Svendborg Musikudvalg
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Godkendt
Punkt 2 Orientering fra formanden
+Beslutningstema
Orientering fra formanden.
Sagsfremstilling
Der er ved formandsbeslutning bevilget et tilskud på 6.000 kr. til Peppermint B – release-koncert 19. oktober 2019 på Frederiksø.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Til orientering.
Fremover sendes kopi af ansøgningerne med, når udvalget orienteres om afgørelser.
Punkt 3 Henvendelse fra Inger Allan
+Beslutningstema
Henvendelse fra Inger Allan
Indstilling
Sagsfremstilling
Inger Allan beder ved mail af 11. september 2019 om en uddybende forklaring vedr. tilskuddet på 10.000 kr. til Tango Sydfyn bevilget på musikudvalgets møde den 9. september 2019.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Drøftedes herunder en principdrøftelse i forhold til behandling af ansøgninger.
Punkt 4 Ramme til musikformål 2019
+Beslutningstema
Til orientering.
Sagsfremstilling
Oversigt over forbruget på rammen til musikformål 2019 og ikke disponeret beløb.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Til orientering.
Punkt 5 Ansøgning fra Klaus B. Jensen
+Beslutningstema
Klaus B. Jensen søger tilskud på 6.000 kr. til indspilning af LP ultimo 2019 med udgivelse primo 2020. Der er tale om en bluesplade med egne numre og lokale musikere og indspilning vil foregå i Kirkegaards Studie i Vester Skerninge. Der søges tilskud til dækning af halvdelen af studieudgiften på 12.000 kr.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Bevilget tilskud på 6.000 kr.
Udvalget besluttede samtidig, at beskrivelsen af retningslinjerne for tilskud til indspilninger redigeres i forhold til muligheden for at vedlægge ansøgninger en lydfil.
Maja Kvist deltog ikke i sagens behandling pga inhabilitet.
Punkt 6 Ansøgning fra Tom Bjerg Musik
+Beslutningstema
Tom Bjerg Musik søger tilskud på 20.000 kr. til musikudgivelse i perioden 26/11-2019 til 15/2-2020. Ansøger skriver, at de vil lave en plade med nogle rigtig dygtige folk og at de har skaffet en masse penge selv, men lige mangler det sidste.
Udgiftsbudgettet er på 75.750 kr., der søge dækket ind ved fondsstøtte og crowfunding. Ansøger er spurgt ind til, hvor mange penge, de indtil nu har sikkerhed for.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Bevilget tilskud på 10.000 kr.
Punkt 7 Ansøgning fra Brugerforeningen Svendborg Forsamlingshus
+Beslutningstema
Brugerforeningen Svendborg Forsamlingshus søger tilskud/underskudsgaranti på 10.000 kr. til gennemførelse af 4 POP-up koncerter i Svendborg Forsamlingshus i perioden frem til oktober 2020.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Kunne ikke imødekommes på det foreliggende grundlag. Brugerforeningen kan fremsende konkret ansøgning for hvert enkelt arrangement.
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Punkt 8 Ansøgning fra Anna Maria Dyrvig
+Beslutningstema
Anna Maria Dyrvig søger tilskud på 30.000 kr. til workshop og koncert i Svendborg 1. februar 2020 med professionel vokalgruppe og det lokale kor Vox Venue.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Bevilget tilskud på 12.500 kr. under forudsætning af, at workshopdelen gøres offentlig tilgængelig for publikum.
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Punkt 9 Ansøgning fra Lise Rostgaard Moestrup og Lisbeth Olriki
+Beslutningstema
Lise Rostgaard Moestrup og Lisbeth Olrik søger underskudsgaranti på 6.000-8.000 kr. til gennemførelse af en vinterdansefest i Svendborg Forsamlingshus 31. januar 2020.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Kunne ikke imødekommes, idet projektet falder uden for udvalgets støtteformål.
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Punkt 10 Ansøgning fra Ollerup Efterskole
+Beslutningstema
Ollerup Efterskole søger underskudsgaranti på 10.000 kr. i forbindelse med afholdelse af koncert i januar eller februar 2020 med Elias Boussnina og opvarmningsband.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Kunne ikke imødekommes, idet udvalget ikke ser et reelt støttebehov.
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Punkt 11 Foreningen Operaen i Svendborg
+Beslutningstema
Musikfaglig udtalelse i forbindelse med foreningens ansøgning til Svendborg Kommune om tilskud og underskudsgaranti til opførelse af operaen ”Madam Butterfly” august 2020 på Frederiksø.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Udvalget finder projektet støtteværdigt og utroligt spændende, sat op i rammerne på Frederiksø. Der er tale om et højt kunstnerisk niveau, og udvalget lægger vægt på samarbejdet med lokale korsangere og et fynsk samarbejde i form af musikere fra Odense Symfoniorkester.
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Punkt 12 Lokalkulturen og L2021
+Beslutningstema
Status på arbejdet i gruppen, der arbejder med lokalkulturen ind i L2021.
Sagsfremstilling
Claus Bjerregaard og Povl Balslev, som henholdsvis formand og medlem af arbejdsgruppen giver en status.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Orientering om budgetforlig 2020 og forøgelsen af de frie kulturmidler i 2020 og 2021 med henholdsvis 500.000 kr. og 1.000.000 kr. til at understøtte kulturaktiviteter i forbindelse med Landsstævnet i 2021.
Der holdes møde i Lokalgruppen for kultur ind i L2021 den 13. november 2019 og i Musikgruppen – musik- og koncertoplevelser under Landsstævnet 19. november 2019.
Punktet udsattes derfor til næste møde 9. december 2019.
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Punkt 13 Kulturløftet vers. 2.0
+Beslutningstema
Konkrete handleplaner på kulturområdet til orientering.
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget har på mødet den 7. oktober 2019 godkendt de konkrete handleplaner for de seks kulturspor, som udvalget sammen med formændene for de seks kulturarbejdsgrupper var nået frem til på et fællesmøde den 19. juni 2019, og som udvalget godkendte på mødet den 12. august 2019. De seks kulturspor er
1. Svendborg er Danmarks største kulturhus
2. Teaterhus Svendborg
3. Kulturens Svendborgprojekt
4. Svendborg og kulturkommunikationen
5. Svendborg ArtLab og Kulturklynge
6. Demokratisering af kulturarven
Det er således for hvert enkelt spor konkretiseret, hvad der nu skal ske, hvordan det skal ske, hvem der har ansvaret og hvornår der startes op. De enkelte handlinger og tidspunktet for opstart af disse er endvidere sat ind i en milepælsplan, der løbende vil vise fremdriften i projekterne.
Kulturlivet blive inviteret til et kulturelt fyraftensmøde, hvor Kultur- og Fritidsudvalget vil orientere om den proces der har været, og hvad der nu sættes i gang.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Til orientering herunder at der snarest inviteres til kulturelt fyraftensmøde.
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Punkt 14 Orientering fra udvalgsmedlemmerne
+Beslutningstema
Orientering fra udvalgsmedlemmerne.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Ingen
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Punkt 15 Orientering fra Sekretariatet
+Beslutningstema
Orientering fra Sekretariatet.
Sagsfremstilling
På sidste møde blev det aftalt, at udvalget får en orientering om puljer og ansøgningsmuligheder for unge.
Udover musikpuljen og De frie Kulturmidler, er der Ja-puljen – nemme penge til fede ungeaktiviteter
https://www.svendborg.dk/borger/kultur-og-fritid/tilskud-og-puljer-2019-kultur-og-fritid
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
Til orientering.
Til næste møde medtages flyer om Ja-puljen til uddeling.
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.
Punkt 16 Eventuelt
+Beslutningstema
Eventuelt.
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 11-11-2019
- Kort evaluering af prisfesten 2. november 2019, idet udvalgets bemærkninger indgår i den samlede evaluering af prisfesten.
- På given foranledning orienteredes om, at tilskud altid udbetales forud for et givet arrangement samt at underskudsgarantier – efter anmodning – kan udbetales a conto forud for arrangementet.
- Næste møde den 9. december 2019 afholdes hos Rytmisk Råstof og afsluttes med julemiddag. På mødet dagsordensættes forslag til mødedatoer i 2020.
Maja Kvist havde forladt mødet og deltog derfor ikke i sagens behandling.