01.05.00 Naturbeskyttelse i almindelighed

En målrettet og effektiv indsats for biodiversitet kræver, at vi ved, hvor de særlige arter lever. Derfor har vi i 2022 fået lavet en undersøgelse af, hvor de særlige arter lever. Det var det rådgivende firma WSP, der stod for undersøgelsen. Først gennemgik WSP tidligere registreringer af særlige arter og herefter var de rundt i hele kommunen for at finde nye levesteder. Som særlige arter indgår de arter, der i den danske rødliste er vurderet som truede og sårbare. I rødlisten benævnes de RE, CR, EN, VU og NT. Rødlisten kan ses her: https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist. Der er fundet i alt 42 rødlistede arter, heraf fire meget sjældne insekter. De enkelte fund kan ses på Danmarks Miljøportal (https://www.miljoeportal.dk/).

Der blev i alt registreret 1.149 observationer af de særlige arter. Flere rødlistede arter det samme sted vil ofte være en indikation for de områder, hvor biodiversiteten er størst, og hvor det er vigtigst at lave en indsats. WSP har udarbejdet et kort (heatmap), som viser, hvor tætheden af de særlige arter er størst.

Kort udarbejdet af WSP

WSP’s Heatmap. Der indgår 1.149 datapunkter dels fra tidligere registreringer og dels fra WSP’s registreringer i felten i 2022.

De biologisk mest interessante lokaliteter i Svendborg Kommune er ifølge rapporten knyttet til kystnære områder, ældre løvskove, større sammenhængende strandenge, ældre råstofgrave, større mosekomplekser og ådale.

Projektideer

WSP er, som led i undersøgelsen, også kommet med anbefalinger til, hvor vi i kommunen bedst kan gøre en indsats for at forbedre biodiversiteten. WSP foreslår 18 områder og i forskelligt omfang foreslås tiltag, der kan forbedre forholdene for den biodiversitet, som findes det pågældende sted. De 18 foreslåede indsatsområder er beskrevet i en særskilt rapport (indsatskatalog).

Der er tale om projektideer fra WSP. Svendborg Kommune vil gennemgå forslagene og vurdere ideerne i forhold til de biologiske værdier, gennemførlighed, omkostninger og sammenspil med andre samfundsmæssige interesser. Projektideer eller dele heraf, som Svendborg Kommune vurderer, at der vil være basis for at kunne arbejde videre med, vil indgå i revisionen af kommunens strategi for Natur og Friluftsliv. Revisionen gennemføres i løbet af 2024, hvor alle får mulighed for at komme med input i en offentlig høring. Arbejdet med konkrete projekter vil herefter foregå i et samarbejde med relevante lodsejere og vil være baseret på frivillige aftaler.

Biodiversitetsundersøgelsen og indsatskatalog kan ses i nedenstående bilag.

Et forprojekt i det fælleskommunale projekt 'Liv i Lillebælt' har set nærmere på tilstanden i Lillebælt. Resultaterne taler desværre klart: Det står skidt til under havoverfladen, og det gælder i særdeleshed Det Sydfynske Øhav.

En stor del af havbunden ligger helt død. Torsk og fladfisk forsvinder og hvert år i sommerperioden bliver havet ramt af iltsvind. 

Derfor har kommunerne Lillebælt rundt allerede længe været i gang med at undersøge, hvordan udviklingen kan vendes og sunde havmiljøer kan genoprettes.

Bedre biodiversitet og klima på havbunden

Resultaterne af undersøgelserne viser, at det er højst nødvendigt at reducere mængden af næringsstoffer, der bliver udledt i havet, hvis vi skal forsøge at genoprette en sundere miljøtilstand i Lillebælt. 

Rapporterne fra forprojektet udarbejdet af DTU Aqua peger dog også på, at man parallelt kan gøre en forskel med andre helt konkrete indsatser, der skaber bedre livsbetingelser på forholdsvist kort tid:

Man kan blandt andet etablere nye stenrev, som giver bedre levevilkår for planter, fisk og småfisk. Det samme kan enge af ålegræs, som derudover også tilbageholder mere CO2 end skovene på land.

Det er en række kommuner allerede i fuld sving med, og i Svendborg Kommune forventer vi at ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til at gå i gang i løbet af 2024.


Fakta om 'Liv i Lillebælt'

Forprojektet er udarbejdet af forskere og eksperter fra Center for Marin Naturgenopretning i samarbejde med VELUX fonden og samlet i ro rapporter af DTU Aqua, der kan downloades som bilag her nederst på siden.

Bevillingen til forprojektet er givet under VELUX FONDENs miljøprogram, som fremmer et sundt havmiljø, der kan stå imod klimaforandringerne.

De 11 deltagende kommuner er Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Fredericia, Vejle, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø Kommune.

Administrationen i Svendborg Kommune samarbejder tæt med Ærø Kommune om realisering af de konkrete indsatser i farvandene omkring Ærø.

Bliv klogere på naturgenopretning under havet på Center for Marin Naturgenopretnings hjemmeside

Svendborg Kommune vedtog i efteråret 2020 en Skovstrategi for de kommunale skove samt Forvaltningsplaner for de enkelte skove. Her blev det besluttet at danne et Skovbrugerråd for de kommunale skove. I rådet kan borgere, interesseorganisationer og Svendborg Kommune mødes og drøfte udviklingen af de kommunale skove. Vi ønsker at tilgodese alle brugere og naturen bedst muligt.

I kommissoriet kan du læse mere om Skovbrugerrådets arbejde.

Ved valg af repræsentanter i rådet lægger vi vægt på at få et bredt favnende udvalg af interesser, så både rekreative og naturinteresser kommer i betragtning. Der forventes afholdt to møder årligt.

Borgere, som ønsker at deltage i rådet, skal være bosat i Svendborg Kommune. Rådsmedlemmerne sidder i en periode på fire år.

I efteråret 2021 blev der taget initiativ til oprettelse af skovbrugerrådet, men på grund af manglende interesse for at deltage, er oprettelse af skovbrugerrådet udsat.

Klintholm – udvidelse af kalkoverdrev

Svendborg Kommune har udlagt ca. 5 ha omdriftsareal ved Klintholm til vedvarende græs og sikret afgræsning af arealet for at udvide områdets areal med kalkoverdrev.

Formålet med projektet er at sikre gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtypen kalkoverdrev (6210) i Natura 2000-området Søer ved Tårup og Klintholm (N118).

Det eksisterende kalkoverdrev indenfor Natura 2000-området har et meget beskedent areal, og en udvidelse er derfor afgørende for at sikre et mere robust naturområde med stor biologisk mangfoldighed (gunstig bevaringsstatus).

Som led i projektet er der i foråret 2015 etableret en ny indhegning på 6,1 ha. Den nordlige forekomst af kalkoverdrev ved Klintholm hegnes sammen med det tidligere omdriftsareal, der i efteråret 2014 er udlagt i vedvarende græs. Afgræsning er nødvendig for at sikre de for overdrev helt afgørende lysåbne forhold og er med til at skabe de karakteristiske strukturer som f.eks gule engmyretuer.

Ved at hegne en del af det eksisterende kalkoverdrev sammen med det nye område sikres en hurtigere udvikling mod naturtypen på omdriftsarealet.

Projektet vil således danne grundlag for en udvidelse af arealet med kalkoverdrev inden for Natura 2000-området og binde den nuværende sydlige og nordlige forekomst af kalkoverdrev sammen.

Det Europæiske Fællesskab (EU), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljøministeriet har givet tilskud til hegningen med vandforsyning og fangfold.

 

Hvis du er interesseret i at skabe bedre natur på din ejendom, kan du grave et vandhul til glæde for frøer, fugle og flagermus.
Du kan også lade dyr græsse på engen eller overdrevet, det vil gavne både planter, insekter og fugle.

 

Vandhuller
Nye vandhuller giver hurtigt mere liv.

Du skal søge Svendborg Kommune om tilladelse, hvis du ønsker at grave et nyt vandhul eller oprense et eksisterende. Det gør du ved at bruge skemaet, som ligger under selvbetjening (til højre).

Hvis vandhullet skal etableres på en dyrket mark, behandler Svendborg Kommune ansøgningen efter planloven. Hvis du ønsker at oprense et vandhul, skal kommune give dispensation i forhold til naturbeskyttelsesloven.

Etablering af et havebassin under 100 m² kræver ingen tilladelse.

Når vandhullet er gravet, og der er indvandret naturligt plante- og dyreliv, vil vandhullet blive regnet som beskyttet, hvis det er over 100 m². Et beskyttet vandhul kan ikke nedlægges igen.

Læs mere om etablering af vandhuller i folderen "Lav et vandhul og få mere natur".
 

Græsning af enge, moser og overdrev
Enge, moser og overdrev, som afgræsses, rummer ofte et rigt plante- og dyreliv. Derfor er det vigtigt, at naturområder ikke får lov til at springe i skov og dermed mister sine naturværdier.

Man opnår den mest værdifulde og varierede natur, hvis området afgræsses med kreaturer. Antallet af dyr og græsningssæsonens længde afpasses efter området så vegetationen holdes lav og uden at den trædes op. Har man ikke mulighed for at få afgræsset arealet, kan man i stedet slå hø.

Svendborg Kommune kan - hvis området indeholder særlig værdifuld natur - give tilskud til etablering af hegn og eventuelt hjælpe med at finde dyr til afgræsning.

 

 

Lån Svendborg Kommunes grønne arealer
Svendborg Kommune ejer grønne områder, der - for at sikre den optimale pleje af naturarealerne - afgræsses med kvæg, får eller heste. Kommunen har ikke selv dyr, men stiller gerne sine indhegnede arealer gratis til rådighed for interesserede borgere eller græsningslav.

Hvis du er interesseret i at holde dyr på et af Svendborg Kommunes naturarealer, er du meget velkommen til at kontakte Center for Ejendomme og Teknisk Service.

 

Stier

Har du et privat område, hvor offentligheden gerne må få adgang, hører vi gerne fra dig. Kommunen kan lave vandrestier, skilte og sikre gode p-forhold.

 

Vådområder

For at begrænse udledningen af kvælstof til havet yder staten tilskud til etablering af vådområder. Ud over at fjerne forurening giver etablering af vådområder meget fin natur.

Svendborg Kommune hjælper gerne med at komme i gang med et vådområdeprojekt.