Punkt 7 Etablering af 0-2 års pladser samt heldagslegestue i Østerdalen Hesselager Børnehus

Beslutningstema

Etablering af seks 0-2 års pladser samt heldagslegestue i Østerdalen Hesselager Børnehus

Indstilling

Direktionen indstiller, at;

  • der etableres seks 0-2 års pladser samt heldagslegestue i Østerdalen Hesselager Børnehus
  • driftsbesparelse på Garantimodellen på 374.000 kr. anvendes til at nedsætte rammereduktionen på dagtilbud på 1.041.000 kr. jf. Delaftale om budget 2019

Sagsfremstilling

På møder i Udvalget for Børn og Unge - senest den 14. august 2017 – blev etablering af 0-2 års pladser i blandt andet Østerdalen Hesselager Børnehus drøftet. Det skete i forbindelse med drøftelse af garantimodellen samt etablering af 0-2 års pladser og heldagslegestue i Østerdalen. Imidlertid blev der ikke etableret 0-2 års pladser i Østerdalen Hesselager Børnehus.

 

Østerdalen Hesselager Børnehus modtager tildeling fra garantimodellen. I 2019 forventes det at Østerdalen Hesselager Børnehus skal modtage tildeling fra garantimodellen svarende til syv garantipladser det vil sige 374.000 kr. i 2018-priser.

 

De seks 0-2 års pladser og heldagslegestue forventes at kunne holdes indenfor den kapacitet, der er til rådighed i Østerdalen Hesselager Børnehus. Da børnetalsprognosen pr. 1. august 2018 viser, at der også i de kommende år forventes ledig 3-5 års pladser, medens der forventes mangel på 0-2 års pladser i Stokkebækskolens distrikt.

 

Østerdalen Hesselager Børnehus er bygningsmæssigt godkendt til både 0-2 års pladser og 3-5 års pladser. En tilpasning af kapaciteten kan derfor afhjælpe både den forventede mangel på 0-2 års pladser samt gøre børnehuset mere bæredygtigt, således at forventede udgifter til garantipladser mindskes.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Den samlede anlægsudgift til etablering af seks 0-2 års pladser og heldagslegestue forventes at udgøre 613.000 kr., hvoraf de 460.000 kr. omhandler etablering af liggehal samt ombygning til heldagslegestue mm. og 153.000 kr. udgør inventar mm.


Ovenstående foreslås finansieret indenfor anlægsrammen til Sikkerhedsmæssige tiltag, for 2018.


Efter nedskrivelse af rammereduktionen på 1.041.000 kr. med driftsbesparelsen på Garantimodellen på 374.000 kr. udgør resterende rammebesparelse 667.000 kr.


Budgettet i Garantimodellen reduceres med 7 pladser hvorefter der resterer 12,5 pladser.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 05-09-2018

Godkendt.