Punkt 14 Status på genvurdering af vederlag på Plejefamilieområdet

Beslutningstema

Orientering om status på genvurdering af vederlag på plejefamilieområdet i Familieafdelingen

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At orientering tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Proces vedrørende genvurdering af plejevederlag blev igangsat i foråret, hvor 70 plejefamilier deltog i fællesmøde. Siden er der i alt genvurderet plejeforhold for 81 børn. Der skal genvurderes vederlag på yderligere 21 børn inden udgangen af marts 2019.
 

Plejevederlagene for de 81 børn udgjorde før genvurderingen samlet 528 vederlag, svarende til en helårsudgift på 26,8  mio.

Efter genvurderingen udgør plejevederlagene samlet 513,5 vederlag, svarende til en helårsudgift på 26,0 mio. kr.
 

Der har generelt været en god og konstruktiv dialog med plejefamilierne omkring kravene til opgaven og barnets støttebehov.

Lovgrundlag

Lov om Socialservice

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 05-12-2018

Taget til efterretning.