Punkt 6 Ny budgetmodel på dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Orientering om arbejdet med ny budgetmodel på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Med budgetforliget for 2019 blev det besluttet at indføre rammestyring som et generelt princip i Svendborg Kommune. Rammestyring medfører, at dagtilbudsområdet fra 2019 tildeles et fast budget med afsæt i forventet antal børn i Budget 2019.

 

Børne- og Ungeudvalget blev på mødet den 5. december orienteret om, at der er behov for at udarbejde en ny model for fordeling af budget til de enkelte dagtilbud, således at der ikke fordeles mere budget end den samlede ramme på dagtilbudsområdet. Udvalget blev endvidere orienteret om forventet proces for ny budgetmodel. 

 

Sekretariat og Dagtilbud har i samarbejde med Økonomi igangsat et arbejde med en ny budgetmodel til børnehuse. Budget til Dagplejen er hovedsageligt bundet op på lov og overenskomst, hvorfor rammestyring primært har konsekvenser for budgetmodel til dagtilbud med børnehuse.

 

Det forventes at en ny budgetmodel til dagtilbud med børnehuse indeholder følgende principper:

  • Tildeling med afsæt i forventet antal 0-2 årige og 3-5 årige
  • Grundbudget til understøttelse af små børnehuse
  • Socioøkonomisk budget til alle børnehuse
  • Børnehuse med flere afdelinger eller udegrupper gives et fast budget
  • Budget til ressourcepladser
  • Budget til ledelse og administration

 

Forslag til ny budgetmodel forventes fremlagt i Børne- og Ungeudvalget den 3. april med henblik på at blive sendt i høring. Den 12. juni fremlægges budgetmodellen til endelig beslutning. Ny budgetmodel træder i kraft fra 2020.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 16-01-2019

Taget til efterretning.