Lokaludvalget
Deltagere
+Punkt 1 Godkendelse af dagsorden
+Beslutning i Lokaludvalget den 21-08-2019
Godkendt.
Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å) og Dorthe Ullemose (O).
Fraværende: Jens Munk (løsgænger).
Punkt 2 Præsentation af nye repræsentanter fra administrationen
+Beslutningstema
Orientering om nye repræsentanter fra administrationen.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Rikke Berg er pr. 1. august tiltrådt stillingen som direktør for Miljø og Teknik. Rikke Berg vil fremover varetage sekretariatsbetjeningen af udvalget.
Lea Poulsen vil varetage den løbende administration i forbindelse med sekretariatsbetjeningen.
Beslutning i Lokaludvalget den 21-08-2019
Taget til efterretning.
Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å) og Dorthe Ullemose (O).
Fraværende: Jens Munk (løsgænger).
Punkt 3 Status på områderne
+Beslutningstema
Orientering om status for udvalgets samarbejde med områderne.
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Orientering tages til efterretning.
Sagsfremstilling
På baggrund af Lokaludvalgets arbejdsgrundlag for 2019 er der igangsat en række aktiviteter og tiltag i lokalområderne.
Udvalget har på mødet d. 15.05.2019 besluttet følgende arbejdsfordeling for samarbejdet med lokalområderne:
- Både udvalg og administration vil blive inviteret til de forskellige borgermøder både i de områder, hvor borgerudvalg/forummer er etablerede og i de endnu ikke etablerede områder.
- Administrative opgaver som udarbejdelse af samarbejdskontrakter, gennemgang af administrative tiltag, lovgivning, lokalplaner etc. varetages af administrationen.
- Ved oplæg fra Lokaludvalget, formanden eller administrationen inviteres hele Lokaludvalget, som herefter deltager i det omfang, det er muligt.
Udvalget har på tidligere møder besluttet at bevillige støtte til borgerbudgetter i Landsbyklyngen Gudmekongens Land og lokalområdet Stenstrup/Kirkeby/Lunde. Hertil har udvalget bevilliget støtte til udarbejdelse af en potentialeplan i Forum 5762.
Status for arbejdet med samarbejdsaftalerne:
Gudmekongens Land:
Lokalområdet har fået tildelt et borgerbudget og er ved at planlægge processen.
Der afholdes et åbent borgermøde i lokalområdet d. 22.08.19 om præmisserne for fordeling af borgerbudgettet. Styregruppen omkring Gudmekongens Land afholder borgermødet. Lokaludvalget er invitereret og mødet er lagt i kalenderen. Administrationen deltager på mødet.
Derudover arbejdes der aktivt på at tiltrække nye medlemmer til arbejdet i styregruppen.
Samarbejdsaftalen vil blive endeligt underskrevet på borgermødet d. 22.08.
Stenstrup/Kirkeby/Lunde:
Lokalområdet har fået tildelt et borgerbudget, og er ved at udpege de endelige projekter, som skal modtage støtte.
Der blev afholdt et offentligt borgermøde d. 28.05.19, hvor der blev drøftet forskellige projekter, og der var mulighed for at præsentere nye projekter. Samarbejdsaftalen blev underskrevet på samme møde.
På baggrund af mødet er styregruppen for lokalområdet ved at udpege og tilpasse de endelige projekter. De udvalgte projekter fremsendes til Svendborg Kommune, der gennemgår hvorvidt projekterne opfylder lokaludvalgets formål og kriterier, gældende lovgivning mv. Der udarbejdes efterfølgende et bevillingsbrev, og 75% af borgerbudgettet udbetales, sådan at projekterne kan igangsættes.
Administrationen afventer fortsat at modtage de udvalgte projekter på baggrund af borgermødet d. 28.05.
Forum 5762:
Lokalområdet har fået tildelt midler til udarbejdelsen af en potentialeplan for lokalområdet. Det overordnede fokus for planen er bosætning.
Styregruppen omkring Forum 5762 er ved at udforme en overordnet struktur og indholdsfortegnelse for potentialeplanen.
Områdets videre arbejde med potentialeplanen drøftes på et borgermøde i lokalområdet den 25. september.
I forlængelse af potentialeplanen arbejdes på at lave en række lokale portrætter af tilflyttere og familier i områder. Portrætterne skal bruges aktivt i potentialeplanen og danne grundlag for en fremtidig bosætningskampagne for området mv. Der arbejdes samtidig med en digital platform til potentialeplanen. Potentialeplanen forventes at være færdig i januar 2020.
Udover arbejdet med potentialeplanen er der en lang række undergrupper, der arbejder med forskellige projekter.
Styregruppen indkalder til borgermøder i september og januar. Lokaludvalget vil modtage invitationer.
Samarbejdsaftalen for område 5762 forventes endeligt underskrevet på mødet d. 21.08.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De beskrevne aktiviteter er i overensstemmelse med budgettet for 2019.
Beslutning i Lokaludvalget den 21-08-2019
Taget til efterretning med bemærkning om, at
- udvalget på et kommende møde ønsker at drøfte, hvor mange samarbejdsaftaler et enkelt lokalområde kan indgå i.
- administrationen afklarer, hvilken person midlerne til Gudmekongens Land attesteres til.
- udvalget ønsker at indgå en samarbejdsaftale med Forum 5762, der giver mulighed for, at Forum 5762 selv udarbejder en del af potentialeplanen og tildeles 60.000 kr. hertil.
- Udvalget ønsker på et kommende møde en orientering om, hvad en potentialeplan kan indeholde.
Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å) og Dorthe Ullemose (O).
Fraværende: Jens Munk (løsgænger).
Punkt 4 Nærdemokratidag
+Beslutningstema
Drøftelse af indhold på Nærdemokratidag.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Ideer til indhold på Nærdemokratidagen drøftes.
Sagsfremstilling
Administrationen fremlægger på mødet en skitse for nærdemokratidagen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Afholdes inden for rammen af det eksisterende budget.
Beslutning i Lokaludvalget den 21-08-2019
Sagen blev drøftet og administrationen blev anmodet om at udarbejde udkast til program på baggrund af udvalgets bemærkninger.
Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å) og Dorthe Ullemose (O).
Fraværende: Jens Munk (løsgænger).
Punkt 5 Orientering om efterfølgende møde om borgerrådet
+Beslutningstema
Orientering om rammerne og indholdet for det efterfølgende møde mellem Lokaludvalget og repræsentanter fra lokalområderne.
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Orientering tages til efterretning
Sagsfremstilling
Udvalget har tidligere besluttet, at det vil mødes med et borgerråd. Det har dog ikke været muligt at få etableret en udpegningsstruktur for alle lokalområderne. Derfor har formanden for udvalget inviteret nogle repræsentanter fra enkelte lokalområder til at give inspiration til den videre proces.
Dagsordenen for mødet er:
- Velkommen
- Spisning/middag fra køkkenet
- Inspirationsoplæg om erfaringer med nærdemokrati i den engelske landsby Frome v/Bo Egelund
- Inspirationsoplæg om arbejdet med borgerråd i danske kommuner v/direktør Miljø og Teknik Rikke Berg
- Mulige kriterier for borgerråd v/Hanne Ringgaard Møller
Herefter vil der være debat om:
- Refleksioner over oplæggene
- Hvad vil vi med et borgerråd?
- Hvordan skal borgerrådet sammensættes?
- Afrunding v/formanden – herunder orientering til borgerne om den kommende nærdemokratidag
Beslutning i Lokaludvalget den 21-08-2019
Taget til efterretning.
Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å) og Dorthe Ullemose (O).
Fraværende: Jens Munk (løsgænger).
Punkt 6 Borgermøder i nye områder
+Beslutningstema
Orientering om kommende borgermøder, samt drøftelse af etablering af samarbejde med nye lokalområder.
Indstilling
Direktionen indstiller, at:
- Orienteringen tages til efterretning.
- Udvalget drøfter etablering af samarbejde med nye lokalområder.
Sagsfremstilling
Udvalgets arbejde med at etablere samarbejde med lokalområder, er hidtil foregået ud fra to forskellige modeller:
- En gruppe af lokale borgere har organiseret sig, etableret en intern organisation og har etableret kontakt til en bredere borgergruppe. Herefter har de taget kontakt til Lokaludvalget og samarbejdet er indledt.
- En repræsentant for et område har kontaktet Lokaludvalget med henblik på at starte et samarbejde. Herefter opstartes det lokale arbejde med intern organisering, samt indledende borgermøde afholdes.
Siden sidste udvalgsmøde er der via formanden etableret en kontakt til tre nye områder:
- Tåsinge Syd
- Vindeby/Troense
- Åbyskov, Skårup, Vejstrup
I forbindelse med administrationens planlægning af borgermøder i de tre områder, ønskes der en drøftelse af procedure for:
1. Indkaldelse af borgere til lokale borgermøder
2. Udarbejdelse af dagsorden for borgermøder
Herunder:
- Hvad er de vigtigste dagsordenspunkter på første borgermøde i et nyt områder?
- Hvem har ansvaret for invitation af borgere til møderne – formanden for Lokaludvalget, administrationen, områderepræsentanterne?
- Hvor bredt skal der inviteres til det første borgermøde?
- I hvilket område skal der afholdes borgermøde i 2019?
- I hvilket område skal der afholdes borgermøde i første kvartal af 2020?
- I hvilket område skal der afholdes møde i andet kvartal af 2020?
Beslutning i Lokaludvalget den 21-08-2019
Orienteringen tages til efterretning.
Udvalget beslutter, at der igangsættes samarbejde med Åbyskov, Skårup, Vejstrup. Herudover tages fornyet kontakt til Syd Tåsinge.
På det kommende møde ønskes drøftet, hvordan der opstartes samarbejde med byområdet.
Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å) og Dorthe Ullemose (O).
Fraværende: Jens Munk (løsgænger).
Punkt 7 Eventuelt
+Beslutning i Lokaludvalget den 21-08-2019
Lokaludvalget afsøger nyt område til afholdelse af Byrådsmøde i november.
Afbud fra Karl Magnus Bidstrup (Å) og Dorthe Ullemose (O).
Fraværende: Jens Munk (løsgænger).