Punkt 11 Bevæg dig for livet

Beslutningstema


C: Drøftelsessag.

Svendborg Kommunes Visionsaftale med DGI/DIF som Bevæg dig for livet – visionskommune 2018-2022


Drøftelse af Svendborg Kommunes visionsaftale som Bevæg dig for livet – visionskommune 2018-2022.

Indstilling

Direktionen indstiller, at


  • Udvalget drøfter aftalegrundlaget, herunder målgrupper og indsatsområder.

Sagsfremstilling

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har en fælles vision om, at 75% af befolkningen i 2025 skal være fysisk aktive, og heraf 50 % i en forening. Det betyder på landsplan, at der i 2025 skal være mindst 600.000 flere danskere, der dyrker idræt og motion og mindst 325.000 flere skal dyrke idræt og motion i en forening.


Som led i at opfylde visionen har DIF og DGI taget initiativ til at indgå partnerskabsaftaler med 15 kommuner - såkaldte visionskommuner. Hensigten med samarbejdet er at højne idrætsdeltagelsen og den generelle fysiske aktivitet for alle befolkningsgrupper, med fokus på de målgrupper og områder, hvor der i dag er mindst fysisk aktivitet.


Svendborg Kommune har på tværs af forvaltningsområder og i samarbejde med DGI/DIF udfærdiget et aftalegrundlag.


Med Visionsaftalen er det målet at øge den fysiske aktivitet med 3.600 borgere i Svendborg Kommune.


Indsatserne i visionsaftalen er som følgende:


Indsatsbeskrivelser:

  • Foreningsudvikling
  • Udvikling af rum og rammer for idræt og bevægelse

 

Nye målgrupper ind i idrætten:

  • Teenagere og unge voksne – frafald fra idrætten
  • Børnefamilier
  • Socialt sårbare og udsatte målgrupper
  • Seniorer 60+
  • Idræt og bevægelse løfter sundheden

 

Projektet gennemføres på tværs af forvaltningsområder.


Aftalegrundlaget er til drøftelse i følgende stående udvalg:

  • Økonomiudvalget
  • Børne- og Ungeudvalget
  • Kultur- og Fritidsudvalget
  • Social- og Sundhedsudvalget
  • Teknik- og Erhvervsudvalget
  • Miljø- og Naturudvalget

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der er afsat 250.000 kr. årligt i perioden 2018-2022 til projektet. Midlerne dækker udgifter til en projektleder. Finansieringen er betinget af, at DGI/DIF tilsammen bidrager med 250.000 kr. årligt.


Der vil løbende blive ansøgt fonde og puljer til de specifikke indsatsområder og projekter i visionsaftalen.

Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 03-04-2018

Drøftet.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 04-04-2018

Drøftet aftalegrundlaget med anbefaling af, at indsatsområder udvides med den åbne skole. Ridestier tilføjes afsnittet vedr. Udvikling af rum og rammer for idrætten i Svendborg Kommune.