Økonomiudvalget

Godkendt, idet punkt 10 blev behandlet efter punkt 1.

Orientering om det forventede regnskab 2022 på baggrund af koncernrapporten pr. 30. september 2022, tillægsbevilling samt status på budgetforlig 2022.

Samlet set er det forventede regnskab forbedret med 11,7 mio. kr. i forhold til skønnet pr. 30. juni 2022. Det forventede regnskab for 2022 er naturligt forbundet med usikkerhed bl.a. som følge af, at der fortsat er stor usikkerhed om de afledte konsekvenser af krigen i Ukraine, herunder prisstigninger, inflation og flygtninge, samt evt. stigning i smitten vedr. Covid-19.

Det forventede regnskab 2022 efterlever ikke den økonomiske målsætning for så vidt angår overholdelse af servicerammen. Serviceudgifterne ekskl. afledte udgifter vedr. Covid-19 og krigen i Ukraine udviser et merforbrug på 37,6 mio. kr. i forhold til vejledende serviceramme korrigeret for midtvejsregulering og nye pl-skøn. Inden for servicerammen er der områder, der er økonomisk udfordret, mens andre områder forventer mindreforbrug. Af merforbruget udgør negative puljer under fagudvalg 29,8 mio.kr., heraf 10,3 mio.kr. via overførselspuljer fra tidligere år og 19,5 mio.kr. via ikke udmøntede besparelsespuljer i 2022.

For serviceudgifterne er forventet regnskab steget med 1,2 mio. kr. Heraf kan 1,3 mio .kr. henføres til afledte udgifter vedr. Covid-19 og krigen i Ukraine. På Senior-, Social- og Sundhedsudvalget er forventet regnskab steget med 5,0 mio. kr., som primært kan henføres til øgede udgifter på socialområdet bo- og dagtilbud og i hjemmeplejen. Væksten modsvares delvis af mindreudgift vedr. barselsvikarpuljen, samt stigende merindtægt vedr. refusion af særlig dyre enkeltsager under overførselsudgifter.

I forbindelse med koncernrapporten pr. 30.9.2022 søges en fælles tillægsbevilling, som er udgiftsneutral på kommunens likviditet. Tillægsbevillingen omfatter bl.a. midtvejsregulering af overførselsudgifter inkl. Kommunal Medfinansiering, samt statslig kompensation til øgede energiudgifter samt afledte udgifter af Covid-19 og krigen i Ukraine. Samlet set medfører tillægsbevillingen et provenu på 3,1 mio. kr., som tilføres puljen til regnskabsafslutningen, som herefter udgør 5,0 mio. kr.

I budget 2022 indgår negativ overførsels- og uindfriede besparelsespuljer på 29,8 mio. kr., som ikke opnås indfriet ved regnskabsafslutningen 2022. Under hensyn til principper for rammestyring anbefaler direktionen, at puljerne overføres ligeligt til 2024 og 2025, idet der i 2023 er ekstraordinært energibidrag. Puljerne fordeles konkret på fagudvalgenes budgetområder i det tekniske budget 2024, hvilket som udgangspunkt vil ske på alle konti ud fra en procentbesparelse.

Ej vurderet

Taget til efterretning.

I forbindelse med tidligere prisstigninger for betalingsparkering fra 1. januar 2022 og de kommende prisstigninger fra 1. januar 2023 er taksterne for licenser og månedskort ikke steget tilsvarende.

På den baggrund skal der træffes beslutning om regulering af priserne på parkeringslicenser og månedskort ud over den årlige takstregulering.

Den nuværende håndværkerlicens blev indført i november 2019. Dengang blev prisen fastsat til 400 kr. årligt pr. bil. Siden da er håndværkerlicensen kun blevet reguleret med den almindelige takstregulering i 2022 til 405 kr. pr. år. Administrationen anbefaler, at man fastholder den vedtagne takst for 2023 på 414 kr. årligt pr. bil.

Beboerlicenser og månedskort kan i 2022 benyttes på betalingspladserne i Zone 2.

I 2014 var taksten for parkering i Zone 2 8 kr. pr. time med 2 timers gratis parkering. Jævnfør de vedtagne takster for 2023 er taksten fra den 1. januar 2023 12 kr. pr. time og gratis parkering bortfalder i Zone 2. Med den vedtagne takstændring for 2023 er taksterne for betalt parkering i denne zone steget med 50 % siden 2014, hvor licenser og månedskort blev indført. Et udsnit af gældende taksblad er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Taksblad for parkering 2022).

De nuværende beboerlicenser blev indført i juli 2014. Dengang var prisen 400 kr. pr. år og er siden da kun blevet reguleret med den almindelige taktregulering i 2022 til 405 kr. pr. år. Den vedtagne takst for 2023 er på 414 kr. pr. år, og der indstilles til, at denne ændres til 810 kr. pr. år. med virkning fra den 1. januar 2023.

De nuværende månedskort blev indført i juli 2014. Dengang var prisen 400 kr. pr. år og er siden da kun blevet reguleret med den almindelige taktregulering i 2022 til 405 kr. pr. år. Den vedtagne takst for 2023 er på 414 kr. pr. år, og der indstilles til, at denne ændres til 608 kr. pr. år. med virkning fra den 1. januar 2023.

I forbindelse med prisstigningen for betalt parkering fra januar 2023 sløjfes muligheden for 2 timers gratis parkering på pladserne Jessens Mole, Frederiksgade og Hulgade, herefter kaldet Zone 2.

Parkeringspladserne på Voldgade Øst og Voldgade Vest samt Frederiksø, fremadrettet kaldet Zone 3, har fortsat mulighed for 2 timers gratis parkering. Prisen for parkering pr. time i Zone 2 og Zone 3 er ens. Beboerlicenser og månedskort kan derfor fremadrettet bruges både i Zone 2 og Zone 3. Zonerne fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Parkeringszoner, Svendborg).

Administrationen vurderer ikke, at der vil være afledte konsekvenser.

Økonomiudvalget

Indstilles.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har fremsendt udkast til fredningsforslag for Vejstrup Ådal med budgetoverslag i budgethøring. Administrationens forslag til kommunens høringssvar forelægges til godkendelse.

Baggrund

DN’s afdeling i Svendborg opfordrede i august 2021 Svendborg Kommune til at være medrejser af en fredningssag for Vejstrup Ådal. Efter dialogmøde og vandring i ådalen sammen med lodsejerne valgte Kommunalbestyrelsen i april 2022 ikke at gå med i fredningen som medrejser, da lodsejerne generelt ikke ønskede en fredning.

DN har nu fremsendt udkast til fredningsforslag med tilhørende budgetoverslag for den del af Vejstrup Ådal, der ligger mellem Nyborgvej og kysten, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. DN’s udkast til fredningsforslag). Formålet med fredningen er at bevare og forbedre naturværdierne og de landskabelige værdier samt sikre og forbedre offentlighedens adgang. Udkastet til fredningsforslag omfatter 108 ha. Det er således ca. 30 ha større end den oprindelige fredningsskitse, som kommunen tidligere har fået forelagt. Kortbilag er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. DN’s forsalg til frednings afgrænsning). Areal- og lodsejerliste er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. DN’s areal- og lodsejerliste).

Før DN sender fredningsforslag til Fredningsnævnet, skal DN sende budgetoverslaget i høring hos Kommunen og Miljøstyrelsen, der vil komme til at afholde udgifterne forbundet med en fredning. DN’s budgetoverslag er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. DN’s budgetoverslag). Der er en høringsfrist på fire uger.

Budgetoverslaget angiver en størrelsesorden af den forventede samlede fredningserstatning. Erstatningerne beregnes ud fra den forventede nedgang i handelsværdien af arealerne, som følge af de foreslåede fredningsbestemmelser. Kommunens høringssvar medsendes til Fredningsnævnet sammen med fredningsforslaget.

Kommunen skal på nuværende tidspunkt vurdere, om det samlede overslag over omkostningerne ved at gennemføre fredningen er realistisk og baseret på et rimeligt grundlag. Kommunen skal ikke forholde sig til, om kommunen kan støtte en gennemførelse af fredningen med det foreslåede indhold. En stillingtagen til disse forhold skal først fremføres i forbindelse med behandlingen af fredningssagen i Fredningsnævnet.

Budgetoverslaget

Arealerne opdeles i kategorier og der angives et skøn over erstatningen i kr./ha, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. DN’s areal- og lodsejerliste).

Arealkategorierne er i tråd med opdelingen i andre fredningssager og den skønnede erstatning sammenholdes med praksis og klagenævnsafgørelser. De refererede klagenævnssager er dog af relativt ældre dato henholdsvis fra 2009, 2010 og 2016.

Forslag til indhold i høringssvar

Administrationen har lavet et udkast til høringssvar til DN, jævnfør bilag 5 (Bilag 5. Høringssvar til DN på budgetoverslag). I høringssvaret vurderer Svendborg Kommune, at det fremsendte overslag for fredningserstatningen er optimistisk, og at fredningserstatningen samlet set vil blive væsentlig højere end budgetoverslaget.

Høringsfristen er den 15. november 2022. Der tages forbehold for, at høringssvaret endeligt godkendes af Kommunalbestyrelsen den 29. november 2022.

Administrationen vurderer ikke, at der vil være afledte konsekvenser.

Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilles.

Sagen forelægges med henblik på politisk beslutning om at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg 2021.03 og forslag til lokalplan 674 for et boligområde ved Gemalvej, Kirkeby samt delvis aflysning af lokalplan 21.05, Boligområde i Kirkeby.

Planlægningen blev politisk igangsat på Byrådets møde d. 29. juni 2021. Området er landbrugsjord, og området er ikke omfattet af en kommuneplanramme.

Der har derfor været afholdt en forudgående med indkaldelse af idéer og forslag til ønsket om et nyt boligområde i Kirkeby. I forbindelse hermed har der været afholdt borgermøde d. 15. september 2021. Administrationen har behandlet de indkomne forslag og ideer, og de modtagne forslag og ideer er så vidt muligt indarbejdet i lokalplanforslaget.

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillægget udlægger en ny kommuneplanramme, som omfatter en del af matr.nr. 12a, Kirkeby by, Kirkeby. Den nye kommuneplanramme udlægger området til boligformål i form af åben-lav (fx enfamiliehuse) og tæt-lav boligbebyggelse (fx rækkehuse). Kommuneplantillægget aflyser samtidig en del af kommuneplanramme 09.03.B.794 og kommuneplanramme 09.03.B.676 med et tilsvarende areal. Kommuneplantillægget indeholder også en teknisk tilretning af kommuneplanramme 09.03.C1.797 - Blandet bolig- og erhvervsområde Assensvej/Kirkebakken, så kommuneplanrammen følger matrikelskel.

Administrationen vurderer, at der i Kirkeby kan gives mulighed for delvist at fortætte og arbejde med socialt bæredygtig byvækst omkring fælles grønne opholds- og friarealer. Denne vurdering tager udgangspunkt i kommunens bosætningsstrategi 2020 ved at kunne tilbyde mindre boliger i lokalområde.

Planlægningen giver derfor ud over rækkehusbebyggelse (tæt-lav) mulighed for udstykning af små enfamiliehuse på grundstørrelser ned til 400 m2 (åben-lav) i delområdet mod vest. Dette i fald området ikke udvikles af en professionel bygherre til regulært tæt-lav. Små grunde kan desuden gøre det muligt for fx bofællesskaber at etablere sig i området. Administrationen anbefaler derfor at planlægge lokalplanområdet fleksibelt, med mulighed for åben-lav (fritliggende mellem 700 m2 og 1300 m2) boligbebyggelse mod øst (del B) og samtidig både give mulighed for åben-lav (ned til 400 m2) og tæt-lav boligbebyggelse mod vest (Del A).

Lokalplanforslag

Planområdet omfatter en del af Gemalvej 20, 5771 Stenstrup. Planlægningen har til formål at arbejde for et boligområde af god kvalitet. Det er vigtigt, at et nyt boligområde i fremtiden vil fremstå attraktivt med en positiv identitet for at tiltrække ressourcestærke borgere. Kvaliteten skal derfor være høj både i forbindelse med områdets fælles fri- og opholdsarealer og i forbindelse med de enkelte ejendommes placering, udtryk, indretning og områdets arkitektur. Administrationen lægger især vægt på områdets gadebillede og sammenhæng internt såvel som til den eksisterende by.

Det er hensigten med forslaget, at det nye boligkvarter skal fastholde Kirkebys landsbymiljø med en grøn karakter, der tager hensyn til områdets landskab og terræn. Forslagets grønne friarealer skal sammen med veje og stier være med til at give området en god sammenhæng på tværs af boligtyper internt i området og samtidig udgøre en overgang til de eksisterende boliger af hensyn til områdets sociale bæredygtighed.

Forslaget fastlægger en cirkulær vejføring med adgang fra Gemalvej. Administrationen har fået foretaget en analyse af Gemalvejs kapacitet, der vurderer, at Gemalvej som adgangsvej kan rumme lokalplanområdets nye boliger. Lokalplanområdets stamvej er søgt placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til områdets terræn og fremtidige trafiksikkerhed, og kan tilføjes yderligere veje med samme profil som stamvejen, med åbne grøfter/trug og bløde rabatter.

Der er udover stier langs stamvejen defineret rekreative stier i forslagets fælles friarealer. Der er krav om stier langs lokalplanområdets kantzone, der kobler sig på to større friarealer med plads til regnvandsbassiner. Derudover er der centralt placeret rekreative stier, der krydser områdets ’højderyg’, og kobler sig på fælles opholdsarealer, som perler på snor. Her er der mulighed for at anlægge mødesteder, opholdsarealer, legepladser og lignende fælles rekreative fritidsformål. For at sikre områdets grønne udtryk er der i forslaget krav til områdets biomasse med en minimum-biofaktor for områdets fælles friarealer. Biofaktoren er et udtryk for, hvordan man kan gøre mængden af områdets biomasse (bladmasse) målbar uden at definere nøjagtigt, hvilken beplantning, der skal være.

Forslaget giver med tæt-lav boligbebyggelse delvis mulighed for en fortætning i forhold til eksisterende boligbebyggelse i Kirkeby. Der er i forslaget derfor stillet krav til afstand mellem modstående facader og der er krav til maksimal husdybde. Dette for at imødekomme en udvikling af boliger af høj kvalitet med gode dagslys forhold og luft mellem boligbebyggelsen uden indbliksgener. Forslaget søger at imødekomme udviklingen af en arkitektur af høj kvalitet, med plads til individuelle ønsker, samtidig med at der er elementer der giver området et sammenhængende og harmonisk udtryk og samtidig bygger på Kirkebys eksisterende arkitektur. Forslaget stiller derfor fx krav om saddeltag med lodret gavl, men giver mulighed for en bred variation af materialevalg.

Forslag til aflysning af lokalplan

Planområdet omfatter en del af Assensvej 73, 5771 Stenstrup. Forslaget aflyser en del af lokalplan 21.05 - Boligområde i Kirkeby for det område, som er omfattet af den del af kommuneplanramme 09.03.B.794, som aflyses med kommuneplantillægget. Lokalplan 21.05 udlægger området til boligformål. Der er ikke befolkningstilvækst i Kirkeby som peger på, at der er behov for yderligere udlæg til boligformål. Der er dog behov for at omplacere eksisterende boligudlæg, da det har vist sig ikke at være muligt at realisere boliger i de udlagte boligområder, deriblandt en del af lokalplan 21.05. Kommuneplantillægget udlægger på den baggrund et nyt område til boligformål, og det fjerner samtidig et tilsvarende udlæg til boligformål i Kirkeby. Forslaget til aflysning af del af lokalplan 21.05 sikrer, at der er overensstemmelse mellem lokalplan 21.05 og kommuneplanen. Området er i byzone, og det vil ved den endelige vedtagelse af aflysningen af lokalplanen blive tilbageført til landzone.

Screening

Forslagene er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Konklusionen er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen herom offentliggøres sammen med forslagene.

Videre forløb

Efter Kommunalbestyrelsens behandling af planforslagene, offentliggøres afgørelsen om miljøvurdering og planerne sendes i offentlig høring i min 8 uger. Høringsperioden forlænges med 1 uge til 9 uger grundet juleferie.

Efter høringen vil der ske en behandling af indkomne høringssvar med evt. tilretning af planlægningen og planlægningen vil herefter blive fremlagt til endelig vedtagelse.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at sende planerne i offentlig høring foreslår administrationen, at der afholdes borgermøde torsdag den d. 19. januar 2023. kl.17.00-19.00.

Sammenholdt med eksisterende boliger i bred forstand vil områdets nye boligers CO2 påvirkning dog være lav pga.:

• Ny bebyggelse med bedre energirammer end den gennemsnitlig eksisterende boligmasse i området.
• Muligvis fjernvarme fra Stenstrup Fjernvarme A.M.B.A. (Fjernvarmeselskabet arbejder på at få udbygget fjernvarmen, så den kan dække Kirkeby).
• Mulig begrænsning af CO2 udledning fra transport pga. den stationsnære beliggenhed.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Beslutning om indgåelse af ny lejekontrakt på almindelige opsigelsesvilkår i Sundhedshus Svendborg vedrørende Demenscenter Sydfyn samt håndtering af deponering.

Svendborg og Ærø Kommuner fik i 2017 projektmidler til etablering af et Rådgivnings- og Kontaktcenter på demensområdet. Projektet indgik et tidsbegrænset lejemål med Sundhedshus Svendborg.

I forbindelse med budgetforlig 2020 blev det besluttet at videreføre projektet, der samtidig blev  omdøbt til Demenscenter Sydfyn. Det tidsbegrænsede lejemål i Sundhedshus Svendborg udløber den 31. december 2022, og forlængelse er ikke mulig. I stedet kan der indgås ny lejekontrakt, for de eksisterende lokaler, på almindelige vilkår, dvs. kommunen kan opsige lejemålet med 6 måneders varsel, såfremt det ønskes.

Kommunen kan indgå lejemål med privat udlejer i tidsbegrænset periode i op til 3 år uden at dette medfører krav om deponering. Lejemål med varighed udover 3 år kræver at kommunen deponerer et beløb svarende til lejemålets ejendomsværdi, idet leje af lokaler ligestilles med en kommunal anlægsopgave.

Svendborg Kommune skal derfor ved indgåelsen af den nye lejekontrakt på almindelige vilkår til Demenscenter Sydfyn deponere 1,090 mio. kr. Finansieringen af deponeringen kan ske ved modregning af deponeringsbeløbet i eksisterende opsagte lejemål.

Målgruppen i Demenscenter Sydfyn er borgere med let til moderat demens, ikke diagnosticerede borgere, samt pårørende til borgere der lever med demens. Herudover er demenscentret også et åbent anonymt tilbud, hvor borgere kan komme ind fra gaden og få råd og vejledning om demens.

Beliggenheden i Sundhedshuset vurderes fagligt velegnet i det borgere med ny diagnosticeret demens typisk ikke ønsker at komme steder med borgere der er meget syge med demens, men finder det naturligt at komme i et sundhedshus, ligesom borgere udefra også kommer naturligt i Sundhedshuset.

Demenscenter Sydfyn dækker endvidere både Ærø og Svendborg Kommune, og det vurderes samtidig hensigtsmæssigt, at demenscentret ligger forholdsvis tæt på færgen til Ærø.

Det er undersøgt om vi har kommunale ejendomme der kan leve op til disse kriterier, men det er ikke tilfældet.

Ingen.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Birger Jensen (V) var fraværende under behandlingen af punktet.

Bjerreby Vandværk har ansøgt Svendborg Kommune om kommunegaranti for et 20-årigt lån på 1,8 mio. kr. ved KommuneKredit.

Bjerreby Vandværk har ansøgt Svendborg Kommune om kommunegaranti for optagelse af lån på 1,8 mio. kr. ved KommuneKredit.

Begrundelsen for lånet er, at Bjerreby Vandværk står overfor 3 større projekter:

1. Bjerreby Vandværk har iværksat en nødvendig modernisering og opkvalificering af vandværket for at fremtidssikre levering af vand til områdets forbrugere.
2. En beboer, som er afsides beliggende i forhold til det eksisterende ledningsnet, har ansøgt om tilslutning til vandværket. En tilslutning vil kræve en bekostelig udvidelse af ledningsnettet. Vandværk har en forsyningspligt overfor borgere, som ønsker at blive tilkoblet vandværket.
3. Bjerreby Vandværk forventer at overtage forbrugere på området Stenodden i 2023. Det drejer som ca. 240 husstande, som i dag forsynes af Svendborg VA. Svendborg VA køber på nuværende tidspunkt vandet til disse forbrugerne af Bjerreby Vandværk. I forbindelse med overtagelse af disse forbrugere skal der iværksættes nødvendig fornyelse af dele af ledningsnettet til dette område.

Lånet påtænkes optaget med en løbetid på 20 år.

Der er tilsluttet 360 forbrugere til Bjerreby Vandværk.

Anlægsinvesteringen blev behandlet på Bjerreby Vandværks Generalforsamling 19. april 2022.

I forbindelse med budget 2023 er der indarbejdet en stigning på den faste afgift på 50 kr./år. samt et energitillæg på 0,75 kr. m³.

Det seneste foreliggende årsregnskab pr. 1.1.2021 - 31.12.2021 udviser: 

• Årets resultat før skat 28 t.kr.
• Regnskabsmæssig værdi af anlægsaktiver er steget fra 8,2 mio. kr. i 2020 til 9,4 mio. kr. ultimo 2021.
• Omsætningsaktiver og tilgodehavender er faldet fra 2,0 mio. kr. i 2020 til 0,9 mio. kr. ultimo 2021. Heraf udgør den likvide beholdning 0,1 mio. kr. (1,2 mio. kr. ultimo 2020).
• Egenkapitalen udgør uændret 8,8 mio. kr. ultimo 2021.
• Kortfristede gældsforpligtelser er steget fra 165 t.kr. i 2020, til 238 t.kr. ultimo 2021.
• Den langfristede gæld er faldet fra 1,2 mio. kr. i 2020, til 1,1 mio. kr. ultimo 2021.

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Indstilles.

Administrationens mandat til at forhandle videre med ejerkredsen vedrørende Projekt Svendborg Multiarena.

Økonomiudvalget besluttede på møde den 23. august 2022, at administrationen skulle arbejde videre med Projekt Svendborg Multiarena og i samarbejde med projektejerne belyse og afklare en række forhold. Dette med henblik på at udfærdige et kvalificeret beslutningsoplæg til politisk behandling.

Arbejdsgruppen med deltagelse af projektejerne samt Svendborg Kommune oplyser, at det højere rente- og energiprisniveau i samfundet betyder, at rente- og energiudgifter forventes at medføre en samlet årlig merudgift på 1,0 mio. kr., hvorved driftsøkonomien ikke længere hænger sammen.

Opgradering af områdets parkeringsforhold samt ændring af kontorarbejdspladser vil medføre yderligere anlægsudgifter i størrelsesordenen 4-6 mio. kr. 

Lov om Kommunernes Styrelse.

Lov om Erhvervsfremme.

Fremsendes til kommunalbestyrelsens behandling.

Svendborg kommune skal tage stilling til om man ønsker at understøtte Drejøs ansøgning i forhold til frilandsbyer og -øer

Aftalepartierne bag den politiske aftale ”Mere liv i bymidter og Landdistrikter” har aftalt at der skal igangsættes en afdækning af interessen for deltagelse i en forsøgsordning med frilandsbyer og -øer. Der træffes i 1 halvdel af 2023 beslutning om hvorvidt der skal igangsættes en forsøgsordning med frilandsbyer, herunder hvilke regler der med forsøgsordningen gives frihed fra.
Baggrunden er at nogle lovgivningsrammer hindrer lokal udvikling, hvorfor mange gode ideer til udvikling støder på grund. Det kan f.eks. være boligudvikling, erhvervsudvikling og arbejdsfaciliteter, omsorgsfunktioner, nødvendige services og infrastruktur.

Drejø har fremsendt en interessetilkendegivelse for forsøgsordningen. Begrundelsen er, at Gammel havn er lukningstruet på grund af tilsanding, som er vanskelig at håndtere for øen efter de nye regler. Dels af økonomiske grunde og på grund af myndighedsforhold.

Gl. havn har tidligere haft en tilladelse til flytning af det nedskredne sand tilbage til kanten af sejlrenden. På grund af ændret lovgivning skal sandet nu flyttes til anden placering eller nyttiggøres på land, da sandet er meget svagt forurenet. Sejlrenden skal renses ca. hver 5 til 6 år og den merudgift en flytning vil medføre, kan Gl. havn ikke finansiere og derved er havnen lukningstruet. Gl. havn kan godt finansiere den flytning til kanten som tidligere er sket. Svendborg Kommune har ikke medfinansieret vedligeholdelsen og er som sådan ikke en del af projektet.

Havnen har betydning for øen som en del af kulturarven, men tilfører også kapital til erhvervslivet (bl.a. købmandens overlevelse) på øen.

Drejø skal fremsende en endelig ansøgning om at blive fri-ø til Landdistrikternes Fællesråd, der administrerer forsøgsordningen. Det er et krav at kommunen forpligter sig til at understøtte landsbyen eller øen med indsatser, der kan styrke lokalsamfundet, som fx servicefunktioner, kulturliv og fritidsaktiviteter.
Endvidere er kommunen forpligtet til – såfremt der træffes politisk beslutning om en forsøgsordning at nedsætte et lokalråd eller samarbejde med eksisterende lokalråd og stille midler til den lokale udvikling til rådighed.

I forbindelse med arbejdet med at lave lokalråd i Svendborg Kommune, er det for småøernes vedkommende aftalt at Beboerforeningerne på de enkelte øer tilsammen varetager opgaven som lokalråd. Øerne har derudover direkte kontakt til kommunen via Ø-udvalget hvor der sidder en Ø-repræsentant for hver af øerne.

Der er fra Svendborg Kommunes side afsat et budget på 100.000 til alle tre småøer til udvikling på øerne.

Det vurderes med baggrund i de to allerede igangsatte tiltag, at betingelserne for at understøtte Drejøs ansøgning er på plads.

Godkendt.

Orientering vedr. strategisk byledelseforløb
Svendborg Kommunes Økonomiudvalg og Plan- og Lokalsamfundsudvalget har deltaget i kursusforløbet Strategisk byledelse for kommunalpolitikere. Der har været tre aktiviteter i forløbet, jævnfør vedlagte bilag, som evalueres i forbindelse med mødet:

• 11. maj: Seminar om strategisk byledelse og sammenhængskraft
• 24. august: Studietur til Køge om bykvalitet og transformation
• 12. oktober: Studietur til Randers om partnerskaber og processer