Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutning i Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget den 02-09-2020
Godkendt.
Der var afbud fra: Søren Kongegaard (A), Anne Katrine Olsen (A), Torben Frost (A), Maria Haladyn (A), Jesper Ullemose (V), Jesper Larsen (V), Per Nykjær Jensen (V), Dorthe Ullemose (O), Stina Sølvberg Thomsen (O).
Punkt 2 Oplæg til revideret målsætning for Ungekontakten
+Beslutningstema
Oplæg til revideret målsætning for Ungekontakten
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Udvalgene drøfter oplæg til revideret målsætning for Ungekontakten.
- Udvalgene oversender revideret målsætning for Ungekontakten til godkendelse i de respektive fagudvalg.
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmøder henholdsvis den 13. januar 2020 og 14. januar 2020, at der på et fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget skulle være en drøftelse af Ungekontaktens målsætning.
Administrationen har udarbejdet oplæg til udvalgenes fællesmøde den 2. september 2020. Administrationens oplæg er:
Ungekontaktens formål:
Ungekontakten skal forenkle og styrke indsatsen over for unge, som ikke kan gå den lige vej fra grundskole til uddannelse eller job, så alle unge gives de bedste betingelser for et selvstændigt ungeliv med uddannelse eller job.
Ungekontaktens målgruppe:
Ungekontakten er Svendborg Kommunes sammenhængende ungeindsats for målgruppen af:
- Unge 15-30 årige, som ikke kan gå den lige vej fra grundskole til uddannelse og job, og unge som på anden vis i deres ungeliv har brug for en særlig tværfaglig og sammenhængende støtte for at kunne komme i uddannelse eller job.
- Målgruppen udgør ca. 6-8 % af den samlede ungegruppe af 15-30 årige unge.
Nationale mål for den kommunale sammenhængende ungeindsats.
Den nationale uddannelsespolitiske målsætning hedder at alle unge 25 årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Dvs. at Ungekontaktens overordnede mål udgøres af de nationale mål, som siger at:
- i 2030 skal mindst 90 procent af de 25 årige have gennemført en ungdomsuddannelse, med et delmål om at i 2025 skal 85 % af de 25 årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
- I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.
Ungekontaktens mål:
Ift. de overordnede nationale mål betyder det for Ungekontakten at Ungekontakten konkret skal medvirke til at:
- Øge andelen af unge i Svendborg Kommune, som starter på en ungdomsuddannelse.
- Øge andelen af unge i Svendborg Kommune, som gennemfører en ungdomsuddannelse.
- Reducere frafald på ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune.
- Øge andelen af unge i Svendborg Kommune, som går fra offentlig forsørgelse til at komme i job eller uddannelse.
Overstående oplæg præsenteres og gennemgås på fællesmødet.
Beslutning i Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget den 02-09-2020
Drøftet, idet der tilføjes et mål om det tværfaglige samarbejde.
De revidere målsætninger oversendes til godkendelse i de respektive fagudvalg.
Der var afbud fra: Søren Kongegaard (A), Anne Katrine Olsen (A), Torben Frost (A), Maria
Haladyn (A), Jesper Ullemose (V), Jesper Larsen (V), Per Nykjær Jensen (V), Dorthe Ullemose (O), Stina Sølvberg Thomsen (O).
Punkt 3 Orientering om kommunale tilbud til børn og unge inden for området mental sundhed
+Beslutningstema
Orientering om overblik over kommunale tilbud og indsatsniveauer inden for mental sundhed for børn og unge.
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Udvalgene tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Administrationen har med afsæt i ønske fra koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg Kommune”, udarbejdet en række dokumenter til fællesmødet, som på skrift og i grafik samlet set giver et øjebliksbillede over hvilke tilbud der eksisterer, hvor de er forankret og hvilke niveauer der arbejdes ud fra inden for området mental sundhed for børn og unge. Der er tale om følgende dokumenter:
Sikkerhedsnet inden for Mental Sundhed:
Dokumentet er en grafisk fremstilling over indsatsniveauerne og deres indbyrdes sammenhæng inden for arbejdet med mental sundhed for børn og unge. Hertil illustrerer det også hvorledes de kommunale tilbud hænger sammen med tilbud fra andre aktører på tværs af indsatsniveauerne.
Overblik over hjælp, støtte og vejledning til børn, unge og familier i Svendborg Kommune i relation til mental sundhed og psykisk sårbarhed for de 9-30 årige:
Dokumentet er et overblik over hvilke tilbud der er til børn og unge, som udviser tegn på dårlig mental trivsel/psykisk sårbarhed. Overblikket er et øjebliksbillede af den kommunale praksis, som den så ud i juli 2020. Tilbuddene er opdelt efter afdelinger og ud fra samme indsatsniveauer som findes i dokumentet ”Sikkerhedsnet inden for mental sundhed”.
Igangværende projekter inden for området mental sundhed for børn og unge:
Dokumentet indeholder en oversigt over de væsentligste projekter, som Svendborg Kommune aktuelt har i gang, og som alle arbejder for at understøtte bedre mental sundhed for børn og unge i Svendborg Kommune.
Frivillige sociale foreningers tilbud til børn, unge og familier:
Dokumentet er en oversigt over frivillige sociale foreninger i Svendborg Kommune og deres tilbud til børn, unge og familier. Oversigten opdeler foreningerne i foreninger, som primært yder forebyggende indsatser, samt foreninger der primært yder intervenerende indsatser. Af dokumentet fremgår det også hvilke foreninger, som arbejder med ungeområdet, der har fået § 18 midler ved seneste udlodning.
Administrationen gennemgår til fællesmødet de enkelte overstående dokumenter, som ligeledes er vedlagt sagen.
Beslutning i Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget den 02-09-2020
Taget til efterretning.
Der var afbud fra: Søren Kongegaard (A), Anne Katrine Olsen (A), Torben Frost (A), Maria
Haladyn (A), Jesper Ullemose (V), Jesper Larsen (V), Per Nykjær Jensen (V), Dorthe Ullemose (O), Stina Sølvberg Thomsen (O).
Punkt 4 Status på fokusområdet "Mental sundhed hos børn og unge"
+Beslutningstema
Fremlæggelse af status på igangsatte initiativer under fokusområdet ”Mental sundhed hos børn og unge”.
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Udvalgene tager status til efterretning.
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget(BIU), Social- og Sundhedsudvalget(SSU), Børne- og Ungeudvalget(BUU) samt Kultur- og Fritidsudvalget(KFU) har i indeværende byrådsperiode besluttet at arbejde for at styrke børn og unges mentale sundhed i Svendborg Kommune. Arbejdet er igangsat med en stærk tværgående koordinering inden for de tre nedenstående deltemaer. Udvalgsnavnet i parentes angiver deltemaets ansvarlige udvalg:
- Elevfravær (BUU)
- Fastholdelse i arbejde og uddannelse (BIU og SSU)
- Fællesskaber (KFU)
Administrationen har arbejdet med udvikling af indsatser inden for de tre deltemaer. Elevfravær udmøntes af Skole og Uddannelse. Fastholdelse i arbejdet og uddannelse udmøntes af Borger og Arbejdsmarked samt Socialafdelingen, mens Fællesskaber udmøntes af Kultur og Fritid. De respektive afdelingers udmøntning af deltemaerne har ført til følgende tiltag:
- Styrket indsats mod elevfravær – særligt bekymrende fravær.
- Projekt ”Min plan”.
- Fællesskabsindsatser i forbindelse med visionsaftalen ”bevæg dig for livet”, samt kortlægning af indsatser og interessenter inden for området.
De enkelte indsatser har været behandlet på deres respektive udvalgsområder.
Udvalgene præsenteres for en status på arbejdet med de enkelte temaer via korte statusoplæg fra de ansvarlige afdelinger.
Beslutning i Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget den 02-09-2020
Taget til efterretning.
Der var afbud fra: Søren Kongegaard (A), Anne Katrine Olsen (A), Torben Frost (A), Maria
Haladyn (A), Jesper Ullemose (V), Jesper Larsen (V), Per Nykjær Jensen (V), Dorthe Ullemose (O), Stina Sølvberg Thomsen (O).
Punkt 5 Fremlæggelse af projekt "En fremstrakt hånd" og projekt "Fremskudt psykiatrifunktion"
+Beslutningstema
Fremlæggelse af projekt ”En fremstrakt hånd - Et forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge fra 13-25 år i Svendborg Kommune” og af projekt ”Fremskudt funktion”.
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Udvalgene tager fremlæggelserne til efterretning.
Sagsfremstilling
Projekt ”En fremstrakt hånd” er et satspuljestøttet projekt, som løber frem til udgangen af 2022. Formålet med projektet er først og fremmest at forbedre den mentale sundhed blandt unge mellem 13-25 år, således at de unge og deres familier bevarer deres tilknytning til hverdagslivet med skole, fritidsinteresser, familie, uddannelse og arbejde. Projekt ”En fremstrakt hånd” er forankret i rammerne af Svendborg Kommunes sammenhængende ungeindsats i Ungekontakten, og udmøntningen af projektet sker via et tæt og koordineret samarbejde på tværs af børne-, unge-, beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.
Projekt ”Fremskudt funktion” er et satspuljestøttet projekt for børn og unge mellem 6-18 år. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem kommunerne i region Syddanmark. Projektet løber frem til udgangen af 2021. Formålet med projektet er at forebygge, at børn og unge i mistrivsel står uden indsatser, fordi de ikke tilhører målgruppen for psykiatrien og samtidig er svære at løfte for kommunerne uden den rette sparring og supervision fra psykiatrien. Med afprøvning af en fremskudt regional funktion skal børn og unge i mistrivsel og deres familier opleve, at de får hurtig hjælp i nærmiljøet, at samarbejdet mellem psykiatrien og kommunen fungerer, og at der er fokus på, hvad det enkelte barn har brug for for at kunne bevare tilknytningen til hverdagslivet.
Administrationen fremlægger til udvalgenes fællesmøde indhold i de respektive projekter.
Beslutning i Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget den 02-09-2020
Taget til efterretning.
Der var afbud fra: Søren Kongegaard (A), Anne Katrine Olsen (A), Torben Frost (A), Maria
Haladyn (A), Jesper Ullemose (V), Jesper Larsen (V), Per Nykjær Jensen (V), Dorthe Ullemose (O), Stina Sølvberg Thomsen (O).
Punkt 6 Nøgletal relevant for arbejdet med ungeområdet
+Beslutningstema
Orientering om relevante nøgletal inden for ungeområdet.
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Administrationen orienterer på fællesmødet om udvalgte nøgletal inden for ungeområdet, med særligt fokus på rusmiddelområdet.
Beslutning i Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget den 02-09-2020
Taget til efterretning.
Der var afbud fra: Søren Kongegaard (A), Anne Katrine Olsen (A), Torben Frost (A), Maria
Haladyn (A), Jesper Ullemose (V), Jesper Larsen (V), Per Nykjær Jensen (V), Dorthe Ullemose (O), Stina Sølvberg Thomsen (O).
Punkt 7 Orientering om budgettemaer relevante for fagudvalgenes fælles fokus på ungeområdet
+Beslutningstema
Administrationen oplister til orientering budgettemaer relevante for fagudvalgenes fælles fokus på ungeområdet.
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Udvalgene tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Jf. Svendborg Kommunes budgetprocedure for budget 2021 foreligger der aktuelt en række budgetudvidelsesforslag. Budgetudvidelsesforslagene har, jf. budgetproceduren, været behandlet i de relevante fagudvalg. En række af budgetudvidelsesforslagene er forslag, som taler ind i det aktuelle forstærkede fokus på ungeområdet, herunder fokus på børn og unges mentale sundhed.
Disse forslag er:
- Styrkelse af RUSK
- Styrket fokus på fravær på Svendborgs Ungeskole via op-normering med UU-vejleder.
- Styrket indsats inden for rygestopområdet.
- Forankring af projekt Fritidsjob.
- Forløbsprogram på sundhedsområdet vedr. depression
De enkelte budgettemaforslag er vedlagt som bilag.
Beslutning i Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget den 02-09-2020
Taget til efterretning.
Der var afbud fra: Søren Kongegaard (A), Anne Katrine Olsen (A), Torben Frost (A), Maria
Haladyn (A), Jesper Ullemose (V), Jesper Larsen (V), Per Nykjær Jensen (V), Dorthe Ullemose (O), Stina Sølvberg Thomsen (O).