Tale- og sprogvanskeligheder

Vær opmærksom på, at Tale- og Hørehuset følger regeringens anbefalinger angående COVID-19.

Alle henvendelser i Tale- og Hørehuset skal ske efter aftale med konsulenterne:
Du kan komme i kontakt med Hørekonsulenterne på telefon 62 23 41 75 mandag-torsdag kl. 8.30 - 9.30 eller på mail: socmyn@svendborg.dk

--------------------------------------------------

I Svendborg Kommune tilbydes gratis undervisning, rådgivning samt vejledning til voksne med tale- og sprogrelaterede vanskeligheder inden for nedenstående områder. Tilbuddene henvender sig til borgere i Svendborg Kommune, der oplever kommunikationsvanskeligheder af tale- og/eller sprogmæssig karakter samt til disses pårørende og støttepersoner.

Talekonsulenten kan bl.a. hjælpe med udredning, undervisning og genoptræning i forbindelse med:

Stemmevanskeligheder som følge af organiske lidelser på stemmebåndene eller uhensigtsmæssig brug af stemmen.
Sprogvanskeligheder efter hjerneskade (Afasi).
Talevanskeligheder efter en hjerneskade (’Ikke progredierende Dysartri’).
Talevanskeligheder pga. neurologiske sygdomme, fx Parkinsons eller Sclerose (’Progredierende Dysartri’).
Talevanskeligheder efter strube- eller mundhuleoperation og strålebehandling.
Kommunikationsvanskeligheder pga. stammen eller løbsk tale.
Udtalevanskeligheder.

For flere informationer er du velkommen til at læse videre her på hjemmesiden eller kontakte Talekonsulenten på telefon eller mail – se kontaktoplysninger i spalten til højre. Du kan desuden finde en udførlig beskrivelse og gennemgang af de forskellige ydelser i ydelseskataloget her på siden.

Stemmevanskeligheder

Talekonsulenten tilbyder individuel undervisning og vejledning i forbindelse med stemmevanskeligheder. Ved øre-, næse- og halslægen bliver borgeren undersøgt og udredt for stemmevanskeligheder. Efter diagnosticering kan lægen vælge at henvise til undervisning hos den lokale talekonsulent.

Stemmevanskeligheder opdeles i organiske- eller funktionelle stemmelidelser. Organiske stemmelidelser kan bl.a. skyldes sangerknuder, polypdannelse, cyste, lammelse af stemmebånd eller strålebehandling.

Funktionelle stemmelidelser kan bl.a. skyldes uhensigtsmæssig og/eller forkert brug af stemmen, sygdomme, virusinfektion/halsbetændelse, dårligt indeklima, følgevirkninger efter strålebehandling eller operation i halsområdet.

Stemmevanskeligheder opleves forskelligt fra person til person, hvorfor undervisningen bliver tilrettelagt efter den enkeltes behov.

Erhvervet hjerneskade

Efter en skade i hjernen kan der opstå ændringer i kommunikationen. Talekonsulenten udreder de specifikke tale- og/eller sprogvanskeligheder og udarbejder sammen med borgeren mål for undervisningen. Talekonsulenten yder ambulante konsultationer efter den akutte genoptræning på sygehuset er afsluttet. Derudover tilbydes der rådgivning og vejledning til pårørende og relevante fagpersoner.
Funktionsnedsættelsen kan opstå på baggrund af:

Blodprop i hjernen
Blødning i hjernen
Tumor i hjernen
Operation i hjernen
Hovedtraume efter fald eller ulykke
Iltmangel
Betændelse i hjernen og hjernens hinder
Påvirkning fra giftstoffer eller anden skadelig påvirkning

For information om sprog- og talevanskeligheder henvises der henholdsvis til

Afasi

Afasi er en erhvervet sproglig kommunikationsforstyrrelse, som kan opstå efter en blodprop, hjerneblødning, hjernetumor, operation i hjernen, et hovedtraume efter fald eller ulykke.
Ved afasi er sproget påvirket. Dette kan være ét eller flere af sproget modaliteter;

Sprogforståelse
Sprogproduktion (tale)
Læsning
Skrivning

Afasi kan give vanskeligheder ved at forstå og anvende sproget i større eller mindre grad alt efter skadens omfang.
Afasien kan bl.a. komme til udtryk ved:

Ordmobiliseringsvanskeligheder (vanskeligt ved at producere ordet).
Ordfindingsbesvær (vanskeligt ved at fremfinde ord).
Ja/nej, han/hun konfus (disse ord kan forveksles).
Perseveration (gentagelser). Personen med afasi kan være fastlåst i et bestemt ord.
Vanskeligt ved at danne sætninger.
Nonsenstale (uforståelig tale/sort snak).
Telegrafisk tale (talen er bl.a. langsom, anstrengt og sætningerne opbrudte og korte, hvorved sprogmelodien påvirkes).
Flydende ordstrøm, som kan mangle indholdsrige ord (f.eks. navneord).
Vanskeligheder med at forstå, det der bliver sagt. At omdanne ord og sætninger til noget meningsbærende.

Verbal Apraksi

Verbal Apraksi er en erhvervet talemotorisk forstyrrelse, som ofte forekommer sammen med afasi og er forbundet med en skade i venstre side af hjernen. Verbal apraksi ses sjældent isoleret (kun i ca. 13% af tilfældene).

Verbal Apraksi er ikke en sprogforstyrrelse, men en artikulationsvanskelighed. Der er ikke tale om en svækkelse i talemuskulaturen, unormal muskeltonus, reduceret bevægelsesomfang m.v. Derimod er der reduceret evne til præcise og komplekse bevægelser. Forstyrrelsen påvirker evnen til at udføre viljestyrede artikulatoriske bevægelser, der resulterer i manglende planlægning, programmering og koordinering. Der høres vanskeligheder ved artikulationsovergang fra én sproglyd til en anden. Påvirkningen af talen varierer.

En person med Verbal Apraksi kan f.eks. sige et ord helt korrekt, for dernæst at skulle gentage det hvor ordet på ny ikke kan produceres.

Verbal Apraksi kan komme til udtryk ved:

En ikke-flydende tale, som er afbrudt og med forsøg på gentagelser.
Startproblemer i talen, bl.a. besværliggjort tale, reduceret talehastighed og dermed påvirkning af sprogmelodien.
Søgning efter artikulationssteder for de enkelte lyde og ord. Talen bliver famlende og hakkende hvilket kan resultere i frustration.
Gentagne udtalefejl og forsøg på korrektion af udtalen oftest uden resultat.
Rækkefølgeproblematik på lyd- og stavelsesniveau. Der kan opstå særlige udfordringer ved konsonanter og læbelyde, hvorimod vokaler kan være lettere at producere.
Tendens til at lægge samme tryk på hver stavelse.
Lydforvrængning dvs. udtalen kan påvirkes af en afsmittende indvirkning fra en lyd, der først optræder senere i ordet. F.eks. kan ”kartoffel” blive til ”tartoffel” og ”frokost” kan blive til ”krokost”. Ordet morgenmad kan være lettere, da ordets to dele begynder med samme lyd. Talen kan forekomme uforståelig særligt hvis konteksten ikke er defineret.

Neurologiske lidelser (Dysartri)

Dysartri er en forstyrrelse af taleproduktionen som bl.a. kan opstå ved sygdomme såsom Parkinsons, ALS, Dissemineret Sclerose, Muskelsvind og andre neurologiske sygdomme. I disse tilfælde er der tale om ’Progredierende Dysartri’. Dysartri kan også opstå efter en hjerneskade og i disse tilfælde er der tale om ’Ikke progredierende Dysartri’. Nedenstående gør sig gældende hvad end der er tale om progredierende eller ikke progredierende Dysartri.

Ved dysartri påvirkes nerverne med forbindelse til muskler i taleorganerne. Dette kan give vanskeligheder med taletydeligheden, talenaturligheden og taleforståelsen. Graden afhænger af hvor mange elementer i taleproduktionen, der er ramt.

Der kan være tale om muskler i strube, svælg, gane, tunge, kæbe, læber eller ansigtet. Der kan også være tale om muskler, der styrer kropsholdningen og yderligere åndedrætsmuskler, som kan påvirke vejrtrækningen.

Dysartri er derfor en talevanskelighed og ikke en sprogvanskelighed. Ved Dysartri er sproget, forståelsen og anvendelsen af sproget er bevaret.

Svendborg Kommune tilbyder udredning og undervisning i afasi, dysartri, verbal apraksi og kognitive kommunikative vanskeligheder. Kontakt talekonsulenten for at høre nærmere om evt. undervisningsforløb.

Udtalevanskeligheder

Der kan være mange forskellige årsager til, at udtalen ikke er helt tydelig. Årsagen til vanskelighederne kan være opstået efter operation, ansigtslammelse eller ændrede tandforhold. Det kan ligeledes være udviklingsbetinget eller vanemæssigt bestemt.

Nogle oplever vanskeligheder med udtale af enkelte ord og/eller bestemte lyde mm. Udtalen kan være præget af fx læsp, snøvl, utydelighed og/eller ombytning af lyde.

Alle kan henvende sig direkte og få en vurdering, men det vil i de fleste tilfælde være nødvendigt med en henvisning fra en speciallæge.

Mundhuleopererede

Efter operation og/eller strålebehandling i forbindelse med kræft i mund og svælg kan der opstå følger omkring tunge, gane, læber og kinder, som vanskeliggør udtalen. Flere aspekter såsom nedsat kæbeåbning, tandmæssige problemer, mundtørhed, for meget mundvand og sekret, synkeproblemer, stivhed eller nedsat sensibilitet i tunge, gane og/eller læber kan desuden også påvirke talen.

De ændrede anatomiske forhold i mundhulen giver sig til udtryk ved vanskeligheder med artikulationen og udtalen af ord.

Laryngectomerede

Ved laryngectomi må man fjerne struben - oftest på baggrund af kræft i struben eller i sjældne tilfælde på baggrund af en ulykke.

Ved total laryngectomi fjernes hele struben ved operation. Luftrøret føres ud til halsens forside, og skaber et hul lige over brystbenet. Hvis det er muligt sættes en taleventil i væggen mellem luftrøret og spiserøret.

3 måder at danne stemme på efter laryngectomi:

Ventiltale: Her frembringes talen ved hjælp at et taleventil, som sættes i ”væggen” mellem luftrøret og spiserøret. Ved at holde for stoma (hullet fortil på halsen) ledes luften ind i spiserøret gennem ventilen og videre op gennem svælget og mundhulen, så man kan frembringe tale.
Talevibrator: Et elektrisk hjælpemiddel, som holdes vinkelret mod et velegnet sted på halsen og skaber vibrationer. Vibrationerne forstærker resonansen i svælget, som bevirker at der kan frembringes god og forståelig tale ved hjælp af tydelig artikulation.
Spiserørstale (uden taleventil): Luften pumpes eller suges ned i den øverste del af spiserøret. Derefter presses luften op igen, hvilket sætter overgangen mellem den øverste del af spiserøret og svælget i svingninger. Lyden som dannes kan ligesom ved ventiltale formes til tale i mundhulen.

Ved hjælp af ovenstående kommunikationsformer vil langt de fleste kunne opnå en god og brugbar tale.

Stammen og løbsk tale

Stammen er en talevanskelighed, hvor personen ikke kan bevæge sig fremad i talen.

Stammen giver sig til udtryk ved afbrydelser i talestrømmen i form af gentagelser af ord, forlængelse af et ord og blokeringer, hvor ordet ikke vil frem. Som konsekvens af stammen kan der opstå en psykologisk overkomponent. Derudover kan der opstå medbevægelser (for at få ordene frem), tics, frygt for talesituationer, undgåelse af situationer, angst og sociale konsekvenser.

Stammen er individuel fra person til person, hvorfor undervisningen består af forskellige behandlingsformer og –teknikker, som tilpasses den enkelte.

Stemmetransition

Stemmen er i høj grad bestemt af biologiske forhold. Mænds hals, svælg, mundhule og stemmelæber er typisk større end kvinders, og det giver en dybere stemmekvalitet.

Som transkønnet mand eller kvinde kan du opleve, at din stemme ikke passer til din kønsidentitet. Kønsmodificerende stemmeundervisning kan hjælpe dig med at opnå en stemme, der passer bedre til dig.

Undervisningen henvender sig til unge og voksne, der ønsker en stemmetransition.

Undervisningen har fokus på forskellige aspekter af kommunikation, som kan forstærke den aktuelle kønsidentitet. Dette inkluderer:

Talemelodi
Udtale
Kropssprog
Taletempo
Stemmekvalitet

Bilag
Ydelseskatalog på taleområdet 2022

	Skriv sikkert som borger
	Skriv sikkert som virksomhed
	Fra myndighed til myndighed
	Skriv en besked OBS! Af sikkerhedsmæssige grunde bør du aldrig sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger i en almindelig mail. Det gælder f.eks. cpr.nr. helbredsoplysninger eller økonomiske oplysninger.