Kultur- og Fritidsudvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Godkendt.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 2 Drøftelse og kommentering af udkast til handleplan for bæredygtig udvikling 2020-2025
+Beslutningstema
Drøftelse og kommentering af udkast til handleplan for bæredygtig udvikling 2020-2025.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og kommenterer udkast til handleplan for bæredygtig udvikling og specifikt tager stilling til relevante initiativer under mål 8 og 17.
- Kultur- og Fritidsudvalget oversender kommentarer og eventuelle rettelser eller tilføjelser til Miljø og Naturudvalget for deres videre behandling af sagen.
Sagsfremstilling
Bæredygtighedsstrategi 2020 blev godkendt af Byrådet den 28. januar 2020. Miljø- og Naturudvalget besluttede den 5. november 2019, at der skal udarbejdes en handleplan for strategiens implementering i de respektive fagudvalg.
Natur og Miljø har udarbejdet et udkast til handleplanen. Den er vedlagt som bilag 1.
Handleplan for bæredygtig udvikling er en handleplan både for Bæredygtighedsstrategi 2020 (bilag 2) og Klima- og Energipolitikken (bilag 3).
Planen skal sikre, at den bæredygtige udvikling sættes i gang gennem konkrete initiativer i de forskellige fagområder i organisationen, og blandt borgere og virksomheder i Svendborg Kommune. Der foregår mange relevante initiativer rundt omkring i organisationen. De medtagne initiativer er udvalgt, fordi de er konkrete og målbare.
Handleplanen indeholder initiativer og målsætninger indenfor hver af de 8 af FN’s verdensmål, som er medtaget i Bæredygtighedsstrategi 2020. Den bæredygtige udvikling skal ses som en proces, der er i konstant udvikling. Handleplanen skal derfor evalueres og revideres årligt.
Natur og Miljø har været i dialog med alle afdelingschefer i Svendborg Kommune og alle har budt ind med initiativer og målsætninger. For hvert initiativ er der angivet en baseline. Årstallet for baseline varierer fra initiativ til initiativ afhængig af, hvornår man sidst foretog en opgørelse. Det kan være for 2018, 2019 eller 2020. For enkelte initiativer er der endnu ikke angivet en baseline. Det skyldes, at initiativet først starter op i 2020, og baseline vil derfor blive fastlagt senere i år.
Jævnfør den tidligere fremlagte tidsplan er udkast til handleplan for bæredygtig udvikling 2020-2025 sendt til drøftelse og kommentering i alle fagudvalg i maj 2020. Høringssvar vil blive indarbejdet i handleplanen. Endelig godkendelse i Miljø- og Naturudvalget samt Byrådet er planlagt til juni 2020.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Målsætningerne i handleplanen for 2025 er vurderet mulige at opnå indenfor de nuværende økonomiske rammer. Skal ambitionsniveauet skal hæves vil det kræve særskilte bevillinger.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 04-05-2020
Udvalget tiltrådte udkastet, der oversendes til godkendelse i Miljø og Naturudvalget.
Der var afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Steen Tinning (B).
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-05-2020
Udkastet blev tiltrådt. Udvalget ønsker, at der i kommende revision af strategien sættes mere ambitiøse mål for røgfri fremtid.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Udvalget oversender sagen til Miljø- og Naturudvalget, idet udvalget tilkendegav, at de ser frem til at arbejde med bæredygtighed bredt i de kommende samarbejdsaftaler med kulturinstitutionerne. I forbindelse med samarbejdsaftalerne, vil udvalget drøfte, hvordan Bæredygtighedsstrategi 2020 konkret kan udmøntes i de enkelte aftaler.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 06-05-2020
Drøftet og oversendes til Miljø og Naturudvalget.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 07-05-2020
Indstillingen godkendt uden yderligere bemærkninger.
Punkt 3 Udvidelse af Svendborg Idrætscenter - tillægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb
+Beslutningstema
Ansøgning om tillægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til udvidelse af Svendborg Idrætscenter
Indstilling
Direktionen indstiller til Byrådets godkendelse
- om der skal bevilges yderligere lånegaranti på 5,0 mio. kr. og i givet fald anvises finansiering af deponering.
- om der skal bevilges et øget driftstilskud på årligt 0,25 mio. kr. fra 2021 til finansiering af øget lånoptagelse, og i givet fald anvises finansiering.
- at der i givet fald gives yderligere anlægsbevilling på 12,0 mio. kr., således den samlede bruttoanlægsramme udvides til 36,0 mio. kr. med indtægtsbevilling på 7,0 mio. kr., der samtidig frigives.
Sagsfremstilling
Konsortiet bag SYNERGIEN – SG-Huset, SfB Klubhus, 15-25 område - Svendborg Idrætscenter søger kommunen om yderligere lånegaranti på 5,0 mio.kr. samt driftstilskud til finansiering af låneydelsen efter afholdt licitation, idet det bl.a. ikke har været muligt at opnå fondstilskud i en størrelse som forventet.
Kommunen har i forvejen afsat en rådighedsramme til lånegarantistillelse ad to omgange. På Byrådsmøde den 26. februar 2019 blev det besluttet at afsætte 15,1 mio. kr. og ved budgetforliget for budget 2020 blev der yderligere afsat 8,9 mio. kr. I alt 24,0 mio. kr.
Det præciseres, at bygherrer er tre selvejende institutioner; SFB Huset, SG Huset og Svendborg Idrætshal, og at det er de tre parter, som er ansvarlig for anlægsopgaven.
Sagsfremstillingen og driftsbudgettet er udformet af administrationen med baggrund i en række møder med repræsentanter fra de tre projekter og ekstern rådgiver.
Svendborg Kommune har derudover ikke kvalitetssikret projektet eller projektets anlægsøkonomi. Svendborg Kommune frigiver således lånet på baggrund af materiale udarbejdet af konsortiet og dets rådgiver.
Projekterne
Projekterne ejes af SG-Huset, Svendborg Forenede Boldklubber og Svendborg Idrætshal. Parterne har koordineret arbejdet med de respektive projekter i én fælles styregruppe, hvor parternes fælles eksterne rådgiver har understøttet fremdriften i projekterne. Svendborg Kommune har understøttet styregruppen, ved at bidrage med vejledning omkring den politiske behandling af sagen, og ved at udarbejde driftsbudgetter for de enkelte projekter, på baggrund af driftstal fra SG Huset og Svendborg Idrætscenter
Samlet set er ambitionen med de tre byggeprojekter, at skabe en fortsat udvikling af Svendborg Idrætscenter, som samlingspunkt og kraftcenter for idræt, bevægelse og kultur – for unge i alderen 15-25 år.
Ambitionen med projektet er, at skabe et integreret forenings- og idrætsmiljø, hvor samarbejdet mellem de lokale foreninger og idrætter styrkes, for herigennem, at gøre Svendborg til Danmarks sundeste kommune.
Projekterne understøtter alle visionerne i Svendborg Kommunes Idrætspolitik, om at skabe fleksible og moderne idrætsfaciliteter og bevægelsesrum, hvor idræt og andre kulturelle aktiviteter kan udøves på tværs af alder, køn og fysisk formåen. Derudover understøtter projekterne Svendborg Kommunes strategiske samarbejde med DGI og DIF, som bevæg dig for livet visionskommune.
De nye faciliteter vil ligeledes få en funktion til DGI Landsstævnet i 2021, forudsat at faciliteterne kan tages i brug.
Synergien/Foyeren - Svendborg Idrætshal
Synergien på 600 m2 bliver det nye samlingspunkt for unge studerede og idrætsaktive fra hele Svendborg Kommune, og de øvrige brugere af Svendborg Idrætscenter. Her skabes der plads til det sociale møder mellem de unge på tværs af idrætslige og kulturelle præferencer. I Synergien kan de unge mødes efter skoletid. Der vil være adgang til café, mulighed for lektielæsning og adgang til forskellige former for idrætsfaciliteter og aktiviteter - udviklet i samarbejde med unge.
Udbygning af SG Huset
Udbygningen bliver et nyt og dynamisk bevægelseshus på 1.355 m2. Faciliteten vil indeholde en række bevægelsessale mv, som skal danne ramme for SG’s stigende foreningsaktiviteter. Derudover vil udbygningen rumme rekreative fællesarealer til social aktivitet, og lokaler til spontane selvorganiserede idrætsaktiviteter.
SFB Huset
Med SFB Huset får fodboldklubben SFB en ny og moderne klubfacilitet på 877 m2. Klubfaciliteten vil indeholde omklædningsrum, klublokaler og mødefaciliteter, som ligeledes kan benyttes af andre foreninger. Faciliteten bliver en integreret del af Svendborg Idrætscenter, og bidrager dermed til at skabe et mere mangfoldigt idrætsmiljø i centeret.
SFB, SG Huset og Svendborg Idrætshal tilslutter sig administrationens sagsfremstilling og står inde for den fremlagte drifts- og anlægsøkonomi. Svendborg Idrætshal ønsker nedenstående kommentarer tilføjet:
Vi tiltræder sagsfremstillingen:
- ”I tillid til at SIC Etape 1 behandles uafhængigt af Kommunens normale procedure for prioritering af ansøgninger til anlægsprojekter på fritidsområdet, idet sagsbehandlingen af SIC Etape 1 er startet før denne procedure blev besluttet i 2019”
- ”I forventning om, at beslutningen af nærværende sag ikke vil have negativ indflydelse på Økonomiudvalgets og Byrådets behandling og prioritering af ansøgningerne til anlægsprojekter på fritidsområdet, herunder SIC Etape 2, når Økonomiudvalg og Byråd skal foretage prioriteringerne i forbindelse med Kommunens budgetprocedure for Budget 2021”.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Byggeriets samlede anlægssum er 36,7 mio. kr., men bygherre forventer at kunne reducere i prisen med 0,7 mio. kr. via forhandling med entreprenør og optimering af projektet.
Svendborg Kommune har bidraget med i alt 24,0 mio. kr. i kommunegaranteret lån, og der opnået fondsmidler for i alt 7,0 mio. kr. (netto). Restbeløbet søges finansieret via øget kommunegaranteret lån på 5,0 mio. kr. med afledt driftsbudget på 0,25 mio. kr.
Grundet institutionernes medlemskab af Haludvalget og haludvalgsordningen, søges en bruttoanlægsbevilling på 36,0 mio.kr., og en indtægtsbevilling på 7,0 mio.kr., ligesom lånoptagelsen skal registreres på kommunens regnskab. De tre selvejende institutioner optager lån på 29,0 mio. kr., forudsat at kommunen øger deponeringen med 5,0 mio. kr.
Der er afsat midler til drift, som i budget 2021 og frem udgør 1.513.800 kr. (2020-pris).
Driftsbudgettet er udarbejdet i samarbejde med administrationen, for så vidt angår driftsudgifterne. Der er taget udgangspunkt i normtal for de øvrige haller under Haludvalget, samt estimeret timeforbrug til teknisk service og rengøring ud fra et erfaringsgrundlag gennem 7 år med samdrift i Svendborg Idrætscenter.
Indtægtssiden er opgjort ud fra foreningernes vurdering af forventet timeforbrug til egne medlemmer samt forventet udleje til eksterne brugere.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Fremsendes.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 07-05-2020
Indstillingen godkendt med bemærkning om, at Økonomiudvalget anmodes om at vurdere ønsket om ekstra drift. Beslutningen fremsendes til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2020
Liste C foreslog, at lånegarantien blev konverteret til et anlægstilskud. Administrationen blev anmodet om at belyse de økonomiske konsekvenser af dette. Sagen fremsendes derfor til byrådets behandling.
Beslutning i Byrådet den 26-05-2020
Liste C foreslog, at den kommunale lånegaranti konverteres til et anlægstilskud på kr. 5 mio. Derved gøres driftstilskud på kr. 250.000,- unødvendigt, finansieringsomkostningerne reduceres og administrationen af finansieringen gøres mere enkel for såvel Svendborg Kommune som for konsortiet bag SYNERGIEN”.
Dette blev godkendt, idet der i stedet bevilges et anlægstilskud på 5 mio.kr. finansieret af den afsatte risikopulje under Økonomiudvalget og uden driftstilskud
Liste Ø, B og Jens Munk var imod.
Punkt 4 Budget 2021 - Temaer i Kultur- og Fritidsudvalget
+Beslutningstema
Budget 2021 – drøftelse af temaer
Indstilling
Direktionen indstiller
- At udvalget drøfter temaer til budget 2021
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for budget 2021 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering.
På mødet den 30. marts 2020 havde udvalget en drøftelse af foreløbige temaer og udfordringer til budget 2021. Herunder drøftede udvalget sidste års temaer samt tidligere udmøntede besparelser.
Følgende temaer blev drøftet på udvalgsmødet:
- Genindførelse af søndagsåbent på Svendborg Bibliotek i vinterhalvåret (udmøntet besparelse i budget 2019)
- Udviklingsprojekt Ribers Gaard
- Fynsk laboratorium for ung kunst
- Maritim kulturarv på Havnen
- Fortsættelse af Egnsteateraftalen – refusionsudfordring
Via facilitetsprocessen, hvor foreninger og andre har mulighed for at indsende ansøgninger til politisk behandling og prioritering, er der desuden indkommet 12 ansøgninger om etablering af faciliteter. Disse forslag behandles på udvalgets møde i juni.
- Trailcenter Svendborg – Outdoorfacilitet
- Svendborg Tennisklub – anlæg af padelbaner
- Sydfyns squash Club – digitalt center ved Rantzausminde Skole
- Svendborg Idrætscenter - anlæg og drift af ny træningshal
- Svendborg Petanqueklub – udvidelser af baner ved Møllergade
- Rantzausminde Havbadeforening – ny sauna på Rantzausminde Havn
- Kom og Dans Svendborg – etablering af dansegulv på Lilletorv
- Svendborg Sund Sejlklub – faciliteter Strandgården Rantzausminde
- Skeifa Svendborg - Etablering af opvarmningsbane i Svendborg Vest.
- Egebjerg Fodbold – fodboldbane ved Vester Skerningehallen
- FDF Tåsinge – opførelse af nyt kredshus
- Thurø Ridelaug – etablering af ridesti
Der vedlægges nærmere beskrivelser af de enkelte temaer.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Jævnfør budgetproceduren ledsages udgifter til temaer af tilsvarende forslag til finansiering indenfor udvalgets driftsramme eller ved omprioritering af anlægsbudgettet.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Drøftet.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 5 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2020 for Kultur- og Fritidsudvalget
+Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2020 for Kultur- og Fritidsudvalgets område
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede koncernrapportering
Sagsfremstilling
Der er foretaget budgetopfølgning på området under Kultur- og Fritidsudvalget pr. marts.
Det er forudsat i budgetopfølgningen, at budgetterede og ansøgte og bevilgede tilskud til kulturinstitutioner, og –aktiviteter, samt til den folkeoplysende aftenskoleundervisning og lokaletilskud til foreninger og aftenskoler kommer til udbetaling på trods af nedlukningsperioden som følge af Covid-19.
Der forventes på den baggrund et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr.
Heraf er der ekstraordinære udgifter og manglende indtægter afledt af Covid-19 på 0,2 mio. kr. De afledte virkninger af Covid-19 vedrører primært biblioteket. Det er meget usikkert, i hvilket omfang, der vil være øvrige økonomiske konsekvenser af Covid-19, afhængig af blandt andet nedlukningsperioden, stillingtagen til tilbagebetaling af deltagerbetaling i musikskoler, hjælpepakker mv. Der henvises til andet punkt på dagsordenen i forhold til en uddybning af konsekvenser og hjælpepakker for de forskellige kulturtilbud samt kommunens mulighed for at understøtte Kultur- og Fritidslivet.
Merforbruget skyldes primært den negative overførselspulje, som er reduceret til 1,7 mio. kr., som følge af overførslerne fra 2019.
Merforbruget modsvares primært af forventede mindreforbrug vedrørende det folkeoplysende område.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til vedlagte rapport.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Sagen taget til efterretning.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 6 Padelbaner ved Svendborg Idrætscenter, Ryttervej 70, 5700 Svendborg
+Beslutningstema
Tilsagn om råderetsaftale med Svendborg Tennisklub for et areal beliggende ved Svendborg Idrætscenter til etablering af to padelbaner
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget til endelig godkendelse i Byrådet,
- At der indgås en 25 årig råderetsaftale med Svendborg Tennisklub for anlæggelse af 2 padelbaner
- At Administrationen bemyndiges på Byrådets vegne til at indgå en råderetsaftale
Sagsfremstilling
Svendborg Tennisklub har gennem længere tid ønsket at etablere padelbaner ved tennisanlægget på Ryttervej v. Svendborg Idrætscenter.
Padel er en sport i kraftig vækst i disse år, og klubben ønsker at tilbyde eksisterende såvel som nye medlemmer muligheden for at dyrke sporten i Svendborg Tennisklub.
Klubben oplyser, at DGI Tennis har opfordret klubben til at anlægge 2 padelbaner, så banerne kan stå klar til Landsstævnet 2021.
Arealet til padelbanerne er beliggende på matrikelnr. 23a, Sørup, Svendborg Markjorder, og vil have en samlet størrelse på 28 x 23 meter.
Banerne placeres i umiddelbar forlængelse af eksisterende tennisbaner, men medfører dog at en enkelt grus tennisbane nedlægges.
Tennisanlægget vil herefter bestå af 8 tennisbaner med rødgrus, 1 tennisbaner med kunstgræsbelægning og 2 padelbaner, hvilket Svendborg Tennisklub anser for at være dækkende for det behov der er i forhold til almindelig træning og muligheden for at tiltrække stævner.
Administrationen har ingen bemærkninger til ansøgningen, dog præciseres det, at banerne kun må placeres på det ønskede sted under forudsætning af, at det fortsat er muligt at overholde minimumskravene for brandvejen, som ligger mellem banerne og Svendborg Svømmeland. Brand- og tilkørselsveje skal have en bredde på minimum 2,8 meter plus udvidelse i sving.
Folkeoplysningsudvalget er orienteret om sagen. Udvalget har taget sagen til efterretning via skriftlig godkendelse af dagsorden af 26. marts 2020.
Sport og Idræt i Svendborg orienteres på et kommende møde.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Tennisklub er bygherre på projektet og vil via fondsmidler og egne midler finansiere den samlede anlægssum.
Foreningen skal selv indhente fornødne tilladelser til opførelse af banen.
De fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse af anlægget afholdes af Svendborg Tennisklub.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-03-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Indstillingen godkendt.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 07-05-2020
Indstillingen godkendes og fremsendes til Byrådets endelig godkendelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2020
Indstilles.
Beslutning i Byrådet den 26-05-2020
Godkendt.
Punkt 7 Konsekvenser af Coronavirus/COVID-19 - Kultur og fritid
+Beslutningstema
C. Drøftelse
Drøftelse af notat om konsekvenser af Coronavirus/COVID-19 på kultur- og fritidsområdet.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget drøfter sagen.
Sagsfremstilling
Nedlukningen af Danmark grundet Coronavirus/COVID-19 vil uundgåeligt have konsekvenser for kultur- og fritidslivet – også i Svendborg. Kulturinstitutioner mister sine indtægter, kunstnere sit levebrød og aftenskoler og foreninger må aflyse sine aktiviteter og se sponsorindtægter og frivillige arbejdsopgaver forsvinde. Bilag 1 redegør for de væsentligste konsekvenser for aktørerne på kultur- og fritidsområdet i Svendborg.
Staten har iværksæt en række generelle hjælpepakker og en række hjælpepakker målrettet Kulturministeriets område. Disse hjælpepakker oplistes desuden nederst i bilag 1.
Udover de statslige hjælpepakker er der udstedt en bekendtgørelse, der giver kommunerne mulighed for at dispensere for en række forhold i Folkeoplysningsloven. Se bilag 2. De, for Svendborg Kommune, relevante forhold behandles på Folkeoplysningsudvalgets møde den 30. april 2020.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
Bekendtgørelse nr. 320 om visse midlertidige foranstaltninger for den frie folkeoplysende virksomhed som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 giver kommunerne mulighed for at udbetale allerede budgetterede tilskud, på trods af aflyste aktiviteter, og fremrykke udbetalingen af disse.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Den store nedlukning af hele landet som følge af Coronavirus/COVID-19 har store konsekvenser for kultur- og fritidslivet i Svendborg. Udvalget er bevidst om at tage nødvendige skridt for at hjælpe kultur- og fritidslivet, og ønsker derfor at spænde et sikkerhedsnet ud under kultur- og fritidslivet med en første hjælpepakke indeholdende følgende:
- Kultur- og Fritidsudvalget fastholder, uanset aktivitetsniveau, alle budgetterede tilskud/udgifter til
- frivillige folkeoplysende foreninger
- aftenskoler
- private haller med kontrakt
- kommunalt støttede kulturinstitutioner/-foreninger
- Kultur- og Fritidsudvalget opfordrer kulturaktører til at ansøge Kulturpuljen og Musikpuljen om tilskud til nye/kommende projekter/arrangementer. Der åbnes for løbende ansøgninger i stedet for kvartalsvise ansøgningsfrister. Udvalget opfordrer desuden aktørerne til tage kontakt til Kultur- og Fritidsafdelingen ved behov for vejledning
- Kultur- og Fritidsudvalget følger Statens Kunstfonds ændrede retningslinjer for brug af honorarstøtte. Det betyder, at der dispenseres fra kravet om entréindtægter ved afholdelse af digitale koncerter i stedet for aflyste koncerter, og at honorarstøtte til aflyste koncerter kan udbetales, såfremt udgifter til honorarer vedbliver
- Kultur- og Fritidsudvalget godkender Musikudvalgets indstilling om, at de overførte midler i forbindelse med nedlæggelsen af Svendborg Musikråd anvendes til understøttelse af ansøgninger og initiativer som følge af Coronavirus
- Kultur- og Fritidsudvalget følger nøje resultaterne af den analyse af konsekvenserne for Forsamlingshusene, som Forsamlingshusudvalget og administrationen har igangsat. Udvalget anmoder administration om at udarbejde en sag til politisk behandling med henblik på at understøtte eventuelle tab som følge af Coronavirus, når resultaterne kendes, efter forsamlingshusenes svarfrist er udløbet den 15/5 2020
Derudover opfordrer Kultur- og Fritidsudvalget alle aktører på området til at gøre brug af de statslige hjælpepakker og øvrige puljer. Udvalget opfordrer desuden alle aktører på udvalgets område til tage kontakt til Kultur- og Fritidsafdelingen ved behov for vejledning.
Kultur- og Fritidsudvalget bakker op om intentionen om at afsætte midler til en kickstart af lokalområdet (Genstart Svendborg), herunder kultur- og fritidslivet. Udvalget ser gerne en løsning, der også indbefatter kommercielle kulturaktører som bl.a. festivaler, gallerier, private spillesteder m.fl.
I øvrigt vil udvalget fortsat have fokus på udviklingen af COVID-19 konsekvenserne for aktører på kultur- og fritidsområdet og drøfte yderligere nødvendige hjælpeforanstaltninger.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 8 Styrkelse af ungeinvolveringen i Svendborg Kommune
+Beslutningstema
Oplæg til drøftelse af forslag til styrkelse af ungeinvolveringen i Svendborg Kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og til Børne- og Ungeudvalget,
- At udvalgene drøfter forslag til styrkelse af ungeinvolveringen i Svendborg Kommune, herunder finansiering af forslaget.
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet forslag til styrkelse af Svendborg Kommunes ungeinvolvering med udgangspunkt i Svendborg Ungdomsskole. Det er foreslået, at der bygges videre på erfaringerne fra projektet ”I politisk mesterlære” og Svendborg Ungdomsskoles erfaringer med ”demokrati og medborgerskab”, med det formål at udvikle og tilbyde en ny tilbudsvifte på Svendborg Ungdomsskole, centreret omkring demokrati, politik og aktivt medborgerskab. Den nye tilbudsvifte etableres bl.a. med henblik på at give alle unge i Svendborg Kommune en mulighed for at deltage i lokaldemokratiske tiltag, som kan være med til at danne dem til aktive medborgere med uddannelse, job og aktiv deltagelse i betydningsfulde fællesskaber.
Den nye tilbudsvifte vil bestå af en række individuelle, men gensidigt afhængige tiltag og forløb. Det er således intentionen, at man som ung i Svendborg Kommune vil skulle kunne følge alle forløb på en kronologisk måde, sådan at tiltagene bygger oven på hinanden og i sidste ende giver den enkelte unge den bedst mulige indsigt i og interesse for lokaldemokrati, såvel som demokrati på de større nationale og internationale linjer. Samtidig er det dog også intentionen, at forløbene skal kunne fungere således, at den unge kan hoppe på netop det enkeltstående forløb vedkommende finder interessant og her opnå en indledende indsigt i politiske og demokratiske strukturer.
Den nye tilbudsvifte vil bestå af følgende tilbud (Forslag til nye driftstilbud under Svendborg Ungdomsskole er kursiveret):
- Fælleselevforum på tværs af grundskoler i Svendborg Kommune i et samarbejde med Skole og Uddannelse.
- Demokratipakken indeholdende:
- Ekskursion til Folketinget og DR.
- Studietur til EU-parlamentet, NATO og møde med danske unge fra Europaskolen i Bruxelles.
- Deltagelse i Folkemødet på Bornholm.
- Forankring og koordinering af ”I Politisk mesterlære”.
- Deltagelse i FN topmøde for unge.
- Etablering og koordinering af et Ungepanel i Svendborg Kommune, for unge mellem 15 og 25 år, som er gået ud af grundskolen.
Med forslaget flyttes koordineringen af og ansvaret for grundskoleområdets fælles elevforum over til at blive varetaget i et samarbejde mellem Svendborg Ungdomsskole og Skole og Uddannelse. Dette sker med opbakning fra skoleområdet og elevforummet selv.
Med forslaget følger også en forankring af ”I politisk mesterlære”, samt udvikling af en overbygning til ”I politisk mesterlære” i form af et Ungepanel. Selve projektet har mødt stor opbakning og anerkendelse fra unge og politikere, ligesom projektet nåede bredt ud i lokale, regionale og nationale medier. Det foreslås derfor at lade ”I politisk mesterlære” forankre i samme overordnet form, som udmøntet i projektperioden, og samtidig lade eventuelle tilrettelser bygge på anbefalingerne i projektets evaluering.
I evalueringen af projekt ”I politisk mesterlære” fremhævede flere unge et ønske om oprettelse af et ungepanel, da de efter endt mesterlæreforløb gerne vil anvende deres nye kompetencer og indsigt i lokalpolitiske forhold. For at imødekomme de unges ønsker og engagement foreslås det at oprette et ungepanel for unge op til 25 år, som har deltaget i ”I politisk mesterlære”. Ungepanelet koordineres af Svendborg Ungdomsskole, og vil kunne være selvforsynende med unge, som har deltaget i ”I politisk mesterlære”. De nærmere rammer og arbejdsgange for ungepanelet foreslås udviklet på tværs af relevante politiske fagudvalg, Svendborg Ungdomsskole og de unge selv.
Demokratipakken og forløbene herunder er en del af Svendborg Ungdomsskoles eksisterende tilbud inden for demokrati og medborgerskab.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
En ny tilbudsvifte med fokus på styrkelse af ungeinvolveringen vil kræve en øget prioritering af ressourcer til drift af de nye tilbud. Det fremlagte forslag vil kræve 0.6 lærerstilling svarende til 325.000 kr. Hertil vil øvrige driftsomkostninger som materialer, aktiviteter, transport, forplejning mv. beløbe sig til 150.000 kr. Det nuværende budget for ungeråd på 25.000 kr., under Børne- og Ungeudvalget, foreslås samtidig permanent overflyttet til Svendborg Ungdomsskole. Det samlede behov for finansiering er således 450.000. Administrationen kan ikke anvise denne finansiering.
For de elever som deltager i et eller flere forløb under demokratipakken, som led i deres elevrådsarbejde i grundskolen, vil der være en medfinansiering fra elevens skole. For de unge der ikke er en del af et elevrådsarbejde, og som ønsker at deltage i et eller flere forløb under demokratipakken vil der være en egenbetaling.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Drøftet og der beskrives et budgettema.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 06-05-2020
Drøftet og der beskrives et budgettema.
Punkt 9 Rytmisk Råstof/Harders
+Beslutningstema
Rytmisk Råstof/Harders søger tilskud på 22.500 kr. til gennemførelse af en livestreamingfestival fra Harders i dagene 8.-9. maj 2020. Ansøgningens pålydende er 78.000 kr., men ansøgningsbeløbet er siden reduceret, da det er blevet muligt at anvende honorarklip til digitale koncertaktiviteter uden entré.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget træffer beslutning i sagen.
Sagsfremstilling
Alive online - Harders livestreaming-festival er et projekt, som søger at bringe folk sammen om kulturelle kvalitetsoplevelser i en tid, hvor vi der er brug for at være fælles om noget under kravet om social distance, skriver ansøger.
Programmet tilrettelægges som Harders normalt vil lægge et program. Det vil sige med vægt på aktualitet, kvalitet og lokal forankring.
Der planlægges efter at lave to koncerter fredag og tre lørdag. Med god tid til at desinficere materiel og faciliteter mellem koncerterne.
Lige nu er de i dialog med flere bands jfr. vedlagte projektbeskrivelse.
Budgettet ved transmission af 5 orkestre er på ca. 82.000 kr., hvoraf der p.t. mangler finansiering af 22.500 kr. Foruden nærværende ansøgning er der sendt ansøgning til forskellige fonde.
Administrationens bemærkninger
Ansøgningen er forelagt på Musikudvalgets møde den 28. april 2020, da ansøgninger om musik skal søges hos Svendborg Musikudvalg. Musikudvalget vedtog at bevilge et tilskud fra musikpuljen på 17.000 kr. til dækning af udgifterne til produktion og transmissionsteknik. Musikudvalget lægger til grund for beslutningen, at der allerede ydes kommunalt tilskud i form af honorarstøtte, men at udvalget grundet den særlige situation, gerne vil støtte op med et tilskud til de ekstraordinære produktionsomkostninger til transmissionen.
Sagen er til Kultur- og Fritidsudvalgets afgørelse i henhold til retningslinjer for Kulturpuljen.
Retningslinjer for Kulturpuljen
Puljen støtter kulturelle arrangementer/projekter, der understøtter Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser eller de udmeldte temaer. Der kan søges om midler til arrangementer/projekter, der afholdes/udvikles indenfor kommunens grænse.
Puljen kan støtte sportsbegivenheder som VM, EM og DM, der afholdes indenfor kommunens grænse.
Puljen yder ikke driftsstøtte samt støtte til arrangementer/projekter, der er afviklet, inden ansøgningens behandling.
Støtte kan enten gives som tilskud eller underskudsgaranti. Der er ingen garanti for støtte. Alle ansøgninger behandles individuelt.
Ansøgninger om tilskud til musik skal søges hos Svendborg Musikudvalg, der administrerer musikpuljen.
Ansøgere kan være foreninger, institutioner og grupper af personer såvel som enkeltpersoner.
Ansøgere, der i forvejen modtager driftsstøtte fra Svendborg Kommune skal redegøre for og dokumentere, hvordan arrangementet/projektet rækker ud over den ordinære drift. Der kan ikke søges til ekstra driftsmidler.
Arrangementer/projekter, der tidligere har modtaget støtte skal som udgangspunkt kunne påvise en udvikling/nytænkning for at kunne opnå støtte igen.
Der kan kun søges støtte fra én kommunal pulje.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bevilling vil være at afholde af Kulturpuljen, hvor det pr. dato ikke disponerede beløb fremgår under status på Kulturpuljen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Grundet COVID 19-situationen besluttede udvalget ekstraordinært at supplere tilskuddet fra Musikpuljen med en underskudsgaranti på 5.500 kr. fra Kulturpuljen.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 10 sART Danseteater
+Beslutningstema
B: Beslutningssag
Ansøgning fra sART Danseteater om tilskud på 35.000 kr. til Pilotprojektet Danse - Tænke – Mærke på ældrecentre, plejehjem og børnehaver i Svendborg kommune i september - november 2020 med senere udbredelse til øvrige fynske kommuner.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget træffer beslutning i sagen.
Sagsfremstilling
Da kunstnerisk leder Sofie Christiansens af sART Danseteater skulle i gang med sin research til forestillingen Hvis jeg bliver gammel, som spillede på Odense Teater efteråret 2019, besøgte hun adskillige aktivitets- og plejecentre for ældre. Ofte var der i nabolaget en børnehave og Sofie spurgte hver gang, om der var et samarbejde imellem de to institutioner. Svaret var næsten ens hver gang; Ja børnene kommer hvert år og går lucia optog for os. Det mener vi ikke er nok, og vil igennem dette pilotprojekt undersøge mulighederne for mere kontakt imellem mennesker på tværs af generationer, som vil være berigende for begge aldersgrupper.
sART Danseteater skriver, at baggrunden for projektet er, at videnskaben viser, at fælleskaber hvor generationer blandes, giver livskvalitet til både barn og voksen. Mange ældre er passive i deres krop og de savner berøring. Når kroppen begynder at gøre rigtig ondt og aktivitetsniveauet falder, begynder den fysiske berøringen med andre mennesker også at dale. Børn er i dag mindre fysiske både med og uden andre. Det gør at de kognitivt kommer til at mangle kompetencer når de bliver ældre.
En workshop vil starte ud med at sART viser et lille uddrag, ca. 3-5 scener fra forestillingen Hvis jeg bliver gammel. Derefter vil de pare et barn og en ældre, som på baggrund af deres oplevelse får 2 spørgsmål, som skal skabe dialog og en refleksion over det, de lige har oplevet sammen.
Derefter vil de lave øvelser, hvor deltagerne skal danse sammen, de skal røre ved hinanden og vise hinanden tillid og omsorg. Disse øvelser kan gøres stående for barnet og siddende på en stol eller stående for den ældre.
For yderligere se uddybende projektbeskrivelse.
Udgiftsbudgettet er på 105.000 kr., der foruden nærværende ansøgning søges dækket ind ved tilskud fra SEAF og Fynske Bank.
Administrationens bemærkninger
Det er drøftet med sART, at det vil være oplagt, at de søger støtte fra Kulturregionens Kultur & Sundhedspuljen, der netop har til formål at understøtte projekter, der kan virke sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende. En oplagt pulje til lige netop dette projekt -også med sigte på ønsket om at brede projektet ud til større dele af Region Syd. Ansøgningsfristen for denne pulje er endnu ikke meldt ud, da den oprindelige ansøgningsfrist blev ændret grundet Corona.
sART Danseteater har tidligere modtaget kommunalt tilskud til sine produktioner.
Sagen til udvalgets afgørelse i henhold til retningslinjer for Kulturpuljen.
Retningslinjer for Kulturpuljen
Puljen støtter kulturelle arrangementer/projekter, der understøtter Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser eller de udmeldte temaer. Der kan søges om midler til arrangementer/projekter, der afholdes/udvikles indenfor kommunens grænse.
Puljen kan støtte sportsbegivenheder som VM, EM og DM, der afholdes indenfor kommunens grænse.
Puljen yder ikke driftsstøtte samt støtte til arrangementer/projekter, der er afviklet, inden ansøgningens behandling.
Støtte kan enten gives som tilskud eller underskudsgaranti. Der er ingen garanti for støtte. Alle ansøgninger behandles individuelt.
Ansøgninger om tilskud til musik skal søges hos Svendborg Musikudvalg, der administrerer musikpuljen.
Ansøgere kan være foreninger, institutioner og grupper af personer såvel som enkeltpersoner.
Ansøgere, der i forvejen modtager driftsstøtte fra Svendborg Kommune skal redegøre for og dokumentere, hvordan arrangementet/projektet rækker ud over den ordinære drift. Der kan ikke søges til ekstra driftsmidler.
Arrangementer/projekter, der tidligere har modtaget støtte skal som udgangspunkt kunne påvise en udvikling/nytænkning for at kunne opnå støtte igen.
Der kan kun søges støtte fra én kommunal pulje.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bevilling vil være at afholde af Kulturpuljen, hvor det pr. dato ikke disponerede beløb fremgår under status på Kulturpuljen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Ansøgningen imødekommes med et tilskud på 35.000 kr. fra Kulturpuljen.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 11 Ærø folkehøjskole
+Beslutningstema
B: Beslutningssag
Ærø Folkehøjskole søger om, at det tilskud på 30.000 kr., der i marts 2020 blev bevilget til gennemførelse af ”Tværsnit/SSS2020-Biennalen, der skulle afholdes på Ærø og i Svendborg i perioden 1. juni til 1. september 2020 må anvendes til udgivelse af en bog.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget træffer beslutning i sagen.
Sagsfremstilling
Som en konsekvens af Corona-situation, er arrangørerne nødt til at aflyse udstillingen. Derfor
arbejder de nu med en anden form – udgivelse af en bog. Bogprojektets overskrift er fortsat TVÆRSNIT, og de inviterede kunstnere er stadig de samme, ligesom udgangspunktet fortsat er FØDEKÆDE, FORSKNING og HUKOMMELSE.
Forskellen er, at udstillingen nu ”foregår” rundt på deltagernes eget atelier – og dokumenteres i atelieret. I stedet for en samlet udstilling, ”afholdes” på den måde en satellit-udstilling. Fastholdt i et bogværk, hvor de enkelte værker, ud over at fortælle sig selv, også fortæller om isolation og et ”på trods”. Det er planen, at bogen skal kunne erhverves gratis de steder, hvor udstillingen vil have foregået: I Svendborg på Udstillingsbygningen SAK, på Work2Gether samt i KUNSTHAL ved siden af.
Projektet er realistisk, såfremt de forskellige tilskudsgivere og fonde vil fastholde deres bevilgede tilskud til udstillingen, hvilket alle til dato har gjort.
Administrationens bemærkninger
Sagen til udvalgets afgørelse i henhold til retningslinjer for Kulturpuljen.
Retningslinjer for Kulturpuljen
Puljen støtter kulturelle arrangementer/projekter, der understøtter Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser eller de udmeldte temaer. Der kan søges om midler til arrangementer/projekter, der afholdes/udvikles indenfor kommunens grænse.
Puljen kan støtte sportsbegivenheder som VM, EM og DM, der afholdes indenfor kommunens grænse.
Puljen yder ikke driftsstøtte samt støtte til arrangementer/projekter, der er afviklet, inden ansøgningens behandling.
Støtte kan enten gives som tilskud eller underskudsgaranti. Der er ingen garanti for støtte. Alle ansøgninger behandles individuelt.
Ansøgninger om tilskud til musik skal søges hos Svendborg Musikudvalg, der administrerer musikpuljen.
Ansøgere kan være foreninger, institutioner og grupper af personer såvel som enkeltpersoner.
Ansøgere, der i forvejen modtager driftsstøtte fra Svendborg Kommune skal redegøre for og dokumentere, hvordan arrangementet/projektet rækker ud over den ordinære drift. Der kan ikke søges til ekstra driftsmidler.
Arrangementer/projekter, der tidligere har modtaget støtte skal som udgangspunkt kunne påvise en udvikling/nytænkning for at kunne opnå støtte igen.
Der kan kun søges støtte fra én kommunal pulje.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udvalget bevilgede på mødet 30/3-20 et tilskud på 30.000 kr. af De frie Kulturmidler i 2020 til den del af udstillingen, der skulle foregå udendørs i Svendborg.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Ansøgningen imødekommes.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 12 SYMF - Folkekirkens Skoletjeneste på Syd- og Midtfyn
+Beslutningstema
B: Beslutningssag
SYMF søger tilskud på 15.890 kr. til ALSANG 2020 fællessangsstævne for skoleklasser, en sær-morgensang henvendt til skoleelever, der har arbejdet med alsangsmaterialet og temaet Frihed og fællesskab og direkte transmitteret på DR, hvor alle skoler kan se og synge med mandag den 4. maj kl. 9.05. Herudover er projektet en offentlig udstilling ”En lærke lettede og tusind fulgte” på Torvet i Svendborg i perioden 4. til 13. maj med lærker udarbejdet af Svendborgs skoleelever.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget træffer beslutning i sagen.
Sagsfremstilling
ALSANG 2020 er et stort nationalt projekt udviklet af Dansk Forfatterforening, Spil Dansk og Grundtvigsk Forum. Målet med projektet er at skabe det største nationale fællessangsinitiativ nogensinde. Den lokale folkekirkelige skoletjeneste SYMF vil gerne bringe ALSANG 2020 til Svendborg i form af et fællessangarrangement i anledningen af 75 årsdagen for Danmarks Befrielse.
Stævnet var oprindeligt planlagt til 4. maj 2020 til afholdelse på Torvet, men grundet COVID 19 udskudt til tirsdag den 16. juni kl. 11-12, og nu senest ændret, som det fremgår af den opdaterede ansøgning, hvor al sang foregår online hjemme på skolerne 4. maj, men hvor de holder fast i at lave det store fælles børnekunstværk, som opsættes på muren foran Vor Frue Kirke og på den forreste del af plænen foran kirken, og som består af tilmeldte elevers bidrag - en lærke i stenpapir som er dekoreret med ornamentering og elevernes egne udsagn om frihed og fællesskab. Blot er eleverne ikke selv med til at hænge deres lærker op - det ville være et brud på sikkerhedsanvisningerne fra myndighederne.
SAK og skoletjenesten SYMF, indhenter elevernes lærker rundt om på Svendborgskolerne og hænger dem på det dertil designede stativ, der fastgøres på muren og i plænen foran Vor Frue Kirke. Herefter vil børnekunstværket være udstillet en uge og vil kunne ses af byens borgere, ligesom skoleklasser opfordres til at besøge kunstværket på egen hånd i dagene fra den 5. maj og til den 13. maj. Senere, når Svendborgs biblioteker åbner igen, vil elevernes lærker blive udstillet på de lokale afdelinger.
Skoletjenesten har udviklet et undervisningsmateriale til indskoling (1. - 3. kl.) og mellemtrin (4. - 6. kl.) I materialet vil eleverne på forskelligt niveau få en kort indføring i baggrunden for fænomenet Alsang, som opstod som en fredelig protest under den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. Til mellemtrinnet udvikles en lille filmisk fortælling og til indskolingen udvikles et lettere tilgængeligt materiale bestående af enkel tekst og billeder, der giver eleverne baggrundsviden om besættelsen, befrielsen og Alsang. Herudover vil materialet bestå af vidneberetninger fra mennesker fra lokalområdet samt en kobling til, hvad frihed og fællesskab betyder for os i dag.
Budgettet, der samlet set er på 94.000 kr. består af flere dele, der dækkes ind af forskellige parter: SYMF, Alsang Live, Alsang Læring og SEAF. Det ansøgte tilskud fra Kulturpuljen søges til dækning af udgifterne i forbindelse med børnekunstværket på Torvet.
Administrationens bemærkninger
Sagen til udvalgets afgørelse i henhold til retningslinjer for Kulturpuljen.
Det bemærkes, at når arrangementet til dels er afviklet, inden ansøgningens behandling, skyldes dette alene håndteringen af projektets mulige gennemførelse i relation til COVID 19. Arrangørerne har været vidt omkring i forsøget på at få lavet et stort fællesarrangement for skoler og offentligheden på Torvet.
Retningslinjer for Kulturpuljen
Puljen støtter kulturelle arrangementer/projekter, der understøtter Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser eller de udmeldte temaer. Der kan søges om midler til arrangementer/projekter, der afholdes/udvikles indenfor kommunens grænse.
Puljen kan støtte sportsbegivenheder som VM, EM og DM, der afholdes indenfor kommunens grænse.
Puljen yder ikke driftsstøtte samt støtte til arrangementer/projekter, der er afviklet, inden ansøgningens behandling.
Støtte kan enten gives som tilskud eller underskudsgaranti. Der er ingen garanti for støtte. Alle ansøgninger behandles individuelt.
Ansøgninger om tilskud til musik skal søges hos Svendborg Musikudvalg, der administrerer musikpuljen.
Ansøgere kan være foreninger, institutioner og grupper af personer såvel som enkeltpersoner.
Ansøgere, der i forvejen modtager driftsstøtte fra Svendborg Kommune skal redegøre for og dokumentere, hvordan arrangementet/projektet rækker ud over den ordinære drift. Der kan ikke søges til ekstra driftsmidler.
Arrangementer/projekter, der tidligere har modtaget støtte skal som udgangspunkt kunne påvise en udvikling/nytænkning for at kunne opnå støtte igen.
Der kan kun søges støtte fra én kommunal pulje.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bevilling vil være at afholde af Kulturpuljen, hvor det pr. dato ikke disponerede beløb fremgår under status på Kulturpuljen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Ansøgningen imødekommes med et tilskud på 15.890 kr. fra Kulturpuljen.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 13 Circus Fiesta Fiasko
+Beslutningstema
B: Beslutningssag
Ansøgning fra Circus Fiesta Fiasko om tilskud på 24.000 kr. til underholdning på plejehjem, skoler og baggårde med et kørende cirkus show i maj måned i Svendborg.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget træffer beslutning i sagen.
Sagsfremstilling
Circus Fiesta Fiasko er et mobilt cirkus projekt som er bosat i Svendborg. Det er et cirkus show med en gammel Ford Fiesta og scene på taget. Showet indeholder livemusik, gøgl, jonglering, akrobatik og trapez. Da det hele er mobilt er der ikke brug for strømtilførsel eller andre tekniske behov. Showet er fleksibelt i forhold til plads og lokationer. Gruppen består af 3 professionelle unge cirkusartister med uddannelse i cirkus og performancekunst.
Ansøger finder, der i disse tider er brug for en lille opløftning, og vi vil gerne være med til at sprede glæde der, hvor der er mest brug for det. Det vil de kunne gøre ved at beboere/elever vil kunne se showet fra deres vinduer, altaner eller stå udenfor med afstand. Der er også mulighed for at lave 2 små shows for samme pris som 1, sådan at publikum vil kunne splittes op i to.
Samarbejdspartnere er Cirkus Rummet, Trup Trick, Trup Cirka og Vice Versa Cirkus.
Beløbet søges til delvis dækning af artist honoraret som er 2.000 kr. pr. artist pr. show.
Ansøger anfører, at de er bevidste om, at institutioner har det lidt stramt finansielt i disse tider, og derfor har besluttet at sætte prisen for et show som normalt koster 9000 kr. med 3 artister 6.000 kr.
Det betyder, at for et tilskud på 24.000kr vil de kunne lave 8 shows, hvor halvdel er tilskud og halvdelen er betalt af plejehjemmet, skolen eller boligforeningen.
Administrationens bemærkninger
Sagen til udvalgets afgørelse i henhold til retningslinjer for Kulturpuljen.
Retningslinjer for Kulturpuljen
Puljen støtter kulturelle arrangementer/projekter, der understøtter Kulturløftet Fantastiske Fornemmelser eller de udmeldte temaer. Der kan søges om midler til arrangementer/projekter, der afholdes/udvikles indenfor kommunens grænse.
Puljen kan støtte sportsbegivenheder som VM, EM og DM, der afholdes indenfor kommunens grænse.
Puljen yder ikke driftsstøtte samt støtte til arrangementer/projekter, der er afviklet, inden ansøgningens behandling.
Støtte kan enten gives som tilskud eller underskudsgaranti. Der er ingen garanti for støtte. Alle ansøgninger behandles individuelt.
Ansøgninger om tilskud til musik skal søges hos Svendborg Musikudvalg, der administrerer musikpuljen.
Ansøgere kan være foreninger, institutioner og grupper af personer såvel som enkeltpersoner.
Ansøgere, der i forvejen modtager driftsstøtte fra Svendborg Kommune skal redegøre for og dokumentere, hvordan arrangementet/projektet rækker ud over den ordinære drift. Der kan ikke søges til ekstra driftsmidler.
Arrangementer/projekter, der tidligere har modtaget støtte skal som udgangspunkt kunne påvise en udvikling/nytænkning for at kunne opnå støtte igen.
Der kan kun søges støtte fra én kommunal pulje.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bevilling vi være at afholde af Kulturpuljen, hvor det pr. dato ikke disponerede beløb fremgår af status på Kulturpuljen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Ansøgningen imødekommes med et tilskud fra Kulturpuljen på 3.000 kr. pr. arrangement til max. 8 arrangementer, i alt max. 24.000 kr. Samtidig opfordres ansøger til at søge Kulturregion Fyns COVID-19 pulje.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 14 Besøget i Stralsund
+Beslutningstema
Orientering
Venskabsbyen Stralsund har den 9. april 2020 meddelt, at fejringen af 650 året for Stralsund traktaten er udskudt fra 24. maj til en endnu ikke fastsat dato i oktober/november 2020.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 15 Ny lovlig graffitivæg ved Prøvepark
+Beslutningstema
Orientering
Orientering om ny midlertidig graffitivæg i Prøveparken.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Styregruppen for havneudvikling har på møde d. 15. april 2020 drøftet og godkendt et forslag om opsætning af ny midlertidig væg til lovlig graffiti i Prøveparken:
Af Plan- og Udviklings sagsfremstillingen fremgår det:
Kultur og Fritid har videresendt en henvendelse fra Svendborg Street Art forening, der ønsker at etablere en ny graffitivæg i Prøveparken. Foreningen peger på en række betonmure, der er opmagasineret ved havnen. Foreningen foreslår, at disse opstilles i Prøveparken, hvor der tidligere har været plantekasser. Betonvæggene tilhører Svendborg Havn, der gerne stiller dem til rådighed for projektet.
Plan og Udvikling har udarbejdet et forslag til diverse tiltag i Prøveparken, der tidligere er godkendt af styregruppen og som bliver politisk behandlet i TEU d. 2. april. Graffitivæggen kan fint integreres med det udarbejdede forslag, men er ikke afhængig af at dette gennemføres.
Graffitivæggen vil ligesom den øvrige park være midlertidig. De vil kunne opstilles i parken fra sommeren 2020 til byggeriet af den fremtidige hovedpumpestation igangsættes.
Projektet vil kræve hjælp til kørsel og opstilling af betonelementerne. Hvilket skønnes at blive ml. 5.000 – 10.000 kr. i alt. Plan og Udvikling foreslår at det finansieres af puljen til midlertidige aktiviteter.
Kultur og Fritids bemærkninger:
Materialer til rensning og grunding af væggen kan afholdes inden for rammen af Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling på 10.000 kr. til vedligehold af lovlige graffitivægge i Svendborg kommune.
Illustration af graffitivæg i Prøveparken:
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 16 Status på Kulturpuljen
+Beslutningstema
Orientering
Oversigt over forbruget og status på Kulturpuljen (tidligere De frie Kulturmidler).
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det p.t. ikke disponerede beløb på Kulturpuljen fremgår af vedlagte oversigt.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Orienteringen taget til efterretning.
På næste møde forelægges en oversigt over, hvilke støttede arrangementer, der grundet COVID-19, flyttes til 2021.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 17 Bevæg dig for livet
+Beslutningstema
Orientering
Status på Bevæg dig for livet.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Medlemsfremgang i foreningslivet
Den 15. april offentliggjorde DGI og Danmarks Idrætsforbund medlemstallene for 2019. Tallene viste endnu en flot fremgang til Svendborg Kommune på 1312 flere medlemmer i foreningerne.
Målet i Visionsaftalen for Bevæg dig for livet er en fremgang på 1800 medlemmer fra 2018-2023. Med 1752 flere medlemmer i 2018 og de nye medlemmer tilføjet, er projektetmålet om de 1800 nået, og med flere til.
Arbejdet med Visionsaftalen bliver derfor fremadrettet at fastholde den flotte vækst, samtidig med der stadig rekrutteres nye medlemmer. Allerede nu oplever nogle foreninger medlemsnedgang som følge af COVID-19. En udvikling, der forhåbentlig kan vende, når det igen bliver tilladt at lave uden- og indendørs idræt og aktivitet. Uanset hvad, er det en udfordring som foreningerne kommer til at arbejde med i 2020.
Ved et nærmere kig på tallene fra i år, er særligt handicapidrætten vækstet i medlemmer.
119 nye personer med handicaps har fundet vej til Svendborg Kommunes idrætsforeninger. Det kan bl.a. være et udtryk for det store fokus, der har været på målgruppen, samt succesfulde tiltag som fx Wild Rabbits i Svendborg Basketball Club. Derudover er tennis gået meget frem, og er båret af en fortsat medlemsvækst inden for padeltennis.
Foreningsbaseret fitness er for 4. år i træk den idræt med størst medlemsfremgang i absolutte tal, og så er der en vækst i medlemmer i målgruppen 13-18 år. En vækst der er interessant, da det traditionelt set har været en svær målgruppe at fastholde samt rekruttere til foreningslivet. Væksten ses ved både drenge og piger.
De foreninger der har oplevet størst vækst er (væksten i parentes):
- Ollerup Gymnastikforening (216)
- Svendborg Gymnastikforening (203)
- Skårup IF (136)
- Egense-Rantzausminde IF (129)
Medlemstallene skal som andre år tolkes med forbehold, da 1 borger i Svendborg Kommune godt kan figurerer som 3 medlemmer i tallene afhængig af, hvor mange foreninger den pågældende borger er medlem af. Spiller én borger eksempelvis fodbold i SfB, golf i Svendborg Golfklub og svømmer i Svendborg Svømmeklub tæller vedkommende 3 medlemmer, men altså stadig kun én borger.
SALFA:Kids
Forskningsprojekt mellem Svendborg Kommune og SDU, der har til formål at afdække og mindske barriere for at være fysisk aktive, for børn (0-18 år) med et bevægelseshandicap er kommet godt fra start. Projektet involverer forældre, skoler, ansatte i kommunen og foreningslivet, og består af en række interviews og spørgeskemaer der skal munde ud i nogle anbefalinger, der kan hjælpe Svendborg Kommune med at mindske de oplevede barrierer målgruppen har, for at engagere sig i fysisk aktivitet. Projektet startede op d. 1/2-2020, og dele af interviews samt spørgeskemaer er afviklet, men projektet er forsinket som følge af COVID-19.
Foreningssamarbejder og projektmidler fra Liv i min by
Projektlederen for hhv. Bevæg dig for livet og SPULT har fået bevilget 200.000 kr. fra bevægelsespuljen i projekt Liv i min by. Midlerne skal understøtte arrangementer og events på tværs af foreningsliv, erhvervsdrivende og skoler i det geografisk afgrænsede område for Liv i min by (fra Torvet ned mod Jessens Mole). Det bærende i arrangementerne er ikke de enkelte events, men det samarbejde og de synergier, der kan opstå i samarbejdet, når forskellige aktører sættes sammen. Konkret er der planer om små workshops rundt omkring i området, et aften/natløb med fokus på oplevelser mere end tidtagning, Danmarks største glidebane, springbaner og danseevents i gågaden.
Efter afvikling af de enkelte events er der lagt op til, at de deltagende foreninger og aktører lægger en plan for, hvordan samarbejdet skal udmøntes efter i år og fremefter. Forhåbningerne med projekterne er, at forskellige og nye målgrupper får øjnene op for hinandens tilbud.
Den blå sport
Dansk Sejlunion, Dansk Kano og Kajak forbund og Dansk Forening for Rosport har henvendt sig om et projekt med Svendborg Kommune. Projektet har til formål at få forbundenes forskellige foreninger til at samarbejde om, at flere unge skal have gode og positive oplevelser på vandet.
Projektet har lige nu en ansøgning inde ved Friluftsrådet, og går den igennem, skal vi som Svendborg Kommune bidrage til opgaven via Ungdomsskolen og andre fritidstilbud.
Projektet har potentialer i forhold til, at flere foreninger begynder at arbejde sammen på tværs af aktivitetsområde, men på samme facilitet. Projektet forventes igangsat efterår 2020.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 18 Orientering om Landsstævne 2021
+Beslutningstema
Orientering
Orientering om der forberedende arbejde med Landsstævne 2021
Indstilling
Direktionen indstiller:
- At orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.
Punkt 19 Meddelelser og orientering
+Beslutningstema
Orientering
Meddelelser og orientering til udvalget.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
- Setuppet omkring Den Fynske Kulturpris ændres til fremover at være et fynske kulturtræf.
- Kulturregion Fyn har oprettet en COVID-19 pulje på ca. 500.000 kr.
Udvalgsmedlemmer:
Direktøren:
- Udvalgets møde i juni, som skulle være afholdt på studieturen fastsættes til den 18. juni.
- Status for Fjeren og Rosen, hvor BaggårdTeatret er den udførende
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-05-2020
Orienteringen taget til efterretning.
Johan Emil Rasmussen (O) var fraværende.