Punkt 2 Regnskab 2014 - Drifts- og anlægsoverførsler

Beslutningstema

Godkendelse af drifts- og anlægsoverførsler fra 2014 til 2015 og Budget 2016.

Indstilling

Direktionen anbefaler, at:

  • Der genbevilliges 4,9 mio. kr. til drift 2015.
  • Driftsoverførsler på 30,4 mio. kr. indgår i driftsbudget 2016.
  • Der overføres uforbrugte anlægsbevillinger til 2015 på 51,9 mio. kr.
  • Der overføres et restbudget vedr. renter og kursregulering på 37,0 mio. kr.
  • Der overføres et restbudget vedr. udskudt låneoptagelse og deponering på -52,7 mio. kr.
  • Restbudget uden overførselsadgang på 37,5 mio. kr. (primært indkomstoverførsler og demografi) og 7,9 mio. kr. af overførsel til 2016 under Børn og  Unge omplaceres / bevilges / frigives til:
    • Finansiering 2015, med 34,2 mio.kr.
    • Drift 2015, med 4,5 mio. kr.
    • Indkomstoverførsler 2015, med, 1,8 mio. kr.
    • Anlæg 2015, med 8,0 mio. kr.
    • Drift 2016, med -11,0 mio. kr.

Sagsfremstilling

Som led i regnskabsaflæggelsen 2014, fremlægges drifts- og anlægsoverførsler til henholdsvis 2015 og Budget 2016 (genbevilling).

 

Som udgangspunkt opgøres drifts- og anlægsoverførsler således:

  • Mindreforbrug på drift pr. udvalg overføres til budget 2016.
  • Statsfinansierede puljemidler med særskilt revisionspåtegning og evt. merforbrug på drift overføres til 2015.
  • Restbevillinger for ikke afsluttede anlæg overføres til 2015. 

Serviceudgifterne 2014 udviser et samlet mindreforbrug på 46,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvoraf ca. 4,9 mio. kr. søges overført til 2015 og 30,4 mio. kr. til budget 2016.

 

Anlægsudgifterne 2014 udviser et samlet mindreforbrug på 54,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvoraf ca. 51,9 mio. kr. søges overført til 2015.

 

Endvidere søges ca. 37,0 mio. kr. vedr. renter og kursregulering og -52,7 mio. kr. vedr. deponering og udskudt låneoptagelse, netto -15,7 mio. kr. overført til 2015. 

 

Der resterer herefter et restbudget på 37,5 mio. kr. vedr. drift (hovedsageligt demografi og indkomstoverførsler), renter og finansiering, samt anlæg.

 

Restbudgettet på 37,5 mio. og 7,9 mio. af overførsel til 2016 under Børn og Unge vedr. specialundervisning (3,5 mio. kr.), STU (2,4 mio. kr.) og Familieområdet (4,0 mio. kr.) – i alt 45,4 mio. kr. forslås anvendt til følgende bevillinger:

 

2015 (42,0 mio. kr.):
  • 0,4 mio. kr. til anlæg 2015 vedr. forventet merudgift for Fremtidsfabrikken.
  • 0,3 mio. kr. til anlæg 2015 vedr. Havneudvikling - Væg på Frederiksøen.
  • 1,9 mio. kr. afsættes i 2015 til endelig slutafregning af aktivitetsbaseret medfinansiering 2014.
  • 1,3 mio. kr. afsættes i 2015 vedr. balanceordning til anlæg - Den Grønne Tråd
  • 24,0 mio. kr. afsættes i 2015 vedr. forventet negativ efterregulering på beskæftigelsestilskud.
  • 10,2 mio. kr. afsættes i 2015 vedr. budgetgaranti/reduktion af salgspuljer på anlæg. 
  • 3,9 mio. kr. rest effektiviseringspulje 2015.

2016 (3,4 mio. kr.):

  • Ældreområdets negative overførsel til 2016 (mellemkommunal takstnedsættelse på plejecenterområdet), nedjusteres med 4,0 mio. kr.
  • Befordring (BU / MKT), netto mindreforbrug 1,0 mio. kr. medgår til finansiering.
  • BU – af overførselsskema fremgår en overførsel på 2,158 mio. kr. til 2016
  • MKT – af overførselsskema fremgår overførsler på -1,121 mio. kr. til 2016
  • 0,5 mio. kr. til drift 2016 vedr. byggesagsgebyrer.
  • 0,4 mio. kr. overføres til drift 2016 vedr. Fremtidsfabrikken (underskud i 2014 pga. senere opstart)
  • 0,5 mio. kr. tilbageføres fra drift 2016 vedr. tillægsbevilling for Havn i 2014 (overskud i 2014).

Herudover foreslås følgende budgetomplaceringer:

  • 6,3 mio. kr. fra prioriteringspulje og desktopstrategi overføres fra driftsoverførsel 2016 (ØKU) til anlæg 2015.
  • Af overførslerne til 2016 indgår en merudgift på 0,5 mio. kr. til lærearbejdspladser (BU) som overføres til anlæg 2015.
  • 0,2 mio. kr. overføres fra Beredskabs drift 2016 til anlæg 2015 vedr. nyttejob.

 

De samlede drifts- og anlægsoverførsler / -bevillinger til 2015 og Budget 2016 udgør herefter i alt 109,0 mio. kr. 

 

Direktionsnotat om overførsler er vedlagt.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Den samlede genbevilling/omplacering/frigivelse udgør 89,6 mio. kr. for 2015, hvoraf ca. 9,4 mio. kr. påvirker kommunens samlede serviceramme for 2015, finansiering / renter / kursregulering / deponering / udskudt låneoptagelse og indkomstoverførsel 20,3 mio. kr. i 2015, og anlægsrammen for 2015 ca. 59,9 mio. kr.  

 

Endvidere øges servicerammen for budget 2016 med 19,4 mio. kr.

Lovgrundlag

Kommunens bevillingsregler.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-04-2015

Indstilles.

Liste A og F var imod, idet man ønsker, at rammebesparelsen på udvalgene på 7,3 mio. kr. i forbindelse med budgetproceduren for 2016 annulleres, da kommunens økonomi er markant stærkere end tidligere anslået.

Liste Ø var imod, idet man ønskede at overskuddet skulle afsættes til at afblæse grønthøsterbesparelsen (effektivisering) og de kommende rammebesparelser i 2016.

Beslutning i Byrådet den 28-04-2015

Godkendt. Liste A, F og T var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra Økonomiudvalget. Liste Ø var imod med henvisning til egen mindretalsudtalelse fra Økonomiudvalget.


Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som suppleant deltog Steen Tinning (B).