Børne- og Ungeudvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Punkt 2 Budget 2019 - Temaer i Børne- og Ungeudvalget
+Beslutningstema
Drøftelse af eventuelle temaer til budget 2019.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget drøfter temaer, som skal indgå i de samlede budgetdrøftelser.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 7. august 2018 status på budget 2019.
Der knytter sig fortsat usikkerhed til enkelte poster, blandt andet svar på ansøgning om særtilskud og lånedispensation, som først foreligger i slutningen af august. Der er desuden usikkerhed vedrørende kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og overførselsudgifter.
Jf. budgetproceduren besluttede Økonomiudvalget den 7. august 2018, hvilke temaer, der skal drøftes i fagudvalgene i august og september med henblik på at indgå i de afsluttende forhandlinger.
For Børne- og Ungeudvalget er der tale om følgende drifts og anlægstemaer:
Forberedende grunduddannelse (FGU) – Drift (En del af lov- og cirkuklæreprogrammet)
Bekæmpelse af parallelsamfund – Anlæg (flere pladser på dagtilbudsområdet)
Såfremt Børne- og Ungeudvalget ønsker at drøfte yderligere temaer skal eventuelle merudgifter heraf finansieres indenfor udvalgets budgetramme. Administrationen foreslår følgende tema:
Kapacitet i dagtilbud til 0-2 årige afledt af nyeste børnetalsprognose (se bilag).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Belyses under de enkelte temabeskrivelser.
Udvalgets egne temaer, som medfører eventuelle merudgifter, prioriteres indenfor udvalgets egen budgetramme.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 15-08-2018
Drøftet.
De nævnte temaer medtages i det videre arbejde.
Punkt 3 Orientering om nuværende ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
+Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Punkt 4 Fagligt og økonomisk bæredygtige skoler - tids- og procesplan
+Beslutningstema
Godkendelse af oplæg samt tids- og procesplan for arbejdet med fortsat fagligt og økonomisk bæredygtige skoler.
Oplægget danner grundlag for det videre arbejde med henblik på udmøntning af besparelseskrav på 4,5 mio. kr., samt den økonomiske udfordring i forbindelse med garantimodellen på skoleområdet.
Indstilling
Sagsfremstilling
I
forbindelse med delaftale om budget 2019 den 24. maj 2018 blev der afsat en
besparelsesramme på skoleområdet på 1,875 mio. kr. i 2019, stigende til 4,5
mio. kr. i 2020 og frem. Udmøntningen af besparelsen besluttes i Børne- og
Ungeudvalget.
Derudover er der en ufinansieret årlig garantitildeling til skolerne fra 1.
august 2019 og frem på 5,1 mio. kr. for skoleåret 2019/20, stigende til 12,2
mio. kr. for skoleåret 2024/25. (Jf. elevtalsprognose 2018)
På borgmesterens foranledning har administrationen, med afsæt i ovennævnte økonomiske udfordringer, udarbejdet et oplæg til løsningsmodeller.
Endvidere har administrationen udarbejdet forslag til en tids- og procesplan.
Der
tages i oplægget afsæt i et politisk ønske om at bevare den nuværende
skolestruktur med de nuværende matrikler, samt ønsket om bevarelse af det
decentrale styringsprincip.
Skolebestyrelsernes kompetence ift. placering af klasser på de enkelte
matrikler bevares indenfor den enkelte skoles givne økonomiske ramme.
Løsningsforslaget
indeholder 3 overordnede tiltag, som tilsammen kan løse udfordringen, samtidig
med at der skabes fortsat fagligt og økonomisk bæredygtige skoler i hele
kommunen:
- Optimering af klassedannelse
- Justering af skoledistrikter
- Justering af tildelingsmodel
Ad.
A:
I: Der foreslås klassedannelse ved 28 elever i stedet for det nuværende antal
på 26 elever. Dvs. at elev nr. 29 udløser en ny klasse.
Klassekvotienten vil samlet set stige fra 21,3 til 22,3 i skoleåret 2019/20 og
fra 20,2 til 21,9 i skoleåret 2024/25.
Optimeringen medfører samlet færre klasser, hvorved besparelsen på 4,5 mio. kr.
kan opnås.
Finansiering sker alene via de skoler, der kan optimere antallet af klasser.
II:
Optimering konkret på Stokkebækskolen med 3 løsningsforslag, hvor alle tre
matrikler bevares. Se bilag for uddybning.
Det er skolebestyrelsens kompetence indenfor den økonomiske ramme at beslutte
model, enten et af de tre løsningsforslag, eller et helt fjerde.
Garantitildeling til Stokkebækskolen bliver unødvendig ved optimering af
skolens klassedannelse.
Afhængig af model kan der reduceres med 6 klasser fra skoleåret 2019/20, stigende til 7 klasser i 2020/21 og frem.
Ad.
B:
Forslag til justering af skoledistrikter med henblik på optimering af
klassedannelse, således at de fysiske rammer tillige udnyttes bedst muligt.
Administrationen udarbejder et oplæg til fremlæggelse i Børne- og Ungeudvalget
den 5. sept. 2018.
Udgangspunktet for forslaget vil være at udmønte Børne- og Ungeudvalgets
beslutning af 16. maj 2018 om afdækning af Tved Skoles distrikt. Derudover
indeholder forslaget to mulige justeringer på Skårup Skole i enten ned- eller
opadgående retning.
Ad.
C:
Ved optimering af klassedannelse jf. A samt justering af skoledistrikter jf. B
skal der samtidig ske justering af resursetildelingsmodellen, således at alle
skoler gives det nødvendige økonomiske råderum.
Alle områder, der er indeholdt
i almen-resursetildelingen i dag, inklusive modtageklasser, gives et økonomisk
eftersyn, som en del af justeringen med henblik på optimering af alle parametre
i modellen.
Administrationen udarbejder et oplæg til fremlæggelse i Børne- og Ungeudvalget
den 5. september 2018.
Den
samlede optimering.
Ved optimering på klassedannelse, justering af
skoledistrikter og justering af resursemodellen kan den økonomiske udfordring løses.
Skolerne vil opleve et øget økonomisk råderum samlet set, idet optimering vil
betyde færre klasser med deraf følgende lavere udgift.
Skoleår/skolernes samlede råderum i % | Med nuværende forudsætninger inkl. garantimodel | Ved
A) optimering af klassedannelse (I+II) og justering af B) distrikter og C)
resursetildeling. |
2019/20 | 19,7% | 28,0% |
2020/21 | 17,1% | 26,2% |
2021/22 | 16,1% | 25,0% |
2024/25 | 12,8% | 25,3% |
Der vil være budget til at gennemføre holddeling og samlæsning, to-lærer-ordning mv.
Bilag:
1. Tids- og procesplan
2. Oplæg til præsentation på dialogmøde
3. Forslag til løsninger på Stokkebækskolen
4. Oversigt over garantitildeling
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den samlede økonomiske udfordring på 4,5 mio. kr. årligt samt garantitildeling i forhold til nuværende garantimodel på 5,1 mio. kr. for skoleåret 2019/20, stigende til 12,2 mio. kr. for skoleåret 2024/25, i alt samlet set i skoleåret 2024/25: 16,7 mio. kr., finansieres ved:
A. | I:
Optimering af klassedannelse v. 28 elever | 4,5 mio. kr. 4,3 mio. kr. (2024/25) |
II: Optimering på Stokkebækskolen | 4,7 mio. kr. (2024/25) | |
B | Justering af skoledistrikter samt | |
C | Justering af resursetildeling | 3,2 mio. kr. (2024/25) |
Punkt 5 Forslag fra Venstre vedrørende skolestrukturen i Svendborg Kommune
+Sagsfremstilling
Udvalgsmedlem Mette Kristensen, Venstre, har fremsendt følgende til behandling i Børne- og Ungeudvalget:
Flere partier har i pressen ytret sig om lukning af hele eller dele af skoler, som indgår i den såkaldte garantiordning vedtaget af et flertal af kommunalbestyrelsen tilbage i 2014. Dette skaber en del unødvendig utryghed i de respektive lokalområder og forstærker en negativ udvikling i områderne, idet forældre med usikkerheden om skolens eller børnehavens fremtid i mente risikerer at fravælge det lokale tilbud.
Venstre ønsker i stedet at vende denne udvikling og skabe ro og balance, ikke kun i lokalområderne men blandt alle skoler i hele kommunen. Vi ønsker at sende et signal om, at udvikling af lokalområderne er en forudsætning for udvikling i hele kommunen – også i fremtiden. I den sammenhæng er det afgørende at fastholde en decentral struktur og sikre, at der også findes et skole- og dagtilbud i lokalområdet.
Partierne bag sidste års budgetforlig 2019 – 2022 gav hinanden håndslag på, at der var ”enighed om at fastholde den nuværende skolestruktur og indenfor den eksisterende ramme at finde en tildelingsmodel, der sikrer de enkelte skoler”. Denne proces ønsker Venstre nu at igangsætte i samarbejde med skolebestyrelserne, partierne bag sidste års budgetforlig samt nye partier og lister af kommunalbestyrelsen.
Indstilling til beslutning i Børne- og Ungeudvalget:
- Udvalget anerkender aftalen i sidste års budgetforlig og fastholder den nuværende skolestruktur i indeværende periode.
- Der indkaldes til forhøring og dialogmøde med skolebestyrelserne fra de skoler, som frem til og med skoleåret 2021/2022 vil skulle indgå som en del af garantiordningen, herunder Vestermarkskolen, ISSØ-Skolen, Skårup Skole og Stokkebækskolen. De øvrige skoler kan naturligvis også inviteres og deltage i dialogen.
- I dialogen med skolebestyrelserne drøftes mulige fremtidige modeller for en tildelingsmodel samt langtidssikrede lokale løsninger, der sikrer de enkelte skoler.
- Administrationen udarbejder og beskriver forskellige modeller ud fra drøftelserne med skolebestyrelserne, og udvalget beslutter herefter en fremtidig model med ikrafttrædelse ved opstart af skoleåret 2019/2020.
- En procesplan for ovenstående fremlægges Børne- og Ungeudvalget på det næstkommende udvalgsmøde i juni måned.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 16-05-2018
Udsat, idet sagen oversendes til forligskredsen med henblik på afklaring og sagen genoptages i august.
Punkt 6 Forsøgsprojekt med teknologiforståelse i folkeskolen
+Beslutningstema
Ansøgning til Undervisningsministeriet om deltagelse i forsøgsprojekt vedrørende teknologiforståelse i folkeskolen. Forsøgsprojektet fraviger folkeskolelovens § 5, stk. 2 og 4 om folkeskolens fagrække.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget godkender, at Undervisningsministeriet kan søges om fravigelse af folkeskolelovens § 5, stk. 2 og 4, vedrørende folkeskoles fagrække, således at faget Teknologiforståelse kan oprettes i forsøgsperioden.
- At udvalget godkender deltagelse af Byhaveskolen, Rantzausminde Skole og Stokkebækskolen i Forsøgsprojekt med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Sagsfremstilling
I "Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst" mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er det besluttet at etablere et forsøgsprogram for styrket teknologiforståelse i folkeskolen i årene 2018-2021.
Forsøget skal danne grundlag for, at teknologiforståelse kan indføres som fag/faglighed i folkeskolens obligatoriske undervisning.
Undervisningsministeriet gennemfører derfor et forsøgsprogram for obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen, som skal afprøve forskellige modeller for, hvordan teknologiforståelse kan styrkes i folkeskolen og samtidig klæde skolerne på til en styrket indsats via bl.a. kompetenceudvikling af lærerne.
Formålet med Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning er at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen, så alle elever lærer at forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den.
Det er muligt for 45 skoler i Danmark at deltage i forsøget og fra Svendborg Kommune ønsker tre skoler at deltage. De udvalgte skoler får besked om deltagelse ultimo august 2018.
Det er ikke en forudsætning for deltagelse, at skolen i forvejen har kendskab til at arbejde med teknologiforståelse.
Forsøget består af nedenstående delforsøg:
Delforsøg 1: Et selvstændigt fag i teknologiforståelse fra 1. til 9. klasse. I denne model indføres teknologiforståelse, som et selvstændigt fag med et selvstændigt timetal med to lektioner om ugen (1,5 time) på de ansøgte klassetrin. Lektionerne hentes ved at konvertere understøttende undervisning til teknologiforståelse i de deltagende klasser.
Delforsøg 2: Integreret i folkeskolens eksisterende fag i 1.-9. klasse:
I denne model integreres teknologiforståelse i:
- Dansk i 1.-9. klassetrin
- Matematik i 1.-9. klasse
- Natur/teknologi i 1.-6. klasse
- Fysik/kemi i 7.-9. klasse
- Billedkunst 1.-3. klasse
- Håndværk og design: 4.-6. klasse
- Samfundsfag: 8.-9. klasse
Fra Svendborg Kommune har de tre skoler søgt om deltagelse i delforsøg 2.
Deltagelse i delforsøg 1 kræver dispensation fra folkeskolelovens § 5, stk. 2 og 4, da der oprettes et nyt obligatorisk fag på skolen i forsøgsperioden.
Deltagelse i delforsøg 2 indebærer som udgangspunkt ikke en fravigelse af folkeskoleloven.
For begge delforsøgs vedkommende kræver ansøgning om deltagelse i forsøgsprojektet godkendelse i Børne- og Ungeudvalget.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Gennem forsøget vil skoler blive understøttet både økonomisk og fagligt. Den økonomiske støtte sker ved, at skoler får tilskud til afholdelse af udgifter forbundet med deres deltagelse i forsøgsprogrammet med et fast beløb, som skal dække de tilmeldte læreres og øvrigt pædagogisk personales medgåede tid til deltagelse i kompetenceudvikling, netværksdannelse og videndeling, samt praksisnær implementeringsstøtte.
Den faglige understøttelse dækker over kapacitetsopbygning som faglige fællesskaber på skolen, kompetenceudviklingsaktiviteter, implementeringsstøtte, samt adgang til materialer til brug i undervisningen og adgang til evaluerings- og feedbackredskaber.
Lovgrundlag
Lov om Folkeskolen
Punkt 7 Dispensation fra det maksimale klasseelevtal på Tåsingeskolen fra og med skoleåret 2018/19
+Indstilling
Direktionen indstiller,
- At der gives dispensation fra det maksimale klasseelevtal på Tåsingeskolen Afd. Sundhøj i skoleåret 2018/19 og frem til elev nr. 27 i 3.a.
Sagsfremstilling
En familie er lige tilflyttet Tåsingeskolens distrikt, tæt på Afd. Sundhøj og vil gerne have sit barn indskrevet der i 3. årgang.
3. årgang på Afd. Sundhøj har i øjeblikket indskrevet 26 elever i både 3.a og 3.b.
Skolebestyrelsen på Tåsingeskolen søger om dispensation fra det maksimale klasseelevtal på Tåsingeskolen i skoleåret 2018/19 og frem til elev nr. 27 i 3.a. på Afd. Sundhøj.
En klasses størrelse er maksimalt 26 elever.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Punkt 8 Sundet 4-Kløveren - tegningsmateriale og fastsættelse af kapacitet
+Beslutningstema
Ajourføring af tegningsmateriale og fastsættelse af antal børn, der kan indskrives i børnehuset
Indstilling
Sagsfremstilling
Tegningsmaterialet for Sundet 4-Kløveren er ajourført i forbindelse med etablering af en tilbygning til det eksisterende børnehus. Der skal nu træffes politisk beslutning om det antal børn, der kan indskrives i børnehuset.
Tegningsmaterialet viser de enkelte rums funktion og rummelighed, med angivelse af hvilke rum, der betragtes som frit gulvareal til børn, arealer til anden brug, personale- og kontorfaciliteter. Ligeledes er det angivet, hvor mange børn, der kan opholde sig i hvert rum.
Forhold der er afgørende for antallet af børn, der kan indskrives i børnehuset er bl.a. følgende faktorer:
- Luftskifte i de rum hvor børn opholder sig
- Lydforhold
- Brandsikkerhed
- Antal toiletter (børn, personale, handicap og puslepladser)
- Faktisk anvendelse af rum
- Personalefaciliteter
(kontor, møderum, frokoststue, garderobe)
Økonomiudvalget besluttede 19. juni 2012 ved tilpasning af de fysiske rammer at fastsætte kvalitetsniveau svarende til niveau A i Bygningsreglement 2010. Det er 4,5 m2 pr. vuggestuebarn og 3,5 m2 pr. børnehavebarn, suppleret med 2,5 m2 pr. barn til aktivitetsrum. Ud fra dette kvalitetsniveau er bygningens kapacitet indenfor rammerne af 14 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn eller 32 vuggestuebørn og 34 børnehavebørn.
I samarbejde med børnehusets dagtilbudsleder, pædagogisk teamleder og arbejdsmiljørepræsentant anbefaler administrationen, at børnetallet fastsættes til 12 vuggestuebørn samt 60 børnehavebørn. Årsagen skyldes behov for ekstra plads til ressourcebørn, som der er indrettet 10 pladser til i børnehuset.
Tegningsmateriale offentliggøres på www.dagtilbud.svendborg.dk.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Sundet 4-Kløveren er en integreret daginstitution fra 2001, med en tilbygning i 2015.
Udfærdigelse af tegningsmateriale og dertil hørende
afledte udgifter er indeholdt i anlægsprojektet til tilbygningen i 2015, med
samlede udgift på ca. 5,6 mio. kr.
Det har herudover været nødvendigt at udskifte ventilationsanlægget på den oprindelige bygning, til en samlet pris på 0,1 mio. kr., som er finansieret via den ordinære anlægspulje til vedligehold.
Lovgrundlag
- Gældende byggelovgivning og lovgivning i det år byggetilladelsen er givet for en bygning (BR10)
- Arbejdsmiljølovgivning
- Arbejdstilsynets vejledninger Branchevejledning BAR (BrancheArbejdsmiljøRådet) for nybyggeri og renovering af daginstitutioner
- Dagtilbudsloven
Punkt 9 Økologi i kommunale køkkener
+Beslutningstema
Beslutning om plan for indfasning af det økologiske bronzemærke i kommunale køkkener indenfor direktørområdet Børn, Unge, Kultur og Fritid jf. Byrådets beslutning 27. februar 2018.
Indstilling
Direktionen indstiller:
Til Børne- og Ungeudvalget
- At Det Økologiske Bronzemærke indenfor udvalgets område indfases i køkkener, der er registreret hos Fødevarestyrelsen samt for mad fra eksterne fødevareleverandører, der leverer frokostordninger til dagtilbud
- At Svendborg Kommune understøtter arbejdet med økologi i øvrige køkkener indenfor udvalgets område på andre måder end via certificering
Til Kultur- og Fritidsudvalget
Sagsfremstilling
Sagen forelægges i Børne- og Ungeudvalget med henblik på beslutning vedrørende køkkener indenfor udvalgets område.
Sagen forelægges ligeledes i Kultur- og Fritidsudvalget for beslutning vedrørende køkkener indenfor Kultur og Fritid.
Svendborg Byråd besluttede 27. februar 2018, at alle kommunens køkkener skal opnå Det Økologiske Bronzemærke, hvor andelen af økologiske fødevarer udgør 30-60% af køkkenets samlede fødevareindkøb. Omlægningen skal ske senest ved udgangen af 2019 og indenfor den eksisterende økonomiske ramme.
Det Økologiske Spisemærke er en gratis statskontrolleret mærkningsordning, som er udarbejdet med henblik på storkøkkener (offentlige og private), som ønsker at vise niveauet af deres økologiske engagement. Det kontrolleres af Fødevarestyrelsen, som også administrerer reglerne på området. For at opnå et økologisk spisemærke kræves tre måneders registrering af fødevareindkøb, hvor andelen af økologi fremgår.
I Børn, Unge, Kultur og Fritid er der foretaget en kortlægning af nuværende andel af økologi i kommunale køkkener. Kortlægningen viser, at Sundet Børnely og Nymarkskolen allerede har Det Økologiske Spisemærke. Derudover arbejder en række andre køkkener med en vis andel af økologi.
Som led i en plan for indfasning af Byrådets beslutning er der behov for at tage stilling til, hvilke typer køkkener og madordninger m.m., der skal omfattes af certificeringsordningen. Indenfor Børn, Unge, Kultur og Fritid er der foretaget en kortlægning af køkkener ud fra følgende kategorier:
- Storkøkken
Køkkenet er registreret hos fødevarestyrelsen og producerer og leverer mad til den endelige bruger på det sted, hvor det tilberedes
- Anretterkøkken
Maden leveres typisk af underleverandør, f.eks. nogle frokostordninger i dagtilbud - Mindre
kommunale køkkener
Madkundskabslokaler, SFO’er, frugtboder, m.fl. - Mad-
og frugtordning direkte ml. forældre og leverandør
Madpakker og mælk bestilles online - Madproduktion
i halcafeterier
Samarbejdsaftaler og/eller forpagtningsaftaler
Se bilag Typer af kommunale køkkener i BUKF for en nærmere beskrivelse af de fem kategorier samt angivelse af køkkener, som indgår i hver kategori.
Det foreslås, at alle storkøkkener (Type A) omfattes af målsætningen om Det Økologiske Bronzemærke. For de selvejende dagtilbud, som producerer mad, indarbejdes målsætningen i partnerskabsaftalerne med Svendborg Kommune, da serviceniveauet i selvejende dagtilbud generelt er det samme som i de kommunale. I samarbejde med KL pågår desuden en afdækning af de juridiske forpligtelser for de private dagtilbud i forlængelse af Byrådets beslutning vedrørende økologi.
Det foreslås dernæst, at anretterkøkkener (Type B) ligeledes omfattes af målsætningen, da en stor del af frokostordninger og dermed bespisning af børn i kommunens dagtilbud varetages via anretterkøkkener. Det kræver imidlertid, at leverandørerne af fødevarer til anretterkøkkenerne opnår Det Økologiske Bronzemærke. Der indgås dialog med de respektive leverandører med henblik på over tid at opnå 30-60% økologi.
De øvrige typer af køkkener (Type C-E) foreslås ikke omfattet af kravet om Det Økologiske Bronzemærke, da den administrative byrde vurderes større end hensigtsmæssigt eller muligheden for at stille krav ligger for langt fra den kommunale bemyndigelse. Derimod kan disse køkkentyper efter behov understøttes i arbejdet med økologi ved hjælp af andre mulige handlinger; herunder kursus i økologiomlægning, tydelig mærkning af økologiske varer i indkøbssystemet som letter registrering, erfaringsudveksling blandt medarbejdere i kommunale køkkener etc.
Der foreslås følgende proces for indfasning af Det Økologiske Spisemærke
Efteråret 2018:
- Orientering om beslutning vedrørende Det Økologiske Bronzemærke
2019
- Økologimålsætningen forventes indarbejdet i nye fælleskommunale indkøbsaftaler om fødevarer
- Indsamling af dokumentation af indkøb over tre måneder i de omfattede køkkener
- Ansøgning om bronzemærket i de omfattede køkkener
- Understøttelse af omlægningsproces i storkøkkener og anretterkøkkener samt arbejdet med økologi i øvrige køkkener
Efteråret 2019
- Status til Børne- og Ungeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 15-08-2018
Godkendt.
Venstre kan ikke følge indstillingen og
henviser til beslutning ved byrådsmødet den 27-02-2018. Venstre er ikke
imod brug af økologiske fødevarer men ønsker at fastholde institutionernes frie
valg og decentrale styring. Venstre ønsker dermed ikke at indføre økologi med
tvang.
Punkt 10 Orientering om ny dagtilbudsreform
+Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Regeringen indgik i 2017 en bred politisk aftale om ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”. Aftalen indeholder en række initiativer, der skal styrke kvaliteten i dagtilbud samt øge fleksibilitet og forældrenes valgfrihed. Aftalen er siden udmøntet i en revision af dagtilbudsloven, der træder i kraft i perioden fra 1.7.2018 og frem, samt via en række initiativer fra Børne- og Socialministeriet.
På udvalgsmødet gives en uddybende orientering om dagtilbudsreformen og arbejdet med at omsætte den i Svendborg Kommune, samt om tidsplan for lokale politiske beslutninger.
Sagsfremstilling fra udvalgets møde d. 20.6.2018 vedlagt som bilag.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 15-08-2018
Taget til efterretning.
Punkt 11 Aftale om bekæmpelse af parallelsamfund
+Beslutningstema
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Den 28. maj 2018 indgik regeringen sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om bekæmpelse af parallelsamfund. Aftalen indeholder flere initiativer, som berører dagtilbud og skoler. Aftalens initiativer forventes at blive fremsat i Folketinget i efteråret 2018. Børne- og Ungeudvalget blev på mødet den 20. juni kort orienteret om aftalen.
Aftalens overordnede mål er at mindske antallet af udsatte boligområder samt bidrage til at børn fra udsatte boligområder i højere grad udvikler deres sprog og generelle læringsparathed samt stifter bekendtskab med danske traditioner, normer og værdier.
Svendborg Kommune har ét udsat boligområde, som dækker Byparken/Skovparken i Svendborg by. Aftalens initiativer har således konsekvenser for Svendborg Kommune. Aftalens initiativer og forventede konsekvenser for dagtilbud og skoler er beskrevet i vedhæftede bilag.
Bedre fordeling af børn i børnehuse
Andelen af børn fra udsatte boligområder må højst udgøre 30 pct. i hvert børnehus. Hvis kommunerne ønsker at tilbyde børn uden for udsatte boligområder en plads i et børnehus i et udsat boligområde, så skal kommunerne også tilbyde en plads i et børnehus uden for et udsat boligområde. Lovændringen gælder for kommunale, selvejende og private børnehuse og forventes at træde i kraft 1. januar 2020.
I Fyrtårnet Børnegården Byparken, Fyrtårnet Byparkens Vuggestue og Børnebyøster Paraplyen udgør andelen af børn fra det udsatte boligområde mere end 30 pct.
For at imødekomme initiativet skal børn fra det udsatte boligområde i mindre grad tilbydes plads i de tre børnehuse, og andelen af børn uden for det udsatte boligområde skal forhøjes. Da Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue er beliggende i det udsatte boligområde skal børn uden for det udsatte boligområde tilbydes to pladser.
Initiativet medfører, at der skal bruges flere pladser i Svendborg by for at opfylde pladsgarantien, idet nogle børn ikke må tilbydes bestemte pladser og andre børn skal tilbydes to pladser. Ifølge Børnetalsprognose og kapacitet 2018 – 2022 forventes der få ledige 0-2 års pladser i Svendborg by frem mod 2020, og mangel på 0-2 års pladser i Svendborg by fra 2021. Initiativet medfører således anlægsudgifter til 0-2 års pladser.
Initiativet kan medføre, at Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue nedlægges, hvis forældre uden for det udsatte boligområde ikke vælger plads i de to børnehuse, hvorved kapaciteten i Svendborg by reduceret med 44 0-2 års pladser og 60 3-5 års pladser. Initiativet kan således medføre betydelige anlægsudgifter til 0-2 års pladser og 3-5 års pladser.
Det private børnehus Børnebiksen er ligesom Fyrtårnet Børnegården Byparken og Fyrtårnet Byparkens Vuggestue beliggende i det udsatte boligområde. I Børnebiksen udgør andelen af børn fra det udsatte boligområde mindre end 30 pct.
Hvis Børnebiksen har mere end 30 pct. børn fra det udsatte boligområde skal godkendelsen tilbagekaldes, hvorved kapaciteten i Svendborg by reduceres med 14 0-2 års pladser og 40 3-5 års pladser, hvilket medfører betydelige yderligere anlægsudgifter til 0-2 års pladser og 3-5 års pladser ud over ovennævnte.
Obligatorisk læringstilbud til 1-årige fra udsatte boligområder
Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et børnehus eller en dagpleje som 1-årig, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen i et børnehus. Det obligatoriske læringstilbud er gratis for forældrene. Lovændringen forventes at træde i kraft 1. juli 2019.
Fra 2020 forventes det at ca. fem helårsbørn skal optages i et obligatorisk læringstilbud. Ifølge Børnetalsprognose og kapacitet 2018 – 2022 forventes der få ledige 0-2 års pladser i Svendborg by frem mod 2020, og mangel på 0-2 års pladser i Svendborg by fra 2021. Initiativet forventes således at medføre anlægsudgifter til 0-2 års pladser.
Sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder
Der skal indføres sprogprøver i 0. klasse på grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst én gang inden for de seneste tre år. Lovændringen gælder for folkeskoler og frie grundskoler og forventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020.
Initiativet har ikke konsekvenser for Svendborg Kommune.
Konsekvent indgriben over for folkeskoler med vedvarende dårlige resultater
For folkeskoler der vedvarende leverer dårlige faglige resultater, som er gradvis optrappende indføres der nye statslige sanktionsmuligheder. Lovændringen gælder for alle folkeskoler, og forventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020.
Initiativet har ikke konsekvenser for Svendborg Kommune.
Styrket forældreansvar for forældre til elever i folkeskolen
Forældreansvaret skal styrkes ved at indføre en central pligt for forældre i forhold til elevernes skolegang i folkeskolen. Hvis en elev har mere end 15 pct. ulovligt fravær i løbet af et kvartal standses børneydelsen. Lovændringen gælder for alle folkeskoler, og forventes at træde i kraft fra skoleåret 2019/2020.
Med initiativet får skolelederen en objektiv pligt til altid at underrette, såfremt en elev har ulovligt fravær på mere end 15 pct. i et kvartal. Initiativet kan medføre flere underretninger.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 15-08-2018
Taget til efterretning.
Punkt 12 Orientering om læringsrapport T2, Program for læringsledelse - skoleområdet
+Beslutningstema
Resultater fra anden kortlægning (T2 sept. 2017) i Program for Læringsledelse fremlægges til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune deltager sammen med 12 kommuner i Program for Læringsledelse i perioden 2015-2019. Samlet deltager 207 skoler, 74.000 folkeskoleelever og godt 9.000 lærere, pædagoger og skoleledere. Forløbet ledes af Aalborg Universitet og finansieres primært af A. P. Møller Fondens folkeskoledonation.
Programmet har fokus på udvikling af faglig kvalitet i skolen. Formålet er at fagligt forbedringsarbejde med afsæt i data og viden fra forskning. Arbejdet skal medvirke til øget trivsel og bedre læring for folkeskolens elever. Data og viden er værktøjer, der skal anvendes til at udvikle og styrke praksis.
Der gennemføres i perioden 2015-2019 tre kortlægninger (kaldet T1, T2 og T3). Kortlægningerne omfatter alle elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre på de deltagende skoler.
I september 2017 gennemførtes anden del af programmets kortlægning (T2). På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet to rapporter; en samlet rapport for de 13 kommuner med analyse og sammenfatning samt en kommunal rapport.
Den samlede rapport for de 13 kommuner er udarbejdet af professor Thomas Nordahl for Aalborg universitet. Resultaterne fra kortlægningen peger på følgende udfordringer:
- Variationer imellem skoler og variationer i skolen. Det kan se ud til, at det i de fleste kommuner er således, at elevernes læringsudbytte i for høj grad er afhængig af, hvilken skole eleven går i. Variationen imellem skoler er stor men endnu større i skolerne.
- Social reproduktion og manglende inkludering for flere elevgrupper. Der er elevgrupper i alle de deltagende kommuner som klarer sig systematisk dårligere end andre elever.
- Tidlig
indsats og fremgang i læring bør få større opmærksomhed.
Forudsætninger for videre forbedringer i skolen:
- Kortlægningsresultaterne skal bruges til at forbedre praksis, ikke til at sammenligne.
- Løft de gode resultater frem, brug de skoler, der klarer sig godt.
- Ledelse er afgørende for et nødvendigt systematisk arbejde over tid.
- Udvikling af kompetence gennem arbejde i professionelle læringsfællesskaber.
I den kommunale rapport viser T2 kortlægningen:
- Svendborg kommune har haft fremgang inden for de områder, hvor der er arbejdet med kompetenceudvikling. Særlig er områderne feedback og motivation og tro på sig selv styrket.
- Elever 0.- 3. klasse ligger på samme niveau, eller lidt under det samlede niveau for de deltagende kommuner. Elever 4. -10.klasse ligger på samme niveau som de resterende kommuner.
- Lærerne har fremgang på de fleste områder så som lærernes kompetencer, feedback i undervisningen, udvikling af læringsstrategier, samarbejde om undervisning, samarbejde om eleverne og struktur i undervisningen.
- Pædagoger har fremgang med hensyn til forholdet til eleverne samt kompetence. Pædagogerne ligger på nogenlunde samme niveau sammenlignet med de andre kommuner.
- Ledelser har en betydelig fremgang med hensyn til skolekultur samt ledelse af skolens arbejdsmiljø.
- Forældre har meget små ændringer i besvarelserne fra T1 til T2.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført en evaluering af programmet i den første del af projektperioden (2016-18). I evalueringen sammenfattes kommunernes overordnede erfaringer med programmet.
Evalueringen peger på at der for alle kommuner fremadrettet er behov for:
- Fokus på anvendeligheden af data for lærere og pædagoger.
- At pædagogiske drøftelser og refleksioner bliver til ændringer i den pædagogiske praksis.
- At styrke læreres og pædagogers ejerskab til programmet.
I Svendborg kommune er fokus i programmets sidste fase frem mod T3, i september 2019:
- Data og viden fra programmet bruges til at udvikle og styrke praksis. Programmets muligheder skal give mening og kvalitet i det faglige arbejde for lærere og pædagoger. Det skal styrke det professionelle arbejde i klasserummet.
- Alle skoler arbejder i skoleåret 2018/2019 med programmets kompetencepakke ”Relationskompetence i undervisningen”. Læreres og pædagogers relationskompetence fremhæves i T2, samt i forskningen som en af de afgørende faktorer for elevernes læring og trivsel. Kompetencepakken indeholder som noget nyt en praksisdel, så den nye viden omsættes til handlinger i klasserummet.
- Arbejdet med Program for læringsledelse har styrket både skolelederes og det pædagogiske personales brug af data i skolen. Dette arbejde skal fastholdes og udvikles.
Lovgrundlag
Lov om folkeskolen.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 15-08-2018
Taget til efterretning.
Punkt 13 Orientering om ansøgninger om puljemidler til sociale indsatser i dagtilbud
+Beslutningstema
Orientering om ansøgninger om puljemidler fra Socialstyrelsen til forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Dagtilbud i Svendborg Kommune ansøger aktuelt om
puljemidler fra Socialstyrelsen til forsøg med målrettede sociale indsatser i
dagtilbud. Ansøgningsfrist er den 14. august 2018.
Målgruppen for puljen er dagtilbud med høj andel af børn i udsatte
positioner. Projektperiode er fra den 1. oktober 2018 til den 30. september
2022.
Ansøgningspuljens formål er at mindske betydningen af negativ social arv ved at
styrke udsatte børns læring og trivsel gennem forsøg med målrettede sociale og
tværfaglige indsatser i dagtilbud med høj andel børn i udsatte positioner. Der
er lagt op til, at man i de målrettede indsatser styrker, udvikler og
systematiserer dagtilbuddenes samarbejde med forældrene, tværfaglige aktører og
frivilligområdet.
Svendborg Kommunes Dagtilbud har ansøgt om puljemidler til følgende sociale
indsatser:
Projekt NUSSA SkoleParat
NUSSA er et udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram, der her målrettes de
3-6 årige børn i dagtilbud. Primært børn med anden etnisk baggrund end dansk –
og deres forældre.
Programmet handler om at opbygge og styrke børns følelses-,
personlighedsmæssige og sociale ressourcer igennem glædesfyldt, engageret og
struktureret leg.
Projektet indeholder sideløbende med børnegruppeforløbene en
forældreinddragelse. Forældre til det deltagende barn tilbydes 4 temamøder, som
har til formål, at styrke deres kompetencer i forhold til deres børns trivsel,
læring, udvikling og dannelse. Temamøderne gennemføres med tværfaglige
undervisere fra sundhedsplejen, PPR, ressourcepædagoger og Interkulturelt Team.
Temaerne er: Det sunde Børneliv, Samspil og Opdragelse, Leg og Læring og
Sproglig Udvikling i hjemmet.
Der planlægges 24 NUSSA børnegruppeforløb i projektperioden. Der
ansøges om, at få uddannet 16 tværfaglige medarbejdere i NUSSA-programmet. Det
forventes at ca. 216 børn - og deres forældre vil gennemføre forløbene i
projektperioden.
Ansøgt om 3,4 mio. kr. over en ca. 3-årig periode.
Projekt Etnisk
Flerfamiliegruppe
Dette
projekt er en nytænkning omkring målgruppe i forhold til eksisterende projekt Flerfamiliegruppe,
der er funderet i PPR-regi og gennemføres i et tværfagligt samarbejde imellem
PPR-psykologer og dagtilbuds-ressourcepædagoger.
Projekt Etnisk Flerfamiliegruppe vil tage udgangspunkt i det eksisterende
tilbuds form og på forsøgsbasis udvikle et gruppeforløb målrettet børn og
forældre med anden etnisk baggrund, hvor der bl.a. tages hensyn til kulturelle
forhold og særlige livsomstændigheder, der kan have betydning for forældrenes
samspil med deres børn.
Formålet med gruppeforløbet er - igennem fagligt input om fx opdragelse,
samspil og relationer, barnets trivsel og udvikling, og via støttet samvær
imellem barn og forældre ved gruppemøderne - at styrke forældrenes evne til at understøtte
deres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
De tværfaglige aktører vil være psykologer fra PPR og interkulturelle
pædagoger fra Interkulturelt Team.
Der planlægges 3 Etnisk Flerfamilie-gruppeforløb i projektperioden. Det
forventes at ca. 24 familier vil gennemføre forløbene i projektperioden.
Ansøgt om 0,7 mio. kr. over en ca. 3-årig
periode.
Projekt Læsevenner
Projektansøgningen er i dette projekt målrettet
Svendborg Kommunes samarbejde med frivillige aktører om målrettede sociale
indsatser, der kan modvirke læringsulighed og negativ social arv.
Projektet skal konkret styrke børn i udsatte positioners sproglige udvikling og
læselyst, herunder styrke forældres deltagelse i deres børns sproglige
udvikling i hjemmet.
Projekt Læsevenner er et tilbud til børn, primært med anden etnisk baggrund end
dansk, i udsatte positioner, hvor den frivillige læseven i en periode på et
halvt år kommer i hjemmet og læser med barnet og familien. Derudover er det
tanken, at Læsevenner også får deres faste gang i 8 børnehuse i Svendborg
Kommune én gang om ugen og er læseven for de deltagende børn. Der forventes et
samarbejde med Svendborg Kommunes Bibliotek omkring udvikling og gennemførelse
af indsatsen. Der søges projektmidler til en projekt-koordinator for forløbet,
samt til materiale – læsekufferter – til brug ved læse-stunderne.
Der planlægges 20-25 Læseven-indsatser om året i projektperioden og det
forventes, at der vil være ca. 70 familier og 8 dagtilbud, der vil få besøg af
læsevenner i projektperioden.
Ansøgt om 1,4 mio. kr. over en ca. 3-årig periode.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 15-08-2018
Taget til efterretning.
Punkt 14 Godkendelse af nye valgfag
+Beslutningstema
Godkendelse af nye valgfag.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At de nye valgfag tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Ifølge aftale om et fagligt løft i folkeskolen kan kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over valgfagene i valgfagsrækken, og som ikke nødvendigvis er praktisk eller kunstnerisk betonede fag.
Der er som led i arbejdet med forenkling af Fælles Mål udarbejdet en skabelon for etablering af nye valgfag i kommunerne, som kommunerne skal følge ved indførelse af nye valgfag. Skabelonen indgår i bekendtgørelsen om Fælles Mål, som trådte i kraft den 1. august 2014, og følger kravene til 1-årige valgfag i valgfagsrækken.
Skabelonen indeholder krav om formulering af formål, kompetenceområder og -mål, færdigheds- og vidensmål samt læseplan.
Byrådet har på sit møde den 24. juni 2014 besluttet at delegere kompetencen til beslutning om godkendelse af nye valgfag til administrativ afgørelse til Skoleafdelingen, samt at de forelægges Børne- og Ungeudvalget til orientering.
Skoleafdelingen har godkendt følgende valgfag for 7.-9. årgang:
- Nye horisonter – en verden af muligheder
- Parat start mit ungdomsliv
- Amerikanske studier
- Walk & Read
- Vi og verden
- Unge I Front Trænerspiren
- Science og Teknologi – et kik i fremtiden
- Regning/matematik
- Performance
- Idræt i hjerte og hjerne
- Fremtidens naturfag
- Form og udtryk
- Filmens verden
- De bløde materialer
- Bevægelse 1 og 2
Valgfagene vil fremgå på kommunens hjemmeside.
Skabelon for hvert nyt valgfag er vedlagt som bilag.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 15-08-2018
Taget til efterretning.
Punkt 15 Meddelelser
+Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmerne:
Direktøren:
- Orientering om uddannelsespolitik.
- Orientering om tilskud fra Socialstyrelsen til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud.