Teknik- og Erhvervsudvalget

Drøftelse af Bosætningsstrategi 2020.

Formål

I Bosætningsstrategi 2020 fastlægges Byrådets strategi for bosætning i Svendborg Kommune.
 

Bosætningsstrategiens formål er at synliggøre de potentialer Svendborg Kommune har for at øge befolkningstallet gennem bosætning samt at fremlægge Byrådets prioriteringer med en strategi for, hvordan den ønskede bosætning realiseres.
 

Bosætningsstrategien vil dermed gøre det muligt for interne og eksterne at arbejde målrettet og strategisk for at opfylde Byrådets ønsker for bosætning i Svendborg Kommune.
 

Flere borgere i kommunen vil medvirke til, at Svendborg fortsat kan være en levende kommune med et varieret erhvervs-, handels- og kulturliv, stærke fællesskaber og en robust arbejdsstyrke. Flere borgere betyder også flere, der bidrager til den fælles økonomi og dermed bedre muligheder for at tilbyde borgerne en god kommunal service.
 

Bosætningsstrategien vil indgå som grundlag i det igangsatte arbejde med revision af kommuneplanen. Strategien vil bla. understøtte arbejdet med at prioritere ønsker til nye boligudlæg.
 

Bosætningsstrategi 2020 ligger som Bilag 1.
 

Baggrund og sammenhæng til andre planer

Bosætningsstrategien er beskrevet i Planstrategi ’19, der således er afsættet til at udarbejde en bosætningsstrategi.
 

I Planstrategi ’19 har Byrådet besluttet:

”Svendborg Kommune vil udarbejde en bosætningsstrategi for Svendborg for at skabe de bedste rammer for tilflytning til kommunen. Bosætningsstrategien skal skabe grundlag for, at vi fokuserer på de rigtige indsatser i forhold til øget bosætning i Svendborg.”
 

Følgende to temaer er bl.a. besluttet revideret i den kommende kommuneplan 2021-2033:

• Byudvikling
• Byer og lokalområder

Bosætningsstrategien vil danne grundlag for den igangværende revision af kommuneplanen i forhold til de to nævnte emner.
 

I forbindelse med igangsætningen af Bosætningsstrategien den 7. februar 2019 besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget, at administrationen som led i processen skal kontakte alle grundejere med vedtagne lokalplaner, som ikke har brugt deres byggeret og grundejere med kommuneplanrammer til boliger. Dette arbejde er afsluttet og resultatet forventes forelagt politisk til marts i forbindelse med opsamling på den forudgående høring på kommuneplanrevisionen. Relevante resultater af arbejdet er indarbejdet i bosætningsstrategien.

Organisering og proces

Bosætningsstrategien er forankret ved Teknik- og Erhvervsudvalget.
 

Arbejdet blev indledt med en paneldebat for hele Byrådet i maj måned. Her deltog også oplægsholdere og udvalgte interessenter. Efterfølgende har der været holdt en række temamøder med Teknik- og Erhvervsudvalget om udvalgte temaer i Bosætningsstrategien. På et af disse møder deltog Lokaludvalget også.
 

Bosætningsstrategi 2020 præsenteres og drøftes for Teknik- og Erhvervsudvalget på temamøde den 6. februar 2020 forud for det ordinære TEU-møde. Bosætningsstrategi 2020 forventes vedtaget på Byrådsmødet den 31.marts 2020.
 

Indhold

Bosætningsstrategien peger på, hvordan vi kan øge bosætningen i Svendborg Kommune. Øget bosætning sker ved at fastholde nuværende borgere og ved at tiltrække nye tilflyttere. Kommunens særlige potentialerne synliggøres i bosætningsstrategien, hvilket leder til de udvalgte temaer i strategien.

Bosætningsstrategien omfatter følgende temaer:

• Svendborg By og Havn
• Målgrupper

-          Homecommers

-          ”Københavnere”

-          Unge studerende

-          Emptynesters

• Tankefuld
• Lokalområder
• Almene boliger

For hvert tema beskrives, hvordan temaet er væsentligt for at øge bosætningen i Svendborg Kommune. Derefter følger en række delstrategier, der fokuserer på, hvordan Svendborg Kommune aktivt vil arbejde for at realisere bosætningspotentialet indenfor det enkelte tema.  
 

Baggrundsrapport

Bosætningsstrategi 2020 bygger bla på baggrundsrapporten ”Analyse af bosætningsmønstre i Svendborg Kommune” (Bilag 2). Heri er fokus på Svendborg Kommune samlet og kommunens 13 lokalområder enkeltvis.
 

Analysen består af data fra perioden 2015-2018. Sammen med analyser og tendenser er det samlet set en forudsætningsredegørelse, der belyser, hvilke potentialer, der er for ny bosætning i Svendborg Kommune. Dermed danner den en væsentlig del af grundlaget for Bosætningsstrategi 2020. 
 

Analysen giver et overblik over den nuværende boligsituation, demografi og udvalgte kvalitetsparametre. Det belyses, hvad der er efterspørgsel på (boligtyper og områder) og hvordan boligsalget ser ud i de enkelte lokalområder. Der er størst fokus på demografi for tilflyttere og fraflyttere. Sammen med udvalgte data som særlige målgrupper og antallet af foreninger peger analysen på de faktorer, der vurderes at have størst effekt på en øget bosætning.

Sagen blev drøftet.

Prioritering af projekter som kræver Kommuneplantillæg, godkendelse af brug af ekstern konsulentbistand og opnormering med en GIS medarbejder til Kommuneplanrevision samt en koordinerende medarbejder til Planområdet.

Der er højkonjunktur og Svendborg Kommune oplever, som mange andre større kommuner, stor investeringslyst. Afledt af investeringslysten er der flere potentielle projekter, som kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg.
 

Samtidig er Kommuneplanen for 2021 under udarbejdelse. Denne udsendes i offentlig høring i november 2020 og forventes endelig godkendt af Byrådet i juni 2021. Udarbejdelse af Kommuneplanen og de mange kommuneplantillæg har tidsmæssigt et uheldigt sammenfald. Konkret betyder det, at juni 2020 er sidste frist for offentliggørelse af de politisk prioriterede kommuneplantillæg med henblik på endelig vedtagelse af tillæggene i oktober 2020. Det betyder, at de projekter, hvortil der skal udarbejdes kommuneplantillæg, skal være færdige senest juni 2020.
 

Tidsrammen sammen med de mange allerede igangsatte kommuneplantillæg (jf. Bilag 1), revision af Kommuneplanen og aktuelt vakante stillinger i Planafdelingen gør, at der er behov for en politisk prioritering af maksimalt 2-4 projekter (jf. Bilag 2) for at muliggøre færdiggørelsen af nye kommuneplantillæg til udsendelse i høring i juni 2020.
 

Tidsplanen for færdiggørelse af nye kommuneplantillæg er særdeles presset, og der vil derfor være behov for, at der allerede forud for de konkrete igangsættelsessager i marts 2020, foretages en forventningsafstemning med de udvalgte bygherrer omkring processen og samarbejdet med kommunen herom. Parallelt hermed vil administrationen i løbet af februar måned screene projektområderne, således at udvalget på mødet i marts, vil kunne fastlægge en række politiske minimumskrav til de prioriterede kommuneplantillæg og efterfølgende lokalplaner. 
 

De projekter, som ikke prioriteres, vil indgå i Kommuneplanrevisionen, som forventes vedtaget juni 2021.
 

I forbindelse med en politisk prioritering af maksimalt 2-4 projekter, hvortil der skal udarbejdes kommuneplantillæg, vil der – på grund af Plan- og Udviklingsafdelingens aktuelle opgave- og ressourcesituation - være behov for at anvende ekstern konsulentbistand til at bistå afdelingen med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner i 2020-2021. Omkostningen til udarbejdelse af kommuneplantillæg skal jævnfør Planloven afholdes af kommunen selv. Omkostningen til udarbejdelse af den efterfølgende lokalplan, kan principielt pålægges bygherre, men på grund af den aktuelle opgave- og ressourcesituation i Plan- og Udviklingsafdelingen, vil der ikke være tilstrækkelig mulighed for at kvalitetssikre bygherres udkast til lokalplan. Det anbefales derfor, at Svendborg Kommune afholder hele udgiften til de prioriterede projekters planlægning og at der anvendes ekstern bistand til såvel kommuneplantillæg som efterfølgende lokalplanlægning.

GIS funktionen er en central bidragsyder i forhold til Kommuneplanrevisionen. Da GIS funktionen i forvejen er under stort arbejdspres bl.a. grundet Landsstævnet, foreslås det, at der prioriteres ressourcer til en GIS medarbejder, således at GIS funktionen ikke forårsager en forsinkelse i tidsplanen for udarbejdelse af Kommuneplanrevision.

Med den nuværende store interesse for at investere i Svendborg Kommune, er der behov for, at Planafdelingen med ganske kort varsel kan forberede, deltage i og følge op på møder med potentielle investorer. Selv når de aktuelle vakante stillinger er besat, vil der ikke være en overskudskapacitet i Planafdelingen til en sådan effektiv og koordineret servicering af potentielle investorer. Etableringen af en sådan koordinerende funktion vil dog være hensigtsmæssig i lyset af Byrådets ønske om at sikre en optimal erhvervsservice.

I forhold til teknisk bistand fra bygherre fremgår følgende af planlovens § 13, stk. 3, 2. pkt.
 

Kommunalbestyrelsen kan alene kræve bistand til udarbejdelse af forslag til en lokalplan. Der kan således ikke kræves bistand til udarbejdelse af forslag til et kommuneplantillæg efter planlovens § 13, stk. 3, 2. pkt.

Endelig vedtagelse af Lokalplan 647 for SIMAC og Nordre Kaj.
 

Det er en forudsætning for endelig vedtagelse af Lokalplan 647, at Byrådet først har vedtaget Kommuneplantillæg 2017.20. Kommuneplantillæg 2017.20 behandles særskilt, da tillægget omfatter et større geografisk område og flere rammer end nærværende lokalplan.

Baggrund

Baggrunden for lokalplanen er et ønske om, at flytte den maritime uddannelsesinstitution SIMAC fra Graaesvej og A.P.Møllersvej til Nordre Kaj.
 

Inden SIMAC kan bygge på Nordre Kaj skal plangrundlaget ændres med et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan – en proces, som blev igangsat af Teknik- og Erhvervsudvalget tilbage i efteråret 2018.
 

Byrådet vedtog d. 29. oktober 2019, at offentliggøre Forslag til lokalplan 647 i 8 uger.

Kortbilag fra lokalplanen, der viser lokalplanens afgrænsning, delområder og byggefelter.
 

Lokalplanens 647

Lokalplanen giver mulighed for, at området kan indrettes med maritim uddannelsesinstitution, serviceerhverv og evt. parkeringshus med udgangspunkt i projektforslaget fra den afholdte arkitektkonkurrence.
 

Lokalplanen fastsætter, at der kan opføres op til 27.000 etagemeter fordelt på 4 byggefelter, inkl. de eksisterende bygninger på Hudes Plads. Derudover giver lokalplanen mulighed for at bygge i en maksimal højdekote på 28.0 
 

Formålet med lokalplanen er, at sikre:

• At ny bebyggelse får en placering og arkitektonisk fremtræden, der bidrager til havnens identitet på Nordre Kaj som Maritimt kraftcenter for uddannelse og erhverv.
• Offentlig tilgængelig promenade i en bredde af minimum 12 m langs med Nordre Kaj.
• At etableringen af promenade, pladser og stræder mellem byg­ningerne danner ramme for et mangfoldigt byliv for alle.
• At kulturhistoriske jernbanespor på den offentlige del af Nordre Kaj bevares og understøttes af materialer og belægninger.
• At der er mulighed for at genåbne Kobberbækken.

Offentlig høring  

Den offentlige høring er gennemført i perioden fra d. 31. oktober 2019 til og med d. 2. januar 2020.
 

Der er indkommet fem høringssvar fra:

1. Geopartner på vegne af SMUC Fonden og C.F. Møller
2. SMUC Fonden
3. SIMAC
4. Socialafdelingen, Svendborg Kommune
5. Borger i Svendborg

Høringssvarene omhandler:

a)      Kulturhistoriske jernbanespor på Nordre Kaj

b)      Havnepromenade/shared space

c)      Afledning af regnvand ved skybrudshændelser

d)      Parkering udenfor lokalplanens område)

e)      Tilpasning af byggefelt B (SIMAC

f)        Den Blå Lagune

g)      Mobil broforbindelse mellem Nordre Kaj og Frederiksø    

Høringssvarene er gengivet i resume i en hvidbog, bilag 2, sammen med administrationens bemærkninger og forslag til ændringer eller besvarelse. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde i bilag 3.
 

I det følgende kommenteres på udvalgte høringsbidrag.
 

Kulturhistoriske jernbanespor på Nordre Kaj.

Lokalplan 647 beskriver i redegørelse og bestemmelser, at de kulturhistoriske jernbanespor på Nordre Kaj skal bevares i overensstemmelse med kommuneplanens målsætning for det udpegede kulturmiljø.
 

SMUC Fonden foreslår, at bestemmelsen justeres, så der bliver mulighed for en arkitektonisk nyfortolkning af jernbanespormotivet. Fortsat med en angivelse af, at spormotivet skal synliggøre den (kultur)historiske og oprindelige placering på kajen.
 

Ændringen forslås for ikke at låse havnepromenaden og jernbanesporene i den nuværende kote, hvilket kan gøre det vanskeligt at klimasikre og omdanne kajanlægget til promenade/rekreativt byrum.
 

SIMAC ser ligeledes en udfordring i jernbanesporene i forhold til at opnå et sikkert areal at færdes på, arbejde på og transportere tungt udstyr over. SIMAC foreslår derfor en anden form for markering af jernbanesporene end selve skinnerne. 

Administrationen bemærker:

Jernbanesporene er fremhævet som en af de bærende bevaringsværdier for kulturmiljøet på Nordre Kaj og bør derfor bevares. 
 

Administrationen foreslår, at lokalplanen justeres på den måde, at de kulturhistoriske jernbanespor på den kommende havnepromenade bevares med deres nuværende placering, men at det vil være muligt, at hæve skinnerne i forbindelse med en nyindretning/omlægning af kajen.
 

En nyindretning/omlægning af kajen, hvor sporene bevares, skal naturligvis ske, så havnepromenaden er sikker og robust i forhold til den trafik og brug, som er tiltænkt området. 

Hvis Teknik- og Erhvervsudvalget eller Byrådet ønsker at imødekomme ønsket om, at jernbanesporene kan fjernes og erstattes med en anden markering, så udløser ændringen en fornyet høring efter planloven. Det skyldes, at hensynet til jernbanesporene indgår i lokalplanens formålsbestemmelse og berører et udpeget kulturmiljø. Borgere eller organisationer kan således have en interesse i ændringen og skal høres på ny. 
 

Havnepromenade/”shared space”

SIMAC beskriver i deres høringssvar, at skolen har store forventninger og ser frem til sammen med alle havnens øvrige bruge, at benytte det såkaldte ”shared space” syd for SIMACs bygning til en lang række aktiviteter. Eks. praktisk undervisning, demonstration af udstyr, installationer, udstilling, konferencer mm. 
 

Administrationen bemærker:

Havnepromenaden syd for SIMAC er en del af Den Blå Kant og et offentligt areal.
 

I forhandlingerne om SIMACs placering på Nordre Kaj har Byrådet godkendt en placering 12 m fra kajkant.
 

Havnepromenaden kan anvendes som ”shared space” i det omfang, at det er foreneligt med promenadens øvrige funktioner, som først og fremmest er en forbindelse langs med havnen for gående og cyklister, og som derudover skal varetage Havnens interne trafik med lastbiler og servicekøretøjer. Endelig forventes Nordre Kaj, at kunne anvendes generelt i forbindelse med events og arrangementer af offentlig karakter.
 

Hvis SIMAC har behov for at udstille eller opstille elementer af ikke mobil eller midlertidig karakter på offentlige arealer, må det forventes at blive i ”Work Shop” området øst for SIMACs bygning.  

Fotoet er fra Nyhavn i KBH og illustrerer en 12 m bred havnepromenade.

Afledning af regnvand ved skybrudshændelser

Lokalplan 647 beskriver i redegørelse og bestemmelser, at afledning af regnvand i forbindelse med skybrudshændelser skal ske til havnebassinet.
 

SMUC Fonden foreslår, at bestemmelser om klimatilpasning/håndtering af skybrudsvand bliver blødt op, så den nordlige del af lokalplanområdet også kan aflede mod den fremtidige Kobberbæk eller det lavtliggende naturområde der tilvejebringes.
 

Administrationen bemærker: 

En åbning af Kobberbækken og dennes fremtidige trace er ikke besluttet. Heller ikke om Kobberbækken skal ligge på offentlig eller privat grund. En udvidelse af bestemmelsen om afledning af regnvand kan betyde, at Svendborg Kommune hurtigere skal komme til en afklaring af disse spørgsmål for at kunne imødegå denne nye mulighed i lokalplanen.
 

Bestemmelsen kan udvides således: Håndtering af overfladevand i forbindelse med ekstremregn/skybrud skal ske til havnebassinet, evt. via frilagt Kobberbæk/lavtliggende naturområde indenfor helhedsplanen for området ved Nordre Kaj.

Parkering – biler 

Det kan ikke udelukkes, at der i forhold til parkering kan være behov for at dispensere fra enten lokalplan eller bygningsreglement, såfremt parkering ønskes placeret udenfor lokalplanens område. Det skyldes, at den endelige parkeringsløsning for SIMAC ikke er afklaret på nuværende tidspunkt, men forventelig bliver i form af et større fælles parkeringshus placeret indenfor helhedsplanens område.   

Lokalplanen stiller krav om, at der i forbindelse med nyt byggeri skal etableres parkeringspladser i overensstemmelse med Svendborg Kommunes parkeringsnorm. Lokalplanen giver mulighed for, at parkeringspladserne kan etableres på egen grund eller som et fælles parkeringshus. 

Bemærk at en eventuel dispensation vil omfatte tidspunktet for etablering af den endelige parkeringsløsning og ikke antallet af pladser.

Parkering - cykler

Parkeringsnormen foreskriver op mod 600 cykel-p-pladser for SIMAC, som lokalplanen forudsætter etableret på egen grund. Efter ønske fra SIMAC så stiller lokalplanen kun krav om, at de første 150 p-pladser er etableret, når byggeriet skal tages i brug. Det skyldes, at SIMAC indledningsvist ikke vurderer, at behovet er større. SIMAC vil efterfølgende etablere de resterende p-pladser ved behov.

Administrationen bemærker, at Svendborg kommune således ikke kan kræve de resterende pladser etableret i forbindelse med administration af lokalplanen, men kun kræve at der udlægges et areal til den resterende cykelparkering i forbindelse med byggetilladelse. 

Ændringer i lokalplan 647

I forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplan 647 foretages følgende ændringer som følge af høringen:

• Tilretning af byggefelt B for SIMAC – udvides med 1 m mod vest og 2 m mod nord.
• § 6.1 suppleres: Nybyggeri samt om- og tilbygninger skal placeres indenfor byggefelterne vist på kortbilag 2. Mindre åbne trapper, ramper og lignende samt mindre tekniske anlæg på op til 1 m2 kan placeres uden for byggefeltet.
• Lokalplanens redegørelse samt § 10.3 om miljø suppleres: Håndtering af overfladevand i forbindelse med ekstremregn/skybrud skal ske til havnebassinet, evt. via frilagt Kobberbæk/lavtliggende naturområde indenfor helhedsplanen for området ved Nordre Kaj.
• Lokalplanens redegørelse samt § 9.5 om ubebyggede arealer suppleres: De kulturhistoriske jernbanespor på den offentlige del af Nordre Kaj skal bevares. Jernbanesporene kan dog hæves i forbindelse med en nyindretning/omlægning af kajen.

I forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplan 647 foretages følgende ændringer som følge af administrative rettelser/præciseringer:

• Lokalplanens § 3.3 om anvendelse for delområde B, C og D opdeles i to bestemmelser:
  • § 3.3 Delområde B: Delområdets anvendelse er offentlige formål i form af maritim uddannelsesinstitution.
  • § 3.4. Delområde C og D: Delområdernes anvendelse er offentlige formål i form af uddannelsesinstitution med mulighed for serviceerhverv.

• Byggefelt C og D udvides mod nord frem til vejmatrikelskel mod Østre Havnevej, således at kommende bebyggelse kan flugte med eksisterende facadelinje på Østre Havnevej.
• Lokalplanens redegørelse uddybes vedrørende værkstedsaktiviteter.
• Lokalplanens bestemmelse om ubebyggede arealer præciseres.
• Lokalplanens bestemmelse om parkering i konstruktion præciseres. 

Lokalplan 647, inkl. ændringer, er vedlagt som bilag 1.

Ændringerne fremgår derudover af hvidbogen, bilag 2, sammen med administrationens bemærkninger.

Hvis lokalplanen vedtages med de ændringer og rettelser, som foreslået i hvidbogen, er det administrationens vurdering, at ændringerne ikke medfører krav om fornyet høring, jf. planlovens § 27 stk. 2. Dette begrundes i, at der ikke ændres på lokalplanens formål, anvendelse eller bebyggelsens omfang eller højde.

Lov om planlægning

Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 2017.23 og forslag til lokalplan nr. 652 – Boliger i Bagergade 28-30.

Baggrund

Planforslagenes afgrænsning.

Baggrunden for udarbejdelse af planforslagene er kommunens ønske om at sælge ejendommen til et byudviklingsprojekt.
 

Byrådet vedtog den 30. oktober 2018, at udbud af Bagergade 28-30, skulle ske efter særlige principper for bebyggelse i Bagergade og for bebyggelse langs Skolegade.
 

Ny bebyggelse i området kunne deles i to typer. Bebyggelse i Bagergade og bebyggelse nede på skrænten langs Skolegade.
 

Ejendommen blev efterfølgende sendt i udbud med en række tildelingskriterier for vurdering af tilbud på ejendommen (tildelingskriteriet og dets vægtning):

• 15% - Pris
• 30% - Variation i boligstørrelse og sammenhæng til eksisterende forhold – bebyggelse og terræn
• 25% - Parkeringsforhold
• 30% - Friarealer – omfang og tilgængelighed
• Der kan ikke opføres almene boliger på ejendommen.

Tilbudsgiverne skulle fremkomme med et skitseprojekt, der viste, at bebyggelsen danner en helhed og skaber et spændende bymiljø med attraktive boliger.
 

Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede den 9. maj 2019, at der skulle være endnu en forhandlingsrunde med tilbudsgiverne.
 

På baggrund af denne forhandlingsrunde besluttede Byrådet den 25. juni 2019 at udpege en vinder, som blev ”En fynsk frugthave på terrasser”.
 

Forudgående høring

I forbindelse med den forudgående høring på ændring af kommuneplanen, kom der ét høringssvar i alt. Høringssvaret gik på en indsigelse mod 15 meters højt byggeri i Bagergade. Derudover var ønsket, at indsigers ejendom også indgik i lokalplanen.
 

Den forudgående høring forløb over to omgange grundet ønsket om at skulle kunne opføre ny bebyggelse i 5 etager, som havde en højde på maks. 17m, mod den maks. højde på 15 m, der først var sendt i høring.

På baggrund af, at der har været afholdt forudgående høring i to omgange samt at disse høringer har haft begrænset interesse fra offentligheden, afholdes ikke borgermøde i den kommende høringsperiode.
 

Projektforslaget

Der er efterfølgende arbejdet videre med projektforslaget, hvor der er sket en række justeringer i forhold til at tilpasse projektet til grunden. Projektforslaget danner baggrund for planforslagene.
 

Vinderprojektet arbejder med, at den eksisterende bygning i Bagergade bevares og renoveres til boliger og alle etager udnyttes. Kælderetagen er tænkt til benyttelse til depotrum, motionsrum, værksteder, gæsteværelser og fælles café med køkken. Her vil der være udkig til frugtlunden, der er ét stort grønt område midt på grunden, hvortil der er offentlig adgang.
 

Ny bebyggelse opføres som to etageejendomme på op til 5 etager i den nordlige ende af grunden. Antallet af boliger bliver herefter op til 36 i alt på grunden. Bygningerne bliver opført i mursten med facadedetaljer i træbeklædning, plademateriale og cortenstål. Bygninger opføres med flade tage.

Alle boliger får altaner med udsigt til haven. Adgangsveje til grunden skabes ved at etablere en portgennemgang i bygningen ud mod Bagergade og der etableres ligeledes vejadgang fra Dronningemaen i forlængelse af den offentlige parkeringsplads ved badmintonhallen.
 

Etablering af portgennemgang ud til Bagergade vil betyde, at der nedlægges ca. 3 parkeringspladser i gaden.

Illustrationen viser ny bebyggelses placering i forhold til den eksisterende bebyggelse i Bagergade, som omdannes.
 

Planforslagenes indhold
Kommuneplantillægget udlægger området til boligområde, med

• mulighed for opførelse af etageboligbebyggelse,
• maks. 5 etagers bebyggelse i den nordlige ende af grunden,
• en maks. højde på 17 meter for ny bebyggelse,
• en bebyggelsesprocent på 90% for hele ejendommen.
• Ny bebyggelse i Bagergade skal tilpasses gadens øvrige bebyggelse.

Lokalplanen har til formål at

• muliggøre fortætning af Svendborg Bymidte ved omdannelse og opførelse af etageboliger.
• sikre sammenhæng og harmoni mellem eksisterende bebyggelse i Bagergade og ny bebyggelse gennem placering, skala og materialer.
• sikre en frugthave i lokalplanområdet med offentlig adgang og opholdsmuligheder, der understøtter fællesskab.
• sikre private opholdsarealer i form af altaner til alle boliger.
• sikre at omdannelsen af den eksisterende bygning i Bagergade sker i henhold til bygningens oprindelige arkitektur.

Lokalplanen indeholder bestemmelser for ombygning af den eksisterende bygning i Bagergade, hvor der gives mulighed for etablering af portgennemgang til Bagergade.

Den nye bebyggelse skal placeres i den nordlige ende af grunden indenfor to byggefelter, der er placeret, så der er mulighed for at gå gennem bebyggelsen ind på det fælles friareal – frugthaven. Derudover er der stiforbindelse fra henholdsvis Bagergade og Skolegade.
 

Bestemmelserne skal sikre, at ny bebyggelse opføres i maks. 5 etager i mursten i farver, der er tilpasset eksisterende bygningers udtryk. Derudover kan der tilføjes nye materialer, der understreger den nye arkitektur.
 

Lokalplanen indeholder ligeledes bestemmelser om adgangsveje og parkering.

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Beslutning om vedtagelse til offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg nr. 2017.26 og lokalplan 657 - Solcelleanlæg øst for Tved.

Planforslagenes afgrænsning.

Baggrunden for udarbejdelse af planforslagene er lodsejer Hvidkilde Gods´ og projektejer Better Energy´s ønske om at etablere et solcelleanlæg på arealet.
 

Byrådet besluttede den 27. august 2019 at igangsætte planlægningen for solcelleanlægget.
 

Planområdet omfatter 37 ha, ligger i landzone og udnyttes i dag til konventionelt landbrug. Planerne dækker et større område syd for Holmdrupvej og en mindre del nord for vejen. Området afgrænses mod vest af erhvervsområdet i Tved samt delvist af Kobberbækken. Mod øst ligger en mindre skov, Fruerskov.
 

Forudgående høring

I forbindelse med den forudgående høring på ændring af kommuneplanen, kom der fire høringssvar i alt. De tre af høringssvarene kom fra naboer til planområdet, det sidste fra en borger i Tved.

Høringssvarene omhandlede følgende emner:

-          Ønske om erstatning for ejendomsværdiforringelse.

-          Planlægningen bør sikre minimumsafstand til skel.

-          Planlægningen bør sikre beplantning.

-          Positivt, at området er udpeget med udgangspunkt i landskabskarakteranalyse.

-          Bekymring om drikkevandsboring i forhold til sprøjtning og antirefleksbehandling.

-          Planområdets placering i forhold til Svendborg By, landbrugsjord og eksisterende erhvervsområde – forslag om anden placering af planområdet.

-          Henvisning til informationsmøde afholdt af investor/lodsejer i foråret.

Byrådet besluttede den 17. december 2019, på baggrund af høringen, at fortsætte planlægningen med bemærkningerne, at der ønskes en erklæring fra lodsejer om, at arealet ikke sprøjtes, at anlæggene og dets vedligeholdelse ikke er miljøskadelige, og at der sikres afskærmende beplantning.

Planforslagenes indhold
Kommuneplantillægget (bilag 1) udlægger området til teknisk anlæg i form af et solenergianlæg.
 

Området kan anvendes til solenergianlæg og de for anlægget nødvendige tekniske installationer og bygninger. Området forbliver i landzone.

Lokalplanen (bilag 2) har til formål at sikre, at:

• området udlægges til opstilling af tekniske anlæg i form af solcelleanlæg og de for driften af anlægget nødvendige installationer og transformerstationer,
• der udføres afskærmende beplantning omkring solcelleparken
• der er vejadgang til området,
• området reetableres, når solenergianlægget ikke længere er i drift.

Lokalplanen er en landzonelokalplan med bonusvirkning. Det vil sige, at lokalplanen erstatter en landzonetilladelse.
 

Solcellepanelerne må være op til 3 meter høje. Der kan her ud over opføres bygninger i op til i alt 200 m2 i form af transformere og halvtage/læskure til dyrehold. De mindre bygninger kan have en højde på op til 6 meter og gives diskrete, mørke farver.
 

Solcellepanelerne opstilles i lige rækker. Stativerne under panelerne stikkes i jorden så niveauforskelle så vidt muligt optages af panelerne. Derved vil solcelleanlægget følge terrænet i bløde kurver.

Der plantes et 3-rækket læhegn på min. 5 m bredde langs lokalplanområdets grænser, hvor der i forvejen ikke er skovbryn eller levende hegn. Læhegnet skal bestå af en blanding af løvtræer, frugtbærende træer og nåletræer. Indenfor læhegnet opstilles trådhegn i form af vildthegn. Læhegnet skærmer indsynet til solcelleanlægget og vil være til gavn for dyrelivet.
 

Langs læhegnene vil blive etableret interne serviceveje. Vejene vil blive udlagt med grus eller græs. Udover at betjene solcelleanlægget vil vejene give yderligere afstand mellem anlægget og omgivelser/naboer. Se illustration herunder.
 

Der skal være respektafstand mellem solceller/transformerbygninger og eksisterende skovbryn, beskyttede diger, beskyttet natur og åbne vandløb i området. Respektafstandene er til gavn for plante- og dyrelivet og er på mellem 2 og 10 m bredde.

Grundvand

Lokalplanområdet ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og en mindre del (ca. 3 ha) ligger indenfor boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) til en af Svendborg Vands vigtige boringer.
 

Solceller kan anvendes som et grundvandsbeskyttende tiltag, såfremt det er sikret, at anlægget ikke afgiver skadelige stoffer samt at driften af anlægget ikke omfatter anvendelse af skadelige stoffer (fx vask af solpanelerne eller sprøjtning af græsset under panelerne mv.).
 

BetterEnergy har gennem Teknologisk Institut fået sikring for, at de anlægstyper BetterEnergy opstiller, ikke afgiver nævneværdige mængder af metaller eller andre problematiske stoffer til omgivelserne. Drift af anlæggene vil ligeledes ikke medføre en fare for forurening af jord eller grundvand, men vil ske ved fx græsning. Rapporten fra Teknologisk Institut er vedhæftet som Bilag 3.
 

Der kan ikke med lokalplanen stilles krav om konkrete solcellefabrikater eller driftsmetoder. Så i det tilfælde, hvor en udbyder med andre solcellefabrikater skulle ende med at opføre og drifte anlægget, er der ikke med lokalplanen alene sikkerhed for, at grundvandet beskyttes tilstrækkeligt.

For at sikre grundvandsressourcen har lodsejer (Hvidkilde Gods) og lejer af jorden (BetterEnergy) udarbejdet et udkast til en dyrkningsdeklaration på arealet. Med deklarationen (bilag 4) sikres det, at området udnyttes, driftes og afvikles på en måde, der ikke skader grundvandet. Deklarationen tinglyses på arealet for det tidsrum, som solcelleanlægget forventes at være i drift (forventeligt 32 år). Svendborg Kommune og Vand&Affald er påtaleberettigede på deklarationen.
 

Det er aftalt mellem Svendborg Kommune og parterne, at deklarationen tinglyses inden lokalplanens endelige vedtagelse. Den endelige ordlyd af deklarationen afklares mellem parterne og de påtaleberettigede. Deklarationen tinglyses under forudsætning af, at planerne for området er endelig vedtaget af Svendborg Kommune senest den 01.03.2021.

Miljøvurdering

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er screenet i henhold til miljøvurderingsloven. Screeningen kan ses i bilag 3. 

På baggrund af miljøscreeningen konkluderes det, at planerne ikke har en sandsynlig væsentlig virkning på miljøet i forhold til de kriterier, som fremgår af loven, herunder lovens brede miljøbegreb. Det betyder, at der ikke udarbejdes en egentlig miljøvurdering (tidligere VVM). Screeningsafgørelsen offentliggøres samtidig med offentliggørelse af planforslagene.

Miljøscreeningen forholder sig til følgende emner:

• By- og Kulturmiljø
• Landskab
• Natur og grønne områder
• Forurening
• Trafik
• Befolkning

Energi

Det forventes, at solcelleanlægget kan etableres med en kapacitet på ca. 34 MV og en produktion på ca. 36.000 MWh svarende til strømforbruget for ca. 7.500 husstande.
 

Grøn energiproduktion kan understøtte Svend­borg Kommunes grønne målsætninger, som fremsat i Svendborg Kommunes ”Klima- og Energipolitik”. Solceller vil understøtte kommunens målsætning om, at 100% af energiforbruget skal være dækket af vedvarende energikilder i 2040 for kommunen som geografisk område.

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Beslutning vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 551 på ejendommen Vædderen 126 i Rantzausminde.

Rådgiver har søgt dispensation fra den gældende lokalplan i forbindelse med opførelse af et nyt enfamiliehus på Vædderen 126.
 

Der stilles i lokalplanen krav om, at tage i område 2 skal dækkes med teglsten i rød eller sort farve, samt med zink, skifer/eternitskifer, tagpap på trekantlister eller begrønnet tag.
 

Der søges dispensation til at udføre tagkonstruktionen med betontagsten. Rådgiver begrunder deres dispensationsansøgning med, at betontagstenene ligner teglsten og at der i forvejen er nævnt 5 forskellige typer tage, som vil give husene vidt forskellige udtryk. Det er i forbindelse med sagsbehandlingen oplyst, at den prismæssige forskel mellem et tegl og betontagsten i det konkrete tilfælde er 150.000 kr.
 

De nærliggende huse på Vædderen er for de flestes vedkommende opført med betontagsten, selvom det også kræver dispensation. Det har byggesagsbehandlerne ikke været opmærksom på i de sager. De huse er imidlertid omfattet af en anden lokalplan, nr. 504, og der er derfor ikke direkte præcedens. Det betyder, at Vædderen 126 ikke har krav på samme tilladelse.
 

Dilemmaet i sagen består i, at Vædderen 126 er beliggende umiddelbart op til et boligområde med betontagsten. I praksis vil det ikke være muligt at skelne de to lokalplanområder fra hinanden. Hvis der gives tilladelse i denne sag, vil der imidlertid være præcedens for de øvrige parcelhuse inden for lokalplan nr. 551.
 

Der er administrationens vurdering, at lokalplaner som udgangspunkt bør overholdes, og at en fejl i et lokalplanområde ikke bør overføres til et andet. I denne sag vil følgevirkningerne af en dispensation være begrænsede på grund af det eksisterende områdes karakter og lokalplanens begrænsede udstrækning.

Planloven.

Liste V foreslog, at sagen blev tilbagesendt til Teknik- og Erhvervsudvalget.

For dette stemte: 17 (V, C, O, Ø, B, Jesper Larsen og Jens Munk)

Imod stemte: 12 (A, F og Å)

Frigivelse af rådighedsbeløb til sikkerhedsmæssige tiltag i 2020

Puljen er afsat til at imødekomme lovsmæssige krav omkring de fysiske rammer i Svendborg Kommunes institutionerne.

Børn og Unge og Centeret for Ejendomme og Teknisk Service har i samarbejde prioriteret midlerne for 2020.

Midlerne er i 2020 prioriteret til:

• At gøre legepladserne på nedenstående institutioner tidssvarende og tilpasse dem til  nuværende behov
  • Øbakkerne – Stenstrup Børnehus
  • Øbakkerne – Sundhøj Børnehus
  • Vesterlunden – Ryttergården
• Indretning af Vesterlunden – Ryttergården
• Ajourføring af tegningsmateriale
• Generelt for 2020 vil der være fokus på:
  • Akustisk
  • Overdækning til sovepladser
  • Solafskærmning

Kasse- og Regnskabsregulativet

Frigivelse af midler til styrket udvendig vedligehold i 2020.

Centeret for Ejendomme og Teknisk Service – Kommunale Ejendomme, har ud fra den nuværende data omkring Svendborg Kommunes samlede bygningsmasse kigget på, hvor behovet har været størst. Midlerne vil derfor blive prioriteret til realisering af følgende projekter:

• Issøskolen afd.  Stenstrup 
  • Delvis vinduesudskiftning og maling af træværk
• Grønnemosegården, Hellet 14
  • Tag- og facadereparationer
• Ryttergården
  • Vinduesudskiftning i nyt værksted område
• Ungdomsskolen
  •  Facaderenovering
• Svendborg Bibliotek
  • Udskiftning af vindue, og maling af pavillon

Kasse- og Regnskabsregulativet

Godkendelse af udkast til Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn, samt godkendelse af proces for offentlig høring af parkeringsstrategien.

I februar 2019 bestilte Byrådet udarbejdelsen af en ny parkeringsstrategi for Svendborg, som tager højde for de fremtidige udviklingsprojekter og parkeringsproblematikker. På baggrund af dette har administrationen, med hjælp fra rådgiver, udarbejdet et udkast til ny parkeringsstrategi. Der er afholdt temamøde med deltagelse af udvalgte interessenter d. 21. januar 2020, hvor der er indkommet forslag til ændringer i det første udkast til en parkeringsstrategi. Disse emner er indarbejdet i det seneste udkast til parkeringsstrategi.
 

Udkast til Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn.

Udkast til parkeringsstrategi for Svendborg havn og bymidte ses i bilag 1 og bilag 2.
 

Udkast indeholder

-          Kortlægning af eksisterende parkeringsforhold

-          Byudviklingens påvirkning af parkeringsudbud

-          Tilpasning af zoner, takster, licenser og parkeringsfond

-          Bedre udnyttelse af eksisterende parkeringskapacitet

-          Placering for et eventuelt fremtidigt P-hus

-          Etapeplan for indsatser

I forbindelse med temamødet er der udarbejdet et dokument med alle input, der fremkom på mødet. Disse input vil indgå i det videre arbejde frem mod godkendelse af parkeringsstrategien samt i de efterfølgende udviklingsprojekter som bidrag til løsningsforslag på konstaterede parkeringsproblematikker. Input fremgår af bilag 3.

Procesplan for færdiggørelse af Parkeringsstrategi:

Foreløbig etapeplan for indsatser.

Proces for offentlig høring af Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn.

Efter Teknik- og Erhvervsudvalget den 6. februar 2020 har godkendt det tilrettede udkast til parkeringsstrategi sendes den i offentlig høring i 4 uger. Det videre forløb følger procesplanen.

-          Den 12. februar 2020 sættes parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn i offentlig høring. Høringen annonceres på Svendborg Kommunes hjemmeside og i Ugeavisen på Facebook og LinkedIn.

-          Den 12. marts 2020 afsluttes høringen, og alle indkomne høringssvar samt input fra temamødet samles i en hvidbog sammen med administrationens bemærkninger og forslag til videre proces.

-          Hvidbog samt endelig parkeringsstrategi behandles på Teknik- og Erhvervsudvalget den 2. april 2020.

Prioritering og frigivelse af anlægsmidler til cykelstiprojekt og øvrige trafiksikkerhedsprojekter i 2020.

Ved budgetforlig 2020 blev der tilført 2.0 mio. kr. ekstra til puljen med trafiksikkerhedsprojekter og cykelstier. Administrationen har vurderet på de cykelstiprojekter, der allerede er præsenteret for Teknik- og Erhvervudvalget ved frigivelsessagen  i 2019, samt de ønsker, der er indkommet i 2019. Med baggrund i ovenstående anbefales følgende større cykelsti- og trafiksikkerhedsprojekter i de kommende tre år.

Følgende er 3 forslag til nye cykelstis- og fortovs projekter.

1. Cykelsti  fra Gemalvej til skolen i Kirkeby

En cykelsti der forbinder Gemalvej til Issø-Skolen i Kirkeby. Stien er dobbeltrettet samt belyst. Overslag 2,7 mio. kr. (Se vedhæftede bilag 1)

2. Fortov/trafiksikkerhedsprojekt langs Gammel Nybyvej

Fortovet anlægges i den østlige side af Gammel Nybyvej fra nr. 45A til krydset med Eskærvej. Projektet forventes at kunne udføres i 2021. Overslag 2,2 mio. kr.

3. Cykelsti langs Rantzausmindevej

Cykelstien anlægges i den nordlige side af Rantzausmindevej fra Efterskolevej til Herman Nielsens Vej. Projektet forventes at kunne udføres i 2022. Overslag 2,15 mio. kr.

Det foreslås, at cykelstien i Kirkeby udføres i 2020, de resterende cykelstier tænkes prioriteret i de efterfølgende år. Fortovet langs Gammel Nybyvej kan udføres i 2021 og Cykelstiens forlængelse langs Rantzausmindevej kan udføres i 2022.

Da omfanget af entreprisen ikke er fuldt belyst anmodes om, at der må benyttes rådgiver, hvis dette viser sig at være nødvendigt.
 

Der er ved at blive udarbejdet en trafiksikkerhedsplan. Trafiksikkerhed planen vil omhandle både trafiksikkerhed(Uheld), skoleveje, borger ønsker, cykel og gangstier. Denne forventes færdig til politisk behandling inden sommerferien. I forbindelse med godkendelsen vil der være en samlet liste over projekter og et forslag til hvilke projekter, som ønskes udført i efteråret 2020, ud fra de resterende beløb i puljerne på samlet 2.118.425 kr.

Vejloven

Evaluering af udvalgets arbejde.

På Byrådets seminar i juni 2018 besluttede alle fagudvalg, at der årligt skal ske en evaluering af udvalgets arbejde på udvalgets møde i december.

Udvalget besluttede at evaluere og drøfte følgende:

• Hvordan opleves den politiske arbejdsplads i udvalget?
• Hvordan opleves samarbejde med kollegerne i udvalget?
• Hvad er forventningerne til administrationen?
• Hvordan fungerer samspillet med administrationen?

Lov om kommunernes styrelse.

Punktet blev udsat.

Fraværende: René Haahr (V). Som suppleant deltog Lars Erik Hornemann (V).

Fraværende: Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).

Venstres byrådsgruppe.

Sagen blev drøftet. Administrationen anmodes om at forberede et kommende temamøde vedrørende udarbejdelse af lokalplaner i Svendborg Kommune.

Orientering vedrørende håndtering af udfordringer i Erhvervsområde Vest.

Sagen har tidligere været behandlet på udvalgets møde den 7. marts 2019. I forlængelse heraf er sagen blevet belyst yderligere.
 

Konkret foreligger der en afgørelse fra Planklagenævnet som afventet, se vedlagte bilag, og der er indhentet et juridisk notat ved ekstern advokat, se vedlagte bilag.
 

Planklagenævnet afviste at behandle klagen konkret, da klagefristen var overskredet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at klager ikke bliver betragtet som part i sagen vedrørende byggetilladelse på Rytterhaven 9. Nævnet forholdt sig ikke til den del af klagen, der omfattede kommunens administration af Erhvervsområde Vest som helhed.
 

Det er den eksterne advokats vurdering, at området i planlovsmæssig forstand er at betragte som et erhvervsområde, skønt det i miljølovsmæssig forstand er at betragte som et blandet bolig- og erhvervsområde. Det er i overensstemmelse med administrationens vurdering.
 

Det er kommunens pligt at lovliggøre ulovlige forhold i lokalplanområdet, om end kommunen selv tilrettelægger sin tilsynsforpligtelse. Det gør sig gældende i forhold til eventuelle ulovlige boliger, som kommunen er blevet gjort opmærksom på i forbindelse med klagen over administration af området. Der har tidligere været foretaget en overordnet undersøgelse af området, som resulterede i, at seks boliger kan være ulovlige. Der vil nu blive oprettet en konkret sag på hver enkelt bolig som en del af tilsynsforpligtelsen. Det vil blandt andet medføre partshøring af de berørte borgere. Af den årsag er det endnu ikke muligt at konstatere noget endeligt vedrørende boligernes lovlighed.
 

Hvis der er tale om en eller flere ulovlige boliger, kan lovliggørelsen ske fysisk ved ophør af den ulovlige anvendelse eller udarbejdelse af en ny lokalplan. Hvis anvendelsen ikke kan godkendes i overensstemmelse med lokalplanen (fx tilknytning til virksomhed), vil der ikke kunne dispenseres fra lokalplanen, da det vil være i strid med planens principper.

På nuværende tidspunkt vil udarbejdelse af en ny lokalplan ikke løse udfordringerne i området. Årsagen er, at en lokalplan kun kan regulere fremadrettet. Den kan derfor ikke anvendes til at løse problematikken med, at der allerede er boliger og virksomheder i umiddelbar nærhed af hinanden, hvilket har betydning for, hvor meget virksomhederne må støje.
 

Som anført af ekstern advokat i vedlagte notat kan udarbejdelse af en lokalplan vise sig at være relevant på et senere tidspunkt i forbindelse med en eventuel lovliggørelse af boliger efter planloven.
 

Tilsynsforpligtelsen gælder også vedrørende støjforhold. I henhold til sædvanlig praksis indrettes tilsynet på den måde, at konkrete klager behandles, hvilket også er tilfældet i dette område. Der udføres ikke opsøgende tilsyn.
 

En del af klagen omfatter støj fra biler på vejen. Dette hører under politiets myndighedsområde og er ikke en del af kommunens ansvarsområde. Spørgsmålet om eventuel anlæggelse af en ny vej har været rejst. Dette kan muligvis afhjælpe en del af støjen fra bilerne på vejen. Det vil imidlertid ikke afhjælpe spørgsmålet om støj fra virksomhederne i forhold til boligerne.
 

Den eksterne advokat har udtalt sig om erstatningsansvar, så vidt det har været muligt. Der er dog mange ubekendte faktorer, og et eventuelt ansvar beror i høj grad på udfaldet af de sager om boliger, hvor sagsbehandlingen nu fortsætter.

Planloven

Miljøbeskyttelsesloven