Kommunalbestyrelsen

Der var ingen spørgsmål.

Der er afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter er indkaldt Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Kommunalbestyrelsen godkendte dette.

Borgmesteren oplyste, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt, idet tillægsdagsordenen blev behandlet efter punkt 8.

Kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Nielsen (C) ønsker på vegne af Det Konservative Folkeparti’s kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 10.10.2023:

” Beslutningstema:

Udpegning af nyt medlem til Bestyrelsen for de selvejende institutioner Mærskgården og Mærksgårdens udbygning

Sagsfremstilling:

Hedi Bruun ønsker at udtræde af Bestyrelsen for de selvejende institutioner Mærskgården og Mærksgårdens udbygning på grund af øget travlhed jobmæssigt.

Det Konservative Folkeparti indstiller derfor, at Heidi Bruun udtræder af Bestyrelsen for de selvejende institutioner Mærskgården og Mærksgårdens udbygning og at Lene Ørskov udpeges til Bestyrelsen for de selvejende institutioner Mærskgården og Mærksgårdens udbygning i stedet.”

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med 2. behandling af budgettet for 2024 vælge mellem to metoder (statsgaranti eller selvbudgettering)

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med 2. behandling af budget 2024 vælge mellem hhv. de forudsætninger, som ligger til grund for opgørelsen af skatteindtægter og indtægter fra udligning og statstilskud. Der kan vælges mellem et statsgaranteret grundlag eller budgettering ud fra kommunens eget skøn.

I forudsætningerne indgår:

• Udskrivningsgrundlaget for indkomstskat
• Skattepligtige grundværdier
• Indbyggertallet pr. 1.1.2024

Såfremt der vælges selvbudgettering, vil indkomstskatter og udligning/tilskud blive afregnet på et foreløbigt grundlag. Det endelige grundlag (efterreguleringsgrundlaget) afregnes tre år efter budgetåret og forskellen mellem det foreløbige grundlag og det endelige grundlag skal så enten tilbagebetales til staten (hvis den endelige opgørelse viser et lavere grundlag) eller efterbetales fra staten (hvis den endelige opgørelse viser et højere grundlag).

Vurderingen af hvad der vil være det mest fordelagtige valg for kommunen afhænger af forventningerne til udviklingen i udskrivningsgrundlaget og indbyggertallet sammenholdt med den forventede udvikling på landsplan.

Den seneste udgave af KL’s skatte- og tilskudsmodel fra september 2023 bygger på Økonomisk Redegørelse fra august 2023. I forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse fra maj 2023, som ligger til grund for udmeldingen af statsgarantien er skønnet for skattegrundlaget i 2024 opjusteret med 19 mia. kr. på landsplan. Da udviklingen i skattegrundlaget på landsplan traditionelt har stor betydning for størrelsen af den endelige udligning og peger dette i retning af, at der vil være en samlet fordel for Svendborg Kommune ved vælge selvbudgettering i 2024.

Den beregnede fordel for Svendborg Kommune ved valg af selvbudgettering i 2024 udgør 35,4 mio. kr. i forhold til valg af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, når der tages højde for den forventede efterregulering i 2027. Det skal bemærkes, at kommunernes samlede gevinst ved selvbudgettering for 2024 reducerer bloktilskuddet for 2027. Kommunen vil således uanset valg af selvbudgettering eller statsgaranti få reduceret bloktilskuddet med en relativ andel af kommunernes samlede gevinst ved selvbudgettering.

Da den beregnede økonomiske fordel ved selvbudgettering er resultatet af en prognose, vil der være en økonomisk risiko for kommunen ved at vælge selvbudgettering for 2024 i forhold til valg af statsgaranti. I vedhæftede bilag er der en nærmere beskrivelse af risiciene.

På den baggrund indstiller direktionen, at Økonomiudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen vælger selvbudgettering for 2024.

Direktionen indstiller desuden, at fordi der fortsat er usikkerhed om det endelige udfald af efterreguleringen og Svendborg Kommune har en lav likviditet, at det forventede provenu ved selvbudgettering ikke anvendes til finansiering af nye udgifter i de kommende års budgetlægning førend provenuet er endeligt opgjort.

For kirkeskatten gælder der et princip om at budgetteringsgrundlaget følger de samme forudsætninger som budgetteringsgrundlaget for den kommunale indkomstskat dvs. hvis kommunen f.eks. vælger statsgaranti, vil dette også være gældende for kirkeskatten.

Ikke relevant

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen valgte selvbudgettering.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

På baggrund af forespørgsler fra blokvarmecentraler og fjernvarmeselskaber om muligheden for opførelse af nye biomasseanlæg ønskes en politisk stillingtagen til dette principielle spørgsmål.

Den politiske beslutning vil blive benyttet i forbindelse med revisionen af Varmeplan 2030 og vejledende i dialogen med blokvarmecentraler og fjernvarmeselskaber i Svendborg Kommune.

I Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 fremgår der et mål for energisektoren om generel udfasning af biomasse: affald, træ og halm (minimum en halvering i 2030).

På den baggrund er det skrevet ind i Varmeplan 2030, at Kommunalbestyrelsen vil understøtte omstillingen af fjernvarmeproduktionen ved hovedsageligt at prioritere projektforslag med elbaseret varmeproduktion frem for brændselsbaseret varmeproduktion (herunder biomassebaseret).

Administrationen har modtaget forespørgsler fra de eksisterende fjernvarmeselskaber og blokvarmecentraler om muligheden for at etablere biomasseanlæg i Svendborg Kommune. Af hensyn til fjernvarmeselskabernes og blokvarmecentralers planlægning af varmeproduktionen ønskes principiel stillingtagen til dette spørgsmål. Den principielle beslutning vil blive indarbejdet i den reviderede Varmeplan 2030.

Svendborg Kommune har anmodet de eksisterende fjernvarmeselskaber i kommunen om at oplyse deres ønsker til nye biomasseanlæg, så det kan fremgå i den politiske behandling.

Bestyrelsen i Svendborg Fjernvarme har på baggrund af deres seneste strategiseminar besluttet at fravælge varmeproduktionsanlæg baseret på biomasse til deres næste varmeproduktionsanlæg. 

Stenstrup Fjernvarme har fremsendt deres ønsker til nye fjernvarmeanlæg, der bl.a. involverer et nyt 7 MW halmanlæg jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Notat fra Stenstrup Fjernvarme). Det nye halmanlæg skal muliggøre udvidelser til gasforsynede dele af Stenstrup og Kirkeby.

Behovet for brændselsbaseret varmeproduktion opstår typisk i situationer, hvor de store luft/vand varmepumper, ikke kan levere de nødvendige fremløbstemperaturer som følge af lave udetemperaturer eller under vejrforhold som slud, hvor varmepumpens energioptagere fryser. Skal luft/vand varmepumper i fjernvarmesystemet yde en høj fremløbstemperatur går dette ligeledes ud over dennes effektivitet og derved økonomien. Dette scenarie vil typisk opstå i spidslastsituationer.  Der kan kompenseres for noget af denne effekt ved at have store lagringskapaciteter i form af akkumuleringstanke.

Hvis fjernvarmeselskaberne ikke benytter biomasse i form af halm, træbiomasse eller affald til deres brændselsbaserede fjernvarmeproduktion vil dette derfor som udgangspunkt basere sig på gas- eller oliebaserede kedler (kun varme) eller motorer/turbiner (el- og varme).

På baggrund af klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022).skal fjernvarmeselskaberne inden udgangen af 2023 fremlægge en plan for udfasning af ledningsgas på deres egne rent varmeproducerende anlæg (gaskedler). Klima-, energi- og forsyningsministeren vil arbejde på en aftale med KL herom, jf. varmeforsyningsloven. Administrationen eller fjernvarmeselskaberne i Svendborg Kommune har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til planerne for den konkrete udmøntning af dette punkt fra klimaaftalen.

Elkedler kan være et supplerende alternativ i varmesystemet, når temperaturen skal hæves, men denne løsning stiller store krav til kapaciteten i elnettet og særligt i spidsbelastningsperioder. På grund af de nye tarifstrukturer og omkostningerne ved tilslutning, kan denne løsning være meget omkostningstung sammenlignet med alternativerne, hvis den skal drives som mellemlast i løbet af vintersæsonen. Økonomien i denne tekniske løsning er stærkt påvirkelig af de gældende tarifstrukturer og udviklingen i elprisen.

Spørgsmålet om etablering af nye biomassekedler er også relevant i forbindelse med godkendelser ved blokvarmecentraler som godser og slotte med en varmekapacitet over 250 kW, hvor den eksisterende bygningsmasse ikke teknisk og økonomisk muliggør en varmepumpeløsning. Disse blokvarmecentraler vil normalt have adgang til egne biomasseressourcer i form af træflis eller halm.

I Klimarådets statusrapport 2023 jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Klimarådets statusrapport 2023).anbefaler klimarådet, at fjernvarmeselskaber og kommuner minimerer etableringen af ny biomassekapacitet i konverteringen væk fra naturgasfyr. Udfasningen af naturgas bør ikke føre til øget biomasseforbrug, da biomassen er en begrænset ressource, som Danmark allerede trækker meget på. Derfor bør den prioriteres de steder, hvor den skaber mest værdi, og det er som udgangspunkt ikke i varmesektoren, hvor den ifølge Klimarådets beregninger er en samfundsøkonomisk dyr løsning sammenholdt med alternativerne.

Der bliver stadig etableret nye biomassekedler til fjernvarme i dag. Her kan Næstved Fjernvarme nævnes, hvor deres udbygning af fjernvarmen til 4900 ejendomme bl.a. skal ske med udgangspunkt i opførelsen af 2 halmkedler med en kapacitet på 26 MW tilsammen.

Såfremt det ønskes at muliggøre etableringen af nye biomasseanlæg i Svendborg Kommune, anbefaler administrationen følgende kriterier:

For fjernvarmeselskaber

-          Opførelsen af nye fjernvarmeanlæg baseret på afbrænding af biomasse (have-park affald, træbiomasse og halm) indgår som en del af en samlet fjernvarmeløsning, der fastholder eller nedbringer forbruget af biomasse ift. klimahandleplanens 2019-referenceår. Fastsættelse af fjernvarmeselskabernes fremtidige mulige biomasseforbrug sker med udgangspunkt i deres individuelle respektive andel af biomasseforbruget i 2019. 

-          Opførelsen af biomasseanlæg bidrager til udfasning af olie- og naturgasfyr.

-          Biomasseforbruget tager udgangspunkt i lokale biomasseressourcer. Lokale biomasseressourcer er defineret som biomasseressourcer produceret indenfor Svendborg Kommune, nabokommunerne og øvrige fynske kommuner.  

For blokvarmecentraler

-          Biomasseforbruget tager udgangspunkt i egne lokale biomasseressourcer.

En opgørelse af biomasseforbruget fordelt på fjernvarmeselskaber og sektorer fra klimahandleplanens 2019-referenceår kan ses jævnfør bilag 4. (Bilag 4. Opgørelse over biomasseforbrug i Svendborg Kommune i 2019). Med udgangspunkt i kriterierne vil Stenstrup Fjernvarme således få mulighed for et biomasseforbrug op til 13.600 MWh om året og Svendborg Fjernvarme et biomasseforbrug op til 90.300 MWh om året.

Kriterierne udgør en principiel beslutning, som administrationen kan benytte vejledende i forbindelse med revisionen af Varmeplan 2030 og i dialogen med fjernvarmeselskaber og blokvarmecentraler. Der vil ske en konkret vurdering af de enkelte projektforslag efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen for at sikre, at ansøgningerne overholder gældende lovgivning samt i forbindelse med ansøgning om kommunegarantistillelse.

Kriterierne bidrager til, at der fortsat arbejdes hen mod en udfasning af biomassen i overensstemmelsen med Svendborg Kommunes klimahandleplan ved at der sættes visse begrænsninger i opførslen af nye biomasseanlæg, men samtidigt understøttes de øvrige målsætninger om udfasning af olie- og naturgasfyr.

Der kan opstå en målkonflikt, hvis der gives tilladelse til opførsel af nye biomasseanlæg med en kapacitet, der muliggør et tilsvarende biomasseforbrug, som fjernvarmeselskaberne havde i 2019. Målopfyldelsen af en halvering af biomasseforbruget i 2030 ift. 2019 vil her være afhængigt af fjernvarmeselskabernes aktuelle biomasseforbrug i 2030 og udviklingen i biomasseforbruget i de øvrige sektorer i de individuelle husholdninger og erhvervssektoren. Administrationen gør opmærksom på, at datakvaliteten for biomasseforbruget i de individuelle husholdninger og erhvervssektoren er mere usikker.

Administrationen gør ligeledes opmærksom på, at såfremt et fjernvarmeselskab først har fået etableret et fjernvarmeanlæg med en vis kapacitet, så vil de drifte dette ud fra lavest mulige varmepris.

På baggrund af Økonomiudvalgets behandling af dagsordenspunktet d. 20. juni 2023 er der blevet tilføjet et bilag 5 (Bilag 5. Notat – overholdelse af klimamålsætninger i klimahandleplanen) til den efterfølgende politiske behandling af dagsordenspunktet.

EU anvender FN’s principper for klimaregnskaber. De fastlægger, at biomasse ved afbrænding kan regnes som CO2-neutralt i energisektoren, da udledningen i stedet skal indgå i oprindelseslandets LULUCF-regnskab. Dette regnskabsprincip indebærer, at afbrænding af biomasse kan anses som CO2-neutralt regnskabsteknisk. En kvalitativ beskrivelse af biomassens klimapåvirkning foreligger i Klimarådets statusrapport jævnfør bilag 3 (Bilag 3. Klimarådets statusrapport 2023).

Opgørelsen af forskellige biomassers klimaeffekter er en kompleks størrelse, som afhænger af flere konkrete forhold. Heriblandt kan nævnes biomassens alternative anvendelsesmuligheder, klimapåvirkningen ved at landbrugsarealer udtages til biomasseproduktion samt benyttede tidshorisonter for CO2-opgørelsen.

Hvis biomassen afbrændes, uden der plantes ny biomasse, vil denne bidrage til en tilførsel af CO2 til atmosfæren. På lige vis kan der ske en forskydning af CO2-udledningen, hvor træbiomasse brændes af, hvorefter CO2-optaget først løbende sker over mange år, imens det genplantede træ vokser. Denne effekt er mindre ved biomassetyper som halm, som har en kort cyklus mellem CO2-optag og afbrænding.

Kommunalbestyrelsen

Udsat.

Arne Ebsen (F) var fraværende.

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår følgende til vedtagelse:  

Svendborg Kommune fastholder, at man som udgangspunkt ikke vil godkende nye fjernvarmeprojekter efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, som udvider kapaciteten for afbrændingen af fast biomasse. Det skal sikre at klimahandleplanens mål om at nedbringe forbruget af biomasse skal overholdes.  
 

For fjernvarmeselskaber vil gælde at:  

eksisterende anlæg til afbrænding af fast biomasse kan erstattes af nye med højst samme kapacitet, hvis det indgår i udfasning af olie- og naturgasfyr, samt, at der anvendes lokale biomasseressourcer (Fyn med øer). 

Nye områder med fjernvarme skal baseres på emissionsfri varmeproduktion som grundlast. (f.eks store varmepumper eller overskudsvarme)  

For blokvarmecentraler vil gælde at:  

Behandling af ansøgningerne tager udgangspunkt i at der skal anvendes egne lokale biomasseressourcer. 

Liste V og C foreslog følgende vedtagelsesforslag:

Svendborg Kommune er villig til at godkende udbygning og udvidelse af eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på afbrænding af biomasse (halm, træbiomasse og have-park affald) efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, såfremt anlæggene overholder nedenstående kriterier:

Det eksisterende varmeproduktionsanlæg/fjernvarmeselskab skal ved afsendelse af ansøgning om udvidelse af anlæg med biomasse som varmekilde i forvejen anvende biomasse som den primære varmekilde i det eksisterende anlæg. 

Opførelsen af biomasseanlæg bidrager til udfasning af olie- og naturgasfyr

Biomasseforbruget tager udgangspunkt i lokale biomasseressourcer. Lokale biomasseressourcer er defineret som biomasseressourcer produceret på Fyn og øer.

og

At beslutning om kommunegarantistillelse vurderes efter aktuelle og konkret økonomiske forhold i projektet, og afvises ikke på baggrund af biomasse som brændsel. 

Svendborg Kommune er villig til at godkende udbygning og udvidelse af eksisterende blokvarmecentraler baseret på afbrænding af biomasse (halm, træbiomasse og have-park affald).

Biomasseforbruget for blokvarmecentraler tager udgangspunkt i egne lokale biomasseressourcer produceret på Fyn og øer.

Liste B foreslog, at sagen blev tilbagesendt til fagudvalget. 

Man stemte først om procedureforslaget fra Liste B.

For stemte: 14 (B, V, C, I, O og Torben Frost)

Imod stemte: 15 (A, Ø og F)

Man stemte herefter om liste V´s og C´s vedtagelsesforslag:

For stemte: 14 (V, C, I, O og Torben Frost)

Imod stemte: 15 (A, Ø og F)

Man stemte herefter om liste A´s og Ø`s vedtagelsesforslag:

For stemte: 15 (A, Ø og F)

Imod stemte: 14 (V, C, I, O og Torben Frost)

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).

Intet.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Flemming Madsen (A). Som suppleanter deltog Majbritt Kjærulff (B) og Claus Krossteig (A).