Byrådet

Der var ingen spørgsmål.

Morten S. Petersen er udtrådt af Byrådet. Som suppleant er indkaldt Johan Emil Rasmussen (O) som suppleant. Byrådet godkendte dette.

Dagsorden godkendt.

Venstres byrådsgruppe.

Udsættes.
 

Afbud fra Per Nykjær (V). Som suppleant deltager Lars Erik Hornemann (V).

Sagen tilbagesendes til Teknik- og Erhvervsudvalget.

Morten S. Petersen udtrådt af Byrådet. Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Udpegning af suppleant i Skatteankenævn Svendborg til funktionsperiode, der forventeligt begynder 1. januar 2020.

Godkendt.

Morten S. Petersen udtrådt af Byrådet. Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Ny udpegning af suppleanter til Handicaprådet.

Nuværende suppleant i Handicaprådet, Christian Ditlev Reventlow, indtræder som ordinært medlem af rådet, idet Lars Swierstra-Banke ophører pga. sygdom.

Endvidere er suppleant Jan Tandrup ikke længere bosiddende i kommunen.

DH indstiller derfor, at der udpeges følgende nye suppleanter:

• Lilli Jørgensen, formand for Landsforeningen Autisme Kreds Fyn som suppleant for Christian Reventlow og Birgit Jensen
• Birte Green Greve som suppleant for Estrid Heldager. Birte Greve er i forvejen udpeget som suppleant for Frank Edelberg Jensen.

Godkendt.

Morten S. Petersen udtrådt af Byrådet. Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Godkendelse af underskriftsbemyndigelser.

I medfør af styrelseslovens § 32 underskrives dokumenter vedrørende køb, salg, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser af borgmesteren eller viceborgmesteren og en person, der er bemyndiget dertil af Byrådet.

Beføjelsen kan meddeles en eller flere navngivne personer, medlemmer af Økonomiudvalget eller navngivne personer ansat i kommunens tjeneste.

Direktionen anbefaler, at bemyndigelse meddeles til:

Erik Meldgård Bendorf, Kommunaldirektør

Jens Otto Kromann, Stabschef for Økonomi, IT og Digitalisering

Rikke Berg, Direktør for området Miljø og Teknik

John Jensen, Direktør for området Social, Sundhed og Beskæftigelse

Bemyndigelse til underskrift i forhold til køb og salg af jord og ejendom gives tillige til:

Søren Bach-Hansen, Erhvervschef for området Erhverv.

Garantierklæringer vedrørende garanti for lån til beboerindskud (boligstøttelovens kap. 10 og lov om boligbyggeri), indskud til flygtninge, garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning (boligstøttelovens kap. 11 og boligstøttelovens § 70) og lån til betaling af ejendomsskatter mv. (lov om lån til betaling af ejendomsskatter) kan tillige underskrives af:

Karsten Effe Jespersen, afdelingsleder

Louise Berg, Borger – og arbejdsmarkedschef

Janus Harder Petersen, afdelingsleder

Masoum Moradi, afdelingsleder

Birgit Bondesen, afdelingsleder

Godkendelse af projektet ”Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe, Bodøvej 13, Svendborg”.

Projektforslaget indeholder etablering af en 20 MW varmepumpe på Bogøvej 13, 5700 Svendborg.

Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) har, på vegne af Svendborg Fjernvarme A.m.b.a., fremsendt projektforslag (senest revideret den 28. maj 2019), der vedrører ”Etablering af eldrevet luft/vand varmepumpe, Bodøvej 13, Svendborg”. Projektforslaget er vedlagt som bilag 2.
 

Projektforslaget omfatter:

• Etablering af en 20 MW eldrevet varmepumpe på Bogøvej 13, 5700 Svendborg.

Varmepumpen er eldrevet med udeluft som varmekilde. Luften nedkøles med 5-8oC gennem anlægget. Elforsyningen til varmepumpen sker via Svendborg Fjernvarmes naturgasdrevne gasmotoranlæg. Varmepumpen bliver installeret i en ny bygning på 500 m². Der vil desuden blive opstillet fordampere på 1.500 m² på grunden, til at indvinde varmen fra luften. Der søges særskilt om nedsivningstilladelse til vandet fra fordamperene.

Der er ikke planlagt tilslutning af nye forbrugere. Anlægget skal erstatte en del af det nuværende naturgasforbrug til varmeproduktion. Det er planlagt, at varmen fra Svendborg Fjernvarme i fremtiden skal produceres af:

• Affaldsforbrænding 51 % (varmen fra 50.000 tons affald)

• Varmepumpe 45 %

• Gaskedler  2 %

• Gasmotorer  1 %

• Elkedel  1 %

I beregninger indgår, at grundlasten fortsat er varme fra Svendborg Kraftvarme A/S.

Det fremgår af projektforslaget, at der er positiv samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi i projektet.
 

Projektet har en positiv samfundsøkonomi af projektet på 63,4 millioner kr over en 20-årig periode – svarende til 9,0 %. Der foretaget relevante følsomhedsberegninger, og de viser en positiv samfundsøkonomi. Dermed er projektet robust m.h.t. samfundsøkonomien. Projektet giver desuden et selskabsøkonomisk overskud på cirka 16,2 mio kr årligt, samt en økonomisk besparelse for en gennemsnitlig fjernvarmeforbruger på 1.584 kr/år.

Der er en CO2 reduktion på 6.581 tons årligt ved projektet i gennemsnit over en 20 årige periode. Der sker en øget udledning af metan på 57,4 tons årligt (svarende til 1.205 tons CO2). Den totale CO2 reduktion bliver dermed 5.376 tons CO2/år i gennemsnit over en 20 årig periode.  4 andre beregnede miljøparametre falder (N2O, SO2, NOx og PM2,5).

Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Inden Byrådet kan meddele godkendelse til projektet, skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Disse vurderinger er foretaget og fremgår af udkastet til projektgodkendelsen ved bilag 1.

Svendborg Kommune har fået projektets baggrundsdata og beregningsmetoder kvalitetssikret af rådgivningsfirmaet PlanEnergi.

I den indledende fase er der koordineret med andre afdelinger i kommunen samt med relevante forsyningsselskaber. Ansøger har været i dialog med berørte forsyningsselskaber.

Miljø- og Naturudvalget har den 2. april 2019 taget beslutning om, at projektforslaget skulle sendes i 4 ugers høring.

Projektforslaget har været i høring hos berørte forsyningsselskaber i perioderne:

• 1. høring: 16/4 – 14/5 2019
• 2. høring: 3/6 – 17/6 2019

Der indkom høringssvar fra Svendborg Kraftvarme og Dansk Gas Distribution (DGD). Høringssvarerne er vedlagt som bilag 3, og er gennemgået og behandlet i udkastet til projektgodkendelsen i bilag 1. Der er, som følge af høringen, foretaget mindre tilpasninger af grunddata (reinvesteringer, drift og vedligehold) i forhold til første udgave af projektforslaget, der blev fremlagt for MNU.

Med projektforslagets beregnede fald i CO2 udledning, lever projektforslaget op til kommunens målsætning om energibesparelser via virksomhedsinitiativer og individuel opvarmning.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

(Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 825 af 24. juni 2016.

Lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 64

af 21. januar 2019.

Indstilles

Godkendelse af dispositionsforslag og budgetoverslag for første etape af Den Blå Kant.

Dispositionsforslaget til den første anlægsetape af Den Blå Kant beskriver et anlægsprojekt for området omkring havnebassinet mellem Honnørkajen, Udrustningskajen og Frederiksø. Den overordnede idé er at skabe en forbedret forbindelse fra bymidten ned til havnen. Det kan være med til at skabe endnu mere liv på kajen og ved vandet.
 

Forslaget viser disponering af alle delarealer og anviser de overordnede rumlige kvaliteter, valg af materialer og inventar. Forslaget er opdelt i følgende hovedelementer:
 

-         Krydset (Frederiksgade, Havnepladsen, Jessens Mole og Frederiksbro)

-         Bryggen (Syd for Frederiksbro og kajerne vest og øst for denne)

-         Ankomstpladsen (Udrustningskajen nordlige del)

-         Udrustningskajen (Udrustningskajen sydlige del)
 

Parkering:

-         Dispositionsforslaget forudsætter at ca. 44 p-pladser omplaceres syd for vejen på Frederiksø. Det er muligt at omplacere stort set det samme antal pladser andre steder i nærområdet (på Frederiksø).
 

Den politiske styregruppe har godkendt dispositionsforslaget uden ændringer med følgende bemærkninger til projektets videre udvikling:
 

-         Prissætningen af bryggen ved Frederiksbroen bør udfordres.

-         Efter udarbejdelse af projektforslaget bør der evt. træffes politisk beslutning om at reducere i forslaget, så byrumbearbejdelsen fx standses umiddelbart efter strandfeltet.
 

Den videre proces:

-         Rådgivningsaftale forhandles på plads med hovedrådgiver. (aug. - sept. 2019)

-         Udvikling af projektet i følgende faser: (sept. 2019 – marts 2020)

• Projektforslag (herefter politisk behandling - forventeligt i efteråret 2019)
• Myndighedsprojekt
• Hovedprojekt (detailprojektering).

-         Udbud – (april 2020) Entreprisearbejderne sendes i udbud. I tilknytning til denne proces gennemføres en markedsdialog i samarbejde med Miljøforum Fyn om de konkrete løsninger i projektet, hvor også lokale virksomheder får mulighed for at bringe sig i spil til opgaven.

-         Anlæg og tilsyn (maj 2020 – feb. 2021)

-         Aflevering og ibrugtagning. (marts 2021)

Indstilles.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Godkendt.

Morten S. Petersen udtrådt af Byrådet. Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Beslutning om prioritering af ni projekter samt igangsættelse af planlægning for solceller.

Baggrund

Byrådet besluttede den 26. juni 2018 at standse planlægning for udpegningen af områder til vindmøller og solceller til kommuneplanen. Det betyder, at der i kommuneplanen ikke er udpeget positivområder for placering af solcelleanlæg eller vindmøller. Positivområder er områder, hvor det planlægningsmæssigt er bedst at placere den pågældende type anlæg. Positiv-udpegninger forhindrer dog ikke planlægning andre steder i kommunen. Det blev samtidig besluttet, at byrådet vil forholde sig til alle indkomne ansøgninger om solcelleanlæg, uanset hvor i kommunen de ønskes placeret.
 

Svendborg Kommune har modtaget ansøgninger om 9 forskellige projekter for solcelleanlæg rundt om i kommunen. Ansøgningerne er fordelt på 3 forskellige lodsejere og områderne kan ses på kortet vedhæftet som Bilag 1. Ansøgningerne er dels indkommet uopfordret og dels i forbindelse med den forudgående høring, der blev afholdt i foråret 2018.

Behovet for VE-energi

I forbindelse med arbejdet for at udpege områder i kommuneplanen til vindmøller og solenergianlæg, blev behovet for alternativ energi i Svendborg Kommune beregnet. Ved temamødet for Byrådet i maj 2018 fremlagde rådgiverfirmaet PlanEnergi en beregning, der fremskriver behovet frem til 2029. I maj 2018 var kommunens målsætning 100 % vedvarende energi (VE) i 2050 på geografisk niveau. PlanEnergi havde derfor beregnet, at behovet for andel VE i 2029 ville være 50 %. Beregningerne viste, at det mål kunne nås ved at sikre 100 % VE i strømforsyningen. De viste med illustrationen Bilag 2, at 100 % VE i strøm kan nås med eksempelvis 20 stk. store vindmøller (over 150 m) eller 335 ha solceller.
 

Kommunens nuværende målsætning er for nylig skærpet til at ville nå 100 % VE i 2040. Det betyder, at kommunen skal nå 50 % VE allerede i 2025.
 

I PlanEnergis beregninger var indlagt forudsætninger om, at følgende forhold var opfyldt samtidig med opførelsen af vindmøller og/eller solceller:

Fuld udnyttelse af biogasressource (Energiplan Fyn)

Fuld omlægning af fjernvarmeforsyningen til VE

Individuel olie omstillet til VE

10 % varmebesparelser

10 % biobrændstoffer til vejtransport

Alle eksisterende møller er nedtaget (vindmøller ved Tåsinge er fra 2009)

Bilag 3 viser den andel, som de ni solcelleprojekter hver især, vil bidrage med til Svendborgs samlede energibehov. Realisering af alle ni projekter vil være af markant betydning for andelen af VE-energi i Svendborg Kommune.

Screening og prioritering af projekterne

Administrationen har indledningsvis prioriteret de ni projektansøgninger.
 

Udgangspunktet for administrationens vurdering af en ansøgning om solcelleprojekter, er en screening af det konkrete areal samt kommuneplanens principielle retningslinjer for solcelleanlæg. Alle ni projekter ønskes placeret på bar mark i landzone. Der skal derfor udarbejdes lokalplan for hvert at de ni projekter. For alle projekter gælder også, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg for det enkelte projekt, da der er i modstrid med udpegninger i kommuneplanen. Der er dog forskel på, hvor mange bindinger eller udpegninger det enkelte projekt er i konflikt med.
 

Administrationen har efter screeningen af de ni projektforslag prioriteret dem i forhold til hinanden. Screeningen kan ses oversigtelig i skemaet bilag 4.
 

Prioritet 1 er det område som har færrest bindinger, der er i modstrid med realiseringen af et solcelleanlæg. Prioritet 1 er dermed det projekt, der foreslås igangsat lokalplanlægning for først. Projektet er nærmere beskrevet i bilag 5. En nærmere detailplanlægning, herunder forudgående offentlig høring, kan afdække andre forhold som kan betyde justeringer af projektet i forhold til beskrivelsen.

Prioritet 1) Øst for Tved

Prioritet 2) Sydøst for Stenstrup

Prioritet 3) Nørremarksvej

Prioritet 4) Heldagergårdsvej

Prioritet 5) Hvidkilde Nord

Prioritet 6) Øst for Gml Nyby

Prioritet 7) Hvidkilde Syd

Prioritet 8) Nyborgvej, øst for Tved

Prioritet 9) Syd for Ulbølle

I screeningen af de ni projekter er følgende udpegninger, bindinger, retningslinjer samt planmæssige overvejelser inddraget:

• Kommuneplanens retningslinjer for solcelleanlæg, herunder hvor kuperet arealerne er
• Udpegninger i kommuneplanen: kystnærhedszone, landskaber der skal beskyttes,

herregårdslandskaber, kulturmiljøer samt særlig værdifuldt landbrugsland

• Grundvandsinteresser
• Afstanden til naboer
• Konkret vurdering af det konkrete projekt og det konkrete landskab
• Statens vejledning til placering af solcelleanlæg

Ansøger og lodsejer for Prioritet 1, et areal øst for Tved Erhvervsområdet, har i foråret afholdt et nabomøde i området. Svendborg Kommune deltog ikke i mødet, men har fået oplyst, at der var både positive og negative tilkendegivelser i forhold til projektet blandt naboer i området.

Grundvandsinteresser

På flere af arealerne er der grundvandsinteresser og nærhed til drikkevandsboringer. Ansøgerne, der ejer disse arealer, har gjort opmærksom på, at solcelleanlæg kan være en god sikring af grundvandsressourcerne. Dette skal ses i forhold til at dyrke og sprøjte arealerne i en konventionel landbrugsdrift. Dette udsagn støttes af Vand & Affald.

For at sikre beskyttelsen af grundvandet under eventuelle solcelleanlæg kræves sikring af, at solcellepanelerne ikke rengøres med pesticidholdige rensemidler. Antallet af eventuelle dyr fx får, der sættes til at græsse mellem solpanelerne skal også reguleres i forhold til grundvandsbeskyttelse. Sådanne driftskrav kan ikke sikres gennem en lokalplan. Om krav til driften af et solcelleanlæg kan sikres af anden vis, skal undersøges nærmere.

Landskabsbeskyttelse

Kommunens åbne land er i kommuneplanen inddelt i 23 landskabsområder med hver sit særkende. Landskabsområderne er udpeget som ”tilpas-”, ”ændre-” eller ”beskyt-” områder.
 

Landskabsudpegningerne bruges af administrationen fx i forbindelse med landzoneadministration og tilladelser til etablering af landbrugsbygninger. I de landskabsområder der er udpeget til at skulle beskyttes, kan der jf. kommuneplanen kun i ganske ubetydeligt omfang ske etablering af byggeri eller tekniske anlæg. I disse områder kan altså ikke placeres solcelleanlæg og der gives altid afslag til husstandsvindmøller. I områder udpeget som ”tilpas” eller ”ændre” er mulighederne tilsvarende større for indpasning af byggeri. Ved at tage udgangspunkt i de tre kategorier af landskabsudpegninger sikres en enkel, ensartet og gennemsigtig landzoneadministration i hele kommunen. Den ensartede administration letter samtidig sagsbehandlingstiden for den enkelte sag.

Landskabsområderne og deres ”beskyt”-status er udpeget i 2010-2011 efter analyse med Miljøministeriets ”Landskabskaraktermetode”. Formålet var at opnå landsdækkende ensartede begreber til at beskrive landskaber. Dette bl.a. for at sikre, at Planklagenævnets afgørelser sker ud fra samme type landskabsvurderinger i hele landet. Et eksempel er planklagesagen for det første solcelleanlæg ved Ulbølle. Her blev en placering i det åbne land accepteret af Planklagenævnet, blandt andet fordi arealet ligger i et landskabsområde med betegnelsen ”tilpas” og at lokalplanen sikrede en afskærmende beplantning omkring anlægget.
 

Det er muligt politisk, via et kommuneplantillæg at åbne op for at give muligheden for at etablere solcelleanlæg i landskabsområder der er udpeget som ”beskyt”-områder. Der vil dog være risiko for, at Planklagenævnet vil underkende kommuneplantillægget i en eventuel klagesag. Samtidig vil det betyde, at administrationen mister et vigtigt redskab til at sikre ensartet sagsbehandling i landzoneadministrationen.

Kulturmiljø

I kommuneplanen er udpeget 37 kulturmiljøer fordelt på 4 kategorier. Under kategorien ‘land’ er udpeget tre herregårdsmiljøer, hvoraf Hvidkilde er et af de tre. Et af de bærende bevaringsværdier for herregårdsmiljøet er herregårdspræget i de udstrakte skove og store, åbne marker.

Planklagesag fra Ulbølle

Lokalplan nr. 614 for et solcelleanlæg ved Fåborgvej 139-141, Ulbølle blev påklaget til Planklagenævnet efter vedtagelsen i Byrådet i maj 2018. Bl.a. placeringen i det åbne land blev påklaget. Solcelleanlægget er endnu ikke opført. Klagesagen er nu afgjort og Svendborg Kommune har fået medhold i samtlige klagepunkter af et enigt klagenævn. Afgørelsen understøtter dermed Svendborg Kommunes vurderinger i forbindelse med den pågældende planlægning af solcelleanlæg.

Planloven

Udvalget indstiller til Byrådet, at

• der igangsættes planlægning for prioritet nr. 1.
• der i september 2019 afholdes workshop for byrådet om dilemmaet mellem hensynet til kulturelle- og landskabelige værdier og vores ambition om både at styrke den grønne omstilling ved at planlægge for flere solenergianlæg og at sikre rent drikkevand
• sagen igen forelægges fagudvalg og byrådet i oktober 2019

Udvalget bemærker endvidere, at den grønne omstilling skal prioriteres højt. Politisk er der et ønske om at bruge udlæg til solenergianlæg strategisk, så solceller kan opstilles på områder, hvor den nuværende jordbrugsdrift udgør en potentiel risiko for drikkevandet. På den måde kan der skabes vedvarende energi og grundvandet forskånes for sprøjtemiddelrester.

Afbud fra Per Nykjær Jensen (V). Som suppleant deltog Birger Jensen (V).

Godkendt.

Morten S. Petersen udtrådt af Byrådet. Som suppleant deltog Johan Emil Rasmussen (O).

Beslutning om videre planlægning for tæt-lav bebyggelse på Gammel Nybyvej 62.

Baggrund

Teknik- og Erhvervsudvalget vedtog den 7. februar 2019 at igangsætte udarbejdelse af forslag til tillæg til Kommuneplan 2017-2029, samt forslag til lokalplan med en forudgående høring.


Principper for planlægningen, besluttet i forbindelse med igangsætning

• Maks. otte boliger med en tæt/lav bebyggelsesstruktur (rækkehuse).
• Det skal sikres at en boligbebyggelse placeres parallelt med og ud til Gammel Nybyvej.
• Der skal anvendes traditionelle genkendelige materialer for Gammel Nyby. Derudover gives der mulighed for grønne tage (levende/beplantet).
• Mulighed for saddeltag eller en kombination af saddeltag med lav rejsning og ensidet taghældning. Ved ensidet taghældning skal den højeste facade vende ind mod gårdrummet (tagfladen skal kunne ses fra Gammel Nybyvej).
   

Forudgående høring

Den forudgående høring er gennemført i perioden 30. april 2019 til 3. juni 2019, hvor der er indkaldt forslag og idéer til det kommende kommuneplantillæg. Der har ikke været afholdt borgermøde.
 

Høringssvarene giver anledning til at tilføje yderligere tre principper*:

• Bygningerne skal indordne sig landsbyens bebyggelsesstruktur fra slut 1600-tallet.
• Træbeklædning kan anvendes i mindre omfang og skal være lodret.
• Malede eller pudsede flader skal fremstå i jordfarveskalaen.

Høringssvar fra den forudgående høring

Der er indkommet i alt fem høringssvar. Høringssvarene omhandler først og fremmest Gammel Nybys bebyggelsesstruktur og dernæst karakteren af projektforslaget. Følgende er en kort opsummering af indhold i høringssvarene:

• Museet mener, at der er behov for en bevarende lokalplan, hvor der tages stilling til, hvad man kan opføre, uden at landsbyens værdier forringes. Høringssvaret indeholder en historisk gennemgang, som foreligger i fuld længde i bilag 2.
• To borgere mener, at en tæt-lav bebyggelse ikke kan indpasses i landsbyen.
• To borgere mener, at bebyggelsen kan indpasses, forudsat at ny bebyggelse tilpasses det eksisterende kulturmiljø.
• En borger og museet mener, at den bevaringsværdige bygning, som der er givet nedrivningstilladelse til, bør bevares eller genopføres i sokkel.
• Generelt kommenteres karakteren af projektforslaget ift. tagform, farver, byggelinje samt at referencen til den trelængede gård ikke kan genkendes.
• Øvrige kommentarer går på indkørsler, parkering samt bekymring ift. hvem der flytter ind.

Høringssvarene er samlet og resumeret i en hvidbog, bilag 1. Derudover vedlægges høringssvarene i deres fulde længde, bilag 2.
 

Ny bebyggelsesplan

Administrationen har efter den forudgående høring været i dialog med bygherre, bygherres rådgiver og museet omkring tilpasning af bebyggelsesplanen. Den tilrettede bebyggelsesplanen er vist på bilag 3.
 

Administrationen har lagt vægt på at bevare bebyggelsesstrukturen fra slutningen af 1600-tallet, som er udtryk for landsbyens traditionelle bebyggelsesstruktur, med smalle matrikler. Bebyggelsen ud til Gammel Nybyvej er gjort kortere, så den ikke fremstår for bred i forhold til vejens øvrige bygninger. Bygningen ud til vejen kommer til at indeholde to boliger og facaden opdeles, så den afspejler dette. Derudover skal der anvendes traditionelle byggematerialer, hvilket blandt andet indebærer lodret træbeklædning og farver indenfor jordfarveskalaen.
 

Bygherres rådgiver tilpasser projektet, så det indpasses i Gammel Nyby bebyggelsesstruktur. Taget forbliver en kombination af sadeltag med ensidig taghældning. Bygningerne opføres i en kombination af puds og lodret træbeklædning.
 

Bygherres rådgiver udarbejder lokalplan med afsnit om Gammel Nybys bevaringsværdige bebyggelsesstruktur, bebyggelses ydre fremtoning og byggefelter som sikrer, at projektet tilpasses landsbyens bebyggelsesstruktur.

Planloven

Indstilles.

A: Beslutningssag

Godkendelse af Svendborg Museums årsregnskab 2018.

Den selvejende institution Svendborg Museum fremsender revideret årsregnskab 2018 til godkendelse. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Regnskabet er godkendt af museets bestyrelse den 17. juni 2019 uden bemærkninger. Regnskabet udviser et overskud på 78.000 kr.

Forskellen mellem budget og regnskab skal findes i, at budgettet er basisdriften og regnskabet den samlede drift, som det reelt blev. Museet kan ikke budgettere indtægter og udgifter for eksternt finansierede projekter, da de sjældent kender fondsbevillingerne, når budgettet lægges.

Regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Kulturministeriets bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Indstilles.