Budgetprocedure 2021

Økonomiudvalget besluttede den 21. januar 2020 tilrettelæggelsen af budgetproceduren for budget 2021. Her kan du læse nærmere om, hvorledes udarbejdelse af budget 2021 forløber, kommunens økonomi, borgerinddragelse, tidsplan m.m.

Forløbet af budget 2021 følger de senere års praksis, hvor fagudvalgene i foråret drøfter budgettemaer/indsatser, samt eventuelle særlige budgetmæssige udfordringer. På møderne i juni og/eller august fremsender fagudvalgene budgettemaer til Økonomiudvalget.

1. september 2020 afholdes budgetseminar, hvor Byrådet og Hoved-Medudvalget får en økonomisk status og en gennemgang af budgetmaterialet. De politiske forhandlinger starter den 16. september og forløber frem til den 20. september. Fristen for fremsendelse af ændringsforslag er den 21. september.