Punkt 6 Opgavefordeling i de politiske udvalg

Beslutningstema

Beslutning om udvalgenes opgavefordeling.

 

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 16. juni 2012 en principmodel for udvalgsstrukturen. Den besluttede model består af 5 udvalg + netværk.

 

Efterfølgende er der arbejdet med forslag til en detaljeret udfyldelse af principmodellen.

 

Direktionen har arbejdet med flere forskellige modeller for den politiske organisering, men ud fra rammen 5 udvalg + netværk anbefaler direktionen én model. Modellen understøtter de demokratiske hensyn, idet den gør det gennemskueligt for borgerne/erhverslivet, hvor de skal gå hen for at komme i kontakt med den rette politiker. Endvidere understøtter denne model synergi og sammenhæng i de enkelte politiske udvalg. Den samler opgaver således at opgavemæssige gråzoner mindskes og der er en fordeling af opgaverne i udvalgene, som sikrer balance i tyngden af opgaver.

I vedlagte bilag er den nuværende politiske organisering og forslag til ny politisk organisering illustreret. Endvidere er de hensyn, som direktionen har lagt til grund, beskrevet og der er kommenteret samt vurderet på forslag til ny politisk organisering. Ligeledes er der i vedlagte bilag valgt også at beskrive andre modeller og betragtninger, som har været i spil, men som grundlæggende vurderes ikke at være fyldestgørende. Dette blandt andet ud fra den betragtning, at den udvalgsmæssige opgavetyngde – ud fra den nuværende kompetencefordelingsplan – ville blive skæv i de enkelte udvalg. Endvidere var der problemstillinger i forhold placering af opgaver, som ikke ville være placeret direkte logisk i forhold til borgernes/erhvervslivets indgang til politikerne (demokratiske hensyn) og opgavemæssige placeringer af opgaver, som ikke ville understøtte de lovgivningsmæssige intentioner.


Indstilling

Direktionen indstiller model 2, som model for opgavefordeling i de politiske udvalg.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2012

Økonomiudvalget besluttede, at der skal arbejdes videre med model 2. Administrationen fremlægger snarest et detaljeret forslag til, hvorledes den endelige politiske struktur kan tilrettelægges med dette afsæt. Økonomiudvalget understreger, at der ikke hermed er taget stilling til den administrative struktur. Udvalget ønsker, at der her udarbejdes forslag til en yderligere udgiftsreduktion på ledelse