Byrådet

Indstilling af budgetforslag 2022 og overslagsårene 2023-25 samt takstoversigt til Byrådets 1. behandling.

Direktionens budgetudkast tager udgangspunkt i det tekniske budget for 2022, jf. budgetnotat af 19. august 2021 samt det forventede regnskab for 2021 jf. koncernrapport pr. 31. maj 2021.

Direktionens forslag ligger stort set inden for den økonomiske politiks målsætninger. Kommunens serviceudgifter vil i forslaget ligge over det niveau i den udmeldte, vejledende serviceramme fra KL, som er aftalt mellem KL og regeringen.

Forventede skatte- og tilskudsindtægter er baseret på statsgaranti, og indtægter fra skat og grundskyld er budgetlagt med uændret skatteprocent og grundskyldspromille.

Selv om der i budgettet er taget højde for kendte merudgifter, er der fortsat en række risici, der kan true budgettet. Bl.a. er 3 mia. kr. af statens tilskud betinget af, at kommunerne under ét overholder servicevækstrammen, og 1 mia. kr. er betinget af, at kommunerne ligeledes overholder den aftalte anlægsramme.

Budgetforslaget for 2022 udviser herefter et forbrug af likvide aktiver på 60.142.000 kr. Resultatet af ordinære driftsvirksomhed udviser et overskud på 209.195.000 kr., som sammen med budgetlagt lånoptagelse på 22.801.000 kr. skal medgå til finansiering af anlægsudgifter på 171.346.000 kr., afdrag på lån på 105.685.000 kr. samt finansforskydninger på 15.107.000 kr.

Budgetmaterialet i det foreliggende udkast hviler på, at udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat fastsættes uændret til 26,30 procent.

Grundskyldspromillen fastsættes uændret til 23,32 promille (for landbrugsjord dog 7,2 promille svarende til lovens maksimum). Der opkræves dækningsafgift for offentlige ejendomme (kommunens egne ejendomme undtaget) baseret på 11,66 promille af grundværdier og 8,75 promille af forskelsværdier. Muligheden for at opkræve dækningsafgift af forskelsværdier ophører med virkning fra den 1.1.2022. Der er for tiden et lovforslag i høring, som indebærer, at der vil blive fastsat kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for offentlig ejede ejendomme. De konkrete dækningsafgiftspromiller vil blive fastsat så provenuet for 2022 svarer til provenuet for 2021.

Forslaget er baseret på valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2022. I forbindelse med 2. behandling af budgetforslaget skal der tages særskilt stilling hertil.

Det oplyses endvidere, at den kirkelige udskrivningsprocent udgør 1,02 procent. Beslutning om eventuel ændring meddeles af Provstiet inden 2. behandling af budgettet.

Med udgangspunkt i det tekniske budget, som ligger til grund for budgetnotatet er der udarbejdet forslag til takster for 2022. Som følge af at taksterne er beregnet på baggrund af det tekniske budget, vil der, som følge af budgetændringer i forbindelse med kommende budgetforhandlinger, være ændringer i taksterne. Taksterne fremgår af vedlagte bilag.

Fristen for fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling den 5. oktober 2021 fastsættes til mandag den 27. september 2021 kl. 23.59. Ændringsforslag skal ske på særskilt bilag til resultatoversigten, som fremsendes til Staben.

Ikke vurderet

Byrådet

Liste Ø foreslog, at sparerammen udgik og overskridelsen af servicerammen blev forøget tilsvarende.

Man stemte om dette.

For stemte: 3 (Ø)

Imod stemte: 24 (A, V, C, B, O og Jens Munk)

Undlod: 2 (F og Å)

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Valg af whistleblowerordning

Europa-Parlamentet vedtog oktober 2019 et whistleblowerdirektiv, som betyder, at alle større arbejdspladser skal have etableret en whistleblowerordning senest 17. december 2021. Direktivet er nu udmøntet i dansk lovgivning ved lov om beskyttelse af whistleblowere, som blev vedtaget i Folketinget den 24. juni 2021. Inden lov om whistleblowerordning blev vedtaget, blev whistleblowerordningen behandlet på byrådets møde den 27. april 2021. Her blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en beskrivelse af forskellige modeller for en whistleblowerordning og at de mulige modeller skulle sendes i høring blandt medarbejdernes repræsentanter.

I vedlagte oplæg til whistleblowerordning beskrives 5 mulige modeller:

• Model 1: Egen kommunal løsning med borgerrådgiver
• Model 2: Egen kommunal løsning med whistleblowerudvalg
• Model 3: Ekstern bistand – revisor/advokat
• Model 4: Ekstern bistand – KL
• Model 5: Kommunalt fællesskab

Derudover er der en beskrivelse af formålet, hvem der kan indberette, hvad der kan indberettes og erfaringer fra andre kommuner.

Jævnfør lovgivningen gives der via whistleblowerordningen mulighed for at indberette om følgende:

-          Seksuel chikane eller andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane.

-          Grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning, f.eks. lovgivning om magtanvendelse, forvaltningslov, offentlighedslov og sektorlovgivning.

-          Strafbare forhold – f.eks. brud på tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse

-          Forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse.

-          Alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold

Der kan jf. lovgivningen ikke indberettes om følgende:

-          Whistleblowerens eget ansættelsesforhold

-          Øvrige forhold som f.eks. overtrædelser af interne retningslinjer af alvorlig karakter – sygefravær, alkohol, løn, arbejdsopgaver, privat brug af kontorartikler mv.

-          Mindre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen – f.eks. mellem to kolleger.

Formålet med en whistleblowerordning er at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til evt. ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder ved Svendborg Kommune.

Oplæg til whistleblowerordning er i høring på HovedMED’s møde den 10. september og resultatet af HovedMED’s behandling fremsendes efterfølgende til politisk behandling.

Lov om beskyttelse af whistleblowere

Oplæg til Whistleblowerordning har den 10. september været i høring i HovedMED. HovedMED tilkendegiver, at man vil pege på model 2 i notatet: Egen kommunal løsning med whistleblowerudvalg. Udvalget anbefales udvidet med yderligere en medarbejderrepræsentant, således at der både vil være en TR og en AMR med i Whistleblowerudvalget.

Godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Planforholdene for matr. 9a og 9b, Lundeborg By, Oure er med lokalplan nr. 641 – Lundeborg Badehotel blevet ændret således, at der på området kan opføres et badehotel. De ændrede planforhold har medført en stigning i grundværdien jf. ejendomsvurderingen pr. 1.10.2020 i forhold til ejendomsvurderingen pr. 1.10.2019.

Ejerne af Lundeborg Strand-Camping søger om fritagelse for stigningen i grundskyld jf. § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat under henvisning til at det for nuværende er uvist om projektet vil blive gennemført, idet de mulige investorer er sprunget fra.

Ejerne af Lundeborg Strandcamping har i mail af 26. maj 2021 ansøgt om fritagelse for stigningen i grundskylden vedr. ejendommen Gl. Lundeborgvej 46, 5874 Hesselager med henvisning til § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat.

Byrådet vedtog den 26. maj 2020 Lokalplan nr. 641 – Lundeborg Hotel. Lokalplanen har ændret planforholdene for matr. 9a og 9b, Lundeborg By, Oure således at der på området, der i dag anvendes som som campingplads, kan opføres et badehotel.

De ændrede planforhold har medført, at grundværdien er steget fra 1.744.800 kr. (ejendomsvurdering pr. 1.10.2019) til 4.310.200 kr. (ejendomsvurdering pr. 1.10.2020).  I 2021 betales der dog grundskyld efter loftsværdien, som er på 880.100 kr.

Ansøger begrunder sin ansøgning med at Covid-19 har ændret forholdene for projektudvikling af badehoteller. Det er således ansøgers vurdering, at det med de nuværende markedsforhold ikke er muligt at sælge området med henblik på opførelse af et hotel. Derimod kan området sælges, hvis det var muligt at opføre ferielejligheder – men det tillader den nye lokalplan ikke. Det er derfor ansøgers opfattelse, at betingelser for fritagelse for betaling af grundskyld efter § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat er opfyldt.

§ 8 A blev indsat i lov om kommunal ejendomsskat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 og har gyldighed fra den 1.1.2018. Paragraffen har følgende ordlyd:

Stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere end 20 procent som følge af en ændret lokalplan. Det er en betingelse, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for den ændrede lokalplan. Det er desuden en betingelse, at der er foretaget tilbageberegning af grundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1.

Stk. 2: Fritagelse for stigning i grundskylden jf. stk. 1 bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt hvor grundværdien er ændret. Desuden bortfalder fritagelsen hvis betingelsen i stk. 1, 2. pkt. ikke længere er opfyldt eller hvis ejeren afstår ejendommen.

Betingelserne i § 8 A vurderes at være opfyldt, idet der med vedtagelsen af Lokalplan nr. 641 er tale om ændrede planforhold og grundværdien som følge af de ændrede planforhold er steget med mere end 20 procent. Endvidere er anvendelsen af området ikke ændret. Der drives fortsat campingplads på området.

Byrådet er ikke forpligtet til at bevilge fritagelse for grundskyldsstigningen, idet der er tale om en ”kan”-bestemmelse jf. ordlyden i stk. 1.

Administrationen bemærker endvidere, at den rentefri midlertidige indefrysningsordning vedr. grundskyldstigninger, som oprindeligt var gældende for 2018-2020, er blevet forlænget til og med 2023. Boligejere har således mulighed for at få indefrosset de årlige stigninger i grundskylden i form af et lån hos kommunen. Dette vil gælde uanset om der gives helt eller delvis fritagelse for den del af grundskyldstigningen, som skyldes de ændrede planforhold eller der gives afslag.

Ingen påvirkning.

Byrådet

Godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).

Skårup Fjernvarme A.M.B.A. har fremsendt forslag til nye vedtægter til godkendelse ved Svendborg Kommune.

Skårup Fjernvarme A.M.B.A. har udarbejdet forslag til nye vedtægter (vedlagt).

Idet Svendborg Kommune garanterer for 2 lån for Skårup Fjernvarme A.M.B.A. ved KommuneKredit på i alt 23,7 mio. kr. skal evt. vedtægtsændringer forelægges og godkendes af Svendborg Kommune.

Skårup Fjernvarme A.M.B.A. har ligeledes fremsendt en samstilling af nuværende og forslag til nye vedtægter (vedlagt)

Administrationen hæfter sig ved §5 Udtrædelsesvilkår, hvor mulighed for udtrædelse lempes. Ligeledes er beskrevet, at såfremt det ikke er muligt, at overdrage den ledige kapacitet (andel) kan endvidere opkræves en godtgørelse af den afskrevne anlægsudgift.

På denne baggrund har Svendborg Kommune rådført sig ved Advokatfirmaet Energi & Miljø med henblik på ekstern vurdering af konsekvenserne af vedtægtsændringer rettet mod kommunens risiko i forbindelse med stillede kommunegarantier for eksisterende lån. 

1. Skårup Fjernvarme er et etableret fjernvarmeværk, hvor Skårup Fjernvarmes nuværende forsyningsområde fortsat vil have tilslutningspligt/forblivelsespligt jævnfør varmeplanen.

En vedtægtsændring vedr. udtrædelse vil derfor ikke have betydning i forhold til de eksisterende forbrugere i forsyningsområdet, da de ikke kan udtræde pga. tilslutningspligten/forsyningspligten. Forbrugeren vil her kun kunne udtræde, hvis de søger dispensation fra Svendborg Kommune, der vil behandle deres ansøgning efter tilslutningsbekendtgørelsen. Svendborg Kommune vil som udgangspunkt ikke give denne dispensation. Såfremt de opnår dispensationen, vil de som udgangspunkt være omfattet af betaling af udtrædelsesgodtgørelse, hvis det vurderes, at ledigbleven kapacitet ikke kan afsættes til anden side.

1. Henvisningen til eksisterende tilslutningspligt vil ligge i denne formulering i deres vedtægter vedr. udtrædelse:

Udtræden er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger.

2. Vedtægtsændringerne mht. udtrædelse vurderes derfor ikke at få betydning for kommunens risiko mht. kommunegaranti.

3. Fjernes tilslutningspligten/forblivelsespligt står man til gengæld i en ny situation. Her vil man dog fortsat kunne kræve udtrædelsesgodtgørelse, hvis det vurderes, at ledigbleven kapacitet ikke kan afsættes til anden side.

2. Vedtægtsændringerne kan få betydning i forhold til nye forbrugere. Der er et politisk ønske om, at få Skårup Fjernvarme til at udvide, så de også forsyner det naturgasforsynede område i Skårup.

1. Efter man har godkendt en projektgodkendelse, hvor det naturgasforsynede område konverteres til fjernvarme, vil man formentlig ikke kunne kræve udtrædelsesgodtgørelse fra de nye forbrugere i det nye område imens nye forbrugere tilsluttes. Disse nye forbrugere vil i dette område derfor kunne udtræde 6 måneder efter indmeldelse uden at der skal betales udtrædelsesgodtgørelse. Omkostninger til afbrydelse af stikledning m.m. vil dog fortsat udgøre et økonomisk incitament for ikke at udtræde fra fjernvarmen efter indmeldelse.  

2. Overordnet vurderes denne risiko dog at være minimal, da Skårup Fjernvarme i hele denne udbygningsperiode vil have de gamle forbrugere som økonomisk ”base” pga. tilslutningspligten.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at forslag til vedtægtsændringer godkendes.

Ingen

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

For at komme i mål med Svendborg Kommunes klimamålsætninger er det nødvendigt, at individuelle olie- og naturgasfyr konverteres til vedvarende energikilder, som varmepumper og grøn fjernvarme. Administrationen har udpeget nogle områder, hvor indsatsen med at udbrede fjernvarmeforsyningen og andre kollektive varmeløsninger har det største potentiale, og som derfor skal prioriteres. Kortet med de prioriterede områder skal godkendes, da det skal danne grundlag for den videre dialog med fjernvarmeselskaberne.

Den kollektive varmeforsyning i Svendborg Kommune består i dag af en række områder, der forsynes med enten fjernvarme eller naturgas, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Kollektiv varmeforsyning i varmeplanen). Det er administrationens vurdering, at flere af de områder, der i dag er forsynet med naturgas, har potentiale til at blive konverteret til fjernvarmeforsyning.

For at opfylde Svendborg Kommunes klimamålsætninger, er det centralt, at olie- og naturgasfyr konverteres til grønne varmeløsninger. Det er administrationens vurdering, at fjernvarmen som varmeløsning vil være særlig relevant i områder, hvor der kan udnyttes overskudsvarme, og i forbindelse med tæt bebyggelse, hvor alternativet er mange luft-til-vand varmepumper, der kan udgøre en støjmæssig udfordring. Fjernvarme giver også mulighed for at indarbejde ny teknologi for mange varmebrugere på én gang. 

Der blev d. 9. marts 2021 afholdt et temamøde med fjernvarmeselskaberne i Svendborg Kommune og Miljø- og Naturudvalget. Her fortalte fjernvarmeselskaberne om deres nuværende udvidelsesplaner og planer for omstilling til grøn varmeproduktion. På baggrund af den efterfølgende drøftelse i Miljø- og Naturudvalget blev der nedsat en arbejdsgruppe med fjernvarmeselskaberne og administrationen.  

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt for den videre dialog med forsyningsselskaberne og den generelle varmeplanlægning, at der politisk godkendes et kortgrundlag, der prioriterer indsatsområderne for omstillingen.

En alternativ tilgang til godkendelsen af dette kortgrundlag, vil være udarbejdelsen af en ny strategisk varmeplan. Der blev udarbejdet et udkast til en strategisk varmeplan i 2017, som ikke blev politisk vedtaget. Det er en tidskrævende og ressourcetung proces at udarbejde en strategisk varmeplan. Godkendelsen af kortgrundlaget vurderes derfor af administrationen at være en hurtigere og bedre økonomisk tilgang i forhold til at opnå konkrete resultater på nuværende tidspunkt.

Kortgrundlaget fungerer som en tilkendegivelse fra Svendborg Kommune om, hvor der vurderes at være størst potentiale for fjernvarmeforsyning og andre kollektive varmeløsninger på nuværende tidspunkt. Svendborg Kommune vil derfor prioritere indsatsen for at belyse og realisere potentialerne i disse områder. Dette kortgrundlag kan ses i bilag 2 (Bilag 2: Kortgrundlag for prioriterede indsatsområder).

Hvordan er områderne udpeget?

Kortgrundlaget med de prioriterede indsatsområder bygger på en screening med data fra baggrundsanalyserne fra udkastet til den strategiske varmeplan fra 2017, udmeldinger fra fjernvarmeselskaberne, tidligere projektansøgninger, BBR-stamdata for nuværende varmekilder, vurderinger i forhold til bygningstæthed i områderne, og potentielle gode varmekilder jf. bilag 3 (Bilag 3: Baggrundsnotat).

Det fremadrettede arbejde

Når kortgrundlaget er godkendt, vil der efterfølgende blive indledt en dialog mellem Svendborg Kommunes politikere og fjernvarmeselskabernes bestyrelser. Dialogen skal omhandle fjernvarmeselskabernes nuværende målsætninger for udvidelse af fjernvarmen, og eventuelle roller i fremtidige ø-varmeprojekter. Et ø-varmeprojekt er etablering af nye fjernvarmenet uden forbindelse til eksisterende fjernvarmenet. Kortgrundlaget kan også være udgangspunkt for en dialog med andre fjernvarmeselskaber, som eksempelvis Fjernvarme Fyn.

Efter dialogen med fjernvarmeselskaberne, skal der følges op med mere detaljerede analyser for de konkrete områder. Her vurderes det, hvilken varmeløsning der vil være den samfundsøkonomisk mest optimale for det enkelte område. Denne vurdering laves i samarbejde med forsyningsselskaberne og andre relevante aktører.

Udvalget vil blive orienteret, når der udvælges områder til mere detaljerede analyser.

Fortrængning af naturgas/oliefyr til fordel for fjernvarme vil reducere CO2-udledningen væsentligt.

Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Svendborg Kommune har fået svar på høringssvar vedrørende Region Syddanmarks nye Råstofplan 2020. Der orienteres om svaret og det fremadrettede arbejde.

Regionerne er ansvarlige for at udarbejde råstofplaner. Planerne indeholder regionsrådets strategi for den fremtidige forsyning med råstoffer, indsatsområder, og retningslinjer for råstofindvinding. Den 21. juni 2021 vedtog Region Syddanmark en ny råstofplan, Råstofplan 2020.

Byrådet vedtog den 27. april 2021, at fremsende administrationens kommentarer til Region Syddanmarks Udkast til Råstofplan 2020, jævnfør bilag 1 (Bilag 1: Administrationens bemærkninger til Råstofplan 2020).

Samtidig besluttede et flertal i Byrådet at fremsende et forslag til Region Syddanmark om, at Jernskovs Hjørne nær ved Skovholm Mosen, ikke blev udlagt som graveområde, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Byrådets beslutning fra mødet den 27. april 2021).

Regionen har taget administrationens kommentarer til efterretning, men har valgt ikke at tage graveområdet ved Jernskovs Hjørne ud, som Byrådet anbefalede, jævnfør bilag 3 (Bilag 3: Region Syddanmarks svar på Svendborg Kommunes høringssvar).

Det fremadrettede arbejde

Der kan ikke klages over, hvilke graveområder der udlægges i en råstofplan. Der kan alene påklages, hvis regionen ikke har overholdt de juridiske spilleregler i forbindelse med udarbejdelsen af råstofplanen.

Administration vil være opmærksom på, at der ikke gives en gravetilladelse før der enten er redegjort for, at Skovholm Mose ikke påvirkes når der graves, eller der er foretaget de nødvendige tiltag til at sikre vandstanden i Skovholm Mose før der graves.

Administrationen vil også arbejde på, at der iværksættes et monitoreringsprogram i området, så gravningen kan stoppes, hvis der sker en ændring i vandstanden i Skovholm Mose, som kan tilskrives råstofindvindingen.

Desuden vil der være stor opmærksomhed på, at hasselmusen og dens levesteder tilgodeses.

En lokal råstofindvinding kan nedbringe CO2-udledning fra transport.

Byrådet

Godkendt.

Afbud fra Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleanter deltog Claus Krossteig (A) og Søren Lund Maaløe (Å).