Punkt 4 Alternativer til Svendborg Heldagsskole

Beslutningstema

Alternativer til Svendborg Heldagsskole.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At udvalget træffer beslutning om det videre forløb, idet der kan peges på følgende muligheder:
    1. Der arbejdes videre med alternativer til Svendborg Heldagsskole, herunder en yderligere belysning af behandlingstilbud, elevgrundlag, befordring, økonomi, organisering og personale, fysiske rammer samt konsekvenser for den samlede struktur og en vurdering af realiserbarheden.

2. Der arbejdes ikke videre med alternativer til Svendborg Heldagsskole på det nuværende grundlag. Der gennemføres en ekstern evaluering af den samlede specialstruktur i efteråret 2019. Administrationen kan anbefale denne mulighed. 

Sagsfremstilling

Af budgetforliget for budget 2018-2021 fremgår, at administrationen skal udarbejde modeller for, hvorledes de opgaver, der i dag løses af Svendborg Heldagsskole, alternativt kan håndteres.


Den nuværende struktur på specialundervisningsområdet blev besluttet på mødet i Byrådet den 31. maj 2016 med virkning fra den 1. august 2016 jf. bilag 1.


I tilknytning til strukturen etableres kompetencenetværk, i form af en vidensbank, som udvikler og fastholder viden og kompetencer til indsatser i forhold til målgruppen på skoleområdet (bilag 2).


Med virkning fra den 1. august 2018 vil den tidligere struktur være endeligt udfaset, og den nye struktur endeligt etableret.


Der foreligger i sagens natur ikke på nuværende tidspunkt en evaluering af den nye specialstruktur.


Udvalget for Børn og Unge besluttede på mødet den 8. maj 2017, at der skal gennemføres en større evaluering i efteråret 2019.


Struktur for specialtilbud pr. 1. august 2016

Strukturen på specialområdet er baseret på en opdeling af elevernes udfordringer i tre områder:

  1. Børn og unge med udviklingsforstyrrelser.
  2. Børn og unge med forsinket udvikling.
  3. Børn og unge med udfordringer på det socioemotionelle område.

Inden for hvert område er der tilbud baseret på graden af elevens vanskeligheder.

  1. Inden for rammerne af almenundervisningen på distriktsskolen.
  2. Segregering i tilknytning til almenområdet.
  3. Segregering i særligt specialtilbud.

Overblik er vedhæftet i bilag 3.


Svendborg Heldagsskole

På Svendborg Heldagsskole går børn og unge med udfordringer på det socioemotionelle område i alderen 7-18 år (bilag 4).


Børn og unge med udfordringer på det socioemotionelle område har tilknytningsforstyrrelser i forskellig grad. En stor del af dem er diagnosticerede i Børne- og Ungdomspsykiatrien (for eksempel ”reaktiv tilknytningsforstyrrelse”). Vanskelighederne hos eleverne stammer hovedsageligt fra skader opstået i relation med voksne i de tidlige leveår.


Eleverne på Svendborg Heldagsskole er i et fuldt segregeret tilbud, da de fleste har massive sociale problemer og har i mange tilfælde været så socialt udfordret, at de har været isoleret i både skole- og fritidssituationen.


Eleverne har generelt et følelsesmæssigt udviklingsniveau svarende til mellem 0 og 2 år.


Der har ofte været iværksat mange foranstaltninger forud, spændende fra anbringelse uden for hjemmet til specialundervisning af forskellig art.


Den 1. januar 2018 var der 41 elever på Svendborg Heldagsskole fordelt på første til niende klassetrin. To af eleverne fra andre kommuner.


Der er tale om en egentlig visitation til heldagskolen, da tilbuddet også omfatter behandlingstilbud efter Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1, som omfatter ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.


Der er fokus på en helhedsorienteret indsats i opgaveløsningen.


I starten af 2018 er der foretaget en opstramning af visiteringsprocedurerne samt udskrivningsprocedurerne. Fremadrettet vil være et øget fagligt fokus i visiteringen til heldagskolen – herunder et særligt fokus på opfølgningen og eventuel afslutning af indsatsen.


Der er endvidere sket en professionalisering af behandlingsarbejdet og det pædagogiske arbejde i forhold til den ændring i målgruppen, der fandt sted samtidigt med indførelsen af den nye specialstruktur. Som led heri er der blevet tilknyttet en fast psykologbetjening fra PPR. Psykologen varetager en række opgaver i forhold til eleverne, deres familier samt de professionelle voksne på heldagskolen.


Alternativer til Svendborg Heldagsskole

Administrationen har udarbejdet to alternativer til Svendborg Heldagsskole.


Arbejdet tager udgangspunkt i principperne bag den nuværende struktur på specialområdet. Principperne vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i april og maj 2015 tager udgangspunkt i pædagogisk bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og fysisk nærhed mellem specialområdet og almenområdet (bilag 5).

 

I modellerne udgår Svendborg Heldagsskole af specialtilbudsstrukturen og nedlægges med virkning pr. 1. august 2019 jf. bilag 6.

 

De tre privattilbud i Svendborg Kommune – Heldagsskolen Kernen, Om Tanken samt opholdsstedet Eggertshus – vil fortsat indgå, som et supplement til specialstrukturen.

 

Model A – Opdeling i fire specialområder

Med særligt udgangspunkt i det fysiske nærhedsprincip mellem specialområdet og almenområdet, har administrationen udarbejdet en model, hvor specialtilbuddet opdeles i fire specialundervisningsområder.

 

Områderne struktureres på baggrund af geografi samt den nuværende skolestruktur, hvor skoledistrikterne og de dertilhørende overbygninger samles i samme specialtilbudsområde.

 

Specialområde 1:

0. - 6. klasse:  Tved Skole, Ørkildskolen og Thurø skole

7. - 10. klasse:  Nymarkskolen

 

Specialområde 2:

0. - 6. klasse:  Vestre Skole

0. - 9. klasse:  Rantzausminde Skole og Tåsingeskolen

 

Specialområde 3:

0. - 9. klasse:  Stokkebækskolen og Skårup Skole

 

Specialområde 4:

0. - 9. klasse:  Issø-skolen og Vestermarkskolen

 

I modellen samles eleverne i Skårup Skoles heldagsklasse og Tåsingeskolens heldagsklasse i samme specialtilbud med eleverne fra Svendborg Heldagsskole, fordelt på de 4 specialområder.

 

Den 1. januar 2018 var der 23 elever i Skårup Skoles heldagsklasse fordelt på første til sjette klasse, og 7 elever på Tåsingeskolens heldagsklasse, Broen, fordelt på syvende til ottende klasse jf. bilag 7.

 

Specialtilbuddet skal kunne tilpasse sig øget inklusion og have en volumen, der kan håndtere udsving i elevtal og pædagogisk behov.

 

En vis volumen i elevtallet er en forudsætning for et dynamisk pædagogisk miljø og for at kunne fastholde og udvikle kompetencerne i specialtilbuddet.

 

I bilag 8 ses et geografisk overblik over specialområderne i model A.

 

Pædagogisk bæredygtighed

I model A er homogeniteten i elevernes alder og udviklingstrin udfordret, hvilket ikke kun kan påvirke børnene i dagligdagen, men også erfaringsmæssigt kan tilskynde forældrenes manglende accept af tilbuddet.

 

Børnene kan have svært ved at se sig selv i sammenhæng med andre børn, der ikke er jævnaldrende eller på samme udviklingstrin, hvilket kan udfordre trivslen.

 

Forventeligt vil der være begrænsede muligheder for, at personalet kan skabe udviklingsrum for den enkelte elev i en aldersmæssigt uhomogen gruppe.

 

Økonomisk bæredygtighed

Der skal være et vist antal elever for at være et økonomisk bæredygtigt tilbud.

 

I model A er volumen sårbar i specialtilbuddet, da der skal være den fornødne fleksibilitet i de fysiske rammer til udsving i elevantallet.

 

Fysisk nærhed mellem specialområdet og almenområdet

I model A vil den fysiske nærhed mellem specialtilbuddet og almenområdet forøges.


Forventningen er, at volumen vil være lille i specialområderne, og spredningen i fordelingen af elever på alder samt klassetrin stor. Det store aldersspænd i elevgruppen kan være med til, at reducere mulighed for børnene kan danne kammeratskaber og påvirke deres trivsel i en negativt retning.

 

Model B – Opdeling i to specialområder

Med udgangspunkt i det fysiske nærhedsprincip, har administrationen udarbejdet en model, som tager udgangspunkt i volumen. Specialtilbuddet opdeles i to specialundervisningsområder.

 

Områderne struktureres på baggrund af geografi samt den nuværende skolestruktur, hvor skoledistrikterne og de dertilhørende overbygninger samles i samme specialtilbudsområde.

 

Specialundervisningsområde Øst:

0. - 6. klasse:  Tved Skole, Ørkildskolen og Thurø skole

0. - 9. klasse:  Stokkebækskolen og Skårup Skole

7. - 10. klasse:  Nymarkskolen

 

Specialundervisningsområde Vest:

0. - 6. klasse:  Vestre Skole

0. - 9. klasse:  Issø-skolen, Vestermarkskolen, Rantzausminde Skole og Tåsingeskolen

 

I bilag 9 ses et geografisk overblik over specialområderne i model B.

 

Pædagogisk bæredygtighed

I model B vil der forventeligt være en højere grad af pædagogisk bæredygtighed og udvikling af specialviden i specialtilbuddet end i model A. Dog vil homogeniteten i elevernes alder og udviklingstrin være udfordret.

 

Økonomisk bæredygtighed

Der skal være et vist antal elever for at være et økonomisk bæredygtigt tilbud.

 

I model B er volumen sårbar i specialtilbuddet, da der skal være den fornødne fleksibilitet i de fysiske rammer til udsving i elevantallet.

 

Fysisk nærhed mellem specialområdet og almenområdet

I model B vil nærheden til almenområdet forøges.


Punkter til yderligere belysning

Punkterne herunder er kort skitseret og skal yderligere belyses i tilfælde af valg af alternativ til Svendborg Heldagsskole.


Eleverne

De nuværende elever på Svendborg Heldagsskole skal gennemgås individuelt i forhold til målgruppen for de fremtidige specialtilbud. I denne visitation skal der tages højde for de individuelle forhold for den enkelte elev – herunder alder, vurdering af specialpædagogiske behov i specialtilbuddet og/eller i overgangsordninger. Det er visitationsudvalget, der træffer afgørelse i tæt samarbejde med forældrene.


For enkelte elever vil det ikke være en hensigtsmæssig løsning at blive tilbageført til den skole, den klasse og de fællesskaber, hvor eleverne enten har mistrives, haft uhensigtsmæssige hændelser eller lignende.


Behandlingstilbud

Der skal ske en afklaring i forhold til behandlingstilbuddet på Svendborg Heldagsskole. Det skal blandt andet belyses, hvorvidt behandlingstilbuddet skal være en del af det nye specialtilbud eller organiseres anderledes.

 

Befordring

Der skal foretages beregninger i forhold til befordring for at klarlægge eventuelle udgifter eller besparelser hertil.


Organisering og personale

Der skal igangsættes en proces i forhold til organiseringen, rekruttering af medarbejdere med de rette kompetencer samt kompetenceudvikling til det nye specialtilbud.


Økonomi

Finansiering, økonomitildeling til de nye specialtilbud samt behandlingsdelen med mere skal belyses, således at der er klarhed over de økonomiske konsekvenser af processen.


Fysiske rammer

Der er ikke i det ovenstående taget højde for eller stilling til mulighederne i forhold til fysisk placering eller fysiske rammer – herunder udgifter til etablering af nye specialtilbud samt antallet af elevpladser pr. specialtilbud.


Struktur på specialområdet

Der skal foretages en vurdering af konsekvenserne for den samlede struktur på specialundervisningsområdet.


Det videre forløb

Der kan peges på to muligheder i forhold til det videre forløb:

  1. Der arbejdes videre med alternativer til Svendborg Heldagsskole, herunder en yderligere belysning af behandlingstilbud, elevgrundlag, befordring, økonomi, organisering og personale, fysiske rammer samt konsekvenser for den samlede struktur og en vurdering af realiserbarheden.
  2. Der arbejdes ikke videre med alternativer til Svendborg Heldagsskole på det nuværende grundlag. Der gennemføres en ekstern evaluering af den samlede specialstruktur i efteråret 2019. Administrationen kan anbefale denne mulighed. 

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Svendborg Heldagsskoles forventede budget i 2018 er 15.434.355 kr., inklusiv overførsel fra 2016 på 851.653 kr. Der er budgetteret med 39 elever efter elevtal pr. 5. september 2017.


Derudover er der et budget på 1.119.236 kr. for budget 2018 vedrørende befordring af elever i Heldagsskolen.


Heldagsskolens budget er finansieret med 45% fra skoledel og 55% fra socialdel, ifølge fordeling af budget 2018.


Taksterne i 2018 for elever i Skårup Skoles heldagsklasse og Tåsingeskolens heldagsklasse er 130.193 kr. for skoledelen og 118.194 kr. for socialdelen.


Som nævnt tidligere i sagsfremstillingen er der endnu ikke gennemført en større evaluering af den nuværende specialstruktur.


Der skal foretages en vurdering af konsekvenserne for den samlede struktur på specialundervisningsområdet i tilfælde af valg af alternativ til Svendborg Heldagsskole.


Administrationen vil i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingen foretage de nødvendige vurderinger af udgifterne ved etablering af de nye specialtilbud samt den økonomiske fordeling.

Lovgrundlag

Lov om socialservice og lov om folkeskolen.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 04-04-2018

Der arbejdes ikke videre med alternativer til Svendborg Heldagsskole på det nuværende grundlag. Der gennemføres en ekstern evaluering af den samlede specialstruktur i efteråret 2019.