Punkt 2 Fagudvalgsberetning 2017 - Børne-og ungeudvalget

Beslutningstema

Udvalgets bidrag til regnskab og fagudvalgsberetning 2017

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • At udvalgets bidrag til regnskab 2017 og årsberetning 2017 fremsendes til endelig godkendelse i Byrådet.
  • At udvalget godkender forslag til finansiering af udvalgets andel på 3 mio.kr. af kommunens samlede udfordringer på ca. 30 mio.kr. jf. sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Børne- og Ungeudvalgets bidrag til årsberetningen 2017 foreligger til godkendelse.


På grund af den ændrede udvalgsstruktur fra 2018 forelægges fagudvalgenes beretninger samlet for Svendborg Kommune.


Årsberetningen indeholder økonomiske oversigter på politikområdeniveau samt beskrivelser, nøgletal og opfølgning på mål under ”Hvad nåede vi i 2017”.


Regnskabsresultatet:

Serviceudgifter.


Regnskab 2017 udgør 962,6 mio. kr., som holdt op mod et korrigeret budget på 950 mio. kr., medfører et merforbrug på 12,6 mio. kr. Merforbruget fordeler sig som følger:


Skoleområdet med et mindreforbrug på 15,1 mio. kr.

Dagtilbudsområdet med et merforbrug på 5,7 mio. kr.

Familie- og Uddannelse med et merforbrug på 21,9 mio. kr.


Overførselsudgifter.


Regnskab 2017 udgør 2,7 mio. kr., som holdt op mod et korrigeret budget på 4,7 mio. kr., medfører et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.


For nærmere beskrivelse henvises til årsberetningen for Børne- og Ungeudvalget.


Efter opgørelse af overførslerne for hele kommunen er der konstateret særlige økonomiske udfordringer på godt 30. mio. kr. vedrørende Familieafdelingen, arbejdsskader og Fremtidsfabrikkerne.


Økonomiudvalget har den 20. marts indstillet til Byrådet, at finansiere regnskabsudfordringen ved blandt andet at nedskrive driftsoverførsler på områder med overskud.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Jævnfør kommunens overførselsregler overføres til efterfølgende regnskabsår som nedenstående:


Til år 2018

Der overføres 9,5 mio. kr. efter indarbejdelse af fælles finansiering af udfordringer, hvor Familieafdelingens overførsel på 22,5 mio. kr. er finansieret og der er indlagt 3,0 mio. kr. som udvalget selv skal finansiere.


De 3 mio. kr. foreslås finansieret på følgende måde:

Skoleområdet med 0,4 mio. kr. på Central SFO-konto, hvor mindreforbruget skyldes, at der er færre børn i SFO i skoleåret 2017/2018.


PPR med 0,6 mio.kr. hvoraf hovedparten af mindreforbruget er på kørsel af elever til specialundervisning.


Dagtilbudsområdet med 0,2 mio.kr. i uforbrugte midler på kontoen til garantitildeling.


På Familie og Uddannelse med 0,7 mio.kr. som er mindreforbrug på projekt fokus. Der er afsat 1,5 mio.kr. til projektet i 2018 og fra 2019 og frem 0,5 mio.kr.


Restbeløb på 1,1 mio.kr. overføres til udvalgets samlede ramme i 2018 og søges finansieret i forbindelse med regnskab 2018.


Til år 2019

Der overføres 0,8 mio. kr. vedr. Rammeinstitutioner. Overførslen skal bruges til takstnedsættelse i 2019 jf. Regionens Rammeaftale.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 04-04-2018

Indstilles og godkendt.