Kommunalbestyrelsen

Der var spørgsmål fra Bjarne Olsen.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter er indkaldt Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Kommunalbestyrelsen godkendte dette.

Jørgen Lundsgaard oplyste, at han var inhabil i behandlingen af punkt 11. kommunalbestyrelsen godkendte dette.

Dagsorden godkendt.

Ændring af mødedato for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i marts måned 2024.

Påsken i 2024 starter torsdag den 28. marts. Kommunalbestyrelsens møde i marts er tirsdag den 26. marts. Borgmesteren foreslår, at Kommunalbestyrelsens møde rykkes frem til den 19. marts og Økonomiudvalgets møde flyttes til den 12. marts.

Godkendelse af ”Idrætspolitik – Svendborg Kommune”

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 7. november 2022 at påbegynde en evaluering af ”Idræt i Svendborg – Idrætspolitik i Svendborg Kommune 2016-2022” med henblik på at lave en revision og justering af politikken. ”Idræt i Svendborg – Idrætspolitik i Svendborg Kommune 2016-2022” blev lavet på baggrund af en omfattende inddragelsesproces af idrættens parter. Derfor er ”Idrætspolitik – Svendborg Kommune” i vid udstrækning en revision, justering og opdatering af den forrige politik.

Processen

”Idrætspolitik – Svendborg Kommune” er udarbejdet i et samarbejde mellem Kultur og Fritid (staben) og Folkeoplysningsudvalget og er blevet til igennem følgende proces:

-          Administrationens evaluering af den tidligere politik ”Idræt i Svendborg – Idrætspolitik i Svendborg Kommune 2016-2022” med anbefalinger til justeringer

-          23. august 2023 – Servicetjek af idrætspolitikken (Fagligt oplæg og workshop) - Bred involvering af idrættens aktører og Kultur- og Fritidsudvalget  og nedsættelse af sparringsgruppe

-          Opsamling af input fra Servicetjek

-          12.oktober 2023 – Udsendelse af revideret idrætspolitik til sparringsgruppen

-          24. oktober 2023 – Møde med sparringsgruppen om første udspil

-          6. november 2023 – Andet udspil sendes til sparringsgruppen

-          6.-13. november 2023 – Sparringsgruppen kommenterer andet udspil

-          Løbende sparring med Svendborg Talent, Skoleafdelingen og konsulenter i Kultur- og Fritid

-          21.november – 8.december 2023 – Høringsfase: Foreningsbestyrelser, SIS, Haludvalg, Eliterådet, Den Sydfynske Idrætsklynge

-          20. december 2022 – Godkendelse på møde i Folkeoplysningsudvalget

Fokuspunkter i revisionen

I arbejdet med revision og udvikling af idrætspolitikken er der tilstræbt en større ensartethed i sprogbrug, struktur og opbygning.

Afsnittet ”Vi gør” formulerer kommunens fundament og nuværende praksis, mens afsnittet ”Vision” udtrykker målet, og afsnittet ”Vi vil” udtrykker de handlinger, som politikken vil understøtte.

”Idrætspolitik – Svendborg Kommune” har som en fornyelse ”Idrættens Maskinrum”, der er en grafisk oversigt over idrættens aktører. Hermed tydeliggøres det for idrættens foreninger og initiativtagere, hvilke aktører, funktioner og kompetencer, der til sammen omsætter idrætspolitikken til handling.

Desuden har følgende punkter været pejlemærker for revisionen:

•          Sammenhæng med Svendborg Kommunes udviklingsstrategi (styrkepositioner)

•          Tilknytning til arbejdet med udviklingen af Svendborg Kommunes Børne- og ungepolitik og børnesynet heri

•          Kommentarer fra idrættens aktører på Servicetjek af idrætspolitikken-workshop:

•          Trivsel (fysisk/mentalt)

•          Inkluderende fællesskaber

•          Fællesskab

•          Idrætsmæssig udvikling/udfordring

•          Klub/-trænerudvikling

•          Tilgodese både aktivt udeliv, outdoor, organiseret, selvorganiseret og spontan idræt

•          Bæredygtighed

Høringssvar

Der er kommet høringssvar fra SIS og Eliterådet.

SIS roser processen, finder politikken gennemarbejdet og bakker op om forslaget.

Eliterådet foreslår, at betegnelsen ”outdoor” suppleres af den bredere betegnelse ”Aktivt Udeliv”, som dækker mere bredt over bevægelsesinitiativer i det fri. Desuden foreslår Eliterådet en justering af visionen for ”Bæredygtigt Talentarbejde” med en større vægt på talentarbejde og deltagelse ved ungdomsmesterskaber.

Eliterådets forslag vurderes relevante og er indarbejdet i forslaget.

Ingen

Indstillingen blev godkendt.

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 28. februar 2023 ændring af plangrundlaget for Svendborg Bycenter med afsæt i 13 principper for den nye bebyggelse.

Bygherre ønsker at fravige to af principperne. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om de tidligere besluttede principper skal fastholdes eller om bygherres ændringsønsker kan imødekommes.

Baggrund

Det nye plangrundlag skal muliggøre en om- og tilbygning til Svendborg Bycenter så det kan rumme det eksisterende butikscenter i stueplan, boliger, en dagligvarebutik, et integreret parkeringshus og et mindre erhvervsareal.

Ved kommunalbestyrelsens igangsættelse af kommuneplantillæg og lokalplan, besluttede kommunalbestyrelsen samtidig 13 principper for planlægningen. De besluttede principper fremgår af Bilag 1 ”Kvalitetssikringskatalog”.

Siden igangsættelsen er projektet blevet mere detaljeret og efterprøvet i forhold til de besluttede principper. Bygherre ønsker at fravige 2 af de 13 principper omhandlende skrå tagflader og maksimale højder.

Princip 2.3 om skrå tagflader

Svendborg bymidte er særligt karakteriseret ved sine skrå røde tegltage. Bycenteret er placeret i et område som har gennemgået en større ombygning i 60’erne, hvor

det primært er på Vestergade, man stadig finder de historiske bygninger. Derfor skal der i projektet

tages højde for den forskelligartede kontekst, det voluminøse byggeri støder op til.

Det besluttede princip siger at tagene mod Vestergade skal indeholde min. 25% tag med tagældning. Taget mod de bevaringsværdige bygninger skal have taghældning. Tagene mod Voldgade og Tinghusgade skal indeholde min. 10% med taghældning. Mod gårdhaven skal der være en variation af tage med og uden taghældninger.

Bygherres begrundelse for at fravige princip 2.3 om skrå tagflader

Bygherre ønsker at bygge oven på det eksisterende bycenters stueplan, og sigter dermed mod at undgå at tilføje ekstra belastninger. Det er derfor valgt at bygge med præfabrikerede træmoduler.

De præfabrikerede moduler er designet til effektivitet transport og konstruktion.

Modulerne understøtter flade tage, da indarbejdelse af skrå tage ville kræve yderligere konstruktion på stedet. Bygherre bestræber sig på at minimere bygningens miljømæssige fodaftryk, tror vi på at undgå unødvendige konstruktionselementer. At bygge skrå tage på stedet, i tillæg til de præfabrikerede moduler, ville medføre ekstra materialer, arbejdskraft og tid. Dette øger ikke kun projektets CO2, men modsiger også bygherres engagement i miljømæssig ansvarlighed.

Bygherre ønsker i stedet at skabe en bygning, der integrerer sig i Svendborgs bymidte ved at efterligne byens variation i skala og variation i højder.

Bygherre ønsker således kun af bygge med flade tage, men undtagelse af den bygningskrop placeret op ad de bevaringsværdige huse på Vestergade, som opføres med skrå tagflade.

Bygherres materiale med begrundelse om fravigelse af principper fremgår af bilag 2 ”Bygherres materiale”.

Administrative bemærkninger til bygherres ønske om fravigelse af princip 2.3 om skrå tagflader

Efter flere forsøg og undersøgelser vurderer administrationen at de skrå tagflader er svære at integrere i projektets valgte formsprog og at det vil kræve en større bearbejdning af projektets valgte arkitektur at tilføre skrå tagflader, hvorfor administrationen anbefaler at imødekomme bygherres ønske.

I den forudgående høring modtog kommunen 5 høringssvar som omhandlede utilfredshed med det arkitektonisk udtryk.

Høringssvarene giver både kritik, men kommer også med forslag og ideer til ønsket udtryk for den kommende bebyggelse:

-          Byggestilen er for modernistisk, firkantet og ens

-          Ligner ’lego-klodser’

-          Må ikke blive voldsomt eller kønsløst

-          Ønsker kreativt byggeri fx gennem farver, former og materialevalg

-          ’Opfordring til at søge inspiration i arkitekturen som er skabt af den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser.

-          Samspil med omkringliggende bymiljø

Gengivelse af de indkommende høringssvar fra den forudgående høring fremgår af bilag 3 ”Hvidbog”.

Princip 4.3 om maksimale højder

For at nedbryde skalaen og derved opfattelsen af byggeriets størrelse er det vigtigt at der arbejdes

med varierende højder som refererer til den kontekst facaden støder op til.

På Tinghusgade tillades den højeste kotehøjde grundet en tilsvarende højde på Hotel Svendborg, gadebredden og grundet den begrænsede arkitektoniske kvalitet af de eksisterende bebyggelser primært fra 1960’erne.

Voldgade og Vestergade forholder sig til højden på tagryggen af de eksisterende historiske huse i kote 31. Voldgade er væsentlig højere tættest på Centrumpladsen og 1-2 etager mod Vestergade.

Byggeriet bør trappe ned mod hjørnet Vestergade/Voldgade og møde den historiske by.

• Hjørnet Tinghusgade/Voldgade: Må have en højde op til kote 36.
• Tinghusgade: Byggeriets højde i matrikelskel ved Tinghusgade må ikke overstige kote 34,35.
• Vestergade og Voldgade: Højden i matrikelskel ved Vestergade og Voldgade må ikke overstige kote 31.
• Generelt: Byggeriet må være højere ind mod gårdrummet, dvs. op til kote 35 min 1,5 m fra
• matrikelskel og op til kote 36, hvis der anvendes en skrå taghældning.

Bygherres begrundelse for at fravige princip 4.3 om maksimale højder

For at nedskalere hele bygningen og skabe et mere levende volumen, ønsker bygherre at skabe en bygning, der varierer i højder. For at opnå en variation i højder, sigter bygherre mod at bygge i 3-4 etager. Træmodulernes størrelse, isolering og tagkonstruktion fører til at byggeriet bliver højere end forventet og at byggeriet specifikke steder overskride højdebegrænsningen, som angivet i principperne. Der er ikke tilføjet en ekstra etage siden igangsættelsen, men på grund af den nuværende viden om byggeteknikkerne stiger den samlede højde af bygningen i specifikke punkter.

Hvis bygningshøjden ved matrikelskel ikke får lov til at strække sig til

de ny foreslåede højder, vil bygningsvolumen blive meget monoton, og hele bygningen ville synes mere robust. Bygherre mener, at variationen i højder tilpasser bygningen bedre til konteksten.

Bygherre ønsker således at øge de principielle højder til:

• For Tinghusgade til maks. kote 35, (dvs. en forøgelse på 0,65 m).
• For Vestergade og Voldgade til maks. kote 32,7, (dvs. en forøgelse på 1,7 m).

Bygherres materiale med begrundelse om fravigelse af principper fremgår af bilag 2 ”Bygherres materiale”. På side 4-6 kan de principielle kotehøjder sammenlignes med bygherres ønsker. På side 8 fremgår det, hvilke bygningsdele der konkret overskrider de besluttede principper.

Administrative bemærkninger til bygherres ønske om fravigelse af princip 4.3 om maksimale højder

Administrationen vurderer, at man kan imødekomme bygherres ønsker, grundet størrelsen på træmodulerne, som først er blevet kendt efter detaljering af projektet. Det vurderes, at de punktvise øgede højder ikke væsentligt ændrer på det samlede udtryk af det nye bycenter, som blev præsenteret ved igangsættelsen.

I den forudgående høring modtog kommunen tre høringssvar, som omhandlede en utilfredshed med højde, etageantal og skyggegener.

De tre høringssvar kommer med indsigelser mod højden af byggeriet og ønsker, at man i stedet for fastholder en bebyggelse i 2 etager som i dag. Høringssvarsbidragsyderne er bekymret for, at byggeriet vil lukke af for kig til himlen og medføre væsentlige skyggegener. Særligt skygge for sollys i vintermånederne i Tinghusgade og Kedelsmedstræde giver bekymring. Gengivelse af de indkommende høringssvar fra den forudgående høring fremgår af bilag 3 ”Hvidbog”.

Administrationen vurderer, at det ikke ændrer CO2-regnskabet at imødekomme bygherres ønsker om at ændre principperne.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Det vurderes af administrationen, at det er nødvendigt at styrke varmeplanlægningen i de eksisterende fjernvarmeselskabers gasforsynede nærområder. Der foreslås en ny støttemodel for de eksisterende fjernvarmeselskaber, hvor der også åbnes for brug af påbud efter varmeforsyningsloven, hvis der ikke kan indgås samarbejde med fjernvarmeselskaberne. Den nye støttemodel skal styrke varmeplanlægningen i den reviderede Varmeplan 2030.

Det vurderes at være nødvendigt at styrke varmeplanlægningen i de eksisterende fjernvarmeselskabers nærområder, hvis Svendborg Kommunes målsætninger i klimahandleplanen, om at udfase 65% af gasfyrene og 90% af oliefyrene i 2030 ift. 2019, skal opfyldes.

Svendborg Kommune har ikke i tilstrækkelig grad adgang til helhedsorienterede, aktuelle og relevante analyser i de eksisterende fjernvarmeselskabers gasforsynede nærområder.

Der vil være behov for disse analyser for, at Svendborg Kommune kan revidere Varmeplan 2030 ud fra nogle retvisende oplysninger, og på det grundlag foretage langsigtede planlægningshensyn. Dette omfatter for eksempel revisioner af lokalplaner og udviklingsplaner, så de muliggør etablering af nye fjernvarmeanlæg så som store varmepumper, akkumuleringstanke mv.

Svendborg Kommune foreslår en støttemodel, hvor Svendborg Kommune finansierer 50% af omkostningerne forbundet med dette analysearbejde i hhv. Svendborg Fjernvarmes, Stenstrup Fjernvarmes og Skårup Fjernvarmes gasforsynede nærområder. Der lægges et loft på den kommunale støtte på 150.000 kr. til Svendborg Fjernvarme, 50.000 kr. til Skårup Fjernvarme og 50.000 kr. til Stenstrup Fjernvarme. Hvis de enkelte analyseprojekters omkostninger overstiger støtteloftet, vil øvrige omkostninger forbundet med færdiggørelse af analyserne tilfalde fjernvarmeselskaberne. Støttemodellen er bl.a. inspireret af Favrskov Kommunes støttemodel i deres varmeplan.

Der tages udgangspunkt i følgende analyseområder, som kan ses af bilag 1-3 (Bilag 1. Analyseområde, Svendborg Fjernvarme) (Bilag 2. Analyseområde, Skårup Fjernvarme) (Bilag 3. Analyseområde, Stenstrup Fjernvarme). 

Analyserne skal som udgangspunkt belyse følgende:

Brugerøkonomi, selskabsøkonomi, samfundsøkonomi, CO2- og emissionsberegning, dimensionering af ledningsnet, arealbehov, forventede kølemidler, dimensioner på produktionsanlæg, effektniveauer, muligheder for nettilslutning, rationel zoneopdeling og klassificering af varmebehov i de potentielle udvidelsesområder. Mængden og dybden af oplysningerne tilpasses tidlige screeningsresultater for at begrænse de samlede omkostninger til analyseprojekterne.

Analyseresultaterne vil blive offentligt tilgængelige som en del af den reviderede varmeplan 2030.

Støtten til varmeanalyserne er betinget af, at de enkelte respektive fjernvarmeselskaber indgår en aftale med Svendborg Kommune om analyseprojekterne inden udgangen af marts 2024. Der sættes også en frist for levering af centrale analyseresultater inden udgangen af juni 2024, således oplysningerne kan indgå i den reviderede Varmeplan 2030. I behandling af tidsfristen for analyseresultaterne tages højde for eksterne forhold som eksempelvis forsinkede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen.  

Hvis fjernvarmeselskaberne ikke frivilligt indgår i dette analysesamarbejde eller der ikke leveres centrale analyseresultater inden de fastsatte frister, vil der som udgangspunkt blive udstedt påbud om udarbejdelse af projektforslag. Disse projektforslag skal belyse mulighederne for udvidelsen af fjernvarmen i de eksisterende fjernvarmeselskabers gasforsynede nærområder senest i 2024. Hvis der udstedes et påbud, vil der ikke blive udbetalt støtte. Omkostningerne forbundet til udarbejdelse af projektforslag vil tilfalde fjernvarmeselskaberne. Støttemidlerne vil her i stedet gå til juridisk bistand i forbindelse med påbud og kvalitetssikring af de indsendte projektforslag.

Der vurderes at være hjemmel i varmeforsyningsloven til at give påbud om udarbejdelse af projektforslag til eksisterende fjernvarmeselskaber. Det vurderes i praksis at være meget vanskeligt, at give påbud om gennemførsel af projektforslag, da de forbrugerejede fjernvarmeselskaber her kan bede Svendborg Kommune om at overtage ejerskabet af varmeprojekterne. Næstved Kommune har behandlet lignende sag, hvor der kan ses en juridisk redegørelse for brug af påbud i varmeforsyningsloven jævnfør bilag 4 (Bilag 4. Næstved Kommune, Horten Notat om §8 påbud).

Selvom det i praksis vil være vanskeligt at give påbud om gennemførsel af et projektforslag, så vil et påbud om udarbejdelse af projektforslag fortsat give værdi for varmeplanlægningen. Et udarbejdet projektforslag belyser hvilke områder, hvor der er mest potentiale for fjernvarmeforsyning og hvad dette vil kræve af nye produktionsanlæg. Fjernvarmeselskabet vil også her offentligt skulle forholde sig til spørgsmål fra eksisterende andelshavere og potentielle nye forbrugere om hvorfor det ikke realiserer projekter, hvor der er positiv brugerøkonomi, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi. I områder, hvor projektforslaget viser, at der ikke er potentiale for fjernvarmeforsyning, kan Svendborg Kommune give mere klar besked og understøtte transitionen over til andre grønne alternativer som individuelle varmepumper eller andre fælles varmeløsninger som eksempelvis termonet (fælles jordvarmeanlæg) eller mindre fælles luft/vand varmepumper.

Svendborg Kommune vil forventeligt skulle behandle projektforslag, som der er givet påbud om. Hvis der ikke indskrives et vilkår om bortfald af projektgodkendelsen for de indsendte projektforslag, vil fjernvarmeselskabet som udgangspunkt have en forsyningspligt indenfor 5 år fra godkendelsestidspunkt jævnfør projektbekendtgørelsen. Fjernvarmeselskabet kan dog komme ud af denne forsyningspligt ved at indsende et nyt projektforslag, der udlægger området til individuel forsyning og det nye projektforslag viser positiv samfundsøkonomi i forhold til et scenarie med fjernvarmeforsyning. Hvis Svendborg Kommune ikke godkender dette nye projektforslag, vil fjernvarmeselskabet kunne klage til energiklagenævnet, der kan omgøre kommunens afgørelse og frigøre fjernvarmeselskabet fra forsyningspligten.

Analyseprojekterne vil styrke Svendborg Kommunes varmeplanlægning og langsigtede lokalplanlægning, der skal muliggøre udfasning af gas- og oliefyr.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for nye fjernvarmeanlæg baseret på primært varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme forventes at reducere CO2-udledningen. De endelige CO2-konsekvenser vil blive nærmere belyst i analyseprojekterne.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles, idet Liste V og C dog var imod indstillingens punkt 2 med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Kommunalbestyrelsen har i november 2023 besluttet at fremme det kommunale fællesprojekt med stormflodsbeskyttelse af Søndre Havn. Kommunalbestyrelsen bedes med denne sag tage stilling til, om der skal arbejdes videre med bidragsfordeling som en del af finansieringen og i så fald hvilken bidragsmodel, der skal arbejdes videre med.

Det er en ejers eget ansvar at sikre sin ejendom mod havoversvømmelse.

En kommune kan imidlertid beslutte at gennemføre et kommunalt fællesprojekt, der sikrer flere ejendomme mod havoversvømmelse. Kommunalbestyrelsen skal derfor beslutte, hvordan stormflodsbeskyttelsen skal udformes og hvordan betalingen skal fordeles mellem dem, der får fordel af beskyttelsen.

I projektområdet for Søndre Havn vil ca. 70 bygninger (ekskl. carporte, drivhuse mm) kunne blive beskyttet af en højvandshændelse på 250 cm over dagligt vande. Det svarer til en samlet bygningsmasse på ca. 28.400 m2. Kommunen er ikke selv ejer af disse bygninger og der ligger en del erhvervs- og beboelsesejendomme.

Inddragelse af ejendomsejere
Der er jf. kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 gennemført en forhøring i perioden 4. juli 2023 til og med 31. august 2023 af de borgere, der kan blive pålagt bidragspligt samt øvrige borgere i øvrigt.

Den fulde høring samt hvidbog er omfattet af sagen om at fremme projektet i kommunalbestyrelsen i november 2023, hvorfor der i denne sag kun medtages de dele, der omhandler bidragsfordeling.

Fire konkrete modeller for bidragsfordeling er gennemgået på borgermøde d. 20. juni.

Alt materiale fra borgermødet er lagt på høringsportalen og annonceret på kommunens hjemmeside. Ligeledes har de ejere af fast ejendom, der beskyttes af projektet, modtaget direkte brev om borgermødet og høringen.

Der er i alt modtaget fem høringssvar, hvoraf tre omhandler synspunkter i forhold til bidragsfordeling, jf. bilag 03 (Bilag 03 Hvidbog forhøring Søndre Havn) og bilag 04 (Bilag 04 Søndre Havn_høringssvar i fuld længde):

-          Forslag om at Svendborg Kommune alene finansierer projektet

-          Forslag om at nybyggeri også bør bidrage og ikke skabe egne beskyttelser via terrænreguleringer.

-          Forslag om at ledningsejere også indgår i bidragsfordelingen

På baggrund af en politisk beslutning om at ejere af fast ejendom skal pålægges at betale bidrag vil administrationen udarbejde en konkret bidragsmodel med præcise angivelser af hvilke ejendomme, der er omfattet og hvor meget deres respektive bidrag vil blive. Bidragsmodellen og den konkrete fordelingsnøgle skal jf. Kystbeskyttelsesloven sendes i høring i minimum fire uger sammen med det konkrete detailprojekt.   

Principbeslutning om bidragsfordeling

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om bidragsfordeling skal være en del af finansieringen af projektet. Forudsætninger og mulige principper er beskrevet i bilag 01 (Bilag 01: Betaling af bidrag til stormflodsbeskyttelse – forudsætninger og mulige principper). I notatet henvises flere gange til Bilag 2: (Bilag 2: Vejledning til bidragsfordeling Kystdirektoratet 2019).

Kommunalbestyrelsen skal jf. indstillingens andet punkt ligeledes træffe beslutning om de samlede bidrag alene skal omfatte driftsudgifterne til selve stormflodsbeskyttelsen (foreløbigt beregnet til 325.000 kr. årligt) eller en del af anlægget (ca. 10 mio. kr.) og drift.

Fordelene ved at pålægge ejere af fast ejendom en bidragsfordeling jf. indstillingen er:

-          De kommunale omkostninger ved projektet nedbringes

-          Ejendomsejere yder bidrag over en 25-års periode, der er med til at finansiere projektet med op til ca. 25 % af de samlede omkostninger.

-          Ejendomsejere vil medfinansiere driften af anlæg.

-          Retfærdighedsprincip i forhold til andre ejendomsejere, der også bor i et oversvømmelsestruet område, som kommunen ikke driver et kommunalt fællesprojekt for.

-          Projektet danner foregangseksempel for øvrige etaper, som derved også senere kan skabe medfinansiering ved bidragsfordeling, da projektet må forventes at skabe præcedens for fremtidige etaper på Svendborg Havn.

-          at ejendomsejerne må forventes at undgå en værdiforringelse af deres ejendom som følge af oversvømmelsesrisiko for deres ejendom ved en beskyttelse

-          at ejendomsejerne må forventes at få lavere ejendomsforsikringspræmier ved en beskyttelse

Ulemperne ved at pålægge ejere af fast ejendom en bidragsfordeling jf. indstillingen er:

-          at bidragsfordeling vil øge kompleksiteten i projektet. Bidragsfordeling vil omfatte mange forskellige ejendomsejere (grundejere, ledningsejere, ejere af vejarealer mm.), der alle vil have meninger om projektet og det kan påvirke projektets økonomi og realiseringsproces.

-          at bidragsfordeling kan medføre forsinkende klageprocesser, da klager har opsættende virkning.

-          at gennemføre en bidragsfordeling vil kræve interne administrationstimer og brug af eksterne rådgivere. Ligeledes kræver en bidragsfordeling ressourcer til fremtidig drift, da en bidragsfordeling årligt skal takstreguleres for ændringer samt der skal anvendes administrative timer til at indkræve bidrag sammen med bidragsbilletten i kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan også vælge at finansiere alle udgifter uden bidragsfordeling.

Det kan begrundes i at projektet i høj grad beskytter almene og samfundsmæssige interesser ved at løfte et offentligt havneområde, ligesom der skabes nye forbindelser og adgang for alle borgere og besøgende, hvorfor byen som helhed drager fordel af projektet.

Ved en samlet vurdering af de fordele og ulemper, der knytter sig til en bidragsfordelingsmodel, er det administrationens anbefaling, at ejendomsejere pålægges bidrag.

Denne anbefaling tager først og fremmet udgangspunkt i hensynet til kommunens samlede økonomi og de fordele, som de enkelte ejendomsejere får af en beskyttelse.

Afgrænsning af bidragspligtige ejendomme

Administrationen anbefaler at alle ejendomme der med projektet beskyttes op til terrænkote 250 cm ved sokkelfod gøres bidragspligtige, da en oversvømmelse til dette niveau vil kunne give fugtskader i både fundamenter og terrændæk, samt påvirke adgangsarealer og eventuelle kælderarealer.

Dog anbefales det at bygningsarealer kun medtages, hvis terrænkoten ved soklen ligger mindst 10 cm under sikringskoten, hvilket svarer til at der ville stå minimum 10 cm vand op ad soklen.

Det bemærkes at en bygningsejer, der har beskyttet sin egen ejendom ved at bygge fundament og sokkel robust i forhold til oversvømmelser – f.eks. ved at bygningen etableres på en betonplint eller ved fremtidige terrænhævninger (efter 2023) - også vil blive pålagt bidrag. Det anbefales dog, at bidraget reduceres med halvdelen for sådanne hævede etagearealer. Reduktionen skal gælde for dels eksisterende bygninger med høj sokkel – det vil sige bygninger, som på nuværende tidspunkt har en stuegulvskote mindst 10 cm over afgrænsningen, og som ikke har kælder - og dels for nye bygninger, som Svendborg Kommune i henhold til plan- og bygningslovgivningen efterfølgende tillader opført enten med høj sokkel, jf. ovenfor, eller på hævet terræn, der efter terrænhævningen ligger 10 cm over afgrænsningen.

Se uddybende forklaring i bilag 1 (Bilag 01: Betaling af bidrag til stormflodsbeskyttelse – forudsætninger og mulige principper).

Valg af bidragsmodel

Ved en finansiering af dele af stormflodsbeskyttelsen med bidragsbetaling, vil det være vigtigt for opbakningen og legitimiteten af bidragsmodellen, at den bliver så simpel, at den umiddelbart kan forstås og anses for retfærdig.

Administrationen har beskrevet fire mulige bidragsmodeller, som viser forskellige udformninger af bidragsfordelingsmodeller. Alle modeller har som forudsætning at bidrag beregnes efter kvadratmeter etageareal.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at finansiere stormflodsbeskyttelsen helt eller delvist ved bidragsfordeling, anbefaler administrationen at det sker med udgangspunkt i model B.

Administrationen anbefaler at model B vælges som den model, der arbejdes videre med, da den både tager højde for risikoen for oversvømmelse og for størrelsen af den enkelte ejendom (muligt værditab). Samtidigt er den relativt overskuelig og vil kunne administreres ud fra aktuelle opmålinger og data i offentlige registre. 

Organisering

Under forudsætning af godkendelse af bidragsmodel vil der i en fremtidig sag skulle tages stilling til, om ejerne skal organiseres i et kystbeskyttelseslag eller om kommunen selv vil eje og drive anlægget. Det er ikke et krav, at der oprettes et lag. Et kystbeskyttelsesprojekt kan derfor godt realiseres uden etablering af et lag. Det vil i så fald være kommunen, der står for at varetage projektet i sin helhed, herunder varetagelse af drift og vedligeholdelse. Udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse kan fortsat fordeles blandt de bidragspligtige ejere af fast ejendom, der opnår nytte af kystbeskyttelses-projektet, jf. kystbeskyttelseslovens § 13.

Anlægsprojektet vil medføre en øget CO2-udledning. Det er på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet. Det vil være en del af den fremtidige projektering at beregne projektets CO2-udledning og herunder overveje alternative metoder og materialer, der giver et mindre CO2 aftryk.

Kommunalbestyrelsen

Punktet blev behandlet efter punkt 15. Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V)

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Ærø kommunes planer om indkøb af nye, el-drevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen orienteres om den forventede proces med at udarbejde et grundlag for en fremtidig politisk beslutning.

Ærøfærgerne besejler aktuelt ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg med to dieseldrevne tvillingfærger (L50 m x B13 m).

Ærøfærgerne ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger (forventeligt L69,5 m x B17 m), hvor bilkapaciteten øges fra 42 til ca. 67. Besejlingsfrekvensen fastholdes. Dertil ønsker Ærøfærgerne at optimere landanlæggene således, at færgerne kan tømmes og fyldes lige så effektivt som i dag. Deres ønsker omfatter bl.a. et større opmarchareal på op til 95 bilenheder (67 bilenheder med reservation + 28 bilenheder i ”chancekøen”), hvor der i dag er plads til 60 bilenheder i opmarcharealet (42 bilenheder med reservation + 18 bilenheder i ”chancekøen”). Hertil ønsker Ærøfærgerne et areal til billetterings-/indslusningssystem umiddelbart før opmarcharealet.

Ovenstående afstedkommer derfor et ønske fra Ærøfærgerne om ændrede fysiske forhold i Svendborg Havn. Derudover afstedkommer projektet ændringer på Ærøskøbing Havn og evt. på dele af sejlruten. Disse forhold er ved at blive undersøgt og ikke beskrevet i denne sag.

Svendborg Kommune arbejder selv med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. Den nye færge forventes at blive med samme kapacitet som den nuværende færge.

Svendborg Kommune har med udviklingsplanen Fremtidens Havn, 2014 en målsætning om at være ”Porten til Øhavet” og herunder fastholde Svendborg Havn som færgehavn, hvilket også er nævnt som en af kommunens styrker i kommunens udviklingsplan ”Fra mere til bedre”, 2023.

Dog giver ønsket om den øgede bilkapacitet set fra Svendborgs side dilemmaer i spændet mellem på den ene side at forblive en stærk færgehavn med forbindelser til Øhavet og på den anden side at udvikle havnen med øget fokus på rekreative arealer, fremtidig klimatilpasning og forbedrede forbindelser for gående og cyklister langs havnen.

Svendborg Kommune har derfor gennem løbende dialog med Ærø Kommune igangsat undersøgelser for at skabe det rette politiske beslutningsgrundlag for Kommunalbestyrelsen om Svendborg kan imødekomme Ærøs ønsker til øgede arealer til færgetrafikken. Der vil blive udarbejdet en beslutningssag senere, når beslutningsgrundlaget er tilvejebragt.

Analyser om afledte konsekvenser ved de nye færger:

Der er igangsat en juridisk vurdering med en konkret definition af modtagepligten i henhold til Havneloven.

Der er igangsat udarbejdelse af relevante analyser for at belyse, hvilke konsekvenser de nye færger vil have for Svendborg Havn. Der er foreløbigt igangsat overordnede trafikanalyser ved den øgede biltrafik til og fra havnen. Derudover udarbejdes konkrete forslag til fremtidig indretning af Havnepladsen inkl. økonomisk overslag på forandringerne. Forslag udarbejdes i sammenhæng med den øvrige udvikling på havnen, herunder trafikforbedringer og klimatilpasning. Der er behov for at anvende eksterne konsulenter til at udarbejde analyserne.

Administrationen har foretaget en indledende screening af hvilke scenarier, der er relevante at arbejde videre med herunder alternative placeringer af færgelejerne. Her er konklusionen, at sejlforholdene ikke anses som tilstrækkelige til at tilføje færgesejlads i østhavnen i sammenhæng med de nuværende aktiviteter. Derfor fokuserer de konkrete forslag dels på scenarier, hvor de nuværende færgelejer fastholder deres placering, dels på scenarier med mulighed for at flytte de eksisterende færgelejer sammen for at udnytte evt. synergieffekter ved enten at udvide kajarealet ud i søterritoriet ud fra Honnørkajen eller udvidelse af Havnepladsen ud i søterritoriet ud for Det Gule Pakhus. Se Bilag 3. (Bilag 3. Indledende screening af scenarier for fremtidens færger på Svendborg Havn).

Dog er det et opmærksomhedspunkt at alle scenarier, hvor færgelejet for Højestenefærgen flyttes, vil have en vis risiko for ikke at kunne holde tidsplan og økonomi for realisering af den nye Højestenefærge, da projektet får nogle indbyggede afhængigheder af projektet om de nye Ærøfærger.

Miljøvurdering:

Færgeprojektet skal screenes for om der skal udarbejdes en miljøvurdering jf. Miljøvurderingsloven. Det er Trafikstyrelsen, der vil være den overordnede myndighed for miljøvurderingsprocessen. Det omfatter i første omgang en screening, som laves ud fra Ærø’s ønsker til størrelse af færge og bilkapacitet. Hvis screeningen udløser krav om en miljøvurdering, vil Svendborgs kommunalbestyrelse skulle godkende hvilke forudsætninger, der skal indgå i vurderingen herunder forandringer på Svendborg Havn. Den nye Højestenefærge, dens landanlæg og lade infrastruktur skal ligeledes screenes jf. miljøvurderingsloven. Ønsker man at samle de to færgelejer, vurderes det sandsynligt at Trafikstyrelsen vil behandle begge udskiftninger, som et samlet projekt i miljøvurderingsprocessen.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Kommunalbestyrelsen

Taget til efterretning med en anbefaling til Økonomiudvalget om at afgive en samlet udtalelse til sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Sagen udsættes.

Taget til efterretning, idet man samtidig tiltrådte følgende udtalelse:

”Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har drøftet de afledte konsekvenser for Svendborg Havn af den plan, som Ærø Kommune har om at anskaffe nye, eldrevne færger med forøget kapacitet.

Kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt altid gerne være imødekommende overfor de planer, som Ærø Kommune måtte have for at fremtidssikre færgebetjeningen til og fra Ærø. Kommunalbestyrelsen ser i denne sammenhæng Svendborg som porten til Ø-havet og færgefarten til Ærø er derfor også et helt centralt element i Svendborgs udviklingsplan for havnen: ”Fremtidens havn”.

Kommunalbestyrelsen vil i forlængelse heraf gerne medvirke til, at der udarbejdes scenarier, der belyser mulighederne for at optimere havnearealerne på Svendborg Havn - f.eks. med henblik på, at den nødvendige lade-infrastruktur kan tilvejebringes, at opmarcharealerne kan udvides og med henblik på, at trafikken kan afvikles effektivt.

Kommunalbestyrelsen gør i denne sammenhæng dog samtidig opmærksom på, at man i arbejdet med at udmønte udviklingsplanen for Svendborg Havn hidtil har forfulgt en række andre by-strategiske hensyn. Man har her f.eks. lagt vægt på at sikre en sammenbinding af bykernen og havnen, at sikre en øget tilgængelighed til havnen og at sikre en levende havn i kraft af blandede funktioner. Samtidig har kommunalbestyrelsen påbegyndt arbejdet for en klimasikring af havnen med ”Den Blå Kant”. Disse hensyn har været og er fortsat helt afgørende for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at disse hensyn ikke kompromitteres.   

Kommunalbestyrelsen vil afslutningsvis gøre opmærksom på, at man i de seneste år har investeret et anseeligt millionbeløb i udmøntningen af udviklingsplanen for havnen – f.eks. i nye belægninger på arealerne ved Frederiksgade, Frederiksbro, Frederiksø og Havnepladsen, ligesom der udestår en meget stor investering i den kommende klimasikring. Ærø Kommune kan derfor ikke forvente nogen større medfinansiering fra Svendborg Kommune i forhold til de anlægsarbejder, der alene måtte være affødt af Ærøs planer om anskaffelse af nye og større færger”.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Der blev orienteret om oplæg af overskudsjord fra Multiarenaen og man drøftede inhabilitet og gratisbilletter via samarbejdsaftalerne. 

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).