Punkt 12 Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. ansøgning garanti for lån

Beslutningstema

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for lån på 15 mio. kr.

Indstilling

Direktionen indstiller:

  • At der stilles kommunegaranti for lån på 15 mio. kr. til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. til nyanlæg og renovering i 2014.
  • At der i givet fald efter gældende praksis opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 0,75 % årligt af restgælden 31.12.

Sagsfremstilling

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for optagelse af lån på 15 mio. kr. til nyanlæg og renoveringer i 2014 opdelt på:

- 4,8 mio. kr. til produktionsanlæg

- 7,8 mio. kr. til distributionsanlæg

- 2,1 mio. kr. til fjernaflæsning af målere

- 0,3 mio. kr. til administrationsbygningsvedligehold

 

Projekterne indgår i Svendborg Fjernvarmes plan for optimering af drift og forsyningssikkerhed.


Lånene forventes optaget i 2014, med en løbetid på 24 år, svarende til afskrivningsperioden i henhold til Lov of varmeforsyning.


Til orientering kan det oplyses, at på Svendborg Fjernvarmes ekstraordinære generalforsamling den 14. april 2011 blev det besluttet, at der såvel fremadrettet som med tilbagevirkende kraft ikke skal indgå omkostninger ved tilslutning til fjernvarmeforsyningen i andelsselskabets egenkapital, hvorfor der over en årrække vil skulle foretages en ekstraordinær nedskrivning af de afskrivningsberettigede anlægsaktiver.

 

Herved vil fjernvarmens forbrugere få en reduktion i varmeprisen som følge af mindre afskrivning på tidligere anlægsaktiver. Til gengæld vil Svendborg Fjernvarmes behov for lånefinansiering af fremtidige anlægsprojekter øges, hvorfor denne ansøgning.


Af takstblad for 2014 fremgår en takststigning på:

- Variabel afgift, fra 0,63 kr. til 0,68 kr. /kWh inkl. moms.

- Fast afgift, fra 16,00 kr. til 17,25 kr. /m² inkl. moms.

- Der budgetteres med 4.800 forbrugere.

 

Årsregnskab 31. marts 2013 udviser:


- Årets resultat efter afskrivninger 0 kr.

- Regnskabsmæssig værdi af anlægsaktiver er steget fra 76,3 mio. kr. i 2012, til 83,3 mio. kr. i 2013.

- Omsætningsaktiver og tilgodehavender er steget fra 9,0 mio. kr. i 2012, til 15,2 mio. kr. i 2013 inkl. underdækning, som udviser en stigning fra 2,3 mio. kr. i 2012, til 4,2 mio. kr. i 2013.

- De likvide beholdninger udgør 43 t. kr. i 2013.

- Egenkapitalen er streget fra 9,7 mio. kr. i 2012, til 9,8 mio. kr. i 2013

- Kortfristede gældsforpligtelser er streget fra 42,8 mio. kr. i 2012, til 43,2 mio. kr. i 2013.

- Den langfristede gæld er streget fra 32,8 mio. kr. i 2012, til 45,6 mio. kr. i 2013.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser, såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt.


Ud over nærværende ansøgning udgør Svendborg Kommunes garantier for lån til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. pr. 31.12.2013 ca. 56 mio.kr.  


Kommunens risiko øges ved godkendelse af yderligere garantier for lån.


Efter gældende praksis opkræves Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. garantiprovision på for nærværende 0,75 % årligt af restgælden pr. 31.12.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1.238 af 15. december 2011 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-02-2014

Indstilles.

Beslutning i Byrådet den 25-02-2014

Godkendt.