Ansøgning om reduktion af elafgift

Ansøgning om reduktion af elafgift er alene en sag mellem dig som kunde og dit elselskab.

Boligejere, der har elektricitet som opvarmningsmiddel, kan selv hente dokumentation herfor.
Bemærk, at det kun er boliger, der har elektricitet som opvarmningsmiddel, der kan få vist denne dokumentation.

Gå ind på www.bbr.dk, vælg ”Se BBR-oplysninger” og fremsøg en ejendom.
På den enkelte enhed findes feltet "Dokumentation for elektricitet". Trykker man på feltet, dannes en PDF-fil, der giver den dokumentation fra BBR, der er behov for i den videre dialog med dit elselskab. Funktionaliteten kan tilgås af alle, der går ind på www.bbr.dk og kan således bruges af både ejere og deres energiselskab.

Kommunen er ikke forpligtet til at udfylde skema eller sende en mail til dit elselksab vedr. registreringsdato af elvarme som primær varmekilde i BBR.

 

Ret dine BBR-oplysninger

Vi gør opmærksom på, at du skal sikre dig, at dine BBR-oplysninger er opdaterede. Det er til enhver tid gældende ejers ansvar, at BBR-oplysningerne er korrekte og opdaterede. Du kan logge ind på Ret BBR med Mit ID, hvor du kan gennemgå og rette dine oplysninger.

Det er ikke muligt at registrere oplysninger med tilbagevirkende kraft for hverken borgere eller kommune.