:

• Klimavenlige fødevarer og mindre madspild
• Udbredelse af fjernvarme
• Pulje til energirenovering af seminoffentlige bygninger
• Supplerende analyse af CO2-udledninger
• Forprojekt til mobilitetsplan
• Monitorering af højvande i Svendborg Sund

Projekter som enten er gennemført eller som er under gennemførelse indenfor den afsatte beløbsramme for 2022.

På grund af situationen vedrørende forsyningssikkerhed anbefaler administrationen at prioritere følgende projekter i 2023 indenfor en samlet ramme på 130.513 kr. Der er tale om aktiviteter som understøtter flere af klimahandleplanens indsatser under fokusområdet energi:

• Energioptimering i boligmassen
• Energioptimering i erhvervslivet
• Fortsat indsat for konvertering af olie- og naturgasfyr enten til fjernvarme eller til individuelle varmepumper m.m.

Aktiviteterne vil bestå i kampagner, tilskud til energitjek og analyser eller andre tiltag, der kan bidrage til energioptimering eller til omstilling til vedvarende energi.

På grund af energikrisen er der allerede sidste år sket en stor stigning i antallet af energitjek. En stigning som forventes at forsætte i 2023. For at få midler nok til dette formål, kan der blive brug for både at anvende midler fra driftsbudgettet og via denne frigivelse fra anlægsbudgettet.

Aktiviteterne medvirker til CO2-reduktion. 

Teknik- og Miljøudvalget

Fredningsnævnet for Fyn har fremsendt forslag til fredning af Vejstrup Ådal i høring. Fredningssagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Forslag til høringssvar fremlægges til beslutning.

Baggrund

Danmarks Naturfrednings afdeling i Svendborg opfordrede i august 2021 Svendborg Kommune til at være medrejser af en fredningssag for Vejstrup Ådal. Efter dialogmøde og besigtigelse af ådalen med lodsejerne valgte Kommunalbestyrelsen på møde den 26. april 2022 (punkt 12) ikke at gå med som medrejser af fredningssagen, da lodsejerne generelt ikke ønskede en fredning. Danmarks Naturfredningsforening har siden selv rejst fredningssagen.

Fredningsnævnet for Fyn har nu fremsendt fredningsforslaget i høring. Fredningsforslag med kort er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Fredningsforslag Vejstrup Ådal) og bilag 2 (Bilag 2. Fredningskort Vejstrup Ådal). Høringen omfatter selve fredningsforslaget og Fredningsnævnets miljøvurderingsscreening.

Fredningsdokumentet indeholder en redegørelse med baggrunden for forslaget, afgræsningen af fredningsområdet samt en beskrivelse af området og planmæssige forhold. Herefter følger forslag til fredningsbestemmelser med fredningens formål og de bestemmelser, der fremover vil regulere anvendelsen af området. Som del af fredningsforslaget indgår: Areal- og lodsejerliste, budgetoverslag, Miljøstyrelsens og Svendborg Kommunes bemærkninger til budgetoverslag samt myndighedsskema til miljøvurderingsscreeningen.

Fredningsområdet fremtræder som en landskabeligt markant ådal med en mosaik af skov og lysåbne naturtyper. Formålet med fredningen er at bevare og forbedre naturværdierne og de landskabelige værdier samt sikre og forbedre offentlighedens adgang.

Fredningen omfatter 108 ha fordelt på 18 ejendomme. Fredningsforslaget omfatter ca. 30 ha mere end det kommunen fik forelagt, da Danmarks Naturfredningsforening anmodede Svendborg Kommune om at være medrejser af fredningssagen. Udvidelsen skyldes primært, at fredningsgrænsen nu følger åbeskyttelseslinjen og derved inddrager en del markarealer ovenfor ådalen.

Fredningsbestemmelserne regulerer arealernes drift og anvendelse, terrænregulering, hydrologi, bebyggelse, anlæg, offentlighedens adgang og opsætter retningslinjer for den pleje, som kommunen får ansvaret for, hvis fredningen gennemføres.

For lodsejerne betyder fredningen blandt andet, at skovarealer udlægges til urørt skov, at nogle omdriftsarealer skal ekstensiveres permanent og andre ikke kan tilplantes med udsigtshæmmende afgrøder. Frugtplantage skal afvikles og overgå til lysåben natur. Juletræer skal afvikles og arealet overgå til drift uden udsigtshæmmende afgrøde. I den østlige del af området udlægges et nyt stiforløb, der skaber forbindelse mellem Øhavsstien og kysten. I den vestlige del af området kan der fortsat være spejderaktiviteter ligesom den eksisterende skovbegravelse kan videreføres i den nuværende udstrækning.

Lodsejerne udbetales økonomisk kompensation for den værdinedgang fredningen medfører på ejendommen.

Administrationens bemærkninger

Fredningsforslaget

Det er administrationens vurdering, at en fredning af Vejstrup Ådal er velbegrundet. Vejstrup Ådal rummer store natur- og landskabsværdier, der i dag ikke er sikret gennem lovgivningen.

Fredningsforslaget bør dog ændres på en række punkter. Det forudsættes, at:

• Afgrænsningen ikke følger åbeskyttelseslinjen, men i stedet følger elementer, der kan ses i terrænet som f.eks. skel og skovbryn. Det kan også være lige linjer mellem synlige elementer.

• Den foreslåede fredningsgrænse går meget tæt på bygningerne på tre ejendomme. Grænsen flyttes, så ejerne gives mulighed for at udvikle ejendommene som erhverv samt udvikle bolig og have.

• Fredningsgrænsen ændres så hele overdrevsarealet på nordsiden medtages (ca. 0,25 ha). Ligeledes skal en side-dal på sydsiden af ådalen (ca. 0,7 ha) samt et tilstødende græsningsareal i ådalen (ca. 0,3 ha) medtages i fredningen.

• Fredningsbestemmelserne gøres mere præcise og operationelle for den efterfølgende administration.

Punkterne er nærmere beskrevet i det vedlagte høringssvar (Bilag 3. Forslag til høringssvar).

Miljøvurderingen

Administrationen har gennemgået fredningsforslaget i forhold i miljøvurderingspligt og i forhold til kommunens rolle som efterfølgende tilsyns- og plejemyndighed, kommunens tilsynsforpligtigelse med skovbegravelsesplads samt kommunens ansvar i forhold til drift af Øhavsstien.

Administrationen er enig i Fredningsnævnets miljøvurderingsscreening samt dets konklusion om ingen miljøvurderingspligt og har ikke yderligere bemærkninger hertil.

Fredningsforslagets økonomi

Svendborg Kommunen har i november 2022 fremsendt høringssvar for så vidt angår økonomiske forhold i fredningen jævnfør punkt 4 på møde i Kommunalbestyrelsen den 29. november 2022. I høringssvaret vurderede Svendborg Kommune, at fredningserstatningen vil blive væsentligt højere end Danmarks Naturfrednings budgetoverslag.

Overordnet fordele og ulemper for kommunen ved en fredning.

Fordele:

• Sikrer de særlige naturværdier for al fremtid - også når der kommer nye ejere og generationer.
• Giver kommunen ret til at pleje værdifuld natur i ådalen f.eks. overdrev, eng og mose.
• Øhavsstiens eksisterende forløb i ådalen kan forlænges ud til kysten.
• Staten finansierer størstedelen af omkostningerne til sikring af ådalens værdier, formentlig 75 %.

Ulemper:

• Kommunen får nye udgifter – bliver tilsynsmyndighed med fredningen, skal udarbejde plejeplan og sikre at plejeplanen efterleves.
• Kan miste engagement hos lodsejerne i at bevare værdifuld natur og samarbejde om rekreative interesser.

Administrationen vurderer ikke, at der vil være afledte konsekvenser.

Kommunalbestyrelsen.

I de senere år er der kommet nye kommercielle arrangementer på de grønne områder. Sagen forelægges med henblik på kommunalbestyrelsens beslutning om udvidelse af takstopkrævningen, så den gælder alle kommercielle arrangementer. Dermed sikres ligebehandling af alle kommercielle arrangementer.

Udvalget for Miljø og Teknik fastlagde i 2013 lejen for brug af kommunens cirkuspladser i Christiansminde og Idrætscenteret på Ryttervej.

I de senere år er der kommet nye kommercielle arrangementer på de grønne områder. Særlig bliver der afholdt store og velbesøgte koncerter på Høje Bøge Stadion og i Krøyers Have, hvor der hidtil ikke er betalt arealleje.

Kommunen må ikke udleje pladser og grønne områder til kommercielle arrangementer uden at opkræve leje. Med kommerciel virksomhed menes virksomheder, selskaber og foreninger, som drives med henblik på at skabe omsætning og fortjeneste. I henhold til kommunalfuldmagten må kommunen ikke yde støtte til kommerciel virksomhed eller aktivitet.

Der skal derfor være ligebehandling, så alle kommercielle arrangementer betaler leje for brug af de kommunale arealer. Lejen er også med til at betale for opretning af det slid, som arrangementerne påfører arealerne.

Kommunen må gerne støtte foreninger under folkeoplysningsloven og gratis udlåne grønne arealer og pladser til foreninger, der afholder offentlige arrangementer.

Kommunen må ikke opkræve leje for brug af offentligt vejareal.

De primære områder, hvor opkrævning af arealleje er aktuel:

• Christiansminde

• Idrætscenteret på Ryttervej
• Høje Bøge stadion
• Krøyers Have
• Skt. Jørgens Park

Eksempler på arrangementer, der vil komme til at betale leje for brug af grønne områder er:

• Hansted Live
• Kulinarisk Sydfyn
• 5700 Summer
• Høje Bøge Open Air
• FH Sydfyns 1. maj arrangement i Krøyers Have
• Varesalg fra kommunale arealer, f.eks. af nytårsfyrværkeri

Det er ikke muligt at lave en præcis opgørelse over, hvilke ekstra udgifter arrangementerne påfører kommunen til opretning af skader og slid, f.eks. i Krøyers Have og på engen i Christiansminde. Omfanget af slid og skader afhænger meget af vejret under arrangementerne og varierer derfor fra år til år. Erfaring fra Christiansminde tyder på, at areallejen dækker en betydelig del af omkostningerne ved udbedring af skader og slid fra særligt de store arrangementer.

Arrangørerne står selv for oprydning efter arrangementet og betaler selv udgifter til strøm. Strøm etableres særskilt til hvert arrangement på arrangørens foranledning, da det kræver store strømstyrker.

Taksterne for arealleje i andre kommuner er meget forskellige og vanskelige at sammenligne, fordi de er fastlagt på forskellig måde. Der er vedlagt en oversigt over areallejen i 15 andre kommuner som bilag 1 (Bilag 1. Takster for lån af kommunale arealer).

Svendborgs arealleje ligger blandt de højeste på oversigten.

Sagen har ingen konsekvenser for CO2 - udslippet

Kommunalbestyrelsen.

Beslutning vedr. funktionsadskillelse af Bibliotek og Borgerservice.

I forbindelse med en arealeffektivisering i 2018 flyttede Borgerservice og Biblioteket sammen i Bibliotekets lokaler. Det har givet anledning til udfordringer for både borgere og medarbejdere, herunder fysiske pladsproblemer, støj og udfordringer med diskretionshensyn. Der har været iværksat flere initiativer med det formål at løse udfordringerne, men det har ikke haft tilstrækkelig effekt.

I august/september 2022 anmodede Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget derfor administrationen om at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe til afdækning af tre scenarier for fremtiden for Bibliotek og Borgerservice: 1) en større funktionsadskillelse i den nuværende bygning, 2) en flytning af Biblioteket og 3) en flytning af Borgerservice.

Arbejdsgruppen har nu afsluttet afdækningen af de tre scenarier. Afdækningen er vedlagt som bilag.

På baggrund af en kombination af faglige og økonomiske hensyn, indstiller administrationen scenarie 3, hvor Borgerservice flytter sammen med Jobcentret i Jobcentrets nuværende lokaler på Rådhuset/Centrumpladsen 4.

Udover at scenariet er det mest rentable, er det også vurderingen, at samlingen af Borgerservice og Jobcenter vil styrke trivslen, arbejdsmiljøet og sammenhængskraften for Borgerservice og arbejdsmarkedsområdet. Samtidig løser scenariet de omtalte udfordringer, og det kan realiseres med en forholdsvis kort tidsfrist.

For borgerne har det den konsekvens, at de skal forholde sig til en ny adresse og nogle nye åbningstider for afhentning af pas i selvbetjeningsskabet. Åbningstiderne for selvbetjent afhentning af pas vil fremover følge Jobcentrets åbningstider i stedet for Bibliotekets åbningstider. Det vurderes dog ikke at have væsentlige konsekvenser for den oplevede borgerservice. Åbningstiden for personlig betjening fortsætter uændret.

Parkeringsforholdene på og omkring Centrumpladsen vurderes at kunne håndtere den ekstra trafik i området.

I forhold til de to øvrige scenarier er det administrationens vurdering, at kvaliteten af en løsning, hvor de nuværende bygninger funktionsopdeles, ikke står mål med de estimerede udgifter på 1,87 mio. kr., da de pladsmæssige udfordringer ikke løses. I forhold til en flytning af Biblioteket er der ikke fundet egnede lokaler, hvilket betyder, at scenariet reelt vil medføre, at der skal bygges et nyt bibliotek. Etableringen af et nyt bibliotek er estimeret til 33-38 mio. kr. ekskl. evt. køb af grund. Det er administrationens vurdering, at dette ikke er realistisk i den nuværende økonomiske situation.

Ikke relevant.

Indstillingerne godkendtes, idet udvalget samtidig besluttede, at administrationen skal arbejde videre med en belysning af fremtidens bibliotek.

Udgiften herved på indtil 150.000 kr. afholdes indenfor udvalgets ramme.

Anne Katrine Olsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Maria Haladyn (A)

Indstillingerne henholdsvis:

?         anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

?         godkendes

?         anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (Liste B).

Støtteerklæring til Center for Tredimensionel Kunst.

Skulpturstøberiet v/Jørn Svendsen har bedt Svendborg Kommune om en støtteerklæring til brug for fondsansøgninger i forbindelse med etablering af Center for Tredimensionel Kunst.

Svendborg Kommune har siden ultimo 2021 været inddraget i drøftelser med Jørn Svendsen, Skulpturstøberiet på Løvholmen 8 i Svendborg, om en stor satsning, der skal udvikle den private støberivirksomhed til et Center for Tredimensionel Kunst, kaldet C3DK. Det vil kræve, at Skulpturstøberiet finder en ny platform, som de ønsker skal være i Svendborg, da de betragter Svendborg som er en del af virksomhedens DNA.

Skulpturstøberiet har været omdrejningspunkt for skulpturproduktion i Danmark gennem en lang årrække og har samarbejdet med kunstnere i ind- og udland.

Center for Tredimensionel Kunst vil være en sammensmeltning af Skulpturstøberiet, Tommerup Keramiske Værksted og udstillingsmuligheder for værker af Anne Marie Carl Nielsen og Kai Nielsen samt mulighed for at vise samtidsværker af nutidige kunstnere, som har tilknytning til Skulpturcentret.

Overordnet tænkes C3DK at omfatte:

• Skulpturstøberi
• Udstillinger og kunsthal
• Forskning og vidensudveksling
• Symposier, workshops og Masterclasses
• Værksteder og Artist in residence
• Internationale events og biennaler

Det er tanken, at C3DK skal blive en selvejende institution drevet af en fond. Som konsekvens heraf vil Skulpturstøberiet ændre ejerform til at blive en økonomisk bidragsyder til centret.

Projektejer har etableret Foreningen for Tredimensionel Kunst, der har til formål at understøtte processen fra skitse til visionen for etableringen af et center for tredimensionel kunst i Svendborg på internationalt niveau. Foreningen har søgt et forprojekt finansieret ved midler fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat samt fra Fonden Sydfyns Elforsyning.

Til støtte herfor og for fremtidige fondsansøgninger er der brug for en hensigtserklæring fra Svendborg Kommune.

Administrationens bemærkninger

Som nævnte i sagsfremstillingen har der været ført drøftelser mellem Svendborg Kommune og Skulpturstøberiet om mulighederne for en placering af Center for Tredimensionel Kunst i Svendborg. Drøftelser på såvel administrativt som politisk niveau, der har kredset omkring mulige placeringer på Havnen, uden der på nuværende tidspunkt er stillet nogen specifik grund eller bygning i udsigt.

Det er der forståelse for hos projektejer, der dog har brug for en hensigtserklæring, der udtrykker Svendborg Kommunes opbakning til visionen om at etablere Center for Tredimensionel Kunst i Svendborg.

Ved godkendelse af den fremlagte hensigtserklæring tilkendegiver kommunalbestyrelsen at være indstillet på at støtte realiseringen af projektet og er enige om at stille en grund/og eller en bygning til rådighed på havnen, såfremt finansieringen af projektet realiseres.

Ikke relevant

Indstillingen godkendt.

Anne Katrine Olsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Maria Haladyn (A)

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud fra Jørgen Lundsgaard (Liste B).

Sager til orientering.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmer:


Administrationen:

Der orienteres om en række temaer, jævnfør Bilag 1 (Bilag 1. Orientering fra administrationen):

1. Status på nabovarme

2. Orientering om etablering af ny national Klimaalliance.

Samarbejdet om at understøtte DK2020-kommunernes klimaindsats fortsætter i et nyt samarbejde med titlen Klimaalliancen. Alliancen består i en femårig partnerskabsaftale mellem KL, Realdania og de fem regioner. 97 kommuner er med i aftalen (Glostrup Kommune er ikke med). Klimaalliancen skal understøtte arbejdet med at gå fra plan til handling. Det skal bidrage til at koordinere indsatser, udvikle nye strategiske og tværgående initiativer m.m.

Det nye partnerskab fortsætter med den decentrale organisering, der er opbygget gennem DK2020. Det betyder, at de fem geografiske organiseringer (DGO’er) fortsætter. Samtidig træder Danske Regioner også ind i samarbejdet og vil sammen med KL overtage sekretariatsfunktionen og den overordnede projektledelse. CONCITO og C40 fortsætter også i det nye samarbejde, nu i en direkte videnspartnerfunktion, der bl.a. vil have ansvaret for udvikling og drift af monitoreringssystemet og udarbejdelse af en årlig statusrapport, samt hvor det er relevant, vil bidrage til arbejdet i klimaudviklingssporene.

3. Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. marts 2023 pkt. 8: Godkendelse af frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af signalanlæg i 2023 var der anført Nyborgvej/Ring Nord som det ene af de tre anførte signalregulerede krydsninger. Det skal være Ring Nord/Odensevej, jævnfør Bilag 2. (Bilag 2. Punkt 8 TMU 09032023).

Kommende større sager:

Forventede sager til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. maj 2023:

Temamøde om fremtidig håndtering af biomasseanlæg

Budget 2024

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2023

Vindmøller ved Broholm

Kortlægning af muligheder for opsætning af solceller på kommunale tage.

Orienteringen blev taget til efterretning.

 Afbud fra Jørgen Lundsgaard (Liste B).