Punkt 2 Budgetopfølgning for Børne- og Ungeudvalget pr. 31. marts 2018

Beslutningstema

Budgetopfølgning fra Børne- og Ungeudvalget pr. marts 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At budgetopfølgningen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen for udvalget for Børne- og Ungeudvalget pr. marts 2018 forelægges på udvalgsmødet. Budgetopfølgningen vedlægges som bilag.


Der forventes et samlet merforbrug på 14,3 mio. kr. Merforbruget fordeler sig på:


Serviceudgifter:

Skoleområdet med et mindreforbrug på 10,7

Dagtilbudsområdet med et merforbrug på 1,1 mio. kr.

Familie og Uddannelse med et merforbrug på 12,2 mio. kr.

Ikke indfriet rammebesparelse budget 2017 med et merforbrug på 1,7 mio. kr.


Herudover har økonomiudvalget den 20. marts 2018 besluttet udvalgsfordeling af den negative pulje, som hidtil har været budgetlagt under Økonomiudvalgets ramme, som et forventet mindreforbrug på serviceudgifterne for kommunen samlet set. Fordelingen blev foretaget på baggrund af overførsler fra regnskab 2016 til budget 2018. Børne- og Ungeudvalgets andel af denne pulje udgør -12,2 mio. kr.


Overførseludgifter:

Familie og Uddannelse med et mindreforbrug på 2,2 mio. kr.


Direktionen henleder opmærksomheden på, at der i 2018 er en styringsmæssig udfordring i forhold til overholdelse af kommunens serviceramme med forventet knap 40 mio. kr. Endvidere forventes anlægsforbruget godt 30. mio. kr. højere end vedtaget budget. Dette vil, trods forventede lavere overførselsudgifter, medføre et betydeligt kassetræk på en i forvejen beskeden likviditet.


På baggrund af dette vil Direktionen indstille til Økonomiudvalget, at der i 2018 fortsat er en stram økonomisk styring indeholdende:

  • Fortsat ihærdig indsats på de områder, der udgiftsmæssigt er udfordret.
  • Generel økonomisk tilbageholdenhed, således at det alene er absolut uomgængelige udgifter, der afholdes i 2018.
  • Anlægsudgifter revurderes og udskydes med henblik på at alene uomgængelige og absolut nødvendige udgifter afholdes i 2018. Hertil bør ejendomssalget intensiveres for at styrke likviditeten.
  • På baggrund af koncernrapporten pr. 30. juni 2018 forelægger Direktionen udviklingen for Økonomiudvalget.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Fremgår af vedlagte bilag

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 16-05-2018

Taget til efterretning.