Økonomiudvalget

Byrådsmedlem Mette Kristensen (V) ønsker på vegne af Venstres byrådsgruppe følgende optaget på økonomiudvalgets dagsorden den 25. august 2020:

• ”Venstre ønsker en bred politisk drøftelse af den nuværende situation på Svendborgbanen og de udfordringer den står overfor med udsættelse af reparation og udskiftning af signalanlægget på ubestemt tid.
• Formålet med de politiske drøftelser er at få defineret byrådets handlemuligheder i forhold til at få fremskyndet anlægsarbejdet på Svendborgbanen samt drøfte alternative og/eller midlertidige løsninger for sikker drift af banen.

På Byrådsmødet d. 28. januar 2020 fik Venstres byrådsgruppe dagsordensat problematikken omkring Svendborgbanen med forslag om at rette en fælles henvendelse til Transportminister Benny Engelbrecht med det formål at få klart svar på, hvornår udskiftningen af de over 50 år gamle signalanlæg på Svendborgbanen kan forventes afsluttet.

Baggrunden for at rejse punktet var, at DRFyn samme morgen kunne berette, at udskiftning af signalanlægget på Svendborgbanen var blevet udskudt, og samtidig udtalte direktør for Banedanmark Søren Bøjsen, at der kunne gå op til 10 år før arbejdet blev igangsat.

Byrådet enedes om at fremsende en henvendelse til Transportministeren med henblik på at få et klart svar på, hvornår udbedring af signalanlægget forventes afsluttet. De øvrige fynske borgmestre tilsluttede sig herefter henvendelsen.

D. 4/3 modtog Byrådet et intetsigende svar fra ministeren, og siden er der ikke blevet fulgt op på sagen. Det er en sag, som i den grad er vigtig for Svendborg, og som har udviklet sig i en helt forkert retning på kort tid i 2020.

I sidste periode lykkedes det, at få den daværende Transportminister Hans Christian Schmidt inviteret til Svendborg, og daværende borgmester Lars Erik Hornemann havde møder med både Banedanmark, direktøren for DSB, pendlerforeningen m.v., og det pres udmøntede sig i, at det politiske styre på Christiansborg og Banedanmark i 2017 besluttede at fremskynde udbedringen til 2021. Denne tidsfrist er nu desværre endnu engang blevet udskudt på ubestemt tid, hvilket er en fuldstændig uholdbar situation og ikke rimeligt for Svendborgs togpendlere.

Vi vil gerne fastholde de unge studerende i Svendborg Kommune, så de kan bo i Svendborg og studere i Odense. Vi vil også gerne sikre, at man kan bosætte sig i Svendborg og arbejde i Odense og samtidig være tryg ved at kunne møde til tiden. Men med de lange udsigter til en stabil togdrift, er vi bekymret for, at de unge mennesker og andre borgere i stedet flytter til Odense eller er nødsaget til at anskaffe sig en bil, som tillige er noget mere miljøbelastende. 

Venstre vil gerne have en politisk drøftelse af mulige alternative og/eller midlertidige løsninger, som evt. kan fremlægges for Transportministeren og Banedanmark, herunder muligheden for etablering af et vigespor mellem Stenstrup og Svendborg. ”

Godkendelse af revisionsberetning nr. 25 og revideret regnskab for 2019 for Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune har fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab modtaget revisionsberetning nr. 25, vedrørende årsregnskabet 2019.

Fra beretningen kan fremhæves:

• Revisionen af regnskabet for 2019 har ikke givet anledning til bemærkninger.

Styrelseslovens § 45.

Ansøgning til Indenrigsministeriet om 100 % tilskud til finansiering af nedsættelse af udskrivningsprocenten i 2021.

I forbindelse med udligningsreformen giver Staten mulighed for en tilpasning af indkomstskatten i kommunerne. Kommuner med tab på udligningsreformen får mulighed for at sætte skatten op uden sanktioner fra staten og kommuner med gevinst på udligningsreformen får mulighed for at nedsætte indkomstskatten med tilskud fra staten. 

Der er etableret to tilskudsordninger for kommuner, der ønsker at nedsætte indkomstskatten i 2021. For perioden 2021-2025 etableres en generel tilskudsordning til kommuner, som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten uden forhøjelse af andre skatter. Tilskudsprocenten kan højst udgøre 90 pct. af provenutabet i første og andet år, 85 pct. i tredje år, 80 pct. i fjerde år og 75 pct. i femte år. Samtidigt er der etableret en tilskudsordning målrettet kommuner, der i 2020 har en udskrivningsprocent på over 26,3 pct. og som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten i årene 2021-2025. For disse kommuner udgør tilskudsprocenten varigt 100 pct. af provenutabet for skattenedsættelser ned til 26,3 pct.

Kommuner, der ønsker at hæve skatten i 2021, har fået tildelt en individuel ramme for en skatteforhøjelse uden sanktioner. Ønsker kommunen ikke at udnytte sin individuelle ramme til skatteforhøjelser, kan andre kommuner med tab på udligningsreformen ansøge om at få tildelt en højere ramme til skatteforhøjelser.

Der vil årligt højst kunne tildeles en ramme til skattenedsættelser med tilskud svarende til den tildelte ramme til skatteforhøjelser for samme år. For 2021 udgør den samlede ramme for skatteforhøjelser 429,8 mio. kr. Social- og indenrigsministeriet har i forbindelse med udmeldingen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og udligning for 2021 oplyst, at der ved fordelingen af rammen til skattenedsættelser bl.a. vil blive lagt vægt på at skatten nedsættes i kommuner med høj skatteprocent.

Svendborg Kommune er en af de kommuner, som samlet set vil få gevinst af udligningsreformen og med en aktuel udskrivningsprocent på 26,8 opfylder Svendborg Kommune således betingelserne for at søge om 100 % tilskud til skattenedsættelse i 2021. Såfremt kommunen ønsker at søge om tilskud skal ansøgning herom være indsendt til Social- og indenrigsministeriet senest den 4. september 2020. Ministeriet vil give svar på ansøgningerne hurtigst muligt og senest inden udgangen af september måned.

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 17 e

Ligestillingsredegørelse 2020.

Alle kommuner, regioner og staten skal efter ligestillingslovens § 5 og 5a indberette en Ligestillingsredegørelse om deres arbejde med ligestilling hvert tredje år.

Ligestillingsredegørelsen omfatter perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020. Formålet med ligestillingsredegørelserne er:

• At monitorere, sammenligne og fremme ligestillingsindsatser i det offentlige
• At synliggøre indsatsen over for borgere og andre interesserede aktører
• At indsamle god praksis som inspiration til myndighedernes videre arbejde med ligestilling.

Redegørelsen omhandler ligestilling mellem kønnene på personaleområdet og i kerneydelserne overfor borgerne.

Ved forelæggelsen af Ligestillingsredegørelsen i 2017 anmodede Byrådet administrationen om at fremkomme med forslag til bedre ligestilling til behandling i Økonomiudvalget.

Der er udarbejdet oplæg til bedre ligestilling på personaleområdet og det er behandlet på Økonomiudvalgets møde den 20. august 2019, hvor MED-hovedudvalgets oplæg blev taget til efterretning. 

Der er ikke udarbejdet oplæg til bedre ligestilling i kerneydelserne overfor borgerne for det er administrationens vurdering, at der løbende arbejdes med ligestilling mellem kønnene, hvor det er hensigtsmæssigt og relevant. Det var blot ikke synliggjort i Ligestillingsredegørelsen i 2017.

I det vedlagte bilag – ligestilling mellem kønnene i kerneydelsen – er der til Økonomiudvalgets orientering beskrevet 2 eksempler på hvordan der arbejdes med ligestilling i kerneydelserne. Det er indenfor Borger og Arbejdsmarked og på skoleområdet.

Det fremgår af beskrivelserne, at køn kun i nogen udstrækning er relevant for opgavevaretagelsen på områderne og der gives eksempler på hvor det kan være relevant. 

Der gøres opmærksom på, at i denne Ligestillingsredegørelse i 2020 ønsker ministeriet kun at få et eksempel på et initiativ, som kommunen har taget og ikke en beskrivelse af ”hvor meget” kommunen har taget initiativ til, som det var tilfældet i 2017. 

Ligestillingsredegørelsen har været forelagt for MED-hovedudvalget på mødet den 26. juni 2020. Udvalget havde ikke bemærkninger til redegørelsen.

Ligestillingsredegørelsen skal iflg. ligestillingsloven vedtages af Byrådet inden den sendes til ministeren for området.

Byrådet

Beslutning om anvendelse af midler til landsbyfornyelse samt brug af interne administrative ressourcer til udmøntning heraf.

Den 6. juni 2019 besluttede Teknik- og Erhvervsudvalget, at administrationen skulle ansøge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om midler til byfornyelse i landområder og i byer med mindre end 4.000 indbyggere. Derudover skulle der udarbejdes en strategi for udmøntning af puljen.
 

Svendborg Kommune har fået tildelt 3,1 mio. kr. Rammen dækker 60 % af de samlede udgifter. Der er på nuværende tidspunkt tildelt midler i 2019 og 2020. Forventningen er, at Svendborg Kommune ligeledes kan få tildelt statsstøtte i 2021 og 2022.
 

Målet med midler fra Landsbyfornyelsespuljen er at forbedre boligstandarden og sætte gang i udviklingen af landområder for at gøre dem attraktive at bo og investere i.
 

I Svendborg Kommune vil puljen kunne anvendes i hele kommunen, på nær i Svendborg by, da den har flere end 4.000 indbyggere

Puljens anvendelse

Landsbypuljen har et relativt bredt sigte, hvilket erfaringsmæssigt gør udmøntningen af landsbyfornyelsespuljen meget ressourcekrævende for kommunens administration, da der er tale om en statslig pulje med udvidede dokumentationskrav. Det er derfor vigtigt, at puljens anvendelse får en tydelige strategisk retning og bliver tydeligt afgrænset.

For at imødekomme dette, foreslår administrationen derfor, at landsbypuljen opdeles, således at midlerne fra 2019 og 2020 alene anvendes til bygningsfornyelse, i form af:

• Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger og Indretning af byrum på tomme grunde, hvor der gives støtte til nedrivning
  • Der kan skabes forbedringer i landdistrikterne gennem nedrivning af skæmmende boliger og erhvervsbygninger, for herved at give plads til nye boliger eller grønne byrum, idet de økonomiske udgifter forbundet med nedrivning, ofte står i vejen for ny boligudvikling.

Der kan støttes med op til 50 %.

• Istandsættelse af forsamlingshuse
  • Forsamlingshuse, som ikke er drevet kommercielt, er traditionelt udfordret på at skabe tilstrækkelig økonomi til større renoveringsarbejder, som fx udskiftning af tage og vinduer. Covid-19 har blot forværret dette, hvorfor en anvisning af statslige midler til forsamlingshusene kan medvirke til at revitalisere landsbyernes samlingssteder.

Der kan støttes med op til 100 %.

• Istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger
  • Det er almindeligvis forbundet med forhøjede udgifter at renovere fredede og bevaringsværdige ejendomme. Byfornyelsesmidlerne giver mulighed for at tildele midler til udvendig istandsættelse af sådanne ejendomme.

Der kan støttes med op til 75 %.
 

Herudover anvendes byfornyelsesmidlerne efter behov også til kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger og genhusning.
 

På baggrund af de indsatser der gøres i 2020, præsenteres Teknik- og Erhvervsudvalget i foråret 2021 for et forslag til anvendelse af midlerne for 2021 og 2022. Det forventes, at indsatsen i 2020 anviser et behov på udvalgte steder, hvor der kan være behov for en egentlig områdefornyelse. Et eksempel herpå kan være etablering af et rekreativt område på et areal, hvor der er nedrevet en erhvervsbygning. 

Ressourceforbrug til udmøntning af puljen

Erfaringen fra en tidligere evaluering af puljen i Svendborg Kommune har vist, at der er behov for ekstra ressourcer til at lave opsøgende og understøttende arbejde for at kunne anvende midlerne strategisk til at understøtte allerede besluttede politiker (fx Bosætningsstrategien, Klima- og Energipolitikken, Bæredygtighedsstrategien). For at sikre sammenhæng til politisk besluttede strategier og prioriteringer, er det nødvendigt at afsætte ekstra administrative ressourcer til puljens udmøntning.
 

Administrationen vurderer, at det kræver et 1/2 årsværk om året, fordelt på primært byg- og planafdeling samt generel puljeadministration at udmønte puljen.

Da der ikke er overskudskapacitet i de afdelinger, der medvirker til behandlingen af ansøgninger i forbindelse med puljens udmøntning, foreslås det, at der udarbejdes et driftsudvidelsestema vedr. ekstra administrative ressourcer i forbindelse med udmøntningen og realiseringen af midlerne.

Lov om Byfornyelse

Indstilles.

Afbud fra Hanne Klit (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Per Nykjær Jensen (V).

Nedlæggelse af dele af offentlige vejarealer ved henholdsvis Nordre Kajgade, Nordre Havnevej og del af rundkørslen ved Østre Havnevej.

For at kunne realisere lokalplan 647 og muliggøre byggeri af uddannelsesinstitutionen SIMAC er det nødvendigt at nedlægge dele af Nordre Kajgade, Nordre Havnevej og del af rundkørslen ved Østre Havnevej efter vejlovens bestemmelser.

Svendborg Kommune vil derfor nedlægge dele af de offentlige vejarealer, der omfatter vejlitra ”q”, ”p”, ”n” og ”o” Svendborg Markjorder. Nedlæggelsen omfatter i alt ca. 1.422 m² som illustreret på bilag 1 (med farverne mørkeblå, grøn, lyseblå og lilla).

En nedlæggelse af de offentlige vejarealer kræver en procedure efter vejlovens bestemmelser og at Byrådet træffer beslutning om nedlæggelse af de offentlige vejarealer.

De offentlige vejarealer kan ikke nedlægges, hvis den er eneste adgang til en ejendom eller at kommunen vurderer at vejarealerne er af vigtighed for en ejendom.

Proceduren kræver desuden en otte ugers offentlig høring om nedlæggelsen af de offentlige vejarealer. Henset til, at Svendborg Kommune ejer de omkringliggende arealer, er det vurderet, at der ikke er parter, der skal høres separat.

Den påkrævede offentlige høring er delt i to, da den offentlige høring for nedlæggelsen af del af vejlitra ”q” har afventet færdiggørelse af et vejprojekt for ombygning af rundkørslen mellem Nordre Havnevej og Østre Havnevej.

Den offentlige høring af nedlæggelsen af del af vejlitra ”p”, ”n”, og ”o” er foretaget i perioden 27. maj 2020 til 23. juli 2020 (bilag 3), mens den offentlige høring af nedlæggelsen af del af vejlitra ”q” er igangsat d. 1. juli 2020 med høringsfrist d. 28. august. (bilag 4).

Der blev i høringsperioden for nedlæggelsen af del af vejlitra ”p”, ”n”, og ”o” ikke modtaget nogen høringssvar. Høringsperioden for nedlæggelsen af del af vejlitra ”q” er endnu ikke afsluttet, men der er på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen høringssvar.

På baggrund af gennemgangen af vejarealerne i bilag 5 vurderes det, at de dele af det offentlige vejareal, der nedlægges, ikke er eneste adgangsvej for nogen ejendom og vurderes ligeledes ikke at være af vigtighed for nogen ejendom. Da Svendborg Kommune ikke har modtaget høringssvar som modsætter sig dette, anbefales Byrådet at træffe beslutning om at nedlægge del af vejlitra ”p, ”n” og ”o”. Derudover anbefales Byrådet at træffe beslutning om at nedlægge del af vejlitra ”q”, under forudsætning af, at der ikke kommer væsentlige indsigelser og overlader det til forvaltningen af udmønte beslutningen i form af en endelig afgørelse.

Lov om offentlige veje nr. 1520 af 27.december 2014 § 15 og §§ 124-128.

Indstilles.

Afbud fra Hanne Klit (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Per Nykjær Jensen (V).

Tilsagn om råderetsaftale med Egense/Rantzausminde Idrætsforening for et areal beliggende ved Rantzausminde Skole og Rantzausmindehallen til etablering af en padelbane.

Egense/Rantzausminde Idrætsforening retter henvendelse med anmodning om at få råderet over et ca. 10 x 20 meter stort areal til etablering af endnu en padelbane.
 

Arealet er beliggende på adressen Dyrekredsen 12, del af ejendommen matr.nr. 25be, Egense By, Egense.
 

Foreningen fik i 2019 råderet over et areal til etablering af en padelbane, og har siden oplevet en markant medlemsfremgang til sporten. Dette har gjort, at foreningen ikke længere kan imødekomme efterspørgslen, og har derfor et ønske om at udvide med endnu en bane. Banen vil blive placeret i umiddelbart forlængelse af den først bane.
 

Rantzausminde Skole har udtalt sig positivt om foreningens ønske om etablering af endnu en padelbane.
 

Ansøgningen behandles på et mailmøde i Folkeoplysningsudvalget den 22. juni 2020 og på et møde i Sport og Idræt i Svendborg den 24. juni.

Sagen taget til efterretning.

Indstillingen godkendt og fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse.
 

Forlængelse og udvidelse af lejekontrakt med Svendborg Sunds Sejlklub på Strandgården

Svendborg Sunds Sejlklub har siden 1985 haft klubfaciliteter i den kommunale bygning Strandgården. Strandgården består af 2 kommunale bygninger forbundet med en buet overdækket gang, og med åben udsigt mod Rantzausminde Lystbådehavn. Endvidere er der en nyere tilbygning, som ejes af klubben.
 

Klubben har lejekontrakt på den østlige bygning, som primært anvendes til mødeaktiviteter, ligesom bygningen indeholder køkken, bad og toilet.
 

Den vestlige bygning er ikke omfattet af lejekontrakten, men klubben har mulighed for at anvende den til sejl- og grejopbevaring, hvilket har været praksis gennem alle årene.
 

Strandgården er gennem årene løbende vedligeholdt, men trænger nu til en større renovering, idet der flere steder i tag, spær og facader er konstateret råd. Bygningen er ikke tidssvarende, hvad angår toilet- og baderum og køkken.
 

Klubben har gennem nogle år arbejdet på en vision om at renovere og udvikle de fysiske rammer på Strandgården, for dermed både at kunne tage hånd om et renoveringsmæssigt efterslæb, og samtidig gøre stedet attraktivt og mere nutidigt til glæde for foreningens egne medlemmer og lokalområdets øvrige foreninger. Det er ambitionen, at stedet skal være det naturligt samlingspunkt for primært sejlsporten, men også for andre interesserede foreninger, i Svendborgs vestlige del.
 

Ved at ændre i bygningernes funktioner og anvendelse, vil det være muligt at etablere handicapvenlige herre- og dameomklædning i stueplan, ligesom møde- og teorilokaler og kontor kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til afvikling af undervisning og stævner.

Det er ligeledes ambitionen, at tungt grej skal flyttes fra placering bag Strandgården og nedgraves i skråningen, for på den måde at lette håndtering af grej for klubbens medlemmer. 
 

Svendborg Sunds Sejlklub har ca. 320 medlemmer, hvoraf 60 medlemmer er under 25 år.
 

En gennemgribende renovering af Strandgården kan foreningen ikke selv løfte økonomisk, men vil kræve fondsmidler. Det er derfor afgørende for foreningen, at lejemålet forlænges til en ny 30 årig periode omfattende begge bygninger.
 

Ansøgningen behandles på et mailmøde i Folkeoplysningsudvalget den 22. juni og på et møde i Sport og Idræt i Svendborg den 24. juni.

Sagen taget til efterretning.

Indstillingen godkendt og fremsendes til Byrådets endelige vedtagelse.

Beslutning om at etablere permanent heldagslegestue til dagplejere i Sundhøj på Tåsinge på et grønt areal ved Tåsingeskolen – afdeling Sundhøj.

På Byrådets møde den 29. april 2014 blev der truffet beslutning om en generel forbedring af dagplejegruppernes fysiske forhold i legestuerne. Det skete som opfølgning på kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet 2012-2013.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 13. januar 2015 blev der truffet beslutning om, at der skal etableres permanente heldagslegestuer i alle nærområder. Det skete i forlængelse af arbejdet med at styrke og synliggøre Dagplejen.

I samarbejde med Center for Ejendomme og Teknisk Service arbejdes der løbende på at finde egnede faciliteter til permanente heldagslegestuer i alle nærområder. I 2019 blev der etableret heldagslegestue i Østerdalen Hesselager Børnehus for dagplejere i Hesselager og i Øbakkerne Lundby Børnehave for dagplejere i Lundby.

Herved er der etableret permanente heldagslegestuer i alle dagplejegrupper bortset fra Sundhøj på Tåsinge, hvor der er ansat 13 dagplejere med ca. 50 børn. Forskellige muligheder for permanent heldagslegestue for dagplejere i Sundhøj har de seneste år været afdækket, men det har endnu ikke været muligt at finde egnede lokaler.

En liste over heldagslegestuer og dagplejegrupper kan ses i Bilag 1. Dagplejens heldagslegestuer.

I forbindelse med budgetforliget for 2018 blev der afsat en samlet anlægsramme på 10 mio. kr. til at imødekomme et stigende børnetal i Svendborg by og på Tåsinge. For de 10 mio. kr. blev der blandt andet etableret en pavillon ved Øbakkerne Solsikken med 14 vuggestuepladser.

Pavillonen blev taget i brug den 1. oktober 2017, og var en midlertidig løsning indtil tilbygningen til Øbakkerne Solsikken med 14 vuggestuepladser stod færdig. Tilbygningen til Øbakkerne Solsikken med 14 vuggestuepladser blev taget i brug medio februar 2020. Pavillonen kan derfor anvendes til andre formål.

Det foreslås, at pavillonen anvendes som permanent heldagslegestue til dagplejere i Sundhøj. Pavillonen er godkendt og indrettet til 0-2-årige med garderobe, køkken, toilet, puslefaciliteter og liggehal, og kan derfor uden ombygning anvendes til heldagslegestue.

Mulig placering af pavillonen har været afdækket. Eksempelvis er Tåsinge Plejecenter blevet besigtiget men viste sig ikke at være hensigtsmæssig. På baggrund af afdækningen foreslås det, at pavillonen flyttes til et grønt areal ved Tåsingeskolen – afdeling Sundhøj. Se Bilag 2. Placering.

Forventet ibrugtagning:

• Såfremt der bevilliges og frigives en anlægsramme i 2020, forventes det at kunne tage pavillonen i brug som permanent heldagslegestue til dagplejere i Sundhøj i foråret 2021.
• Hvis projektet oversendes til budgetforhandlingerne for 2021 og såfremt det prioriteres, forventes det at kunne tage pavillonen i brug som permanent heldagslegestue til dagplejere i Sundhøj i efteråret 2021.

Der er brug for en hurtig afklaring af pavillonen, da den står i vejen for etablering af liggehal til de 14 vuggestuepladser i Øbakkerne Solsikken, der som nævnt ovenfor blev taget i brug medio februar 2020. Pavillonen står således i vejen for at færdiggøre byggeriet, med deraf følgende byggerod og behov for renovering af legeplads til vuggestue- og børnehavebørn efter over et års byggeri og opkørsel.

Godkendt.

Afbud fra Mette Kristensen (V), hvorfor Jesper Larsen (V) deltog som suppleant.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O).

Indstilles, idet administrationen anviser finansieringen i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Afbud fra Hanne Klit (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Per Nykjær Jensen (V).

Godkendelse af byggeregnskab / Skema C, herunder kommunal garantistillelse, efter gennemførte renoverings- og forbedringsarbejder for kollegieafsnittene Tre Roser og Ørkildsgården tilhørende Cama-kollegierne.

Cama-kollegierne har i perioden 2016-17 gennemført renoveringsprojekt for kollegieafsnittene Tre Roser og Ørkildsgården. Tre Roser er generelt blevet renoveret og erhvervsareal på 948 m2 er ombygget til 14 nye boliger. Ørkildsgården er ligeledes generelt blevet renoveret og samtidig er 18 boliger under 20 m2 blevet sammenlagt til 9 tidssvarende boliger. I alt er 103 boliger (70 + 33) og erhvervslejemålet på 948 m2 ombygget og renoveret til 108 boliger (84 + 24).

Efter en årrække med store udlejningsvanskeligheder ser det nu efter renoveringen af Tre Roser og Ørkildsgården og salg af Brogården og Slibemaen positivt ud med udlejningen af Cama’s 399 boliger.

Forskellige problemstillinger, herunder større udgifter og forhandlinger med landsbyggefonden herom, har foranlediget, at byggeregnskab først nu ligger til godkendelse. Det har dog samlet set ikke betydet krav om større kommunale garantier.

Lov om almene boliger

Indstilles.

Afbud fra Hanne Klit (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Per Nykjær Jensen (V).

Leasing af PC-udstyr i en 4 årig periode – 2020-2024

I forbindelse med udfasning af Citrix og overgang til ny PC-driftsplatform i eget regi skal alt lejet PC-udstyr tilbageleveres til leverandøren. I den forbindelse skal der indkøbes nyt PC-udstyr til hovedparten af medarbejderne i Svendborg Kommune. Indkøbet foreslås leaset over en 4-årig periode.

Kommunens kasse- og regnskabsregulativ omkring leasing

Godkendt.

Afbud fra Hanne Klit (A) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Per Nykjær Jensen (V).