Kommunalbestyrelsen

Der var spørgsmål fra Bjarne Lund, Jens Munk, Søren Hansen, E. Baasberg, Mette Skov og Lene Damkjær.

Der var afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).

Stina Sølvberg Thomsen (Ø) genindtræder i Kommunalbestyrelsen.

Dagsorden godkendt.

Udpegning af to medlemmer til driftsfonden Fjord- og Bælt, Kerteminde og Naturama.

Til bestyrelsen for Naturama’s skal der udpeges to medlemmer.

Det éne medlem er jf. vedtægterne borgmesteren i Svendborg. Det anden bestyrelsesmedlem behøver ikke at være medlem af Kommunalbestyrelsen. På det konstituerende møde den 6. december 2021 er borgmester Bo Hansen (A) og Lars Erik Hornemann (V) valgt.

Der er indgået samdriftsaftale med Driftsfonden Fjord- og Bælt, Kerteminde. Her er det aftalt, at der skal være samfald mellem bestyrelsesmedlemmerne i både Driftsfonden Fjord- og Bælt, Kerteminde og Naturama.

Derfor skal Svendborg Kommune også udpege to medlemmer til driftsfonden Fjord- og Bælt, Kerteminde, som er de samme personer som til Naturama’s bestyrelse.

Orientering om status på Erhvervspolitik 2023-2027 inkl. tilhørende handleplan for 2023-2025

Erhvervspolitik 2023-2027 inkl. handleplaner for 2023-2025 jf. bilag er bestilt af Erhverv- og Turismeudvalget og er blevet udarbejdet med input fra Svendborg Erhvervsråd, en referencegruppe fra det lokale erhvervsliv samt i tæt samarbejde med de afdelinger i Svendborg Kommune, politikken og handleplanerne omfatter.

Siden udkastet til politikken sidst blev præsenteret for ETU, er der blevet arbejdet videre med handleplanerne - så de redegør for, hvorledes der skal arbejdes med indsatserne. Det har ledt frem til det aktuelle udkast bilag 2.

Indstillingen er, at vi sender vedhæftede udkast i høring til hhv. Erhvervsråd 9. maj og Referencegruppen 16. maj 2023, hvorefter det kan sendes videre til Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen for endelig vedtagelse.

Ingen.

Indstilles.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Man aftalte at sende sagen tilbage til fagudvalget med de indkomne ændringsforslag, herunder de ændringsforslag, der var indsendt fra SESG.

Der var afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).

Der er i 2018 søgt om at etablere tre vindmøller øst for Broholm, og en plan- og miljøvurderingsproces blev derfor sat i gang på daværende tidspunkt. Ved en offentlig høring i 2020 fremkom der nye oplysninger om miljøpåvirkningen, og der var derfor behov for yderligere undersøgelser og en opdatering af miljøvurderingen. Dette arbejde er nu gennemført. Der skal derfor træffes beslutning om at sætte en ny offentlig høring i gang.

Broholm Gods og Fuglehavegård ansøgte i maj 2018 om at etablere tre vindmøller øst for Broholm. Vindmøllerne ønskes etableret med en totalhøjde på 149,9 m og med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangsveje og arbejdsarealer. Placeringen af de ansøgte vindmøller fremgår af bilag 1 (Bilag 1. Oversigtskort med placering af tre vindmøller øst for Broholm Gods). De tre møller opstilles på en ret linje med ca. 380 m mellem hver mølle.

Der er søgt om mølletyper fra Vestas eller Siemens Gamesa med en effekt pr. mølle på henholdsvis 4,0/4,2MW og 5,0 MW. Der kan etableres andre typer af møller under forudsætning af, at de kan indeholdes i plangrundlaget, tilladelsen og de gennemførte miljøvurderinger.

Proces

Projektet er placeret i landzone og kræver, at der vedtages et tillæg til kommuneplan samt lokalplan. Planerne skal miljøvurderes, og miljøvurderingen afrapporteres i en miljørapport.

Selve projektet skal også miljøvurderes og afrapporteres i en miljøkonsekvensrapport. På baggrund af miljøkonsekvensrapporten tillades projektet med en §25-tilladelse (- tidligere VVM-tilladelse).

Det er med miljøvurderingsloven bestemt, at det er ansøger, der skal udarbejde miljøkonsekvensrapporten. Svendborg Kommune skal kvalitetssikre dokumentet for at sikre, at det kan danne grundlag for den efterfølgende §25-tilladelse. Alle øvrige dokumenter skal udarbejdes af Svendborg Kommune

Processerne for at vedtage planer og tilladelse til projektet koordineres så de offentlige høringer og beslutninger gennemføres samtidigt. Det foreslås, at der afholdes borgermøde i forbindelse med de offentlige høringer. Den tidligere og fremtidige plan- og miljøvurderingsproces fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Plan- og Miljøvurderingsproces), og følgende dokumenter fremlægges i minimum 8 uger til høring af offentlighed og berørte myndigheder:

• Bilag 3. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2021.01 for vindmøller øst for Broholm.
• Bilag 4. Lokalplanforslag nr. 658 for vindmøller øst for Broholm.
• Bilag 5. Miljørapport, Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 2021.01 og forslag til lokalplan nr. 658 for vindmøller øst for Broholm.
• Bilag 6. Udkast til §25-tilladelse til vindmøller øst for Broholm.
• Bilag 7. Miljøkonsekvensrapport, Vindmøller ved Broholm, Svendborg Kommune inkl. bilag 1-6.
• Bilag 8. Miljøkonsekvensrapport bilag 7.
• Bilag 9. Miljøkonsekvensrapport bilag 8-15.

Historik

Ansøgningen om at etablere tre vindmøller øst for Broholm har tidligere være politisk behandlet. Historikken og de ændringer, der er gennemført siden denne behandling, fremgår af bilag 10 (Bilag 10. Historik og samlet oversigt over ændringer).

Forslag til Kommuneplantillæg

Kommuneplantillægget udlægger en ny ramme til tekniske anlæg i form af vindmøller. Rammen giver mulighed for at etablere op til tre vindmøller på maksimalt 149,9 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer.

Det er i kommuneplantillægget vurderet, at der ikke skal ske sanering af i de i alt seks eksisterende vindmøller som ligger indenfor 28 gange de nye møllers totalhøjde ved dette rammeområde, da samspillet mellem de eksisterende møller og de nye møller vurderes ikke at påvirke omgivelserne væsentligt.

Derudover fastsætter kommuneplantillægget, at den midterste vindmølle kan afvige fra kommuneplanens krav om en mindste afstand til eksisterende veje på 1 gange vindmøllens højde. Dette sker på baggrund af en vurdering af, at vindmøllen ikke kan påvirke trafiksikkerheden.

Endeligt skal kommuneplantillæg nr. 2021.01 sikre den nødvendige overensstemmelse mellem kommunens retningslinjer og den ønskede planlægning samt udlægge en støjkonsekvenszone omkring vindmøllerne.

Vindmølleprojektet er endeligt vurderet til at være i overensstemmelse med nationale interesser i kommuneplanlægningen og kommuneplanens retningslinjer i øvrigt.

Lokalplanforslag

Lokalplanen giver, i overensstemmelse med kommuneplantillægget, mulighed for at etablere tre vindmøller med en maksimal højde på 149,9 m med tilhørende tekniske installationer, teknikbygninger, adgangs- og arbejdsarealer, der er nødvendige for driften af møllerne.

Lokalplanen stiller krav om at vindmøllerne skal være ens og opstilles på en ret linje, med en ensartet afstand mellem hver mølle.

Lokalplanområdet fastholder sin status landzone, men er tillagt såkaldt ”bonusvirkning” jf. planlovens § 15, stk. 4, hvilket betyder at lokalplanen erstatter de ellers nødvendige landzonetilladelser.

Miljøvurdering

Forud for miljøvurderingen af planer og projekt er der foretaget en afgrænsning af indholdet. Afgrænsningen er gennemført med udgangspunkt i miljøvurderingslovens regler og de bemærkninger, der indkom i den første offentlige høring. De undersøgte miljøparametre og konklusioner beskrives kort i bilag 11 (Bilag 11. Opsummering af miljøvurdering af projekt).

Overordnet skal følgende fremhæves fra miljøvurderingen:

• Vindmøllerne vil i forskellig grad være tydelige i landskabet og ved de omkringliggende boliger.
• Møllerne placeres indenfor kystnærhedszonen.
• Der skal meddeles dispensation til skovbyggelinje.
• Vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser overholdes.
• En anbefalet grænseværdi for skyggekast overholdes.
• Ingen påvirkning af NATURA 2000 områder.
• Ingen påvirkning af bestande af beskyttede fugle – herunder rød Glente.
• Yngle- og rastesteder for Bilag IV-arter – herunder flagermus, hasselmus og padder – beskadiges og ødelægges ikke.
• Der er en positiv klimaeffekt i forhold til reduktion af blandt andet CO2.
• Vindmøllernes årsproduktion vil svare til årsforbruget af el i ca. 9.000-9.750 husstande.

Det skal bemærkes, at flere af ovenstående konklusioner kun opnås, når der etableres afværgeforanstaltninger, der reducerer påvirkningerne. Det drejer sig om støjreduceret drift, når en eksisterende mølle ved Oure er i drift samt krav om, at møllernes stoppes, hvis grænsen for skyggekast overskrides. For at forhindre kollisioner mellem flagermus og vindmøllerne er der også krav om vindmøllestop ved lave vindhastigheder i perioden fra 15. juli-15. oktober fra solnedgang til solopgang.

Dispensation fra skovbyggelinje

De to nordligste af vindmøllerne er helt eller delvist placeret indenfor skovbyggelinje. Efter nyere retspraksis skal der meddeles dispensation særskilt hertil efter Naturbeskyttelseslovens regler.

Der er redegjort for vindmøllernes placering og påvirkning af skov og skovbryn i Miljøkonsekvensrapporten. På baggrund af redegørelsen herfor har administrationen til sinde at meddele en dispensation til skovbyggelinjen. Dispensation forventes meddelt i forbindelse med planernes endelige vedtagelse efter høringen.

Vindmøllerne vil bidrage til at reducere mængden af CO2. Det er beregnet, at der kan opnås en reduktion på 4.758 ton CO2 pr. år i forhold til et gennemsnit for el leveret til forbrug i Danmark ( - det vil sige en blanding af fossile brændsler og vedvarende energikilder). Reduktionen opnås i den situation, hvor der ikke er tale om støjreduceret drift. I den periode, hvor der er behov for støjreduceret drift, vil der kunne opnås en reduktion på 4.392 tons CO2 pr. år.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen blev godkendt.

V afgav følgende mindretalsudtalelse:
 

”Venstre kan ikke støtte forslaget om 3 vindmøller ved Broholm Gods på grund af placeringen i et herregårdslandskab og i et vindfattigt område. Der henvises i øvrigt til de i miljøvurderingen nævnte afværgeforanstaltninger, som vil være nødvendig for vindmøllernes lovformelige drift, hvilket tydeliggør at møllernes størrelse og nytteeffekt vil stå i misforhold til deres negative påvirkning af mennesker, natur og landskabsudtryk.  
 

Venstre foreslår i stedet at udpege yderligere 35 ha. til solceller, der vil have samme ydelse/effekt”.   

Indstillingen blev godkendt.

Liste V og B var imod og afgav følgende mindretalsudtalelse: ”Liste V og B kan ikke støtte forslaget om 3 vindmøller ved Broholm Gods på grund af placeringen i et herregårdslandskab og i et vindfattigt område. Der henvises i øvrigt til de i miljøvurderingen nævnte afværgeforanstaltninger, som vil være nødvendig for vindmøllernes lovformelige drift, hvilket tydeliggør at møllernes størrelse og nytteeffekt vil stå i misforhold til deres negative påvirkning af mennesker, natur og landskabsudtryk. Liste V og B foreslår i stedet at udpege yderligere 35 ha. til solceller, der vil have samme ydelse/effekt”. 

Liste O var imod indstillingen, idet man ikke ønsker store vindmøller på land.

Der var afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).

Der skal træffes beslutning om at igangsætte en proces om ekspropriation af arealer fra tre ejendomme grænsende til Gambøtvej, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler om arealafståelse.

Bygherren på Gambøtvej 26, Thurø, ønsker at udnytte ejendommen indenfor rammerne af lokalplan 591 fra 2016.

Som en del af den udbygningsaftale, som blev indgået i forbindelse med vedtagelse af den gældende lokalplan, skal bygherren etablere en lysregulering på den sydligste del af Gambøtvej, for at kunne realisere sit byggeri på ejendommen Gambøtvej 26, Thurø.

I forbindelse med bygherrens konkretisering af lysreguleringen er det blevet identificeret at Gambøtvejs nuværende bredde ikke er tilstrækkelig til at sikre en lysreguleret vejstrækning i henhold til gældende regler.

Jævnfør lovgivningen er det ikke tilladt, at gående trafikanter færdes på et kørebaneareal, der er lysreguleret. Derfor er det nødvendigt at sikre et separat areal til gående trafikanter på den lysregulerede vejstrækning, så de lovligt kan færdes på strækningen.

Fyns Politi har i en skriftlig udtalelse til lysreguleringsprojektet anbefalet, at der sikres en minimumsbredde på 1,5 meter til gående trafikanter, jf. bilag 3 (Bilag 3. Politiets udtalelse).

På baggrund af de mange og brede hensyn der bør tages, vurderer administrationen at, mindst 1,2 meter bør sikres til de gående trafikanter, så de kan passere ved møde på strækningen, uden at træde ud på kørebanen. Vurderingen baseres bl.a. på vejreglernes anbefalinger, politiets anbefaling, de begrænsede fysiske forhold på stedet samt kommunens og bygherres forventninger til art og omfang af den fremtidige trafik på fortovsstrækningen. Opnåelse af 1,2 meters bredde vurderes at være et absolut minimum for at tilvejebringe acceptable trafiksikre forhold for de gående trafikanter.

Administrationen fraviger Fyns Politiets anbefaling på baggrund af de bredere hensyn kommunen skal varetage, herunder hensynet til de private ejendomme. Fyns Politi har utalt at de kan acceptere en minimumsbredde på 1,2 meter til gående trafikanter, men at de forsat anbefaler en bredde 1,5 meter.

Med en fortovsbredde på mindst 1,2 meter og mulighed for adgang for renovationskøretøjer, er der behov for at erhverve arealer fra tre ejendomme, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Plantegning for lysregulering).

Administrationen vurderer at bygherren ikke kan forpligtes til at sikre arealer til denne bredde i forbindelse med udbygning af vejen, jævnfør den gældende udbygningsaftale. Det er kommunens opgave at sikre de nødvendige arealer til lysreguleringsprojektet.

Administrationen har indledt dialog med de omfattede grundejere omkring erhvervelse af arealerne ved frivillige aftaler.

Den ene grundejer er positivt indstillet overfor projektet. Den anden grundejer ønsker konsekvent ikke at afgive areal, men at sikre sin private ejendomsret. Den tredje grundejer har tidligere været positivt indstillet overfor projektet, men har en forventning om at arealet erhverves til en pris, der ligger væsentligt over markedsprisen.

De nødvendige arealerhvervelser omfatter for alle tre ejendomme alene skråningsarealer, der ikke kan anvendes intensivt og ikke er synlige fra den øvrige del af ejendommene, jævnfør bilag 4 (Bilag 4. Billeder fra strækningen). To af ejendommene har uformelle trappeanlæg på skråningerne, mens den tredje ejendom har resterne af et trappeanlæg, der har været nedlagt i mindst 7 år.

Det indgår som en del af projektet, at der sikres mulighed for formelle trappeanlæg for alle tre ejendomme.

Administrationen har i processen afsøgt alternative muligheder og vurderer, at der i en helhedsbetragtning ikke er hensigtsmæssige eller forsvarlige alternativer, der er mindre indgribende for de tilstødende grundejere.

Det er administrationens vurdering at den nødvendige arealerhvervelse fra de tre ejendomme vil få en marginal konsekvens for ejendommene og at etablering af trappeanlæggene overstiger den ulempe som ejendommene vil have.

På baggrund af de pågældende forhold, og ved en afvejning af hensynene til ejendommene og trafiksikkerheden, er det administrationens vurdering, at der er et samfundsmæssigt og fagligt sagligt grundlag for at indlede en ekspropriationsproces efter vejlovens kapitel 10, med henblik på at sikre erhvervelse af de nødvendige arealer til lysreguleringsprojektet.

Anlægsarbejdet vil desuden forudsætte, at der midlertidig eksproprieres mindre arbejdsarealer til etablering af spuns og trappeanlæg ved de tre ejendomme. Omfanget klarlægges ved ekspropriationsprocessen. Arealer, som bliver midlertidigt eksproprieret, vil blive retableret som eksisterende, og bygherre afholder omkostninger hertil.

Lysreguleringsprojektet er i uge 18 sendt i naboorientering til beboere der grænser ud til Gambøtvej, syd for Rødbyvej.

Bygherre har anmodet om en tilpasning af udbygningsaftalen, så der kan udstedes byggetilladelse inden lysreguleringsprojektet har været i nabohøring og inden ekspropriationsprocessen politisk er igangsat. Administrationen vurderer at imødekommelse af anmodningen vil være uhensigtsmæssig i forhold til kommunens mulighed for at sikre at lysreguleringsprojektet gennemføres. Administrationen vurderer samtidig, at kommunen ikke har hjemmel til at ændre en eksisterende udbygningsaftale i det omfang der anmodes om. Administrationen har derfor afvist anmodningen.

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, herunder anbefales det at udpege Birger Jensen (liste V) til at lede åstedsforretningen.
 

Godkendt med fagudvalgenes bemærkninger.

Der var afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).

Alle almene vandforsyninger skal, jævnfør Vandforsyningsloven § 55, udarbejde et regulativ. Regulativet sætter reglerne for samspillet mellem de almene vandforsyninger og forbrugerne. Vindeby Vandforsyning har valgt at udgå af fællesregulativet, som Vandrådet har udarbejdet for de øvrige private almene vandforsyninger i Svendborg Kommune. Kommunalbestyrelsen godkendte det reviderede fællesregulativ, hvor Vindeby Vandforsyning udgik, den 28. marts 2023. Vindeby Vandforsynings nye regulativ fremlægges hermed til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Regulativet beskriver forholdene mellem vandforsyningen og dens forbrugere. Derudover angiver den de serviceydelser, som vandforsyningen kan opkræve et gebyr for. Priserne fremgår af den enkelte almene vandforsynings takstblad.

Vindeby Vandforsyning sendte den 5. april 2023 et endeligt udkast til et nyt regulativ til godkendelse af Kommunalbestyrelsen, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Regulativ for Vindeby Vandforsyning). Regulativet erstatter det tidligere fællesregulativ fra 2009, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Tidligere fællesregulativ for de private almene vandforsyninger). Vindeby Vandforsynings nye regulativ tager, som det nye regulativ for de øvrige private almene vandforsyninger, udgangspunkt i det tidligere fællesregulativ fra 2009, Normalregulativet udarbejdet af Naturstyrelsen i 2014 samt branchevejledningens regulativ udarbejdet af Danske Vandværker og DANVA, som er opdateret i 2022. Brancheforeningerne har ingen kommentarer til Vindeby Vandforsynings nye regulativ, og administrationen vurderer, at regulativet indhold er i overensstemmelse med gældende love og regler.

Det nye regulativ for Vindeby Vandforsyning indeholder enkelte mere konkrete regler end det nye fællesregulativ for de øvrige private almene vandforsyninger. For eksempel skal der altid etableres målerbrønd til vandmåleren. Målerbrønden skal være fabriksfremstillet og egnet til at holde vandmåleren frostfri. Derudover anvendes betegnelsen ’skødeindehaver’, som det står i Vindeby Vandforsynings vedtægter i stedet for ’grundejer’. I bilag 3 (Bilag 3. Gennemgang af ændringer i Vindeby Vandforsynings regulativ i forhold til det nye fællesregulativ) er forskellene mellem Vindeby Vandforsynings regulativ og de øvrige private almene vandforsyningers nye fællesregulativ vist.

Godkender Kommunalbestyrelsen Vindeby Vandforsynings regulativ, fremsender administrationen afgørelsen til vandforsyningen. Vandforsyningen har formelt en klagefrist på 4 uger, og vandforsyningen skal varsle forbrugerne i mindst tre måneder, før det nye regulativ træder i kraft.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for CO2-udledningen.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Birger Jensen (V) var fraværende.

Tveds Uderum genfremsender ansøgning om råderet over areal ved Tved Skole, Tved Boldklub og Tved Forsamlingshus. Foreningen ønsker at etablere et nyt udendørs bevægelsesområde. Sagen blev senest behandlet på Miljø og Teknikudvalget den 5/12-2022, hvor udvalget anmodende foreningen om at finde en ny placering til projektet. Sagen forelægges med henblik på beslutningstagen.

Tveds Uderum ønsker at anlægge et nemt og frit tilgængeligt bevægelsesområde, hvor det er muligt for alle uanset fysik og alder at få trænet hele kroppen. Ifølge ansøgningen støttes der op om Svendborgs vision med “Bevæg dig for livet”, hvor flere får mulighed for at bevæge sig, når de vil og kan - udenfor. Bevægelse og fællesskab er nøgleordene.

Bevægelsesområdet ønskes etableret som et naturligt samlingssted, hvor man fx starter/slutter løbeturen på Fællesskabsstien eller hvor far/mor “cykler” en tur, mens børnene træner fodbold i Tved Boldklub.

Tveds Uderum har den 5. december 2021 ansøgt om råderet over et areal til at etablere et bevægelsesrum i tilknytning til Tved Skole, Tved Boldklub og Tved Forsamlingshus

På møde i Teknik- og Miljøudvalget den 6. oktober 2022 afviste udvalget Tved Uderums ansøgning, med begrundelse i Tved Fodbolds høringssvar, hvori klubben tilkendegav, at den valgte placering ville begrænse klubbens aktiviteter og fremtidige udviklingsmuligheder i området.
Udvalget anmodede Tved Uderum og Tved Fodbold om i samarbejde om at finde en placering, som begge parter kan bakke op om.

På den baggrund har foreningen fundet en ny placering til projektet, som Tved Fodbold og de lokale aktører i området støtter op om. Se bilag 1(Bilag 1. Høringssvar fra lokale aktører). 

Bevægelsesrummet ønskes opført på matr.nr. 3a, som henhører under lokalplan 322. Med den nye placering er bevægelsesområdet placeret i tilknytning til Tveds Uderums eksisterende ”pump track” (cykelbane) Se bilag 2 (Bilag 2. Ny placering af bevægelsesområde). Arealet udgør ca. 252 m2.

Det er Tveds Uderum, som skal sikre at anlæg af bevægelsesrummet er i overensstemmelse med lokalplanen og andre offentlige, retlige forskrifter. Herudover er det foreningen, der skal sikre relevante myndigheders godkendelse til at opføre bevægelsesrummet, ligesom det vil være Tveds Uderum, som skal stå for drift og vedligeholdelse af arealet.  

SIS – Sport og Idræt i Svendborg (SIS) har tidligere tilkendegivet, at de finder projektet relevant.

Ingen

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Godkendt.

Der var afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).

Bemyndigelse til administrationen, borgmesteren og udvalgsformanden til at indgå forhandlinger med henblik på et køb af ejendommen Ribers Gård, Møllergade 34-36.

Sagen fremlægges med henblik på en bemyndigelse til administrationen, borgmesteren og udvalgsformanden for Kultur- og Fritidsudvalget til at indgå forhandlinger om køb af ejendommen Ribers Gård, Møllergade 34-36. Bygningen skal efterfølgende overdrages til en fond, der vil have til opgave at søge ekstern finansiering til ombygningen, være bygherre på det

 og derefter leje bygningen ud til Rytmisk Råstof.

Borgmester og direktion har haft nogle indledende drøftelser med familien Riber om en forventelig salgspris omkring 8 mio. kr. De nærmere detaljer og nedsættelse af en fond er dog ikke gennemdrøftet på nuværende tidspunkt.

Foreningen Rytmisk Råstof har en vision om at omdanne Ribers Gård til Danmarks nye kraftcenter for musik. Det nye Ribers Gård skal positionere Svendborg som en nordisk kulturmetropol, Danmarks musikhovedstad og gøre Sydfyn til kulturvæksthus. Projektet vil skabe rum til musikalsk dannelse og uddannelse, bosætning, kunstnerisk erhvervsudvikling og branding af hele Svendborg-egnen som et imødekommende sted med udsyn.

I det nye Ribers Gård vil kunne tilbydes de rammer, som musikere og musikbranchen har brug for til at skabe deres kunst og give den videre til publikum. Det skal være et sted til alle i byen, i oplandet, landområderne og de mindre omkring liggende byer. Kulturfællesskaber er et essentielt punkt i visionen for det nye Ribers Gård.

Visionen er at ombygge den gamle købmandsgård, så den kommer til at rumme koncertsal, café, vinylpresseri, kontorfællesskaber, undervisningslokaler, værksteder, kunstnerbolig, intimscene med udsigt, udescener mv. Samlet anlægsudgifter angivet i 2021-prisniveau er 53.167.000 kr. inkl. moms.

I dag lejer Rytmisk Råstof bygningskomplekset af familien Riber, der er indforstået med omdannelsen af Ribers Gård til et musikalsk kraftcenter. Rytmisk Råstof kan som lejer ikke selv søge fondsmidler til renoveringen og familien Riber er ikke indstillet på at forestå den nødvendige renovering. Familien er imidlertid indstillet på at sælge ejendommen med henblik på omdannelsen.

Visionsprojektet, der i 2020 blev støttet med en bevilling fra Kultur- og Fritidsudvalget på 165.000 kr. er vedlagt som bilag.

Ikke relevant

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse, at der gives til bemyndigelse til administrationen, borgmesteren og udvalgsformanden til at indgå forhandlinger med henblik på et køb af ejendommen Ribers Gård, Møllergade 34-36.

Udvalget er opmærksom på bygningernes kulturhistoriske værdi.

Godkendt.

Der var afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).

Beslutning om udbudsvilkår og igangsætning af salg af Graaesvej 27, 5700 Svendborg.

Graaesvej 27 ejes af kommunen og overtages fra SIMAC pr. 1. januar 2024.

I det følgende kaldet Ejendommen

Ejendommen fungerer som undervisningsbygning for SIMACs elever. SIMACs nybyggeri på Havnen forventes færdig i juni 2023 og den endelige fraflytning forventes at være tilendebragt den 1. januar 2024. Ny køber kan tidligst overtage ejendommen på dette tidspunkt.

Grundarealet udgør 4.323 m2 (Markeret med rødt), og det samlede bygningsareal er på 4.175 etagemeter. Bygningsmassen består af 3 bygninger i forskellige højder. Der vil i forbindelse med udbuddet blive inddraget et offentligt vejareal svarende til 50 parkeringspladser, hvilket modsvarer et forventet parkeringsbehov jf. parkeringsnormen. Udvidelsen af grundarealet er vist med blåt på kortet. Der vil fortsat være 20 offentlige parkeringspladser til rådighed.

Ejendommen er ikke registreret som bevaringsværdig. Administrationen vurderer dog at bygningerne har væsentlig historisk betydning og derfor anbefales det at der i udbudsvilkårene fremhæves, at en del bevares, og at dette vægtes i forbindelse med bedømmelsen af vinderbuddet. 

Området:

Ejendommen ligger attraktivt på toppen af bakken ved Graaesvej med en enestående udsigt over Svendborg by og havn, tilbagetrukket i grønne omgivelser og samtidig med kort afstand til midtbyen. Mod nord ligger Kolonihaveforeningen Christianshøj og mod øst den attraktive rekreative Caroline Amalielund Skov også kaldet Rottefælde-skoven. Ejendommen karakteriseres ved den oprindelige ankomstfacade fra 1952, som danner ansigtet mod byen samt et 5 etagers lyst betontårn flankeret af 2 røde gavle i 2 højder. Området vejbetjenes via Graaesvej

Udbudsvilkår:

• Pris

• Bebyggelsens omfang

Bebyggelsesprocenten fastsættes til maksimalt 100%, svarende til det eksisterende etagekvadratmeter. Bebyggelsens etageantal skal svare til det eksisterende. De bygningsregulerende bestemmelser fastsættes hertil, for at sikre en tilpasning til den øvrige bebyggelse i område, samt sikre at trafikbelastningen ikke forringes yderligere. Bebyggelse må kun opføres indenfor området markeret med rødt på kortbilaget. Kommuneplanrammen fastsætter en bebyggelsesprocent på 140%.
Der må kun opføres bebyggelse indenfor arealet markeret med rødt på kortbilaget - gælder ikke for sekundær bebyggelse.

• Bæredygtighed

Det vægtes at den eksisterende Ejendom bevares mest muligt med reference til Svendborg Kommunes klimahandleplan og en reduktion af CO2-aftrykket ved genanvendelse af bygningsmassen frem for nedrivning. Ejendommen er ikke kategoriseret som bevaringsværdig, hvorfor der kan ændres i facaden og frit disponeres indvendigt.

• Anvendelse

Såfremt fremtidig anvendelse er boligformål, skal bebyggelsen udformes så den giver mulighed for boliger i varierende størrelser.

• Sammenhæng til området

Opholdsarealerne skal byde på alsidige opholds- og anvendelsesmuligheder og de skal indrettes så de er sammenhængende, trygge og offentlig tilgængelige. De skal være funktionelle i de timer, hvor der reelt er mulighed for at benytte dem. Lys og læ er vigtige parametre i kvaliteten af friarealerne og dermed sikre sammenhæng med stiforbindelser og på den måde sikre den eksisterende grønne struktur.

Parkering skal ske i henhold til Kommuneplanens parkeringsnormer. Der skal i projektet anvises hvordan trafikken til og fra området afvikles hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne. Det er gældende for både kørende, cyklende og gående.

Nuværende parkeringsplads vil blive sammenlagt til Ejendommen, da dette kan give bedre rammer for et boligområde og opfyldelse af parkeringsnorms kravene.

Vægtning:

De indkomne bud vurderes ud fra i hvor høj grad de løser de ovenfor listede vilkår.

Vejadgang og parkering sker via Graaesvej. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan udarbejdes en trafikanalyse som sikrer at de trafikale forhold for det omkringliggende boligområde og vejkryds i området ikke forringes væsentligt. 

Der skal i det indledende skitseforslag anvises hvordan trafikken til og fra området afvikles hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne. Det gældende for både kørende, cyklende og gående.

Nuværende parkeringsplads vil blive sammenlagt til Ejendommen, og må kun anvendes til parkering og rekreative formål. Parkering skal ske i henhold til Kommuneplanens parkeringsnormer.

Gældende planlægning:

Ejendommen er kommuneplanlagt til blandet bolig – og erhverv, og indgår allerede i den samlede boligrækkefølgeplan og oversigt over fremtidig boligudbygning. Projektet er omfattet af kommuneplanramme  01.01.C4.058.

Dette giver mulighed for at ejendommen i fremtiden kan planlægges

til blandet bolig og erhvervsformål med mulighed for offentlige institutioner. Ejendommen er aktuelt kun lokalplanlagt til offentligt formål, som skole, undervisning, institution og klubvirksomhed. Såfremt ejendommen ønskes anvendt til øvrige formål og/eller ombygges væsentligt, kræver det udarbejdelse af ny lokalplan.

Den nye planlægning igangsættes med den nye ejer.

Lukket dagsordenspunkt

I normalforretningsordenens § 1, stk. 2, jf. Indenrigsministeriets cirkulære 1969 129, er der angivet nogle sagskategorier, der som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre. Herunder hører sager om køb og salg af fast ejendomme. Sager om salg af ejendom er en objektiv oplysning som ikke er fortroligt, mens alle oplysninger om prisfastsættelse samt oplysninger om faktiske forhold, der underbygger overvejelser om pris og handelsvilkår vil være fortrolige. I denne sag skal et salg være fortrolig ind til dagsorden er godkendt.  På denne baggrund behandles sagen som lukket dagsordenspunkt.

Selve udbuddet medfører ikke CO2-konsekvenser, men vil afhænge af Ejendommens fremtidige anvendelse.

Kommunalbestyrelsen

Taget til efterretning.

John Arly Henriksen (liste A) og Birger Jensen (liste V) deltog ikke i punktets behandling.

Godkendt.

Der var afbud fra Karl Magnus Bidstrup (A). Som suppleant deltog Claus Krossteig (A).