Visitationspraksis

Visitationspraksis

Visitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar 2012

Baggrund for visitationspraksis januar 2012

Visitationspraksissen afspejler bestræbelserne på at gøre skolen mere inkluderende, og at beslutninger omkring det enkelte barn træffes så tæt på barnet som muligt

En ændret praksis lever i højere grad op til Salamanca Erklæringen fra 1994. 

En ny praksis afbureaukratiserer arbejdet omkring driften af kommunens specialtilbud.

Det værdimæssige afsæt for at arbejde med visitation udtrykkes i den lokale definition af inklusion:

  • Flest mulige børn i almenskolen
  • I en almenskole, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov, ud fra det synspunkt, at alle børn har ret til undervisning og ret til at udvikle sig i et relationelt fællesskab, som bygger på ligeværd og gensidig respekt for individuelle forskelle i forhold til fysisk fremtræden, social baggrund og udviklingstempo.


I praksis betyder det, at det er lederen af distriktsskolen, der har ansvar for initiativer, processer og kommunikation i forhold til KIM-møder, indstilling til PPR, visitation og skoleplacering. Lederen er ligeledes ansvarlig for drøftelserne om barnet på møde i skolefora og for drøftelser og samarbejde med forældrene.

Specialtilbuddene er beskrevet i oversigten ”Specialtilbud i Svendborg Kommune”.

 

Retslige krav:

Forvaltningsretligt stilles der nogle krav til udformningen af skriftlige afgørelser. Der stilles således krav til selve begrundelsen af afgørelsen og til klagevejledningen.

I begrundelsen skal fremgå, hvorfor skolen/PPR er nået frem til afgørelsen om at henvise barnet i specialtilbud. Forklaringen skal indeholde en konkret vurdering, hvilke oplysninger, der er lagt vægt på, juridiske krav samt forældrenes synspunkt (hvis forældrene er kommet med bemærkninger, skal de kommenteres).

Forældre kan klage over en afgørelse om specialundervisning til deres børn i følgende tilfælde:

  • På en specialskole
  • En specialklasse
  • Den overvejende del af undervisningstiden i en almindelig folkeskoleklasse. Der skal være tale om en afgørelse eller et ønske om minimum 12 ugentlige støttetimer, før klagenævnet kan behandle sagen.


Hvis forældrene klager over en afgørelse om specialundervisning til et folkeskolebarn eller om specialpædagogisk bistand til et førskolebarn, som er truffet efter den 31. juli 2010, skal de sende klagen til kommunen (den institution, der har truffet afgørelsen). Kommunen har 4 uger til at vurdere, om den vil ændre sin afgørelse. I det tilfælde, at kommunen ikke vil ændre sin afgørelse, skal kommunen sende sagens dokumenter til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, som herefter vil behandle klagen. Det anbefales at inddrage skolechefen i forbindelse med behandlingen af klagen.
Hvis kommunen har truffet afgørelsen før den 1. august 2010 skal de sende klagen direkte til klagenævnet.