Thurøhus
Plejecenteret har 32 boliger som er delt op i 3 afdelinger.
Solsikken med 12 plejeboliger, Valmuen med 12 plejeboliger og Oasen med 8 demensboliger. Derudover har vi 10 ældreboliger samt et aktivitetscenter med café og træning.
Huset blev ombygget i 2001 og fremstår med lyse og venlige boliger med egen terrasse, fælles køkken/ opholdsrum og en stor dejlig have med mange hyggekroge.
Vi gør meget ud af at huset skal fremstå som hyggeligt og indbydende, da det er mange menneskers hjem. Foruden den daglige hygge, fejrer og værner vi om traditioner som påske- og julefrokoster, fastelavn, høstfest og fællesspisninger.
Derudover tilrettelægger personalet individuel rehabilitering i samarbejde med beboere og pårørende.
Borgerne fra plejecenteret kan benytte sig af aktivitetscenteret ca. 1 gang om ugen – hvis det ønskes. Borgere fra ældreboligerne kan frit benytte aktivitetscenteret.