Punkt 5 Budget 2019 - Budgetforligets rammebesparelser på Børne- og Ungeudvalgets område

Beslutningstema

Proces for udmøntning af rammebesparelse.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At proces for udmøntning af rammebesparelsen godkendes.

Sagsfremstilling

Budgetforlig for 2019 blev indgået den 20. september 2018, herunder forventning om formel godkendelse på Byrådets møde den 7. oktober 2018, i den forbindelse blev det besluttet, at det var nødvendigt med yderligere tiltag for at skabe balance i kommunens økonomi. Der blev derfor aftalt yderligere besparelser på 20 mio. kr. i 2019 og stigende i overslagsårene. Heraf udgør Børne- og Ungeudvalgets andel 5,4 mio. kr. i 2019, 6,5 mio. kr. i 2020 og 8,4 mio. kr. fra 2021 og frem.

 

Processen for udmøntning af rammebesparelserne foreslås at forløbe således:

Oktober: Udvalget drøfter og godkender processen for udmøntningen af rammebesparelsen.

November: Udvalget tager stilling til udmøntning af de konkrete besparelser på baggrund af eksisterende reduktionsforslag fra forårets finansieringskatalog og eventuelt nye forslag. Forslag der ikke tidligere er sendt i høring, sendes i høring med kort frist, således at høringssvarene kan forelægges på decembermødet.

December: Udvalget tager endelig beslutning om udmøntning af rammebesparelsen på udvalgets område.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Økonomien vil fremgå af de enkelte reduktionsforslag.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 10-10-2018

Godkendt.

Dorthe Ullemose (O) var fraværende.