Trappebækken

Tag med på skovtur i Sofielundskoven

Svendborg Kommune inviterer alle interesserede på skovtur i Sofielundskoven. Her kan du høre om den nye skovstrategi og se forberedelse af urørt skov i et område med 75-årige bøgetræer.

Program for skovturen:

Velkomst ved formand for Miljø- og Naturudvalget, Bruno Hansen

Orientering om kommunens nye skovstrategi, Mette Louise Egmose Serup , Trafik og Infrastruktur

Kommunens indsats for biodiversiteten, Kasper Thomassen, Natur og Miljø

Biodiversitet i skov, Jacob Heilmann-Clausen, lektor ved Københavns Universitet

Demonstration af fældning, sprængning og brænding af træer 

I 2020 vedtog byrådet en strategi for udvikling af kommunale skove i de næste 50 år.

Kommunen ejer 29 skove med et samlet areal på 308 ha.

De overordnede mål med skovstrategien er at øge biodiversiteten i de kommunale skove og skabe de bedst mulige rammer for naturoplevelse, motion og bevægelse. Samtidig skal andelen af urørt skov fordobles fra 10 % til 20%.

Arbejdet med at realisere skovstrategien begynder i dette efterår, og skovens publikum vil se store og utraditionelle indgreb i skovene. Det gælder især de indgreb, der skal ændre områder med traditionel produktionsskov til urørt skov.

Fakta:

Tidspunkt:     onsdag den 15. september 2021, kl. 16.30 - ca. 18.30

Sted:             Sofielundskoven, Ryttervej 58, 5700 Svendborg

Mødested:     Bålhytten, følg skiltningen i skoven

Parkering:     Ved FGU, Ryttervej 59.

 

.