Punkt 10 Evaluering og genforhandling af samarbejdsaftale med Team Danmark

Beslutningstema

C. drøftelsessag

Samarbejdsaftalen med Team Danmark udløber med udgangen af 2018, og skal derfor evalueres og genforhandles.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At evalueringen tages til efterretning
  • At udkast til ny samarbejdsaftale drøftes

Sagsfremstilling

Svendborg Kommune har haft status som Team Danmark elitekommune siden 2007. Samarbejdsaftalerne med Team Danmark er 4-årige, og den nuværende aftale udløber med udgangen af 2018. Aftalen er evalueret og der er udarbejdet et udkast til ny samarbejdsaftale for perioden 2019 til 2022.
Svendborg Kommune har i de tidligere aftaler haft særligt fokus på sport og uddannelse via idrætsskoler, sportsklasser og sportsakademi. Disse indsatser fortsætter i den nye samarbejdsaftale, og herudover er der særligt fokus på samarbejdet med og udviklingen af de prioriterede klubber gennem uddannelse og netværk.
De prioriterede sportsgrene vil i den kommende aftale være fodbold, håndbold, motocross, sejlsport, badminton, basketball, team gym og power tumbling.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er uændrede. Udgifterne fremgår af udkast til samarbejdsaftalen.

Lovgrundlag

Lov om Eliteidræt af 26. april 2004

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 08-10-2018

Evaluering taget til efterretning. Udkast til aftale drøftet.

Morten S. Petersen (løsgænger) var fraværende.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 10-10-2018

Taget til efterretning og drøftet udkast til ny samarbejdsaftale.

Dorthe Ullemose (O), Mette Kristensen (V) og Torben Frost (A) var fraværende.