Punkt 4 Forslag fra SF vedrørende læringsplatforme på skolerne

Orientering om skolernes brug af læringsplatformen.

Direktionen indstiller,

• At forslaget fra SF og tilføjelsen fra Enhedslisten drøftes
• At orienteringen om brug af læringsplatformen tages til efterretning.

Byrådet besluttede den 27. november 2018 at oversende forslag fra SF om skolernes brug af læringsplatforme til behandling i Børne- og Ungeudvalget. Enhedslistens tilføjelse er ligeledes til behandling i Børne- og Ungeudvalget.

SF har foreslået, at

• Skolerne sættes fri af læringsplatforme, som fremover skal være et frivilligt valg
• Lærerne får mere frihed til at tilrettelægge undervisningen, som de finder det bedst
• Den store mængde kontrol af folkeskolen erstattes af tillid til fagpersonalet
• Der sættes fokus på trivsel og tid til den enkelte frem for målstyring og evalueringsskemaer

På byrådsmødet foreslog Enhedslisten som tilføjelse, at

• Byrådet opfordrer skolerne til i videst muligt omfang at lade lærerne afgøre, hvordan de opnår mål, og hvordan de vil formidle udbytte af undervisningen til forældrene/hjemmet.

Baggrund for skolernes anvendelse af læringsplatformen
I forlængelse af folkeskolereformen har KL og staten indgået aftale om et brugerportalsinitiativ, som skal sikre elever, forældre, lærere og skoleledere en samlet digital adgang til lokale it-systemer. Det overordnede formål med brugerportalsinitiativet er at sikre, at folkeskolen får etableret tidssvarende digitale læringsplatforme, som kan understøtte folkeskolens kerneopgave og målene i folkeskolereformen.

Jævnfør aftalen om kommunernes økonomi for 2015 skal alle folkeskoler ved udgangen af 2017 have en læringsplatform - i Svendborg anvendes ”MinUddannelse”.

Den fælleskommunale kommunikations- og samarbejdsplatform Aula er en del af aftalen mellem kommunerne og regeringen om et digitalt løft i folkeskolen.
Pr. 1. august 2019 erstatter Aula den nuværende platform Skoleintra på nationalt plan. Fra 2020 tages Aula tillige i brug på dagtilbudsområdet.
 

Læringsplatformens formål
Hovedformålet med læringsplatformen (MinUddannelse) er, at den skal udgøre den digitale understøttelse af arbejdet med læring i folkeskolen. Konkret skal læringsplatformen sikre, at elever, forældre, lærere og pædagoger får adgang til elevplaner, elevportfolier, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder med.
Lærere og pædagoger skal endvidere kunne se, planlægge, evaluere, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål, ligesom skoleledelsen skal have adgang til relevante områder på læringsplatformen.
Den digitale læringsplatform skal dermed rumme og samle de informationer og data, der giver viden om elevernes progression og trivsel. Samtidig skal denne viden kunne følge med en elev ved fx skoleskift, kommuneskift, og interne skift.

Krav til kommunernes brug af læringsplatforme fra Undervisningsministeriet
Elever, forældre, pædagogisk personale samt skoleledelsen skal have digital adgang til løbende information om elevens læring og trivsel, herunder resultater af nationale test.
Dette i form af blandt andet en elevplan, som skal opdateres mindst en gang årligt, elevportfolio og uddannelsesplan.
Elever og pædagogisk personale skal desuden have muligheden for at lave og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål.
En digital læringsplatform som MinUddannelse håndterer desuden kravene til overholdelse af persondatasikkerheden.
 

Det bemærkes i den forbindelse, at ministeriet i februar 2018 i et svar til Aarhus Kommune blandt andet har skrevet:
Det er op til de enkelte kommuner at beslutte, hvilken læringsplatform man vil anskaffe, og hvordan læringsplatformene skal bruges i praksis på den enkelte skole. Det er aftalt, at kommunerne skal anskaffe sig dem, men ikke i hvilket omfang, de skal anvendes. Det er op til kommunerne selv at vurdere. Det gælder fx i forhold til fag, funktioner, klasser, klassetrin mv.

Dette vil i praksis i de fleste kommuner ske via en læringsplatform, men dette er kommunens egen beslutning.

Processen med MinUddannelse i Svendborg
I Svendborg har implementeringen af MinUddannelse fundet sted decentralt, hvor det er op til den enkelte skole at bestemme tempi og grad af brugen.
SektorMED har løbende være inddraget og orienteret om processen, og besluttede den 15. juni 2017, at fokus skulle være på ensartethed (Hvad og hvordan opfyldes minimumskravene) og forskellighed (hvad kan skolerne selv beslutte).

Elevplanen skal kunne tilgås digitalt, og lovmæssigt indeholde tre dele: Mål, status og opfølgning.

1. Måldelen skal indeholde de individuelle mål for den enkelte elevs læring.
2. Statusdelen skal vise elevens fremskridt i forhold til målene.
3. Opfølgningsdelen skal beskrive hvordan og hvornår der skal følges op på målene.

Der er etableret et kommunalt netværk, bestående af repræsentanter fra skolerne, der sammen med Skoleafdelingen understøtter skolerne i brugen af MinUddannelse.

I sommeren 2018 udsendte Undervisningsministeriet fem pejlemærker for skolernes arbejde med Fælles Mål. Med lovændringerne er fokus i Fælles Mål blandt andet flyttet fra arbejdet med de mange videns- og færdighedsmål til de mere overordnede kompetencemål og kompetenceområder i fagene.

Disse ændringer medfører rum for anderledes og mere differentieret brug af læringsplatformen – og udbyderne er blevet bedt om at tilpasse læringsplatformen til lovgivningen. Det lokale arbejde i det kommunale netværk omkring MinUddannelse fokuserer på opgaven med at skabe elevplaner, der giver mening for elever, forældre og det pædagogiske personale, samtidig med at lovgivningen overholdes.
 

Målsætningen er, at MinUddannelse skal blive et fleksibelt og anvendelsesorienteret værktøj for såvel elever, forældre og lærere.
MinUddannelse er et supplement til den vigtige dialog mellem forældre, elever og det pædagogiske personale.
Det er op til den enkelte skole at anvende MinUddannelse, så det skaber værdi og mening, der passer til den enkelte skoles måde at arbejde på.

MinUddannelse understøtter den nødvendige datasikkerhed, der skal være omkring elevplaner samt planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Ligeledes opfyldes det lovgivningsmæssige krav om anvendelse af en digital platform.

Folkeskoleloven

Drøftet og orienteringen taget til efterretning.