Punkt 5 Skolernes ferieplan for 2020/21

Beslutningstema

Godkendelse af skolernes ferieplan for skoleårene 2020/21.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At Børne- og Ungeudvalget indstiller skolernes ferieplaner for skoleåret 2020/21 til godkendelse
  • At ferieplanen oversendes til behandling i Økonomiudvalget og beslutning i Byrådet

Sagsfremstilling

Ifølge folkeskolelovens § 14a fremgår det, at

  • Skoleåret begynder den 1. august
  • Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni
  • Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse
  • Det er ikke muligt at delegere beslutningen til et kommunalt udvalg, den kommunale forvaltning eller skolelederne

Dette betyder, at der ikke kan placeres skoledage i juli måned.


Ferieplanen har været til udtalelse i skolebestyrelserne og elevforum.

Skolebestyrelserne (undtaget Ørkildskolen) og elevforum anbefaler ferieplanen.

Skolebestyrelsen ved Ørkildskolen mener, at juleferien er for lang. De ønsker, at juleferien rykkes, så den starter og slutter senere.


Der vedlægges ferieplan for skoleårene 2019/20 og 2020/21.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 07-03-2018

Godkendt og indstilles.

Dorthe Ullemose (O) var fraværende, Jens Munk (O) deltog som suppleant.