Punkt 13 Budget 2013 - Svendborg Spildevand A/S

Beslutningstema

Økonomi

Svendborg Spildevand A/S har fremsendt et af bestyrelsen

godkendt budget 2013. Svendborg Kommune er prismyndighed. Taksterne

indstilles, jf. vedtægterne og kommunes ejerstrategi til godkendelse.

Byrådet skal, jf. § 3 i betalingsloven og § 16 i vandsektorloven,

godkende eller afvise de takster, som forsyningsselskabet fremsender (legalitetskontrol) og vedtage evt. lånegarantier.


Sagsfremstilling

Takstgodkendelse:

Takststrukturen er ændret. Der er indført et fast bidrag. Provenuet for fast og variabelt bidrag er fremskrevet med 2%

 

Det faste bidrag fastsættes til 160 kr. Den variable takst fastsættes til 28,4 kr./m³.

 

Tilslutningsbidraget stiger i 2013 fra 46.777,89 kr. til 46.945,64 kr.

 

Særbidrag er fremskrevet med 2%.

 

Samlet vil takstændringerne for en forbruger med 130 m³ afledt spildevand pr. år opleve en stigning på 2%.

 

Alle nævnte takster er eksklusiv moms.

 

Administrationen har i forbindelse med legalitetskontrol påset, at

  • Det fra Forsyningssekretariatet udmeldte prisloft er overholdt
  • "Hvile i sig selv" princippet er overholdt
  • Lovgivning og de øvrige forvaltningsretlige principper er overholdt.

 

Prisloft:

Forsyningssekretariatet har udmeldt et prisloft for Svendborg Spildevand

A/S på 34,59 kr./m³. Dette omregnes med den solgte mængde i 2011 på 2.737.533 m³ til en indtægtsramme på 94.701.463 kr. Af disse må driftsomkostningerne eksklusiv afskrivninger maksimalt udgøre 41,4 mio. kr. Svendborg Spildevand A/S budgetterer med driftsomkostninger eksklusiv afskrivninger på 37,9 mio. kr.

Prisloftet opdelt på over-/underdækning, investering, rente og drift vurderes derfor overholdt.

 

"Hvile i sig selv":

Det bærende princip om "hvile i sig selv" er overholdt - dvs. at der over en årrække er balance i forsyningsselskabets regnskab.

Betalingsvedtægt og Spildevandsplan:

Taksbladet overholder strukturen i betalingsvedtægten og de overordnede

rammer i Spildevandsplanen omkring fremtidige investeringer. Der er afsat betydelige beløb til investeringer i nye kloakeringer som følge af de forventede krav i den kommende spildevandsplan inklusiv et mindre efterslæb. 

 

Vejbidrag:

Vejbidrag udgør 8% af anlægsomkostningerne (ekskl. investeringer på renseanlæg). 

 

Investeringer:

Investeringsniveauet er markant øget som følge af gennemførelse af aktiviteter i henhold til: 

  • Spildevandsplanen, hvor der er afsat 74,9 mio. kr.,  til realisering af spildevandsplan 2013–2015, inklusiv efterslæb fra nuværende spildevandsplan.
  • Vandplaner, hvor der er afsat 79,6 mio. kr. til bassiner og kloakfornyelse i 2013–2015.
  • Klimatilpasning og ændret struktur for renseanlæg, hvor der er budgetteret med 17,3 mio. kr. i 2012–2015.
  • I overslagsårene 2016-2022 er der fastholdt et højt investeringsniveau.

 

Låneoptagelse:

Svendborg Spildevand A/S anmoder, jf. forretningsordenens afsnit 13.1 om, at Svendborg Byråd - i egenskab af ejer - godkender låneoptagelse i 2013 til Svendborg Spildevand A/S på 45 mio. kr.

 

Verserende skattesag:

Der er en verserende skattesag mellem selskaber stiftet i 2007 (herunder Svendborg Spildevand A/S) og SKAT om den skattemæssige værdiansættelse. Falder sagen ud til ugunst for vandsektoren vil det kunne medføre en omfattende skattebetaling med sigende takster til følge.

 

Implementering af intentionerne i ejerstrategien:

I relation til effektiviseringer er der i Svendborg Spildevand A/S budget fastsat en omkostningsreduktion på 7,6 % fra regnskab 2011 til budget 2013.

 

Øvrige budgetbemærkninger:

Bestyrelsen har valgt at lånefinansiere en større del af de fremtidige

investeringer frem for på et usikkert grundlag, at sætte taksterne væsentligt op. Bestyrelsen vil med indarbejdelse af den kommende

spildevandsplan (2013) skulle beslutte en ny fremtidig struktur på

spildevandsområdet, og herefter vil der kunne opnås et mere sikkert

billede af den fremtidige omkostningsstruktur, hvilket vil kvalificere

beslutningsgrundlaget for takstplanlægningen.

Økonomiske konsekvenser

For det indregnede lån i budgettet for 2012 på 45 mio. kr. anmodes

Svendborg Kommune om, at stille garanti over for Kommunekredit.

Selskabet betaler herfor til kommunen årligt 1 % af restgælden efter hidtidig praksis.

Lovgrundlag

Byrådet skal godkende selskabets takster og låneoptagelse, jf.

kommunestyrelsesloven.

Området er detaljeret reguleret efter:

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., jf.

lovbekendtgørelse 633 af 7. juni 2010 (med ændring v. Lov 718 af 25. juni 2010)

Bekendtgørelse om prisloftregulering mv. af vandsektoren BEK nr. 143 af

9. februar 2010. (med ændring v. BEK 266 af 31. marts 2011)

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Lov nr. 469 af

12. juni 2009 (med ændringer senest Lov 484 af 11. maj 2010)

Indstilling

Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalg og Byråd, at

  • taksterne, jf. fremlagte takstblad godkendes,
  • budgetlagt låneoptagelse på 45 mio. kr. godkendes, og at der stilles garanti herfor.

Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 10-12-2012

Anbefales. Flemming Madsen (A) og Birger Jensen (V) var inhabile og deltog ikke i sagens behandling.


Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2012

Indstilles.