Børne- og Ungeudvalget

Skolebestyrelsen på Stokkebækskolen har den 12. november 2018 udsendt en pressemeddelelse.

Af pressemeddelelsen fremgår, at skolebestyrelsen på baggrund af de politiske signaler fra Borgmester og Byråd ønsker at give kompetencen tilbage til Byrådet og anmoder om, at Byrådet træffer beslutning mellem bestyrelsens tre modeller på novembermødet jævnfør vedlagte bilag.

Orientering om aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen samt regeringsudspil om erhvervsuddannelser.

Den nationale opmærksomhed på at få flere til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse medfører et øget fokus på arbejdet i folkeskolens udskoling.

Regering og dele af folketinget indgik juni 2018 en aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Aftalen behandles politisk i efteråret 2018.

September 2018 offentliggjorde regeringen udspillet ’Fra folkeskole til faglært - erhvervsuddannelser til fremtiden’. En række af udspillets anbefalinger retter sig mod folkeskolen.

Nedenstående præsenteres hovedpunkterne i aftalen om styrket praksisfaglighed samt regeringsudspillet om erhvervsuddannelser til fremtiden.

1. Politisk aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen.

Aftalepartierne er enige om, at nedenstående initiativ 1- 4, der kræver ændring af folkeskoleloven, træder i kraft fra skoleåret 2019/2020, punkt 5 gennemføres i årene 2018/2019 og 2019/2020.

Aftalen indeholder følgende elementer:

• Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7.- 8.klasse

Det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.klasse. Alle elever skal tilbydes faget håndværk og design. Derudover kan eleverne tilbydes et eller flere af følgende praktisk/musiske valgfag: billedkunst, madkundskab eller musik. Timerne skal hentes indenfor rammerne af elevernes eksisterende skoledag.

Ikke alle folkeskoler i Svendborg udbyder håndværk/design som valgfag i skoleåret 2018/2019.

• Prøve i praktisk/musisk valgfag

De praktisk/musiske valgfag skal kunne afsluttes med en praktisk/mundtlig prøve i 8. klasse. Den enkelte kommune beslutter, om der afholdes prøve.

• Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9.klasse

I den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin skal opgaven og produktet sætte fokus på praksisfaglighed. Krav om inddragelse af valgfag i projektopgaven fjernes.

• Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse

Den eksisterende erhvervspraktikordning udvides, så elever får ret til at komme i praktik mindst en uge i 8. og 9. klasse. Det er fortsat elevens opgave at finde en erhvervspraktikplads.

• Udviklingsprojekt ”Praksisfaglighed i skolen”

Igangsættelse af udviklingsprojekt med formålet at styrke de anvendelsesorienterede, praksisfaglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen. Projektet har desuden til formål at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler.

2. Regeringens udspil ” Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden”.

Udspillet indeholder 12 hovedelementer, hvoraf de fem nedenstående er rettet mod folkeskoleområdet: 

Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme

• Investering i nye og renoverede faglokaler, værksteder og udstyr
• Valgfag i 7.-9. klasse på erhvervsskolerne
• Lærere fra erhvervsuddannelserne gennemfører undervisning og aktiviteter i folkeskolen
• Obligatorisk prøve i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 8. klasse
• Barrierer for skoleelevers ophold på virksomheder skal fjernes
• Praksisfaglighed i læreruddannelsen

Opgør med automatvalget

• Et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse for alle elever i 7. - 9. klasse
• Systematisk tilgang til uddannelsesvalg i 7. – 9. klasse
• Nyt undervisningsforløb ”Uddannelses- og erhvervskendskab” i 8. og 9. klasse
• Ny model for uddannelsesparathedsvurdering
• Styrket kollektiv vejledning i 7. – 9. klasse
• Kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere

Kommunerne skal have større ansvar for søgningen

• Kommunerne skal sætte lokale mål for søgningen til ungdomsuddannelserne  

Flere skal vælge rigtigt første gang  

• Effekten af nye adgangsforudsætninger til gymnasiale uddannelser skal følges med henblik på at understøtte øget søgning til erhvervsuddannelserne 

 10. klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelserne

• Der nedsættes et ekspertudvalg, der skal undersøge, hvordan10. klasse kan erhvervsrettes, så flere vælger en erhvervsuddannelse
• Understøttelse af 10. klasseaktivitet på erhvervsskolerne

Taget til efterretning.

Udmøntning af rammebesparelse for budget 2019, herunder fremsendelse af reduktionsforslag i høring.

Jf. budgetforliget for 2019 samt godkendt proces på udvalgsmødet den 10. oktober 2019, drøftes reduktionsforslag på udvalgets område, med henblik på fremsendelse af reduktionsforslag i høring med høringsfrist den 27. november 2018 og efterfølgende beslutning om udmøntning på udvalgsmødet den 5. december 2018.

Udvalgets andel af rammebesparelsen udgør 5,4 mio. kr. i 2019, 6,5 mio. kr. i 2020 og 8,4 mio. kr. i 2021 og frem.

Fra budget 2017 til 2018 blev der overført rest fra sparepulje vedr. budget 2017 på 1,7 mio. kr. Sparepuljen forventes ikke indfriet i 2018 og administrationen foreslår at puljen finansieres af reduktionsforslag for 2019 og frem.

Reduktionsforslagene er opdelt i eksisterende forslag fra forårets finansieringskatalog og nye forslag på området. Nye forslag foreslås sendt i høring med høringsfrist den 27. november 2018.

Lov om kommunernes styrelse.

Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser er opdateret på baggrund af ændringer i dagtilbudsloven (dagtilbudsreformen) m.m. og foreslås sendt i høring.

Folketinget vedtog i sommeren 2018 en reform af dagtilbudsområdet. Reformen har også betydning for forældrebestyrelsernes rolle og opgaver i de kommunale dagtilbud, som udvides og præciseres på en række områder.

Forældrebestyrelserne på dagtilbudsområdet følger områdestrukturen, og dagplejen udgør sit eget dagtilbud med egen forældrebestyrelse. En opdatering af styrelsesvedtægten har afventet en afklaring af strukturen på dagtilbudsområdet, som Børne- og Ungeudvalget traf beslutning om 17. september 2018. Der er således fremover fem forældrebestyrelser i alt.

En forældrebestyrelse skal løse sin opgave i samarbejde med dagtilbuddets leder, indenfor dagtilbudslovens bestemmelser og de overordnede rammer og prioriterede indsatser, som Byrådet og Børne- og Ungeudvalget har fastlagt for området.

Forslaget til ny styrelsesvedtægt er blevet til dels med afsæt i ændringerne i lovgivningen, dels via opsamling af erfaringer med den nuværende styrelsesvedtægt samt i en dialog med de nuværende bestyrelsesformænd.

Ændringen af dagtilbudsloven medfører behov for en række opdateringer af styrelsesvedtægten:

1. Der skal vælges en forældrerepræsentant for hvert børnehus til forældrebestyrelsen (afsnit 1)
2. Forældrebestyrelserne skal som hidtil inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan. Som noget nyt skal læreplanen også omhandle, hvordan dagtilbuddet kan styrke samarbejdet med lokalsamfundet (”det åbne dagtilbud” – parallelt med ”den åbne skole”). Forældrebestyrelsen får derfor en ny rolle i dette samarbejde (afsnit 3)
3. Forældrebestyrelsen skal inddrages i dagtilbuddets arbejde med at skabe gode overgange for børn fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole og fritidstilbud (afsnit 3).
4. Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, fx dagtilbud/hjemsamtaler, håndtering af børns ferie og fravær, forældrenes involvering i barnets læring m.m. (afsnit 3).

Derudover lægges der op til en række øvrige justeringer:

Forældrebestyrelserne sidder i to år. På baggrund af dialogen med de nuværende bestyrelsesformænd foreslås det, at der fast afholdes et suppleringsvalg i september i de år, hvor der ikke er nyvalg. Her vælges der repræsentanter og suppleanter på de poster, der måtte være blevet tomme i årets løb. Formålet er at give flest mulige forældre mulighed for at deltage i bestyrelsesarbejdet i den periode, deres barn er i dagtilbud samt at understøtte, at der er funktionsdygtige bestyrelser. Dette er i forlængelse af den nuværende praksis i Dagplejens forældrebestyrelse.

Derudover foreslås det, at dagtilbuddene aktivt understøtter, at der etableres et husråd af forældre i alle børnehuse. Etablering af husråd indgik desuden som et element i dagsordenspunkt om ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet behandlet i Børne- og Ungeudvalget d. 27. august 2018.  I styrelsesvedtægtens bilag 3 er beskrevet en vejledende model for husråd.

Formålet med husrådene er at styrke det direkte samarbejde om konkrete aktiviteter i dagligdagen mellem forældrene og med børnehuset og at styrke forbindelsen til det omgivende lokalsamfund, foreningslivet m.m. m.m. Husrådet er ikke formelt en del af forældrebestyrelsen og fungerer i dagligdagen uafhængigt af denne. Dette med henblik på at skabe en fleksibel ramme for en styrket forældreinvolvering, der passer til det enkelte børnehus og den enkelte forældregruppe.

Det foreslås at samle op på erfaringer med husrådenes arbejde med udgangen af 2020.

Endeligt lægges der op til en sproglig forenkling og en mere let tilgængelig udgave af styrelsesvedtægten. Indholdet af øvrige punkter i den nuværende styrelsesvedtægt videreføres i hovedtræk indenfor denne ramme, med enkelte præciseringer.

Det foreslås at sende den opdaterede styrelsesvedtægt i høring frem til 27. november med henblik på en endelig beslutning på Børne- og Ungeudvalgets møde d. 5. december 2018.

Der afholdes nyvalg til de nye forældrebestyrelser i januar 2019, undtagen Dagplejen, hvor lovgivningen ikke medfører en ændring af bestyrelsens sammensætning og hvor der netop har været afholdt nyvalg i september 2018. De fire forældrebestyrelser, der vælges i januar 2019, vil således få en funktionsperiode, der er et halvt år længere end ellers – dvs. frem til 30. september 2021.

I foråret 2019 afholdes fælles opstart og kursus i samarbejde med de nye forældrebestyrelser, hvor der bl.a. vil være fokus på forældrebestyrelsens nye opgaver i regi af dagtilbudsreformen.

Dagtilbudsloven

Beslutning om nye tilbudstyper på dagtilbudsområdet som følge af ny dagtilbudsreform.

Regeringen indgik den 9. juni 2017 en bred politisk aftale ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”. Aftalen indeholder to nye tilbudstyper der skal øge fleksibiliteten for forældre. De to tilbudstyper er beskrevet nedenfor.

Repræsentanter fra Dagplejen, børnehuse, pladsanvisningen og Sekretariat og dagtilbud har gennemgået de nye tilbudstyper, herunder hvordan de foreslås udmøntet i Svendborg Kommune.

Deltidsplads til børn hvis forældre er på barsel- eller forældreorlov

Ifølge aftalen skal forældre fra den 1. januar 2019 have mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer pr. uge i et kommunalt, selvejende eller privat dagtilbud, hvis en eller begge forældre holder barsel- eller forældreorlov.

Deltidspladsen skal tilbydes børn i husstanden i aldersgruppen 26 uger og indtil skolestart mod en reduceret forældrebetaling.

Kommunerne skal fastsætte retningslinjer for anvendelse af deltidspladser. Det foreslås, at:

• Deltidspladsen tilbydes alle børn, hvis forældre er på barsel- eller forældreorlov, det vil sige at der ikke indsættes en minimumsgrænse for forældres fravær ved delvis genoptagelse af arbejdet
• Der ikke fastsættes retningslinjer for i hvilket tidsrum deltidspladsen skal anvendes, men at forældre afleverer barnets mødeplan til det enkelte dagtilbud med mindst en måneds varsel og for minimum to uger. Der kan ikke spares timer op, hvis barnet ikke anvender alle 30 timer pr. uge
• Dagtilbuddenes ressourcetildeling for en deltidsplads svarer til ressourcetildelingen for en fuldtidsplads, idet det kan forventes, at deltidsbørn primært er i dagtilbud midt på dagen, hvor der anvendes flest medarbejdertimer og mindre i dagtilbud i ydertimerne, hvor der anvendes færre medarbejdertimer. Herudover skal det enkelte dagtilbud følge op på barnets mødeplan

Svendborg Kommune tilbyder i dag ikke deltidspladser.

Kombinationstilbud til forældre med et dokumenteret behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid

Ifølge aftalen skal forældre med et dokumenteret behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid fra den 1. juli 2018 have mulighed for at få et kombinationstilbud. Kombinationstilbuddet består af en deltidsplads i et kommunalt, selvejende eller privat dagtilbud samt et tilskud til en fleksibel pasningsordning uden for dagtilbuddenes åbningstid.

Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige hvad der svarer til en fuldtidsplads i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Herudover skal den fleksible pasningsordning udgøre mindst ti timer pr. uge.

Det gennemsnitlige antal timer pr. uge i dagtilbuddet må gerne variere, men må over en periode på fire uger ikke overskride det aftalte antal timer pr. uge. Forældre afleverer barnets mødeplan til det enkelte dagtilbud med mindst en måneds varsel og for minimum fire uger. Der kan ikke spares timer op, hvis barnet ikke anvender de aftalte timer.

Fleksible pasningsordninger skal godkendes efter samme retningslinjer som private pasningsordninger, og der skal føres tilsyn med fleksible pasningsordninger efter samme retningslinjer som private pasningsordninger. Dog skal fleksible pasningsordninger ikke leve op til at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer.

Det foreslås at dagtilbuddenes ressourcetildeling for en deltidsplads som følge af et kombinationstilbud svarer til ressourcetildelingen for en fuldtidsplads. Det foreslås, at der tilbydes tre deltidspladser som følge af kombinationstilbud på henholdsvis 40, 30 og 20 timer pr. uge.

Pladsanvisningen har i efteråret fået få spørgsmål vedrørende kombinationstilbud. Henvendelserne har ikke kunne efterleve kravet om at den fleksible pasningsordning skal udgøre mindst ti timer pr. uge, hvorfor kombinationstilbud endnu ikke anvendes i Svendborg Kommune.

Dagtilbudslovens § 27 og 85.

Godkendelse af idéoplæg for flytning af Sundet Lundby Børnehave og Landet Bibliotek til Tåsingeskolen afd. Lundby samt frigivelse af anlægsrammen.

Flytning af Sundet Lundby Børnehave og Landet Bibliotek til Tåsingeskolen afd. Lundby var en del af Svendborg Byråds beslutning af Budget 2018.

Der skal indrettes kapacitet til 60 stk. 0-6 års pladser på B-niveau, hvoraf 20 pladser bruges som heldagslegestue til dagplejen.

Det nye fælles bibliotek skal indrettes, så der er kapacitet til såvel pædagogisk læringscenter som Landet folkebibliotek inkl. selvbetjeningsløsning med blandt andet udvidet åbningstid kl. 7.00-22.00.

For at opnå helhed i opgaveløsningen er der nedsat en projektgruppe, der varetager begge projekter som en samlet opgave. Projektgruppen er sammensat i overensstemmelse med Svendborg Kommunes ”Håndbog for anlægsprojekter” og har repræsentation af brugere, administration fra Dagtilbud, Skoleafdeling, bibliotek og CETS.

Projektgruppen har lagt vægt på interessentinddragelse og på at anskue projektet som et udviklingsprojekt, der tager udgangspunkt i det eksisterende samarbejde mellem interessenterne.

En enig projekt- og ledelsesgruppe står bag det fremlagte idéoplæg, der har til formål at skabe et attraktivt og fleksibelt kultur- og læringsmiljø, som giver mulighed for at udnytte de faglige ressourcer og anlægsmidlerne så optimalt som muligt. Den fremlagte planløsning åbner for andre legemuligheder, der ikke gør legepladsplanen så afhængig af legeredskaber.

Økonomien for de to delprojekter håndteres adskilt.

Bygningsreglementet

Dagtilbudsloven

Lov om frokostordning (tillæg til dagtilbudsloven)

Folkeskoleloven

Folkeoplysningsloven

Biblioteksloven

Arbejdstilsynets gældende regler og vejledninger

Godkendt.

Dorthe Ullemose (O) var fraværende.

Orientering om rammestyring på dagtilbudsområdet og proces for udarbejdelse af ny budgettildelingsmodel.

Rammestyring på dagtilbudsområdet

Som led i budgetforlig for 2019 er det besluttet at indføre rammestyring som generelt princip i Svendborg Kommune.

Med rammestyring tildeles dagtilbudsområdet fra 2019 således et fast budget beregnet med afsæt i forventet antal børn i Budget 2019.

På dagtilbudsområdet forventes der jævnfør børnetalsprognosen pr. august 2018 et stigende antal børn. I Dagplejen er udgiftsniveauet hovedsageligt bundet op på lov og overenskomst, hvorved konsekvenserne af rammestyring primært vedrører normeringen i børnehuse. I udmøntning af budget 2019 for børnehusene er der således taget højde for et øget antal børn svarende til 1,3 mio. kr. Udvalget orienteres næste gang i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019.

Konsekvenserne for 2020 har Økonomiudvalget den 17. april 2018 besluttet indgår i forbindelse med budgetarbejdet for 2020. Her fremlægger administrationen i maj budgetoplæg for fagudvalgene for de kommende budgetår, herunder hvorledes eventuelle merudgifter kan håndteres inden for udvalgets samlede budgetramme.

Såfremt udvalget undtagelsesvis vurderer, at der ikke kan anvises finansiering inden for udvalgets ramme, fremsender fagudvalget udvidelsesforslag og tilsvarende reduktionsforslag til Økonomiudvalget, som på mødet i juni beslutter, hvorvidt forslagene skal fremsendes til budgetforhandlingerne i september måned til prioritering på lige fod med eventuelle andre udvidelsesforslag og reduktionsforslag eller tilbagesendes til udvalget.

Ny budgetfordelingsmodel

Rammestyring betyder, at der er behov for at udarbejde en ny model for tildeling af budget til de enkelte dagtilbud, så der ikke fordeles mere budget, end den samlede ramme giver mulighed for i de enkelte år.

Sekretariat og Dagtilbud har derfor i samarbejde med Økonomi igangsat et arbejde med en ny budgettildelingsmodel.

Der stiles efter, at en ny budgetmodel skal indeholde et socio-økonomisk perspektiv, således, at børnehuse med mange udsatte børn og familier modtager en højere tildeling end øvrige.

Der sigtes desuden efter, at en ny budgetmodel skal understøtte driften af mindre børnehuse, således at en selvstændig garantimodel så vidt muligt bliver unødvendig.

En ny budgetmodel skal ligeledes kunne håndtere den usikkerhed, der i løbet af året vil være, om det endelige antal børn svarer til prognosen, når året er gået.

I udarbejdelsen indhentes der erfaringer fra øvrige kommuner, ligesom der vil være en dialog med berørte ledere og TR’erne.

Forslag til ny budgettildelingsmodel forventes fremlagt i Børne-og Ungeudvalget i marts 2019 – med henblik på at blive sendt i høring i forældrebestyrelser og MED-systemet. I maj 2019 fremlægges budgetmodellen efter høring til endelig beslutning.

I maj 2019 fremlægges desuden den årlige børnetalsprognose for dagtilbudsområdet, som rammestyringen og en ny budgetmodel skal ses i sammenhæng med.

Det forventes, at en ny budgetfordelingsmodel vil træde i kraft fra 2020.

Til efterretning.

Dorthe Ullemose (O) var fraværende.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Opfølgning på møde med de private dagtilbud