Hemmeligheder om vold

Hemmeligheder om vold

Søg hjælp, snak med nogen om det. Det er aldrig børn og unges skyld, når vold og seksuelle overgreb finder sted.

At leve med en familiehemmelighed om vold i familien kan betyde at

  • Det kan være svært hele tiden at skulle passe på
  • Det kan være svært at gå med alle dine bekymringer alene

 

Uddybning - hemmeligheder om vold


Det kan være svært hele tiden at skulle passe på, at ingen ser eller hører, at alt ikke er så godt hjemme.

Det betyder:

  • at du må gå med alle dine bekymringer selv uden at kunne tale med en anden om det, og
  • at du sjældent kan have en ven eller veninde med hjem fra skole.


Det kan også betyde:

  • At du kan gå rundt og have ondt i hovedet eller maven.
  • At du kan have svært ved at koncentrere dig i skolen
  • At du kan føle dig ensom
  • At du kan have svært ved at sove
  • At du kan føle dig trist.


Nogle børn mener, at de svigter deres forældre, hvis de fortæller nogen om det. Det er ikke at svigte dem, at fortælle hvordan du har det. Det er derimod en hjælp.


Det er altid de voksne der skal passe på barnet.