Punkt 4 Punkt til behandling fra byrådsmedlem Arne Ebsen

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Arne Ebsen (T) ønsker følgende optaget på byrådets dagsorden den 25. februar 2014:


”Jeg vil gerne have et punkt på dagsordenen, der giver lejlighed til at drøfte, om de 2 citater fortsat er dækkende for den personalepolitik, vi hylder i Svendborg Kommune.

 

"Vi har gentagne gange sagt, at vi ikke har brug for en 0-fejlskultur. Det er nemt at sige. Men lakmusprøven kommer naturligvis først, når vi havner på forsiden af avisen. Hvis vi agerer som en ”lynch mob” og klynger den første og bedste medarbejder op i den nærmeste lygtepæl, har vi knæsat, at vi – på trods af alle udsagn – har en 0-fejlskultur. Det medfører handlingslammelse og risikoaversion."

Erik Meldgård i sit mandagsbrev d. 03. februar 

 

"Økonomiudvalget vedtog vores personalepolitik: der er enighed om, at det ikke tjener noget formål at arbejde med en nul-fejls-kultur. Vi ønsker et personale, der har mod til at træffe beslutninger, viser initiativ og virkelyst og er parat til at prøve nye veje."

Ut i læserindlæg FAA d. 02. februar

 

Konkret vil jeg gerne foreslå, at vi fastholder den politik, der er udarbejdet sammen med hoved-MED og senere konfirmeret i økonomiudvalget.”

Beslutning i Byrådet den 25-02-2014

Drøftet.