Kommunalbestyrelsen

Der var spørgsmål fra Jens Munk. Dagsordenen blev godkendt.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende under behandlingen af punkterne fra og med 8-16. Som suppleant deltog Allan Østergaard (B). Kommunalbestyrelsen godkendte dette.

Svendborg Kommunes tømningsregulativ for hustanke skal opdateres for at optimere driften samt for at leve op til regler om arbejdsmiljø. Tømningsregulativet har været i otte ugers offentlig høring, og der er ikke modtaget indsigelser fra borgere, som har ændret væsentligt på teksten. Tømningsregulativet skal endeligt godkendes.

Administrationen har lavet et nyt Tømningsregulativ for hustanke i Svendborg Kommune, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Tømningsregulativ for hustanke i Svendborg Kommune). Tømningsregulativet skal opdateres for at optimere driften og for at sikre at det lever op til regler om arbejdsmiljø.

Nogle af ændringerne i det nye regulativ resulterer i en fremtidig serviceforringelse for enkelte borgere i Svendborg Kommune. Der bliver nu stillet skærpede krav til vendemuligheder for slamsugeren og til afstanden mellem kørefast vej og husstanken, så afstanden maximalt må være 45 meter. Dog vil ejendomme som i dag har over 45 meter være undtaget dette krav, disse ejendomme er allerede noteret på Vand og Affalds liste og har dermed dispensation. Hvis der efterfølgende sker ændringer på ejendommen, skal de etablere en adgangsvej, som overholder bestemmelsen om 45 meter fra kørefast vej til hustanken.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. juni 2022, at tømningsregulativet skulle i otte ugers offentlig høring. Forslaget til tømningsregulativ var i høring fra den 29. juni 2022 til den 25. august 2022 og er efterfølgende fremsendt til ejere af ejendomme uden for kloakopland.

Der er indkommet 51 bemærkninger til forslaget, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Liste over høringssvar til tømningsregulativ). Bemærkningerne har drejet sig om seks paragraffer, jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog). Bemærkningerne har ikke givet anledning til at ændre på krav og vilkår for grundejere af ejendomme med hustanke.

Adresserne i tømningsordningen vil løbende blive gennemgået af Vand og Affald. Hvis det vurderes, at der er udfordringer med en adresse, vil grundejer blive kontaktet for en løsning.

Ingen

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Svendborg Fjernvarme har indsendt et projektforslag til Svendborg Kommune om at udvide forsyningsområdet til Kogtvedparken og Kogtvedvænget. I projektforslaget søger Svendborg Fjernvarme om at ændre varmeforsyningen i området fra naturgas til fjernvarme.

Projektforslaget har været udsendt i høring, og skal nu godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Baggrund

Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker at ændre i

varmegrundlaget eller forsyningsområdet, skal de indsende et projektforslag, som kommunen skal godkende.

Administrationen modtog den 25. maj 2022 (revideret den 8. september 2022) et projektforslag fra Svendborg Fjernvarme, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Projektforslag).

I projektforslaget søges der om,

• at ændre varmeforsyningen i Kogtvedparken og Kogtvedvænget fra naturgas til fjernvarme, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Kort over forsyningsområde).
• at øge produktionen af varme på Svendborg Fjernvarmes eksisterende anlæg.
• at udlægge nye fjernvarmeledninger.

Teknik- og Miljøudvalget gav den 16. juni 2022 en betinget godkendelse af projektforslaget, hvorefter administrationen sendte projektforslaget i fire ugers høring. Projektforslaget har været i høring hos berørte parter (Evida, Svendborg Kraftvarme og Flow Elnet A/S) i perioden den 17. juni til den 15. juli 2022. Der er indsendt høringssvar fra Evida med ”Ingen bemærkninger”.

Svendborg Fjernvarme har søgt Fjernvarmepuljen om tilskud via den betingede godkendelse, og har den 7. oktober 2022 fået tilsagn om et tilskud på 680.000 kr. jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Tilsagn om tilskud).

Administrationens vurdering af projektforslaget

Administrationen har foretaget en energimæssig, økonomisk og miljømæssig vurdering af fjernvarmeprojektet og lavet et udkast til en godkendelse, jævnfør bilag 4 (Bilag 4. Udkast til godkendelse).

Administrationens vurderinger viser:

• At det indsendte projekt med fjernvarme, har den bedste samfundsøkonomi i forhold til det valgte alternativ (individuelle varmepumper) på cirka 2,7 mio. kr. over en 20-årig periode. Det er via relevante følsomhedsberegninger vist, at projektet er robust. Én af beregningerne viser, at der er bedre samfundsøkonomi ved, at Svendborg Kraftvarme fortsætter.
• At der ud fra selskabsøkonomiske beregninger er et overskud på 585.884 kr. over en 20-årig periode.
• At borgeren kan spare følgende ved at vælge fjernvarme:
  • Frem for individuelle varmepumper med tilskud: 1.533 kr./år
  • Frem for individuelle varmepumper uden tilskud: 3.163 kr./år
  • Frem for nuværende naturgas: 8.853 kr./år

Det skal bemærkes, at overstående beregninger med hensyn til selskabsøkonomi og brugerøkonomi er lavet ud fra en gennemsnitspris i maj 2022. Siden da er der sket store udsving på el- og naturgaspriser. Ansøger har genberegnet data og med gennemsnitspriser for den sidste måned gælder:

• At der ud fra selskabsøkonomiske beregninger er et overskud på cirka 250.000 kr. over en 20-årig periode.
• At borgeren kan spare følgende ved at vælge fjernvarme:
  • Frem for individuelle varmepumper med tilskud: 4.749 kr./år
  • Frem for individuelle varmepumper uden tilskud: 6.380 kr./år
  • Frem for nuværende naturgas: 20.876 kr./år

Det er administrationens vurdering, at det indsendte projektforslag opfylder det lovmæssige grundlag til at kunne blive godkendt.

Ved fjernvarmeforsyning af området vil der blive en øget CO2-udledning primært på grund af, at en del af den benyttede el til Svendborg Fjernvarmes varmepumpe produceres på egen gasmotor med dertilhørende emissioner af bl.a. metan. På sigt vil fjernvarmen kunne sænke CO2-udledningen ved indfasning af nye produktionsanlæg og ved at udnytte overskudsvarmekilder. Nedenstående værdier vil ændre sig, når der indføres nye produktionsformer på Svendborg Fjernvarme.

CO2-ækvivalenterne over en 20-årig periode er beregnet til:

• Individuel Naturgas: ca. 2.750 tons
• Fjernvarme: ca. 2.900 tons
• Individuelle varmepumper: ca. 130 tons

CO2-beregningen tager udgangspunkt i data fra projektforslagets Miljø- og CO2 konsekvensberegninger, der stammer fra Energistyrelsens data til beregninger af emissioner i de samfundsøkonomiske beregninger. Dette er konverteret til CO2-ækvivalenter.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Beslutning om, at kommunen gennem anskaffelse af en el-standardfærge kan realisere Klimahandleplanens delmål om fossilfri kommunal færgedrift.

Begrundelse for udskiftning af eksisterende færge

Den nuværende færge, M/S Højestene, er sat i drift på Svendborg-Skarø-Drejø-overfarten i 1997. Grundet færgens alder opleves der stigende omkostninger i forbindelse med værftsbesøg ligesom der i stadig højere grad opleves vanskeligheder ved at fremskaffe reservedele. Der er i den forbindelse ved budget 2023 tilført 0,6 mio.kr/år til dækning af disse omkostninger ligesom dokningsperioden fra 2021 er øget fra 5 til 9 dage.

Standardfærgeprojektet

Færgesekretariatet er et fællessekretariat for kommuner med indenrigsfærger. Sekretariatet arbejder for effektivisering af færgefarten gennem standardisering, indkøbsoptimeringer og så videre.

Færgesekretariatet har på vegne af kommunerne udbudt og efterfølgende indgået et offentligt-privat innovationspartnerskab med et leverandørkonsortium, med henblik på at skabe et koncept for en standardfærge. Ved anskaffelse af en standardfærge vil der kunne realiseres stordriftsfordele på tværs af de deltagende kommuner, gennem standardisering af design, konsolidering af udbudsprocesser samt fælles indkøb af kritiske udstyrskomponenter.

Driftssupport

De enkelte overfarter får adgang til et driftssupportsystem, der giver mulighed for at høste synergier og opnå forbedringer i kvaliteten af færgedriften, for eksempel ved etablering af en sikker reservedelsløsning samt bistand med garantikrav og serviceaftaler. Herved forventer leverandørkonsortiet en 10-20% besparelse i færgens levetid i forhold til individuelt anskaffede færger.

Batterier nu, men forberedt for andre energikilder

Analyser har vist, at el-drift baseret på batterier vil medføre den laveste totaløkonomiske omkostning. Viser dette at ændre sig i fremtiden, så er færgerne forberedt for omstilling til sejlads på for eksempel brint eller metanol.

Fra budgetestimat til endelig pris samt udtrædelsesmuligheder

I ”Svendborg Kommune Standardfærge Introduktion” (bilag 7) beskrives standardfærgekonceptet i et økonomisk simplificeret overblik og sammenlignes med kommunal anskaffelse af en traditionel færge på sædvanlig vis. Med bistand fra Færgesekretariatets rådgiverteam, er der foretaget en indledende gennemgang af leverandørkonsortiets estimater for budgetposterne.

Budgettet er anvendt i forbindelse med ansøgning til "Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger" og vil indgå som en del af købsaftalen for standardfærgen.

Budgettet vil blive opdateret når udbud af værftskontrakt er gennemført og prisen for at bygge færgen kendes. Til den tid vil kommunen kunne udtræde af indkøbsaftalen med konsortiet mod betaling af konsortiets omkostninger

Tidsplan

Processen med tilpasning af standardfærge, udbud, konstruktion af færge og så videre forventes at tage ikke mindre end 3 år. Bilag 6 viser en tidsplan der strækker sig 39 måneder fra indgåelse af indkøbsaftale til levering af færge, herunder de to udtrædelsesmuligheder.

Øvrige standardfærgeprojekter

Administrationen har kendskab til følgende kommuner der aktuelt i gang med standardfærgeprojekter: Aalborg (1), Kalundborg (2), Slagelse (1), Svendborg (1), Ærø (2), Lolland (1), Faaborg/Midtfyn (1) og Odder (1), i alt 10 standardfærger som forventes at blive bestilt i 2022/2023.

Sagshistorik

Økonomiudvalget besluttede i oktober 2021, at Svendborg Kommune kunne indgå en hensigtserklæring om indgåelse af indkøbsaftale på standardfærge (bilag 1).

Administrationen anbefaler at anskaffe en el-standardfærge type 36-10. Det er en færge med samme fysiske størrelse som den nuværende. Der er samme passagerkapacitet, men med væsentligt bedre forhold. Pga færgens optimerede layout af vogndækket, er der mere plads til cykler, gods og bilerne (bilag 4 & 5).

På den baggrund har forvaltningen ansøgt og fået tilskud fra ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger”. Transportstyrelsen meddelte d. 22/12-2021, at der vil blive ydet tilskud på 25% af det ansøgte projekt svarende til maksimalt 25.4 mio.kr til en ny færge til Svendborg-Skarø-Drejø. Den estimerede projektsum på i alt 101,6 mio.kr omfatter selve færgen, ladeanlæg samt nødvendige ombygninger af færgelejerne i Svendborg, Skarø og Drejø (bilag 2).

Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede 5/10-2022, med udgangspunkt i en skibsteknisk analyse, ikke at ombygge M/S Højestene til batteri- eller metanoldrift (bilag 3).

I Svendborg Kommunes Klimahandleplan fra september 2022, fremgår det, at de kommunalt ejede færger skal være fossilfri senest 2030.

Alternative beslutninger:

1)      Udskyde beslutningen om, hvorvidt kommunen skal indgå købsaftale om en standardfærge indtil konceptet er færdigudviklet og afprøvet i andre kommuner. Som konsekvens af dette, må det forventes, at en købsaftale vil blive dyrere. Bl.a. er renten kun fastlåst indtil 31/12-22. Det skal desuden undersøges om kommunen kan fastholde tilsagnet om statstilskuddet.

2)      Beslutte, at kommunen ikke skal gå videre med arbejdet om udviklingen af et standardfærgekoncept. I stedet vedligeholdes Højestenefærgen så den kan sejle længst muligt i fremtiden, mens kommunen undersøger alternative muligheder. Som konsekvens af dette forventes højere driftsudgifter end i dag. Kommunen vil heller ikke kunne udnytte det statslige tilskud og må afvente nye statslige puljer.

Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2022 kommunens klimahandleplan. Målsætningerne for kommunen er at være 75 % og 100 % omstillet til vedvarende energi (VE) i henholdsvis 2025 og 2030. Det er kommunens vurdering, at disse målsætninger ikke kan opnås, medmindre kommunens færger omstilles til ikke-fossil drift senest i 2030.

Den eksisterende færge har en beregnet årlig udledning på 948 tons CO2 og 13,5 tons NOX. En ny eldreven færge er vurderet til at have en udledning på 99 tons CO2 og 0,25 ton NOX i 2025 og en anelse mindre i 2030, på grund af stigningen i andelen af grøn strøm i elnettet. Den samlede besparelse vil være på 849 tons CO2 og 13,25 tons NOX i 2025, og en anelse mere i 2030.

Kommunalbestyrelsen.

Liste V stillede følgende beslutningsforslag:

”At der indhentes kontrolbud, inden der træffes endelig beslutning om indgåelse af indkøbsaftale med Dansk Standardfærge A/S”.
 

Man stemte om dette.

For stemte: 2 (V)

Imod stemte: 5 (A, C og B)

Man stemte herefter om indstillingen.

For stemte: 5 (A, C og B)

Imod stemte: 0

Undlod: 2 (V)

Udvalget indstiller desuden, at der nedsættes en politisk følgegruppe. Udvalget indstiller, at følgegruppe efterfølgende nedsættes af Erhvervs- og Turismeudvalget. 
 

Der var afbud fra Jesper Ullemose (V) og Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleanter deltog Per Nykjær Jensen (V) og Jørgen Lundsgaard (B).

Liste V stillede følgende beslutningsforslag: ”Med baggrund i Svendborg Kommunes trængte økonomiske situation foreslår Venstre at udskyde beslutningen om tilsagn til indkøb af ny el-færge. I mellemtiden undersøges muligheden for at indhente tilbud fra øvrige leverandører som alternativ til Dansk Standardfærge A/S.”

Man stemte om dette.

For stemte: 7 (V) 

Imod stemte: 22 (A, B, C, F, O og Ø).

Indstillingen blev herefter godkendt. Per Nykjær Jensen (V) undlod at stemme.

Beslutning om indgåelse af ny lejekontrakt på almindelige opsigelsesvilkår for støttecenteret Kærvej 10, 5762 Vester Skerninge, lejemål 3 og 4 samt håndtering af deponering.

Svendborg Kommune har støttecentre til borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. I støttecentrene får man sin egen bolig, og samtidig adgang til forskellige fællesfaciliteter. Der er personale tilstede i forskellig omfang i dag- og aftentimer, og de fleste støttecentre har derfor også faciliteter til personalet i form af samtalerum, vagtværelse mv.

Der er tilknyttet 8 lejligheder på omkring 65 m2 til støttecenteret Kærvej 10. De to lejligheder, henholdsvis lejemål 3 og 4 er på hver ialt 46,5 m2, dvs. mindre end de resterende lejligheder. De er desuden, som de eneste af de 8 lejligheder, placeret i hovedbygningen ifm. støttecenterets øvrige kontorer og fællesfaciliteter. De to lejligheder står tomme, og lever ikke op til servicelovens retningslinjer for to-rumsboliger. Der har derfor været tomgang for den ene eller begge boliger over længere tid. Hertil har den øgede kompleksitet i opgaveløsningen medført flere ansættelser og et heraf afledt øget behov for personalefaciliteter. Denne opgaveløsning med høj kompleksitet og øget normering vil tage til og bl.a. forventeligt kræve mulighed for vagtværelse til nattevagt. Der ønskes derfor at indgå en lejekontrakt på ubestemt tid for de to lejligheder, og inddrage dem i støttecenterets kontorfaciliteter.

Det samlede antal borgere tilknyttet støttecenteret Kærvej ændres ikke, da det forventes, at der i stedet tilknyttes borgere til støttecenteret med lejemål i umiddelbar nærhed på Ålykkevej.

Kommunen kan indgå lejemål med privat udlejer i tidsbegrænset periode i op til 3 år uden at dette medfører krav om deponering. Lejemål med varighed udover 3 år kræver at kommunen deponerer et beløb svarende til lejemålets ejendomsværdi, idet leje af lokaler ligestilles med en kommunal anlægsopgave.

Svendborg Kommune skal derfor ved indgåelsen af den nye lejekontrakt på almindelige vilkår til støttecenteret Kærvej deponere 0,925 mio. kr. Finansieringen af deponeringen kan ske ved modregning af deponeringsbeløbet i eksisterende opsagte lejemål.

Det vil ikke være muligt at benytte et kommunalt lejemål, der ellers ikke ville udløse et krav om deponering, da det er en forudsætning for opgaveløsningen at kontorfaciliteterne er i umiddelbar tilknytning til Kærvej 10.

Ingen

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
 

Birger Jensen (V) var fraværende under behandlingen af punktet.

Godkendt.

Hanne Ringgaard Møller (B) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Som suppleant deltog Allan Østergaard (B).

Tilsagn om støtte via skema A til etablering af 22 almene familieboliger på ejendommen Mølmarksvej 101 og indskud af kommunal grundkapital.

Byrådet godkendte den 18. september 2018 anmodning fra Boligselskabet BSB Svendborg (nu Boligselskabet Sydfyn) om tilladelse til erhvervelse af ejendommen Mølmarksvej 101, 5700 Svendborg, at vedtage principbeslutning om udarbejdelse af lokalplan og efterfølgende at ville give støttetilsagn til opførelse af op til 10 almene familieboliger på i alt 640 m2 på ejendommen.

Der har sidenhen vist sig et behov for at anvende boligerne til lettere fysisk og psykisk handicappede, som erstatning for tilsvarende boliger på Gyldenbjergsvej, som Socialafdelingen oprindelig havde fået anvisningsret til. Således har Ældreområdet, som en konsekvens af masterplanen på området, fået mulighed for at flytte beboerne i Støttecenter Bryggerlunden til Gyldenbjergsvej for at frigøre Bryghusvej 58, stuen, til plejecenter-/demensboliger.

Der er med vedtagelse af lokalplan 672 den 16. august 2022 skabt mulighed for, at der etableres op til 22 mindre etageboliger (gennemsnit 45,9 m2, i alt ca. 1010 m2) i to byggefelter langs Mølmarksvej og midt på ejendommen.

Indenfor byggemuligheden på  de oprindelige 640 m2 vil der i forhuset langs Mølmarksvej kunne etableres 14 små og billige boliger svarende til boligerne på Gyldenbjergsvej.

Boligselskabet Sydfyn/Domea anbefaler, at alle 22 boliger, som der er skabt mulighed for i lokalplanen, bygges på én gang for at skabe den nødvendige entreprisesum og hente nødvendige rationaliseringsgevinster i det nuværende pressede marked. Boligselskabet udtrykker stor skepsis over om byggeri med 14 små boliger vil kunne realiseres med de nuværende store prisstigninger.

Samtidig har Socialafdelingen udtrykt behov for at kunne tilgå alle 22 små og billige lejligheder på en gang: ”Ved at øge fra 14 til 22 lejemål understøttes behovet for adgang til mindre og billige lejemål yderligere og vil derved styrke Socialafdelingens hjemløseindsats. Det øgede antal giver endvidere mulighed for at fremme Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi med fokus på at kunne anvise bolig med støtte fremfor støttet bolig (støttecenter) for yngre borgere med udviklingshandicap. Endelig vil det øgede antal også fremme mulighederne for at imødekomme ønske om at flytte fra støttecenter til egen bolig med støtte.”

LBK nr. 1877 af 27-09-2021 om almene boliger mv., som ændret ved lov nr. 890 af 21. juni. 2022, lov nr. 888 af 21. juni 2022, lov nr. 344 af 22. marts 2022 og lov nr. 2157 af 21. november 2021.

Indstilles.

Orientering om omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser efter lov om social service samt beslutning om eventuel udarbejdelse af handleplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Svendborg Kommune har samlet set en omgørelsesprocent på 34 procent. På landsplan er omgørelsesprocenten 32 procent. Det bemærkes, at fagudvalgene er orienteret om danmarkskortene i april 2022.

Jf. retssikkerhedslovens § 79 b. skal Danmarkskortet behandles i kommunalbestyrelsen

Ankestyrelsen er øverste administrative klageinstans for sager, der behandles efter lov om social service. Hvert år laver Ankestyrelsen opgørelser over, hvor mange klager styrelsen har behandlet for borgere i de enkelte kommuner.

På baggrund af Ankestyrelsens opgørelse offentliggør Social- og Ældreministeriet et kommuneopdelt Danmarkskort, der viser omgørelsesprocenten for klagesager efter serviceloven.

Danmarkskortet skal behandles i kommunalbestyrelsen, jævnfør retssikkerhedslovens § 79 b.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen tage stilling til, om der skal udarbejdes en handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen behandler klager:

-          Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

-          Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.

-          Ændring/ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer eller ophæver den.

Omgørelsesprocenten viser, hvor mange sager Ankestyrelsen har hjemvist eller ændret/ophævet ud af alle behandlede sager. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunens sagsbehandling.

Danmarkskortet er inddelt i tre kort:

1. Det samlede socialområde

Kortet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.

2. Voksenhandicap-området

Kortet dækker over fire udvalgte paragrafområder, som også indgår i kortet for det samlede socialområde.

3. Børnehandicap-området

Kortet dækker over ti udvalgte paragrafområder, som også indgår i kortet for det samlede socialområde.

Det samlede socialområde

I 2021 behandlede Ankestyrelsen 95 ankesager fra borgere i Svendborg Kommune på det samlede socialområde, hvoraf 32 sager blev ændre/hjemvist. Der er således en samlet omgørelsesprocent på 34 %. På landsplan er omgørelsesprocenten 32 %.  

18 af de 32 sager er klager truffet af Social- og Ældreområdet, mens de sidste 14 sager er klager over afgørelser truffet på Børne- og Ungeområdet.

Tabel 1 viser antallet af ændrede/hjemviste sager fordelt på paragrafområde.

Tabel 1

Børnehandicap-området

Social- og Ældreministeriet har udtaget 10 paragraffer på børnehandicap-området til særlig analyse i forbindelse med udarbejdelse af Danmarkskortene. 

I 2021 behandlede Ankestyrelsen 24 sager indenfor de ti paragraffer, hvoraf 9 sager blev hjemvist/ændret. De 9 sager fordeler sig med henholdsvis 5 sager om merudgiftsydelse (§ 41 + tilbagebetaling) og 4 sager om tabt arbejdsfortjeneste (§§ 42- 43 + tilbagebetaling).

Omgørelsesprocenten er dermed 37,5%. På landsplan er omgørelsesprocenten 36 %. I 2020 var omgørelsesprocenten 48% i Svendborg Kommune.

Voksenhandicap-området

Social- og Ældreministeriet har udtaget fire paragraffer til særlig analyse på voksenhandicap-området i forbindelse med udarbejdelse af Danmarkskortene.

I 2021 behandlede Ankestyrelsen 10 sager indenfor de fire paragraffer, hvoraf 4 sager blev hjemvist/ændret/ophævet. Alle 4 sager omhandlede merudgifter (§ 100).

Omgørelsesprocenten er dermed 40 %. På landsplan er omgørelsesprocenten 34 %. I 2020 var omgørelsesprocenten 80 % i Svendborg Kommune.

Eksisterende handleplaner i administrationen

Administrationen arbejder kontinuerligt med at styrke den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Ældre-, Social- og Sundhedsområdet har i sagsbehandlingen fokus på samarbejdet med borgerne blandt andet for at sikre, at de relevante oplysninger bliver inddraget i sagsbehandlingen og den efterfølgende afgørelse. Undervejs i sagsbehandlingen undersøges det, om det ansøgte eventuelt kan bevilliges efter anden lovgivning, så sagsbehandlingen bliver så helhedsorienteret som muligt. Desuden følges principafgørelserne i Ankestyrelsen tæt af ledelsen og relevante medarbejdere, så ændringer i praksis bliver indarbejdet i sagsbehandlingsarbejdet.

Helt konkret har ankesagen vedr. genoptræning efter servicelovens § 86 givet anledning til at styrke den juridiske kvalitet i Træningsafdelingen. Afdelingen har ændret praksis, således at afgørelserne fremadrettet følger Ankestyrelsens retningslinjer.

I Familieafdelingen gennemføres ledelsestilsyn hvert kvartal med udgangspunkt i Socialstyrelsens model for ledelsestilsyn. Der udtrækkes herunder henholdsvist fem sager på § 41 og fem på § 42. På baggrund af tilsynet gennemføres der løbende opfølgning med leder og den enkelte sagsbehandler, hvor der gennemgås sagsstamme og afgørelser.

Fra september 2022 har Familieafdelingen omorganiseret, så teamledelsen for handicapteamet (nu specialteamet) er opnormeret. Det betyder, at specialteamet nu har en fuldtids teamleder tilknyttet. Alle nye sager der kommer til specialteamet, varetages af samme medarbejder hver gang. Hermed forventes mere ensartethed i opgaveløsningen, samt at kvaliteten sikres.

Desuden er centrale opgaver centraliseret for at styrke kvaliteten. Eksempelvis er administrative opgaver omkring tabt arbejdsfortjeneste placeret centralt hos en administrativ medarbejder, som følger hele processen og sikrer flow og sammenhæng i forløbet.

Det bemærkes, at fagudvalgene er orienteret om danmarkskortene i april 2022.

Ingen

Kommunalbestyrelsen.

Taget til efterretning. Udvalget indstiller, at der ikke udarbejdes handleplaner. Fremadrettet forelægges sagen for udvalget, når det kommuneopdelte Danmarkskort offentliggøres.

Godkendelse af stedfortræder til Folkeoplysningsudvalget for idrætten.

I forbindelse med Birgit Sørensen udtræden af Folkeoplysningsudvalget indtrådte stedfortræder Karin Olsen i udvalget.

Sport og Idræt i Svendborg (SIS) indstiller således en ny stedfortræder for idrætten, gældende for resten af valgperioden frem til 31. december 2025.

Hans Ole Olsen (SG Atletik og løb)

Godkendt.

Hanne Ringgaard Møller (B) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Som suppleant deltog Allan Østergaard (B).