Punkt 3 Finansieringskatalog på Børne- og Ungeudvalgets område

Beslutningstema

Orientering om finansieringskataloget vedrørende budget 2019 på Børne- og Ungeudvalgets område.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At finansieringskataloget på Børne- og Ungeudvalgets område tages til efterretning og sendes i høring i 3 uger.

Sagsfremstilling

Jævnfør budgetproceduren for budget 2019 får udvalget på mødet i april forelagt administrationens finansieringskatalog på Børne- og Ungeudvalgets område til orientering. Kataloget sendes herefter i høring i 3 uger fra den 6. april 2018 til den 30. april 2018.


På udvalgets møde den 16. maj 2018 vil de indkomne høringssvar blive forelagt, hvorefter det samlede materiale med eventuelle bemærkninger fra udvalget oversendes til Økonomiudvalgets møde den 22. maj 2018.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Børne- og Ungeudvalgets andel af kommunens samlede finansieringskatalog på 134 mio. kr. udgør 39,4 mio. kr. i 2020 hvor der er fuld gennemslag på reduktionsforslagene.


De økonomiske konsekvenser fremgår af de enkelte reduktionsforslag i finansieringskataloget.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 04-04-2018

Til efterretning og sendes i høring.