Punkt 7 STU tilbud på bo- og aflastningstilbud i Tankefuld

Beslutningstema

Orientering om flytning af midlertidigt STU tilbud fra Byhaveskolen til det kommende bo- og aflastningstilbud i Tankefuld.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At udvalget tager orientering om flytning af midlertidigt STU tilbud fra Byhaveskolen til det kommende bo- og aflastningstilbud i Tankefuld, for målgruppen af unge med multiple funktionsnedsættelser, til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget har den 14. august 2017 taget etablering af midlertidigt STU tilbud på Byhaveskolen til efterretning. Det er nu blevet besluttet, at det midlertidige STU tilbud flyttes til det kommende bo- og aflastningstilbud i Tankefuld med opstart fra skoleåret 2018/2019.


STU tilbuddet vil fortsat være forankret hos CSV Sydfyn med ledelse og undervisningspersonale herfra.


Målgruppen er unge med multiple funktionsnedsættelser og består på nuværende tidspunkt af 2 elever. Begge elever vil ved opstart være anbragt på det kommende botilbud i Tankefuld og vil således blive undervist i eget hjem eller i umiddelbar tilknytning hertil.


Der har været afholdt møde med forældrene til de berørte unge, hvor rammer for den fremtidige STU undervisning og den forestående flytteproces blev forelagt for og drøftet med forældrene. Forældrene havde efterfølgende ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lovbek. nr. 783 af 15. juni 2015 om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.


Bek. nr. 739 af 3. juni 2016 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 04-04-2018

Taget til efterretning.